Som de fleste nok har set i løbet af dagen, har Spar Nord Bank og Sparbank lagt op til at fusionere, med Spar Nord Bank som den fortsættende. Før fusionen kan blive endelig, skal aktionærerne i de to banker stemme for fusionen, men dette må udelukkende anses som en formsag. Både Spar Vest fonden som ejer 58% af aktierne i Sparbank, Spar Nord Fonden som ejer 20% af Spar Nord Bank og Nykredit som også er storaktionær, har i forvejen udmeldt at de vil stemme for fusionen.
Rygtet begyndte allerede i marts, hvor EPN.dk skrev en artikel om at en fusion kunne være på vej. Tilsyneladende blev tankerne altså indledt på daværende tidspunkt, og rygtet talte altså sandt.
Sparbank har gennem finanskrisen haft en række udfordringer. Bl.a. frasolgte man i 2010 13 filialer til Bank Nordik, formentlig for at skaffe likviditet, og tilpasse forretningen. Dog udtaler direktøren, Bent Jensen, at fusionen ikke sker af nød, hvilket nok kun til dels er rigtigt, da det ikke er en hemmelighed, at de på likviditetsfronten ville møde udfordringer de kommende år.
Betalingen sker i form af aktier. Således modtager aktionærerne i Sparbank, 2 stk. Spar Nord aktier, for hver Sparbank Aktie. Spar Nord blev i går handlet til ca. kurs 28, mod Sparbank kurs 41. Sparbank steg derfor også i åbningen relativt hurtigt til omkring kurs 54, svarende til en markedsværdi på 325 mio. kr.
Sparbank har en kundeportefølje på omtrent 65.000 kunder. Tages der udgangspunkt i en "købspris" på 325 mio. kr., svarer dette til kr. 5.000 pr. kunde. Spar Nord har tidligere deltaget I en række budrunder på andre pengeinstitutter, hvor man måtte gå tomhændet derfra, da man synes prisen var for høj. Dette talte seneste Sparekassen Østjylland som blev overtaget af Sparekassen Kronjylland for kr. 8.000-10.000 pr. kunde, hvis jeg husker rigtigt. Alt andet lige, er købet af Sparbank altså en bedre forretning end købet af Sparekassen Østjylland.
K/I for Sparbank var hhv. før og efter fusionen 0,30 (kurs 41) og 0,39 (kurs 54). Spar Nord handles ved kurs 28 til K/I på 0,57. Dette taler altså for at Spar Nord har indgået en attraktiv handel. Såfremt Sparbank skulle afregnes til samme K/I som Spar Nord, burde kursen på Sparbank aktien hedde 78 - Sparbank aktionærerne går altså glip af kurs stigningen fra 54 til 78. Differencen på K/I 0,39 (Sparbank) og K/I 0,57 (Spar Nord) må dermed være rabatten i Spar Nord's favør. Selvfølgelig indgår kvaliteten af banken i dette perspektiv, og Spar Nord må med overskud gennem hele finanskrisen antages at være bedre drevet end Sparbank, men dette er jo i realiteten indpriset i og med man overtager til under K/I.
Engangomkostningerne i forbindelse med fusionen vurderes at være i omegnen 110-120 mio. kr., mens der forventes synergier på ca. 130 mio. kr. om året, når fusionen er fuldt ud implementeret. I løbet af et godt år, er omkostningerne altså dækket ind. Besparelserne hentes bl.a. gennem tilpasning af medarbejderne, hvor man forventer at kunne nedlægge ca. 100 stillinger, samt en række sammenlægninger af filialer.
