Ti personer går hver dag ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner...
Morale - tænk for I kræver.....
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, som han siger, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.« En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.« De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer, opdager de noget. Der mangler 520 kroner...
Morale - tænk for I kræver.....
Det vil være ufattelig dumt af ham.Det er nemlig ham der ejer det selskab som står bag ved restaurations kæden.Så når alle nu ophøre med og gå ud og spise.Så bliver det spændene og se hvor meget han tjener til næste år.
" title="
" />
" title="" />
30/11 2012 14:44 golfhouse 0
62768 He he Cykling, det svar er godtaget, og så skal vi til at regne bruttoavancen ud om det kan svare sig for ham at de spiser der, når han betaler over 50% og de bruger hans toiletter, sidder på hans stole og slider på hans gulv og personale He he Cykling, det svar er godtaget, og så skal vi til at regne bruttoavancen ud om det kan svare sig for ham at de spiser der, når han betaler over 50% og de bruger hans toiletter, sidder på hans stole og slider på hans gulv og personale
30/11 2012 14:50 Hjulmand 062769 Næe nej, for de spiser på en Kina restaurant, kører i japanske biler, går i indisk tøj og drikker sydamerikanske vine. Den rige har kun lige råd til skatten i Danmark og en middag med vennerne. Når vennerne også svigter, så er han da skredet.
Jeg ved ikke hvordan i har det.Men et meget stort personligt ønske for mig.
Er og komme til bare et enkelt år og betale skat af et overskud på 800 millioner.
Om i så vil nappe 30 eller 70% det er jeg ligeglad med.
Jeg vil bare være taknemlig for og leve i et samfund hvor det har været muligt.
( det bliver næppe salget af mine vestas aktier der er årsag til det." title="" />
Er og komme til bare et enkelt år og betale skat af et overskud på 800 millioner.
Om i så vil nappe 30 eller 70% det er jeg ligeglad med.
Jeg vil bare være taknemlig for og leve i et samfund hvor det har været muligt.
( det bliver næppe salget af mine vestas aktier der er årsag til det.
" title="" />30/11 2012 15:52 mccarthy 062772 Hej golfhouse.
Altid en god historie. Et Afgansk ordsprog siger : I de blindes rige er den enøjede konge. Hvorfor er det ikke den tveøjede?
Altid en god historie. Et Afgansk ordsprog siger : I de blindes rige er den enøjede konge. Hvorfor er det ikke den tveøjede?
30/11 2012 16:05 golfhouse 062775 Hej Mccarthy
Du har sikkert ret, er desværre ikke klog nok til at forstå hvad du prøver at sige" title="" />
Golfhouse
Du har sikkert ret, er desværre ikke klog nok til at forstå hvad du prøver at sige
" title="" />Golfhouse
30/11 2012 16:13 mccarthy 062776 Hej igen.
Der var såmænd ikke noget suspekt i mit indlæg. Prøv at finde et svar.
Der var såmænd ikke noget suspekt i mit indlæg. Prøv at finde et svar.
SÅDAN,
Svaret er at jeg er den eneste herinde med lidt syn og de andre er nogle blinde banditter
Det svar var det jeg bedst kunne lide og ingen protesterede da jeg smed den i Vestas chatten he he
Og rolig nu til jer der bliver lidt stødt, ironi kan fremkomme i en meget begrænset mænge i ovenstående.
Svaret er at jeg er den eneste herinde med lidt syn og de andre er nogle blinde banditter
Det svar var det jeg bedst kunne lide og ingen protesterede da jeg smed den i Vestas chatten he he
Og rolig nu til jer der bliver lidt stødt, ironi kan fremkomme i en meget begrænset mænge i ovenstående.
30/11 2012 16:34 mccarthy 062778 Point! Jeg skal skrive noget mere førend mit indlæg bliver accepteret så...
Jeg tror nu svaret er et helt andet.
De blinde kan i sagens natur ikke se en skid. De skal have enorme mængder af hjemmehjælp m.m., og er en kæmpe byrde for deres samfund.
En enøjede ved, at han kun er et øje fra at havne i samme situation, så han pisser rundt og hjælper de blinde, i håb om at få skabt nogle gode forbindelser og sikre sig, at han har en masse tjenester til gode, hvis nu han mister det sidste øje.
Den tveøjede vil derimod skide det hele et stykke. Hans syn fejler jo intet, og holder sig langt væk fra de blinde, man risikerer jo at miste et øje, sådan som de fægter med stokkene.
