Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vestas fastholder forventningerne


60164 22/8 2012 08:57
Oversigt

2012-forventningerne til EBIT, omsætning og cash flow fastholdes.
Forberedelserne til 2013 intensiveres med yderligere afskedigelser af 1.400
medarbejdere.

Aarhus, Danmark, 2012-08-22 08:30 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --

Resumé

Vestas genererede i andet kvartal 2012 en omsætning på EUR 1.611 mio. - en
stigning på 15 pct. i forhold til andet kvartal 2011. EBIT før særlige poster
faldt med 48 pct. til EUR 40 mio. EBIT-marginen før særlige poster var 2,5 pct.
- en forbedring på 21 procentpoint i forhold til det tabsgivende første kvartal
2012. EBIT efter særlige poster udgjorde EUR 18 mio. Det frie cash flow faldt
til EUR (338) mio. fra EUR (63) mio. i andet kvartal 2011. Det frie cash flow
for første halvår 2012 var EUR 139 mio. lavere end i første halvår 2011.
Nettogælden pr. 30. juni 2012 udgjorde EUR 1.147 mio.; en stigning på 7 pct. i
forhold til ultimo juni 2011. Indgangen af faste og ubetingede ordrer i andet
kvartal 2012 var 945 MW, og beholdningen af faste og ubetingede ordrer pr. 30.
juni 2012 havde en værdi på EUR 9,6 mia. Ud over ordrebeholdningen på møller
havde Vestas ultimo juni 2012 serviceaftaler med en kontraktuel fremtidig
omsætning på EUR 4,8 mia. Dermed havde den samlede beholdning af mølleordrer og
serviceaftaler en værdi på EUR 14,4 mia. - det højeste niveau nogensinde. Det
høje sikkerhedsniveau på Vestas' arbejdspladser blev fastholdt, og andelen af
vedvarende energi steg til 52 pct.

Vestas fastholder sin helårs forventning om en EBIT-margin før særlige poster
på 0-4 pct., en omsætning på EUR 6.500-8.000 mio. og et positiv frit cash flow.
Bl.a. på grund af en lavere ordreindgang i første halvår og forsinkelser på
nettilslutninger i Kina forventes afskibningerne imidlertid nu at udgøre ca.
6,3 GW mod den tidligere forventning om ca. 7 GW. Årets investeringer forventes
nu at blive EUR 450 mio. mod den tidligere forventning på EUR 550 mio. Som
følge af en lavere omkostningsbase øges forventningerne til service
EBIT-marginen før allokering af fællesomkostninger til 17 pct.

For at sikre sig, at Vestas bliver lønsom med et forventet produktionsniveau
(afskibninger) på omkring 5 GW i 2013, intensiverer Vestas nu tilpasningen af
organisationen. Vestas forventer således nu, at antallet af medarbejdere ved
udgangen af året vil være omkring 19.000 mod den tidligere forventning på
20.400. Dette vil medføre en reduktion i de faste omkostninger på mere end EUR
250 mio. med fuld effekt fra udgangen af 2012. Som følge af den intensiverede
afskedigelsesplan, forventes særlige poster nu at udgøre EUR 75-125 mio.

Vestas har iværksat tiltag til at identificere udliciteringsmuligheder og søger
ligeledes at involvere sine leverandører i større dele af produktionen, end det
er tilfældet i dag. Målet er at øge fleksibiliteten i produktionen yderligere
og reducere Vestas' kapitalbehov.

Vestas forventer at realisere besparelser på ca. EUR 30 mio. (EBIT-effekt) i
2012, som relaterer sig til det igangværende cost-out-program på produkterne.
Besparelserne vil blive realiseret sent på året, og Vestas forventer, at
besparelserne vil blive væsentligt højere i 2013.

Som annonceret den 31. juli 2012 har Vestas aftalt med sine banker, at
2012-halvårstesten af de finansielle covenants, der er indeholdt i Vestas'
bankfaciliteter, udsættes. Bankerne har samtidig tilladt træk, som Vestas
finder tilstrækkelige til selskabets fortsatte drift på sædvanlige vilkår, da
Vestas forventer, at testen i fremtiden vil finde sted på normale vilkår.



22/8 2012 09:12 doodha 060165



I Vestas' aktionærinformation sammenfatter de vendingen således:

"Efter flere svære kvartaler blev andet kvartal 2012 et positivt vendepunkt for Vestas. Vores målrettede indsats for at effektivisere organisationen og reducere omkostningerne begynder at vise resultater. Det sker i et 2012, hvor vi har rekordtravlt og samtidig forbereder Vestas til også at være lønsomt i et mere afdæmpet 2013. En vanskelig balanceakt som vi er godt på vej til at lykkes med."