Grundet ovenstående har vi formentlig også en af årsagerne til den stigende Aktiekurs på Spar Nord den seneste tid. Man har arbejdet på fusionen længe, og for få måneder tilbage lagde Spar Nord i kurs 20. Med Sparbank i kurs 40 og samme bytteforhold 1:2 ved fusionen, havde det givet en yderst begrænset gevinst til Sparbank aktionærerne, hvilket ville være en psykologisk barriere for aktionærerne. Men ved at "pumpe" kursen på Spar Nord til kurs 28, giver det pludselig Spar Bank aktionærerne en gevinst på 40%. Og kigger man 1-2-3 måneder tilbage, skulle det ikke undre mig at Spar Nord selv har været nettokøbere. Bl.a. har man i samme periode kunne bemærke en stigende volumen i Spar Nord aktier. Snedigt trick.
Jf. ovenstående tror jeg i sidste ende at fusionen er positiv for både Spar Nord og Spar Bank.
Der lurer fortsat en yderligere konsolidering i sektoren, så nu er spørgsmålet blot hvem som bliver den næste. En af dem jeg selv har i tankerne er Nørresundby Bank, hvor Spar Nord også er indblandet, med en majoritetspost på 50,2%. Problemet er at det kapitalfradrag, som aktieposten giver Spar Nord, løbende ændres frem mod 2019, til at skulle foretages i egenkapitalen, hvorfor aktieposten vil komme til at belaste kernekapitalprocenten. På sigt vil investeringen, som aktuelt er en ganske fin forretning, altså give en negativ effekt. Spar Nord kan enten overtage den resterende andel af Nørresundby Bank - fusion/opkøb, eller man kan afhænde til anden side. På et tidspunkt er jeg ikke i tvivl om, at der vil ske noget, men tidshorisonten er den store joker - det er svært at sige om det er 1 eller 5 år. Af andre potentielle er Skjern Bank, Diba, Totalbanken, Spar Lolland og Vestjysk. De sidste 3 vil jeg dog være varsomme med, da jeg tror de skal en tur forbi FS, inden interesserede melder sig på banen. Skjern og Diba tror jeg godt kan lade sig gøre gennem frivillig fusion.
Disclaimer: Jeg ejer aktier i SPNO
faktaark_sparbank.pdffaktaark_sparnord.pdf
Rygtet begyndte allerede i marts, hvor EPN.dk skrev en artikel om at en fusion kunne være på vej. Tilsyneladende blev tankerne altså indledt på daværende tidspunkt, og rygtet talte altså sandt.
Sparbank har gennem finanskrisen haft en række udfordringer. Bl.a. frasolgte man i 2010 13 filialer til Bank Nordik, formentlig for at skaffe likviditet, og tilpasse forretningen. Dog udtaler direktøren, Bent Jensen, at fusionen ikke sker af nød, hvilket nok kun til dels er rigtigt, da det ikke er en hemmelighed, at de på likviditetsfronten ville møde udfordringer de kommende år.
Betalingen sker i form af aktier. Således modtager aktionærerne i Sparbank, 2 stk. Spar Nord aktier, for hver Sparbank Aktie. Spar Nord blev i går handlet til ca. kurs 28, mod Sparbank kurs 41. Sparbank steg derfor også i åbningen relativt hurtigt til omkring kurs 54, svarende til en markedsværdi på 325 mio. kr.
Sparbank har en kundeportefølje på omtrent 65.000 kunder. Tages der udgangspunkt i en "købspris" på 325 mio. kr., svarer dette til kr. 5.000 pr. kunde. Spar Nord har tidligere deltaget I en række budrunder på andre pengeinstitutter, hvor man måtte gå tomhændet derfra, da man synes prisen var for høj. Dette talte seneste Sparekassen Østjylland som blev overtaget af Sparekassen Kronjylland for kr. 8.000-10.000 pr. kunde, hvis jeg husker rigtigt. Alt andet lige, er købet af Sparbank altså en bedre forretning end købet af Sparekassen Østjylland.