Men fejler intet er så lidt med modifikationer, for han gemmer på en dyb, dyb hemmelighed. Han er døv. Kan en døv blive konge i de blindes rige?
God Weekend
Hjulmand
De blinde kan i sagens natur ikke se en skid. De skal have enorme mængder af hjemmehjælp m.m., og er en kæmpe byrde for deres samfund.
En enøjede ved, at han kun er et øje fra at havne i samme situation, så han pisser rundt og hjælper de blinde, i håb om at få skabt nogle gode forbindelser og sikre sig, at han har en masse tjenester til gode, hvis nu han mister det sidste øje.
Den tveøjede vil derimod skide det hele et stykke. Hans syn fejler jo intet, og holder sig langt væk fra de blinde, man risikerer jo at miste et øje, sådan som de fægter med stokkene.
Men fejler intet er så lidt med modifikationer, for han gemmer på en dyb, dyb hemmelighed. Han er døv. Kan en døv blive konge i de blindes rige?
God Weekend
Hjulmand
30/11 2012 16:51 cykling 062780 Hjulman Svaret er Ja. En døv kan ude mærket blive konge i de blindes rige.
Lars løkke er et glimrende eksempel.
Lars løkke er et glimrende eksempel.
Herligt svar Hjulmand.
Min egen udlægning er at den tveøjede ved han er den bedst egnede, den enøjede ved også den tveøjede er den bedst egnede, men de blinde aner jo intet om at kunne se og føler sig bedst repræsenteret ved den halvblinde som jo trods alt er en af deres. Moralen er at det ofte er den næstbedste der bliver leder og dette faktum skal vi seende så lære at acceptere. Men din udlægning er nok bedre.
Min egen udlægning er at den tveøjede ved han er den bedst egnede, den enøjede ved også den tveøjede er den bedst egnede, men de blinde aner jo intet om at kunne se og føler sig bedst repræsenteret ved den halvblinde som jo trods alt er en af deres. Moralen er at det ofte er den næstbedste der bliver leder og dette faktum skal vi seende så lære at acceptere. Men din udlægning er nok bedre.
5/12 2012 13:51 toregilb 062870 De fleste forstår pointen i historien, men jeg synes ikke ret mange forholder sig til den. Historien er jo bare en refleksion af hvordan tingene stilles på hovedet i dag, specielt i den røde side af folketingssalen, hvor lighed kommer forud for alt andet. "Skattelettelser til de rige" får jo den indre misundelses svinehund op i de fleste som mener sig forfordelt, uanset om "de rige" er mennesker som er de største bidragsydere til velfærdssamfundet. Ligesom Enhedslistens klapjagt på multinationale firmaer, til trods for at de betaler relativt set 4-5 gange mere i selskabsskat end nationale firmaer.
5/12 2012 16:24 Polynesien 062879 Jeg er ikke fra enhedslisten. Feks. Aldi har stort set ikke igennem rigtig mange år betalt noget videre i skat og i mange år har der været underskud. Reelt set burde Aldi lukke og slukke i Danmark da den danske afdeling ikke genererer overskud? Statoil og Nestlé mfl. er i en lignende situation. Personskatten er noget andet, og skattelettelser skulle gives som forhøjelse af bundfradrag da det vil gavne alle lige meget. Bankdirektører mfl. vil nok ikke arbejde end 60-80 timer, som de i forvejen arbejder, men dem på gulvet vil måske arbejde mere end 37,5 time.
5/12 2012 16:44 golfhouse 062883 Polynesien
Så er du ved at tæve dem som giver jobbene, lad os prøve at lege med tanken:
Hvormange ansatte vil blive ledige hvis de lukker?
Hvad skal de ledige så leve af?
Hvis det er dagpenge/kontanthjælp hvor skal pengene så komme fra?
Hvor vil du finde jobbene til dem som vil arbejde mere end de 37T.?
Så er du ved at tæve dem som giver jobbene, lad os prøve at lege med tanken:
Hvormange ansatte vil blive ledige hvis de lukker?
Hvad skal de ledige så leve af?
Hvis det er dagpenge/kontanthjælp hvor skal pengene så komme fra?
Hvor vil du finde jobbene til dem som vil arbejde mere end de 37T.?
