Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

DSV - En sovende kæmpe?


6750 akademikeren 2/4 2009 19:21
Oversigt

DSV er faldet sammen med resten af markedet. Facit står på -60% og en markedsværdi på 7 milliarder.

Resultatet på 1,2 milliarder for 2008 giver en P/E på 6-7 stykker - ikke voldsomt meget heller ikke voldsomt lidt, hvis man kigger på dens Peers.

Kapitaludvidelsen tog markedet på sengen og drev aktien nedad.

Jeg tror på den på sigt, men synes ikke den har særligt meget "højdespringer" potentiale. Multiplerne er stadig forholdsvis høje for en aktie i transportsektoren på vej ind i en recession.

Firmaet er solidt ledet men betaler ikke udbytte, så det er altså kursgevinsten der skal drive investeringen hjem og det synes jeg i disse tider bliver umådeligt svært.

Hvad siger I andre. Jeg siger Hold...



2/4 2009 19:52 Thure 06754



Jeg siger så afgjort sælg!

Transport er noget af det mest konjunkturfølsomme der eksisterer og ikke meget har ændret sig i det daglige selv om aktiemarkedet farer op. DSV sælger serviceydelser og det er noget at det første der kommer under pres når virksomheder skal spare. Konkurrencen er benhård. Alle slås om en mindre kage.

Afskrivning på materiel (lagerbygninger, lastbiler, gaffeltrucks, o.s.v.) er massive i disse tider. Lagerhaller står halvtomme og det koster på bundlinien. Står du og skal af med lastbiler ville du normalt ringe til Lastas og få en fornuftig pris, men den går ikke længere. Der er ingen købere. Reducerer du mandskab på lagre m.m. skal du af med materiel – f.eks. gaffeltrucks. Prøv at ringe til Toyota og spørge om de har nogle brugte gaffeltrucks? Du får dem lige i nakken.

Jeg mener bestemt man kan placere sine midler meget mere fornuftigt lige nu.



2/4 2009 21:11 Strøjer 06768



Enig med Thure. De tal som du har set, er sikkert på vej ned, og dermed får du en ringere P/E.
TIl sammenligning kan du få APM, Nordea eller en masse andre stabile virksomheder til en normal P/E på 2-3-4 (Danske Bank ligger altså p.t. på ca. 2-2,5 års overskud efter skat).

Så anbefalingen må være: Nyd de næste 14 dages rally og gå så over i en mere stabilt indtjenende aktie, med bedre nøgletal.

MVH

Strøjer



2/4 2009 22:10 Hya 06769



Der er altså een stor fejl i jeres beregninger

idet DSV ikke selv ejer nogen lastbiler osv

dvs at de er utroligt flexible i en nedgangssituation

idet de ikke har materiel som skal afskrives og ikke kan anvendes

Derimod ser det sløjt ud for vognmandsbranchen, som DSV indlejer pr dag eller pr opgave til at udføre arbejdet

De enkelte vognmænd lider stort når der ikke er nogen kunder i bixen, og de må klodse lastbiler op, samt afskedige chaufførerne.

så når DSV beskærer medarbejderstaben der formidler ordrerne til vognmanden - har de tilpasset organisationen til det nuværende marked.

Hya



2/4 2009 23:54 Strøjer 06791



Hej Hya

Det vil selvfølgelig ikke blive ramt lige så hårdt i og med at deres omkostninger er så skallerbare, men stadigvæk vil den vidgende aktivitet have stor indflydelse.

Men stadig vil jeg hellere købe P/E til 2-3-4 stykker end til et historisk på min 7.

Strøjer



10/7 2009 20:01 johnsen 015109



31. juli 2009 kommer halvårsregnskab for DSV. Det bliver spændende at se om de kan holde forecast.

Ved Q1 var der en sløv start, men rettede sig senere:
http://www.business.dk/article/20090429/transport/904..

Lidt kommentarer om DSV løbende findes her:
http://www.stockblog.dk/?cat=5

Fælles ejerskab omkring DFDS blev annulleret. Jeg havde gerne set det var gået i orden, men måske klogt i forhold til konkurrencemyndighedernes behandlingstid. DSV vil så være frit stillet, hvis der skulle komme en godbid.