K/I for Sparbank var hhv. før og efter fusionen 0,30 (kurs 41) og 0,39 (kurs 54). Spar Nord handles ved kurs 28 til K/I på 0,57. Dette taler altså for at Spar Nord har indgået en attraktiv handel. Såfremt Sparbank skulle afregnes til samme K/I som Spar Nord, burde kursen på Sparbank aktien hedde 78 - Sparbank aktionærerne går altså glip af kurs stigningen fra 54 til 78. Differencen på K/I 0,39 (Sparbank) og K/I 0,57 (Spar Nord) må dermed være rabatten i Spar Nord's favør. Selvfølgelig indgår kvaliteten af banken i dette perspektiv, og Spar Nord må med overskud gennem hele finanskrisen antages at være bedre drevet end Sparbank, men dette er jo i realiteten indpriset i og med man overtager til under K/I.
Engangomkostningerne i forbindelse med fusionen vurderes at være i omegnen 110-120 mio. kr., mens der forventes synergier på ca. 130 mio. kr. om året, når fusionen er fuldt ud implementeret. I løbet af et godt år, er omkostningerne altså dækket ind. Besparelserne hentes bl.a. gennem tilpasning af medarbejderne, hvor man forventer at kunne nedlægge ca. 100 stillinger, samt en række sammenlægninger af filialer.
Grundet ovenstående har vi formentlig også en af årsagerne til den stigende Aktiekurs på Spar Nord den seneste tid. Man har arbejdet på fusionen længe, og for få måneder tilbage lagde Spar Nord i kurs 20. Med Sparbank i kurs 40 og samme bytteforhold 1:2 ved fusionen, havde det givet en yderst begrænset gevinst til Sparbank aktionærerne, hvilket ville være en psykologisk barriere for aktionærerne. Men ved at "pumpe" kursen på Spar Nord til kurs 28, giver det pludselig Spar Bank aktionærerne en gevinst på 40%. Og kigger man 1-2-3 måneder tilbage, skulle det ikke undre mig at Spar Nord selv har været nettokøbere. Bl.a. har man i samme periode kunne bemærke en stigende volumen i Spar Nord aktier. Snedigt trick.
Jf. ovenstående tror jeg i sidste ende at fusionen er positiv for både Spar Nord og Spar Bank.
Der lurer fortsat en yderligere konsolidering i sektoren, så nu er spørgsmålet blot hvem som bliver den næste. En af dem jeg selv har i tankerne er Nørresundby Bank, hvor Spar Nord også er indblandet, med en majoritetspost på 50,2%. Problemet er at det kapitalfradrag, som aktieposten giver Spar Nord, løbende ændres frem mod 2019, til at skulle foretages i egenkapitalen, hvorfor aktieposten vil komme til at belaste kernekapitalprocenten. På sigt vil investeringen, som aktuelt er en ganske fin forretning, altså give en negativ effekt. Spar Nord kan enten overtage den resterende andel af Nørresundby Bank - fusion/opkøb, eller man kan afhænde til anden side. På et tidspunkt er jeg ikke i tvivl om, at der vil ske noget, men tidshorisonten er den store joker - det er svært at sige om det er 1 eller 5 år. Af andre potentielle er Skjern Bank, Diba, Totalbanken, Spar Lolland og Vestjysk. De sidste 3 vil jeg dog være varsomme med, da jeg tror de skal en tur forbi FS, inden interesserede melder sig på banen. Skjern og Diba tror jeg godt kan lade sig gøre gennem frivillig fusion.
Disclaimer: Jeg ejer aktier i SPNO
faktaark_sparbank.pdffaktaark_sparnord.pdf
19/9 2012 07:51 TeamGarlic 1
60935 Hey Kristensen !
Et godt indlæg og et godt køb af SPN. Det er altid godt købmandsskab at vente på den rigtige købsmulighed fremfor bare at fare ud at købe ind. Det kunne de nok godt have brugt i f.eks. Nykredit med købet af Forstædernes Bank - den har de betalt kassen for.
Er/var du ikke ansat i SPN ?