5/12 2012 16:51 toregilb 062884 Nej, det er ikke en betingelse at man er fra EL. Samfundet er gennemsyret af denne tankegang, men den udspringer fra EL og deslige. Prøv et kort øjeblik at abstrahere fra Aldi, og se på om man ikke skulle sætte indsatsen in mod den meget større procentdel Danske firmaer som ikke betaler selskabsskat ? Det er som den frafaldne EL'er (Nu Soc. Dem) Pernille Rosenkrantz Theil sagde om sine gamle kolleger : Hos Dansk Folkeparti var det indvandrere som blev hængt ud. Hos EL er det de multinationale. Det er bare en anden slags nationalisme.
5/12 2012 16:56 toregilb 062885 Polynesien, dine skattebetragtninger udspringer fra det samme. Hvor er konkurrencemomentet ? De højest lønnede vil med en skattesænkning kunne gå ned i løn, og dermed bedre kunne konkurrere med udlandet. Det er et meget relevant aspekt, jeg merker det i mit eget job. Samtidig vil vi stadig væk være dem som bidrager mest til samfundet gennem vores skat. Men hvis man ensidig fokuserer på hvor meget man har tilbage efter skat, i pladsen for at fokusere på hvad vi hver især betaler, får vi dette nidkære, nivellernde samfund som kvæler os.
5/12 2012 17:17 Polynesien 062887 Jeg er til dels enig. Hvis alle fik store skattelettelser, kunne alle gå ned i løn og vi ville blive mere konkurrencedygtige. Når vi sælger mere får vi større skatteindtægter og flere arbejdspladser. Når alle går ned i løn får vi også billigere velfærd, så kan vi gå længere ned i løn og skat og blive endnu mere konkurrencedygtige og til sidst skal vi importere kinesere eller anden billig arbejdskraft.
Kunne vi også få de multinationale til at betale den reelle skat af deres indtægter i DK, så ville vi leve i paradis.
Grønland har jo de samme problemer med multinationale, som skal til at drive miner i Grønland. Der skulle vel gerne falde et par håndøre at til grønlænderne, det er vel rimeligt.
Mvh
Kunne vi også få de multinationale til at betale den reelle skat af deres indtægter i DK, så ville vi leve i paradis.
Grønland har jo de samme problemer med multinationale, som skal til at drive miner i Grønland. Der skulle vel gerne falde et par håndøre at til grønlænderne, det er vel rimeligt.
Mvh
6/12 2012 11:37 toregilb 062911 Polynesien, dit svar er tvetydigt. Ved ikke om jeg skal tage det som en spøg´, når du først erklærer dig delvist enig, men derefter falder i samme grøft som Dansk Metal, som bestemt ikke mener at lønnedgang er vejen frem.
Vi har tabt 160.000 arbejdspladser under krisen. Det er et faktum. Disse er ikke kun gået til China eller andre lavkostlande. Også Tyskland, Sverige har presset os ud af nogen markeder, hvor vores markedsandel er blevet procentuelt mindre end før. Vi kan eller skal ikke konkurrere på pris med kinesere. Men derfra til at sige at det ikke giver mening at reducere løn er der langt. Alternativt kan produktiviteten øges, men dette er en skrue der er strammet hårdt, og kræver megen indsats. Sammenligningen med Grækenland og Spanien er ikke relevant. Grækenland har ikke engang et fornuftigt skatteregime, det er nærmest anarki på området. Spanien har skudt sig selv i foden gennem enorme ejendomsspekulationer og kunstigt oppustede aktiviteter gennem billige Euro lån. som gør at de nu skal spare. Du spørger hvor langt skatten skal ned før vi havner i samme misere som Spanien og Grækenland. Det indikerer at du tror lavere skat giver større fattigdom. Så omvendt skulle vi altså sætte skatterne op til 100% og dermed løse vores problemer ?
Vi har tabt 160.000 arbejdspladser under krisen. Det er et faktum. Disse er ikke kun gået til China eller andre lavkostlande. Også Tyskland, Sverige har presset os ud af nogen markeder, hvor vores markedsandel er blevet procentuelt mindre end før. Vi kan eller skal ikke konkurrere på pris med kinesere. Men derfra til at sige at det ikke giver mening at reducere løn er der langt. Alternativt kan produktiviteten øges, men dette er en skrue der er strammet hårdt, og kræver megen indsats. Sammenligningen med Grækenland og Spanien er ikke relevant. Grækenland har ikke engang et fornuftigt skatteregime, det er nærmest anarki på området. Spanien har skudt sig selv i foden gennem enorme ejendomsspekulationer og kunstigt oppustede aktiviteter gennem billige Euro lån. som gør at de nu skal spare. Du spørger hvor langt skatten skal ned før vi havner i samme misere som Spanien og Grækenland. Det indikerer at du tror lavere skat giver større fattigdom. Så omvendt skulle vi altså sætte skatterne op til 100% og dermed løse vores problemer ?