Vi er på vej op, venner



26/8 2012 09:50 kcinvest 060292






22/8 2012 09:35 Occam 060166



De famøse fællesomkostninger, som Maj skabte sig over, ser ud til ialt at være 45 mio i halvåret. Dvs. under 2 % af omsætningen. Fordelt ligeligt efter omsætning vil det reducere service EBIT til 15%. Det er vel godt nok.



22/8 2012 09:47 mccarthy 060167



Da jeg ikke er regnskabsmand så forholder jeg mig til:
Direktionen og den fladere organisation.
Focus på 2013 som desværre koster på antal ansatte.
En klar antydning af at Q3 og Q4 vil vise pæne overskud.
Styr på de tekniologiske udfordringer med V122/gridstream.
En positiv og optimistisk ånd i rapporten.
---
På minus siden er der ordreindgang og ingen snak omkring V164 og en lavvindsmølle; mon ikke det kommer senere i dag.
Min konklusion er at Vestas er på rette spor og at aktien nok skal performe resten af året. Hvis aktieejerne har is i maven og undlader at sælge, så burde der være gode kursstigninger forude.



22/8 2012 10:00 turin 060170



Jeg er heller ikke regnskabsmand, men hæftede mig ved at der er et solidt negativt cash flow på driften. På bundlinien har man et positivt cash flow, men kun fordi at man har trukket på kassekreditten.

- turin



22/8 2012 10:09 mccarthy 060172



Hej turin.
Er forklaringen til cashflow problemet ikke tilstrækkeligt belyst i http://www.vestas.com/en/investor/announcements/company-announcements/news-display.aspx?action=3&NewsID=3142



22/8 2012 10:16 turin 060173



Jeg skal ikke kunne sige det, da jeg ikke kan få dit link til at virke.

- turin



22/8 2012 10:50 mccarthy 060174






22/8 2012 11:01 mccarthy 060175



Beklager, men copy-paste fungerer ikke p.t.
Jeg prøver senere.



22/8 2012 12:30 cryoid 260182



lidt forsimplet er der vel et negativt bidrag på omkring 130 m€ fra de 1300 MW mindre ordre de fik(ved 10 % down payment og i forhold til Q2 11)
Samtidig er MW under completetion steget med 850 MW(hvor den kun steg 200 MW sidste Q2)- efter deres kommentarer at bedømme(omkring meget positivt Q4-cash flow) er der en god del penge hængt op i de ekstra 650 MW der er shippet.

De to poster alene er sikkert omkring 300 m€ i ekstra negativt cashflow.

negativt ved regnskabet var:
- Lav uannounceret ordre indgang, men det er 200 MW vi taler om. Det announcerede tal var kendt.

Positivt:
- cost cutting og kun 25 m€ ekstra omkostninger på den baggrund
- plus i 2013 baseret på 5000 MW - det er længe siden det var over break even
- fastholdelse af positivt cash flow og resultat i 2012
- ifølge cc arbejdes der hårdt på Brasilien godkendelse
- Ditlev lød positiv omkring cost out på V112 og Gridstreamer

angående udviklingsafdelingens størrelse, som bekymrer troldmanden: De bør stadig kunne holde sig førende selv med en reduceret stab, der stadig langt overstiger GE's og Siemens' udviklingsstabe. Den langsommere udvikling af V164 virker berettiget, når man ser på antal offshore ordrer, tilslutning og den europæiske økonomi.



22/8 2012 13:04 doodha 060185



Vedr. likviditet og "MW under completion" har Malurt dette indlæg på Euroinvestor. Jeg tillader mig at klippe det ind:

"Jeg har før været inde på varelagerets betydning for likviditeten og med de regnskabsprincipper Vestas bruger, for overskud i resultatopgørelsen.

Men først lidt baggrund. Vestas ændrede i 2010 regnskabsprincip så omsætning og avance først bliver bogført ved overlevering til kunden mod tidligere samtidig med produktionen. Ændringen betød, at 2009 regnskabet blev ændret i overensstemmelse med de principper. Det betød at en omsætning på 3.184 mio. EUR blev flyttet fra 2009 til 2010. De 3.184 var opdelt i 2266 som varelager og 918 som avance, der så blev flyttet til 2010. Avancen udgjorde dermed 40,5% af varelageret.

I dagens regnskab får vi at vide, at der er afskibet 3191 MW; mens der kun er leveret 2415 MW. Der mangler altså omsætning og avance for ca. 776 MW, mindst - i forhold til det tidligere regnskabsprincip.