Uden at kende så meget til SparBanks udlånsportefølje og særligt til landbrug, så ligger man vel i et område, hvor det er naturligt med landbrug og med de jordpriser, der er betalt for år tilbage kontra den dårlige forretning i at drive et landbrug, så giver det ikke den bedste bonitet på lånene.
Nu nævner du selv VestJysk Bank. Hørte forleden dag fra en kunde, at VB har en god del udlån, som de holder hånden under for, hvis de lader kunden gå konkurs, så ryger de selv, da de så skal nedskrive udlånsengagementer for et meget stort beløb på landbrug med en god del jord til. Jordpriserne må ganske enkelt ikke falde i det område. Gælder det samme for SparBank ?
SPN får vel også tilført større forretningsvolumen på investeringsområdet ? SparBank var ikke selv medlem af Fondsbørsen. Ved dog ikke hvem de routede ordrer igennem.
Det er mit indtryk, at SPN har en god ledelse og dette køb bestyrker dette synes jeg.
Et godt indlæg og et godt køb af SPN. Det er altid godt købmandsskab at vente på den rigtige købsmulighed fremfor bare at fare ud at købe ind. Det kunne de nok godt have brugt i f.eks. Nykredit med købet af Forstædernes Bank - den har de betalt kassen for.
Er/var du ikke ansat i SPN ?
Uden at kende så meget til SparBanks udlånsportefølje og særligt til landbrug, så ligger man vel i et område, hvor det er naturligt med landbrug og med de jordpriser, der er betalt for år tilbage kontra den dårlige forretning i at drive et landbrug, så giver det ikke den bedste bonitet på lånene.
Nu nævner du selv VestJysk Bank. Hørte forleden dag fra en kunde, at VB har en god del udlån, som de holder hånden under for, hvis de lader kunden gå konkurs, så ryger de selv, da de så skal nedskrive udlånsengagementer for et meget stort beløb på landbrug med en god del jord til. Jordpriserne må ganske enkelt ikke falde i det område. Gælder det samme for SparBank ?
SPN får vel også tilført større forretningsvolumen på investeringsområdet ? SparBank var ikke selv medlem af Fondsbørsen. Ved dog ikke hvem de routede ordrer igennem.
Det er mit indtryk, at SPN har en god ledelse og dette køb bestyrker dette synes jeg.
19/9 2012 11:15 Kristensen 160938 Sparbank ligger i et landbrugsområde - ja, men det er faktisk kun 4% af deres udlån som er til landbrug, jf. årsregnskabet for 2011. Så alt andet lige, vil Spar Nord's andel af udlån til landbrug falde relativt til den samlede balance.
Risikoen for Sparbank ligger dermed ikke i landbruget, men som man tidligere har kunne læse gennem krisen, har de haft engagementer med en række ejendomsmatedorer og af årsregnskabet fremgår det også at 19% af balancen på fordelt på ejendomme (erhverv).
Boniteten er jeg ikke så bange for, da der uden tvivl har været en omfattende due diligence, af begge parter. Og med reference til de bud Spar Nord tidligere har givet på andre kriseramte pengeinstitutter, hvor man har gået tomhændet derfra fordi man bød for lavt, må prisen for Sparbank jo anses som værende attraktiv. Jeg tror ikke de har ændret kravet til egenkapitalforretningen i perioden.
Endvidere overtages Sparbank's bogførte Egenkapital på 827 mio., for 325 og Sparbank-aktionærerne får "kun" 9% af den fortsættende bank. Rabatten på differencen, kan ses som Spar Nord's sikkerhedsmargin. Når der på et tidspunkt laves en fusion opgørelse og begge bankers Egenkapital lægges sammen, kan man jo se, hvad Sparbank's Egenkapital optages til.
Risikoen for Sparbank ligger dermed ikke i landbruget, men som man tidligere har kunne læse gennem krisen, har de haft engagementer med en række ejendomsmatedorer og af årsregnskabet fremgår det også at 19% af balancen på fordelt på ejendomme (erhverv).