Mit indtryk er at DSV til stadighed konsoliderer sig løbende, hvilket jeg betragter som klogt.

På min ”morgenrunde” stødte jeg på en karavane af DSV vogntog. Lad os håbe det er et tegn på gode tal.



10/7 2009 20:29 turin 015110



Enig i at det med DFDS var noget rod.

Men overordnet kæmper DSV jo mod konjunkturerne. De gør det godt ude i Brøndby, men med en nedgang af dimensioner i import/eksport kan DSV jo gøre hvad de vil; de kan ikke ændre på verdensøkonomien. De har nogle strukturfordele ift konkurenterne, men det ændrer ikke på at det bliver svært de næste seks måneder - minimum!

aka giver dem hold. Så positiv tør jeg ikke være. Sælg og afvent regnskabet for Q3. På rigtig langt sigt har DSV bare vist at de er go'e. Der får den et rent køb.

- turin



11/7 2009 15:53 johnsen 015132



Selvfølgelig betyder konjunkturerne noget og den globale økonomi. Omvendt gik det ikke så galt i sidste halvdel af Q1. Samtidig er DSV jo dygtige til at tilpasse omkostninger, så jeg vil tillade mig at se lidt lyst på fremtiden.
Ved flere af de sidste regnskabsaflæggelser har vi set lidt volatilitet på dagen og vil ikke gøre mig noget med en supp. i mente.

På langt sigt er vi alle vist meget enig om at der ikke kan være det store forgjort i et køb. DSV er nok også et at de selskaber der hurtig vil vender tilbage til ”normalt” kursleje, når en global vending er bekræftet.

Med et tilbageblik har det heller ikke været en dårlig investering.



27/7 2009 12:53 johnsen 015802



Så kom Jyske Banks forventninger til DSVs regnskab fredag morgen:
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=2568..

TNT en spids dårligere end ventet:
http://www.npinvestor.dk/nyheder/dsv-konkurrent-en-sp..

Kuehne+Nagel havde kun svag fremgang i volumen.
http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php?id=23804286

Det er nok lidt svært at spå om resultatet, men det bliver spændende at se hvordan det går med ABX, omkostninger og problem markederne.
Vær opmærksom på at vi ofte på det sidste har set en volatilitet på regnskabsdagen, som først stabiliserer sig når regnskabet er tygget igennem.



27/7 2009 16:21 akademikeren 015814






27/7 2009 17:15 johnsen 015818



Ja, der er mange meninger.

http://borsen.dk/investor/nyhed/162338/email_finans/

http://www.npinvestor.dk/nyheder/sydbank-ser-risiko-f..

Hvis der sker en nedjustering af omsætningen og en fastholdelse af indtjening burde det kursmæssigt ikke gå særligt galt.

Der er mange aspekter i DSV aktien der skal tages hensyn til for et estimat og det er sikkert svært. Det bedste må (måske) være at afvente tallene på fredag.

Én ting er sikker; når der igen kommer gang i hjulene burde DSV stå rigtig stærkt.

-men spændende bliver det.

Nb. Så er Touren ovre og man kan igen begynde at følge markedet lidt. Føler dog ikke jeg er gået glip af noget i den mellemliggende tid.



28/7 2009 11:20 johnsen 015877






28/7 2009 17:44 johnsen 015907



Lidt mere fra Direkt:

DSV/SME: Varme anbefalinger trods lurende nedjustering
KØBENHAVN (Direkt) Der er højst sandsynligt en nedjustering på vej fra den danske transportkoncern DSV, der trods det, er en analytikerdarling af rang. Koncernen har været aggressiv, når det kommer til opkøb, men har kombineret det med en forretningsmodel, der hurtigt kan omstilles i forhold til markedet. Under krisen er omkostningerne skåret i bund, og nu har markedet højst sandsynligt ramt bunden, så frugterne kan høstes på turen op.
Omsætningen vil dog fortsat i 2009 være ramt af krisen, og en undersøgelse foretaget af SME Direkt viser, at et gennemsnit af otte analytikere forventer en nedjustering. Gennemsnitligt venter analytikerne, at DSV skaber en omsætning på 42,5 mia. kr. i 2009, hvor koncernen selv har meldt ud, at man når 44 mia. kr. Alligevel har samtlige otte analytikere i undersøgelsen en købs- eller en akkumuleranbefaling.
- Jeg har anbefalingen 'Stærk køb' på aktien. Pointen er, at omsætningen ikke er så pokkers relevant. Omsætningen er, specielt i Air & Sea, afhængig af fragtrateniveauet. Når det er stærkt faldende vil omsætningen også være det. Det, man skal kigge på, er bruttoresultatet, siger DSV-analytiker hos Nordea Markets Finn Bjarke Petersen til Direkt.
På bruttoresultatet er analytikerne ligeså positive, som de er negative på omsætningen. I første kvartal ventes en stigning til 2444 mio. fra 1882 mio. kr. i samme periode sidste år. For hele året ses bruttoresultatet stige til 9842 mio. kr. fra 8175 mio. kr. i 2008. DSV guider selv med et bruttoresultat på 10.020 mio. kr. for 2009.
- Bruttomarginerne stiger, i en situation hvor markedet går ned, og det er fornuftigt, siger Finn Bjarke Petersen.
Kigger man længere ned i regnskabet venter analytikerne dog, at driftsmarginen, EBIT marginen, vil dykke til 2,7 pct. i andet kvartal fra 5,9 pct., og til 3,5 pct. for hele året fra 5,4 pct. Dermed estimeres et driftsresultat, EBIT, på 283 mio. kr. i kvartalet mod 524 mio. kr. For hele året estimeres et driftsresultat på 1473 mio. kr. mod 2014 mio. kr. i 2008 og en forventning på 1537 mio. kr. fra DSV selv.
- Den væsentligste forklaring på dykket på marginerne er opkøbet af ABX Logistics sidste år, der har en betydelig lavere overskudsgrad end DSV. Jeg estimerer, at overskudsgraden vil være tilbage om ca. 3 år. Men hele integrationsspørgsmålet er ikke så vigtigt i forhold til de store ændringer, der sker i lyset af krisen. Medarbejderstaben bliver reduceret med op til 15 pct. De kan nemt tilpasse sig, og hvis vi får en stabilisering af markedet, som det ser ud til nu, har DSV fundet et nyt leje at vokse ud fra med deres faste omkostninger, siger Finn Bjarke Petersen.
En stabilisering af markedet er da også lige for døren, hvis ikke den allerede har krydset tærsklen.
- I regnskabet fra Kuehne+Nagel ser det ud til, at man volumenmæssigt kommer bedre ud af andet kvartal end første kvartal, mens der dog stadig er prispres. Men det ser ud til, at vi har nået bunden, siger Finn Bjarke Petersen, der har kursmålet 90 kr. på aktien.
Dermed ligger ham i toppen blandt analytikerne, hvor de otte adspurgte gennemsnitligt har et kursmål på 73,83 kr. per aktie.

Info leveret af Direkt.



31/7 2009 10:08 johnsen 016094






31/7 2009 10:30 Hya 016096



Gør mig faktisk glad - fordi jeg så længe har påstået at DSV kursen skulle ned - og at der ikke kan tjenes penge i branchen for tiden, samtidigt med at der er en væsentlig nedgang i ting der skal transporteres.

Der er så mange af jer der har sagt at DSV nok skulle klare sig - fordi deres struktur er anderledes, og de indlejer biler, fremfor at eje materielet osv

men idag kom fakta så:

DSV i milliard-nedjustering

Den danske transportkoncern DSV nedjusterer forventningerne stærkt.

Det seneste seks måneder har budt på "meget svære markedsvilkår" konstaterer ledelsen for DSV i en kortfattet regnskabsmeddelelse for første halvår.

De svære vilkår - der presser både priser og fragtmængderne - vil fortsætte den kommende tid, vurderer man, og tager konsekvensen i form af en nedjustering, der sænker sænker omsætningsforventningerne med 5 mia. kr.

Hvor ledelsen før ventede en samlet omsætningen for hele året på 44 mia. kr., venter man nu en omsætning på 38 mia. kr.

Det er langt under de i forvejen temmelig pessimistiske analytikeres forventninger. Ifølge en rundspørge fra nyhedsbureauet Direkt ventede analytikerne op til halvårsregnskabet en helårsomsætning på 42 mia. kr.