6/12 2012 19:42 Polynesien 062918 Lønnedgang er kun effektivt, hvis alle lønninger blev nedsat kollektivt, eks. 10%. Det vil ikke gå ud over velfærden og de fleste mennesker vil kun mærke 5% da skatten udligner og andre omkostninger falder også, eks benzin, huslejer, varmeudgifter mm. Tyskland har jo et særligt lavtlønsarbejdsmarked. I Sverige går det jo rigtig dårligt i dag og næste år. De mærker først for alvor krisen nu. Jeg kender særdeles godt Grækenland, har familie dernede uden arbejde. Danmark har jo også haft enorme ejendomsspekulationer, som jo har mange bankkrak på samvittigheden. Der må jo være en grænse for hvor lav skatten kan være. Sverige har jo i nyere tid haft enorme renter 500% for at forsvare kronan. Boligboblen i sverige er først nu ved at sprænge. Var det ikke en Ingmar Bergman som forlod Sverige fordi han betalte over 100% i skat?
Vi skal finde en fornuftig skattegrænse, men hvor er den?
Jeg tager snart til Grækenland for at besøge familien og støtte grækerne, ved at forbruge penge der.
Tak for nu
Mvh
Vi skal finde en fornuftig skattegrænse, men hvor er den?
Jeg tager snart til Grækenland for at besøge familien og støtte grækerne, ved at forbruge penge der.
Tak for nu
Mvh
7/12 2012 09:25 toregilb 062932 Tak for svar. Omkring lønnedgang, vil en 10% lønnedgang stadig væk kunne mærkes med i underkandten af 10% minrde disponibel indkomst efter skat (afhængig af din trækprocent).Jeg regner ikke med at en kollektiv nedsættelse af lønnen er aktuelt. SAS har for nylig taget en lønreduktion, for at kunne konkurrere med f.eks Ryanair, KLM, Norwegian etc. Tyskland havde meget beskedne lønstigninger i mange år, hvilket gjorde dem meget mere konkurrencedygtige. Sverige brugte valutakursen til at skabe en konkurrencefordel, og er faktisk at sammenligne med en kollektiv lønnedgang, når det gælder omkostninger i en konkurrence situation. At Sverige nu er på vej ind i problemer er faktisk også delvist pga at deres kronekurs er steget meget indenfor de seneste 6-8 måneder. Lur mig om de ikke justerer den igen indenfor kort tid, for at genvinde den tabte konkurrencefordel. Den fornuftige skattegrænse er flydende. Men den er for høj når de er verdens højeste. Vi kan ikke forsvare et velfærdssamfund som ikke justeres i takt med de omkringliggende forhold. Vi kommer aldrig tilbage til"De gode gamle dage". Kampen om markedsandele, arbejde, vil fortsætte. God tur til Grækenland. De har fortjent en bedre skebne.
10/12 2012 10:22 mccarthy 062960 Det var Astrid Lindgren.
Fra Wikipedia:
Den 10. marts 1976 blev der i dagbladet Expressen trykt et af hendes eventyr, Pomperipossa i Monismanien[1], efter Lindgren havde opdaget, at hun betalte 102 procent i skat. Finansminister Gunnar Sträng sagde under riksdagsdebatten, at forfatteren måtte have regnet forkert, at hun var god til eventyr, men ikke kunne regne. Han måtte senere erkende, at det ikke var tilfældet. Astrid Lindgren, der havde haft ret fra begyndelsen, foreslog, at de to skulle bytte arbejde, da det var Sträng der var god til eventyr, men ikke kunne regne.
-----
Fra Wikipedia:
Den 10. marts 1976 blev der i dagbladet Expressen trykt et af hendes eventyr, Pomperipossa i Monismanien[1], efter Lindgren havde opdaget, at hun betalte 102 procent i skat. Finansminister Gunnar Sträng sagde under riksdagsdebatten, at forfatteren måtte have regnet forkert, at hun var god til eventyr, men ikke kunne regne. Han måtte senere erkende, at det ikke var tilfældet. Astrid Lindgren, der havde haft ret fra begyndelsen, foreslog, at de to skulle bytte arbejde, da det var Sträng der var god til eventyr, men ikke kunne regne.
-----
5/12 2012 17:24 Polynesien 062889 Hvor er grænsen for hvor langt ned skatten skal før vi ender i samme problemer som Grækenland, Italien, Spanien?