Boniteten er jeg ikke så bange for, da der uden tvivl har været en omfattende due diligence, af begge parter. Og med reference til de bud Spar Nord tidligere har givet på andre kriseramte pengeinstitutter, hvor man har gået tomhændet derfra fordi man bød for lavt, må prisen for Sparbank jo anses som værende attraktiv. Jeg tror ikke de har ændret kravet til egenkapitalforretningen i perioden.
Endvidere overtages Sparbank's bogførte Egenkapital på 827 mio., for 325 og Sparbank-aktionærerne får "kun" 9% af den fortsættende bank. Rabatten på differencen, kan ses som Spar Nord's sikkerhedsmargin. Når der på et tidspunkt laves en fusion opgørelse og begge bankers Egenkapital lægges sammen, kan man jo se, hvad Sparbank's Egenkapital optages til.
Hej Kristensen udmærket indlæg:o)
Jeg vil dog lige kommentere på noget af de sidste du skrev.
Hvis Spar Nord betalte aktionærerne af Sparbank 57 kr kontant pr Aktie, er det korrekt, at de ville købe 827mio kr for 325 mio kr. MEN de betaler jo ikke kontant, men derimod med sine egne aktier, der er prissat under indre værdi. Da Spar Nords K/IV er 0.57, vil de reelt (via udvandingen) betale 325/0.75 = 570mio kr af ders Egenkapital for at få de 827mio kr Egenkapital fra Sparbank. Dvs stadig en god deal (ud fra et egenkapitals-synspunkt), men ikke helt så god som i dine beregninger ;o)
Jeg husker faktisk, at Warren Buffet skrev om præcis dette forhold i et af sine seneste investor-breve (dem han laver en gang om året). Han skriver, at når en bank overtager en anden ved at give sine egne aktier, er de altid uhyre gejlet op over den opkøbte banks indtjeningsmuligheder pr Aktie og indre værdi pr Aktie, men glemmer rent at se på hvordan deres egen Aktie er prissat. Hvis deres egen K/IV f.eks. er 0.5, vil de jo reelt betale dobbelt så meget for den overtagne bank (i form af udvandet EK), som hvis de havde betalt kontant. ;o)
Vestjysk bank er da i øvrigt helt utroligt overvurderet for tiden (K/IV er 0.47 selvom Kernekapitalen kun er 10.7% og de har kolosalt med landbrugsudlån - er jeg den eneste, der tænker "kapitaludvidelse i forbindelse med nye krav/regler til bankerne"??)
Hvordan kan det i øvrigt være at du ser Diba som en opkøbs/fussions-kandidat, de har jo en helt enorm solvensprocent (18.2), og 12.9% i kernekapital...
Jeg vil dog lige kommentere på noget af de sidste du skrev.
Hvis Spar Nord betalte aktionærerne af Sparbank 57 kr kontant pr Aktie, er det korrekt, at de ville købe 827mio kr for 325 mio kr. MEN de betaler jo ikke kontant, men derimod med sine egne aktier, der er prissat under indre værdi. Da Spar Nords K/IV er 0.57, vil de reelt (via udvandingen) betale 325/0.75 = 570mio kr af ders Egenkapital for at få de 827mio kr Egenkapital fra Sparbank. Dvs stadig en god deal (ud fra et egenkapitals-synspunkt), men ikke helt så god som i dine beregninger ;o)
Jeg husker faktisk, at Warren Buffet skrev om præcis dette forhold i et af sine seneste investor-breve (dem han laver en gang om året). Han skriver, at når en bank overtager en anden ved at give sine egne aktier, er de altid uhyre gejlet op over den opkøbte banks indtjeningsmuligheder pr Aktie og indre værdi pr Aktie, men glemmer rent at se på hvordan deres egen Aktie er prissat. Hvis deres egen K/IV f.eks. er 0.5, vil de jo reelt betale dobbelt så meget for den overtagne bank (i form af udvandet EK), som hvis de havde betalt kontant. ;o)
Vestjysk bank er da i øvrigt helt utroligt overvurderet for tiden (K/IV er 0.47 selvom Kernekapitalen kun er 10.7% og de har kolosalt med landbrugsudlån - er jeg den eneste, der tænker "kapitaludvidelse i forbindelse med nye krav/regler til bankerne"??)