Det skal så give sig udslag i en stærk stigning i varelageret - og voila, det har det sørme også gjort. Varelageret er steget fra 2546 til 3476 eller med 930 mio EUR i kvartalet. Den manglende bogførte avance på lagerstigningen kan vi kun gætte på; men i nærheden af de 40,5 % vi kender fra 2009 er sikkert ikke et dårligt gæt.

40% er 372 mio Eur.

At den lageropbygning har koste massevis af likviditet er indlysende. Men det hele bør være normaliseret ved årets udgang."



22/8 2012 13:47 mccarthy 160188



Hej doodha.
Jeg synes vi atter vader i ring om Vestas regnskabsprincipper.
Vestas bogfører visse kontrakttyper ved sidste mølle overlevering/opsætning. Men, men , men - kunden indbetaler løbende over projektets forløb.
Cashflow i 1H regnskabet er vel Vestas aktuelle pengestrømme og dermed også hvad kunderne har betalt pr. dags dato? Så jeg kan godt forstå Turins pointe og bekymring omkring cashflow. Vestas har i deres 1H annoncering flere stder forklaret dette skisma. Af hensyn til alle burde Vestas skippe dette regnskabsvanvid og bruge hvad der er gængs i markedet. Husk igen på at jeg intet aner omkring regnskabsteknik.



22/8 2012 14:06 doodha 060189



Ja - det er indviklet.

Men forenklet handler det om, at de sidste betalinger får Vestas først til allersidst ved overleveringen til kunden.

Og eftersom de producerer på livet løs i Q2 og Q3, vil de have nogle udgifter til produktionen, som de først får ved overleveringen i Q4. Derfor trækker de nu på kassekrediten.

Jeg håber, det hjalp på forståelsen - både din og Turins.



22/8 2012 16:38 mccarthy 060195



Og ergo får Vestas et bedre resultat, i og med at priserne er faldne? Fede priser overføres til året hvor mindre fede .... Jeg køber den bare ikke. Der er ikke en kinamands chanche for at gennemskue Vestas regnskabscirkus.



22/8 2012 16:54 troldmanden 160197



Det er standard procedure for internationale selskaber ala vestas. Det er ganske enkelt et krav de skal indregne det på den måde. Så det er helt ude af vestas hænder. Men vi kan da sagtens blive enig om det var bedre i gamle dage. Men det er også hvad det er. "gamle dage"



22/8 2012 13:12 Jackinvestor 060186



Umiddelbart så synes jeg meldingerne omkring regnskabet er positivt, men det er kun fordi det er på baggrund i en meget lav kurs og set i lyset af spekulation om en mulig aktieemmision.

Vestas fastholder forventningerne, men fremhæver samtidig, at Q4 er afgørende. Sidste år kunne de ikke levere alt de de forventede i december måned og måtte nedjurstere. Dette kan selvfølgelig ske igen.

Men lykkedes Vestas med at holde forventninger i 2012 og kan de skabe en svag positiv driftindtjening i 2013 med udgangspunkt i tilstrækkelige besparelser her i slutningen af 2012, så tror jeg, at vi har set bunden i vestas og at kursen bør ligge på et højere niveau. 5-6 mia kr. for Vestas synes jeg er for lidt.

Tidligere har Vestases break-even for nulindtjening ligget på en afskibning af 6000 mw. Det ser ud til, at man nu vil tilpasse organisationen til at denne break-even nu skal ligge på omkring 5000 mw.



22/8 2012 14:46 MIF 060191



Lagde i mærke ril service forretningen på 1kvartal
Steg med 600 mio Euro i værdi samt at
EBIT graden er opgraderet fra 14% til 17 % :−)

MIF



22/8 2012 15:24 troldmanden 060192



Husk nu på det ikke er "rigtig" EBIT Margin vi her snakker om men "før alkolering af fællesudgifter"

Af 2. halvårs regnskabet fremgår det de havde en "ebit" Margin på 20,7%. Men når disse udgifter er fratrukket så har de en RIGTIG EBIT på 10,2%. Når de så mener de når en "ebit" på 17% på helåret så er det altså nok ikke mere end omkring 8-9% RIGTIG EBIT. Det var det der var så meget ballade om efter Q1. At vestas har arbejdet med wet helt andet begreb for EBIT end alle andre.



22/8 2012 16:15 Occam 060193



Det er altså kompliceret med disse "fællesudgifter". Efter granskning af segmentoplysningerne mener jeg at kunne se følgende:
serviceoms./dækn bid="EBIT før .."/fællesomk/"EBIT efter .."
Q1 203/31/25/6
Q2 227/58/20/38

Der er da stigende omsætning og dækningsbidrag.



TRÅDOVERSIGT