Hvordan kan det i øvrigt være at du ser Diba som en opkøbs/fussions-kandidat, de har jo en helt enorm solvensprocent (18.2), og 12.9% i kernekapital...
25/9 2012 22:19 Kristensen 061048 Hej cfrimodt!
Beklager det sene svar.
Tak for korrektionen - du har helt ret i at det gør en forskel om der byttes aktier, eller om handlen foretages kontant. Men er ikke helt med på din beregning; "325/0.75 = 570mio. kr." - kan du forklare den nærmere?
Du havde iøvrigt helt ret i, at Vestjysk Bank var overvurderet med K/I på 0,47, og det har jeg også selv undret mig over. Men selv efter dagens store fald, synes jeg faktisk stadig at kurs 14 er for høj. Kurs 7-8 som var dagens laveste, havde nok passet bedre, i forhold til aktiens fundamentale potentiale.
Grunden til at jeg ser DIBA som en fusionskandidat er netop at de har en solid solvensprocent og kapitalstrukturen er således på plads, men på driftssiden har de haltet gevaldigt de seneste år. De har haft underskud i 3 ud af de seneste 5 regnskabsår (08, 09, 10). Og eneste årsag til at de havde plus i 2011, var fordi de solgte forsikringsdelen fra, som gav en engangsindtægt på 90 mio. kr. Korrigeres der for dette havde de således et underskud i størrelsen 30-40 mio. kr. Udlånet har været støt faldende gennem alle de sensete 5 år, fra 5,1 mia. i 2007 til 3,3 i 2011. Hvis det er alle de dårlige lån som er væk, er det selvfølgeligt positivt, men det er det nok ikke helt, når man ser deres individuelle solcensbehov er på hele 12,6%, hvilket er meget højt. Og den lavere udlånsmasse giver stadig en udfordring på indtægtssiden. Delårsrapporten for 2012 ser heller ikke videre positiv ud.
Beklager det sene svar.
Tak for korrektionen - du har helt ret i at det gør en forskel om der byttes aktier, eller om handlen foretages kontant. Men er ikke helt med på din beregning; "325/0.75 = 570mio. kr." - kan du forklare den nærmere?
Du havde iøvrigt helt ret i, at Vestjysk Bank var overvurderet med K/I på 0,47, og det har jeg også selv undret mig over. Men selv efter dagens store fald, synes jeg faktisk stadig at kurs 14 er for høj. Kurs 7-8 som var dagens laveste, havde nok passet bedre, i forhold til aktiens fundamentale potentiale.
Grunden til at jeg ser DIBA som en fusionskandidat er netop at de har en solid solvensprocent og kapitalstrukturen er således på plads, men på driftssiden har de haltet gevaldigt de seneste år. De har haft underskud i 3 ud af de seneste 5 regnskabsår (08, 09, 10). Og eneste årsag til at de havde plus i 2011, var fordi de solgte forsikringsdelen fra, som gav en engangsindtægt på 90 mio. kr. Korrigeres der for dette havde de således et underskud i størrelsen 30-40 mio. kr. Udlånet har været støt faldende gennem alle de sensete 5 år, fra 5,1 mia. i 2007 til 3,3 i 2011. Hvis det er alle de dårlige lån som er væk, er det selvfølgeligt positivt, men det er det nok ikke helt, når man ser deres individuelle solcensbehov er på hele 12,6%, hvilket er meget højt. Og den lavere udlånsmasse giver stadig en udfordring på indtægtssiden. Delårsrapporten for 2012 ser heller ikke videre positiv ud.
26/9 2012 20:28 cfrimodt 061062 Hej Kristensen, der var lige en tastefejl i mit indlæg. Der skulle selvfølgelig have stået "325/0.57 = 570mio. kr.", og grunden til at jeg dividerer med 0.57 er, at Spar Nord Bank aktionærerne reelt afgiver 100kr Egenkapital for hver 57kr de "betaler" i form af to stk Spar Nord Bank aktier til SparBank Aktionærerne ;o)
Jeg medgiver, at Diba ikke har været gode til at skabe overskud de seneste par år, hvilket man dog må tilskrive, at de samlet har nedskrevet 10.7% af aktiverne fra 2008 og frem. Det samme kan man dog sige om de fleste andre mindre banker.
Og selvom Diba har et solvensbehov på 12.6%, har de jo også en solvens på 18.2%. Og med 5.6% solvensoverdækning er de jo næppe presset på den front...
.
Så ud over stordriftsfordele er der vel ikke så megen motivation for at fussionere.
* Hvis de havde haft endnu større solvensoverdækning og urisikable lån, kunne de måske have glæde af at fussionere med en mindre sikker bank (med dårligere udlånsbog), som de kunne snuppe til en god pris fordi den var i klemme.
* Eller hvis de havde haft mindre solvensoverdækning og/eller likviditetsproblemer kunne de have søgt en fussion som den svage bank i ægteskabet.
.
Men som den ser ud nu er den i mine (lægmands-)øjne hverken for svag eller "for stærk". Og mon ikke indtjeningen kommer igen, når krise-røgen lægger sig?
.
Fra 1993 til 2007 var deres gennemsnitlige ROE omkring 12.5%, så helt umulige kan de jo ikke være til at drive bank, selvom man ganske vidst kan unders over, at deres omkostninger og basisresultat længe har ligget relativt på hinanden...
.
Hvor det i øvrigt luner at se hvordan alle banker bare sætter renterne op og op og op. Forhåbentlig når vi snart renteniveauer, hvor de små banker bliver rentable på trods deres nuværende nedskrivningsniveau :oD
.
Mvh Casper, hvis største bankposition er Diba, som fyler ca 8% af porteføljen.
Jeg medgiver, at Diba ikke har været gode til at skabe overskud de seneste par år, hvilket man dog må tilskrive, at de samlet har nedskrevet 10.7% af aktiverne fra 2008 og frem. Det samme kan man dog sige om de fleste andre mindre banker.
Og selvom Diba har et solvensbehov på 12.6%, har de jo også en solvens på 18.2%. Og med 5.6% solvensoverdækning er de jo næppe presset på den front...
.
Så ud over stordriftsfordele er der vel ikke så megen motivation for at fussionere.
* Hvis de havde haft endnu større solvensoverdækning og urisikable lån, kunne de måske have glæde af at fussionere med en mindre sikker bank (med dårligere udlånsbog), som de kunne snuppe til en god pris fordi den var i klemme.
* Eller hvis de havde haft mindre solvensoverdækning og/eller likviditetsproblemer kunne de have søgt en fussion som den svage bank i ægteskabet.
.
Men som den ser ud nu er den i mine (lægmands-)øjne hverken for svag eller "for stærk". Og mon ikke indtjeningen kommer igen, når krise-røgen lægger sig?
.
Fra 1993 til 2007 var deres gennemsnitlige ROE omkring 12.5%, så helt umulige kan de jo ikke være til at drive bank, selvom man ganske vidst kan unders over, at deres omkostninger og basisresultat længe har ligget relativt på hinanden...
.
Hvor det i øvrigt luner at se hvordan alle banker bare sætter renterne op og op og op. Forhåbentlig når vi snart renteniveauer, hvor de små banker bliver rentable på trods deres nuværende nedskrivningsniveau :oD
.
Mvh Casper, hvis største bankposition er Diba, som fyler ca 8% af porteføljen.