Nedjusteringen i toplinjen sætter sig også i det øvrige regnskab, hvor driftsresultatet nedjusteres fra 2 mia. kr. til 1,75 mia. kr.
-------------

og så kan jeg da lige oplyse at pr d.d er der fortsat ingen bedring i branchen -
og at mange flere "transport" firmaer kører på pumperne og randen af konkurser - så vi har slet ikke set bunden endnu!

DSV er faktisk heldig at de trods alt tjente penge . . . . . .
selvom det var meget mindre end ventet.

Hya




31/7 2009 11:19 stengård 016099






31/7 2009 12:16 johnsen 016103



ja, det er faktisk værre end jeg forventede. Det er vel også et klart tegn på at de forskellige økonomier står mere stille end mange forventede.

Omvendt burde det give til til at få ABX på plads og DSV står vel bedre end mange andre transportselskaber.
Vi kan kun håbe at DSV vil bruge afmatningen til optimering af forretningen, så de står rustet NÅR vi ser en vending i økonomierne.

Vil se om der bli8ver tid til conf.



31/7 2009 12:40 johnsen 016106



Jyske Banks første kommentar:
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=2571..

Sydbank i Børsen:
http://borsen.dk/investor/nyhed/162647/

Omvendt kan der komme oplysninger frem ved Webcasst kl. 13,30 som kan ændre den første opfattelse af regnskab.

Transport branchen er vel dem der har fingeren tættest på pulsen på de forskellige økonomier, så vi skal nok ikke regne med problemerne er ovre.



31/7 2009 15:19 johnsen 016117



De begyndende kommentarer:
http://epn.dk/brancher/transport/land/article1767855...

http://www.business.dk/article/20090731/borsnyt/90731..

Vær opmærksom på at aktien plejer at være volatil under Webcast. Også den gamle regel, at afvente 3 dage inden et køb kan være fornuftigt. Der skal regnes meget før revideret analyser kommer.

Webcast kan følges her kl. 13,30, hvis interesseret:
http://webcast.zoomvision.se/denmark/clients/dsv/0907..



2/8 2009 18:29 johnsen 016159



Trods den store nedjustering er der rimelige anbefalinger for aktien.

Jyske Bank siger Akkumuler
Sydbank siger Overvægt
S&P hæver anbefalingen fra HOLD til KØB og kurstarget fra 79 til 94 kr.
http://www.npinvestor.dk/nyheder/s-p-haever-anbefalin..

En kort kommentar omkring ”problemlandene:
http://www.business.dk/article/20090731/borsnyt/90731..

Stockblok har en kommentar i H&T for uge 31:
Citat
DSV (72,00) kom fredag morgen med et H1-regnskab, der indeholdt en nedjustering. Et umiddelbart kursfald på 9,5% blev dog kraftigt mindsket som handelsdagen skred frem og aktien lukkede ikke langt fra dagens højeste kurs (72,75).
Handelsmønstret passer med, at store aktører har resolveret som følger: Vi skal nu have øget vor eksponering i danske aktier og vi køber, når H1-usikkerheden er væk og til den pris, som markedet da fastsætter.
Citat slut
Hele H&T for uge 31 kan læses her:

Der vil helt sikkert i den kommende uge fortsat komme ny analyser.



2/8 2009 18:30 johnsen 016160



Ups, fik ikke link med til H&T for uge 31:
http://www.stockblog.dk/?p=1591



2/8 2009 18:53 Hya 016163



et rigtig godt indlæg der henvises til i det indlæg du henviser til Johnsen

http://markeder.blogs.business.dk/2009/07/28/et-hurra..

og det forklarer jo netop meget omkring de enormt store kursstigninger og fortjenester vi har kunnet høste på USA aktierne fra nov 08 og marts 09 til nu
selvom man ikke på de overordnede konjukturer oplevede lige så markante stigninger - som der kunne hentes ved at udvælge aktier i den underliggende "urskov" som ikke indgår i de store index.

så mit gamle indlæg fra EI er fortsat aktuelt -
idet vi investore sidder i forskellig højde og skuer udover aktierne,
og kræver forskellig signaler før vi tør agere i markedet.

OG de der er dygtige til at spotte de spirende frø tidligt i processen - får store hurtige gevinster fra start -
hvor andre kommer lidt senere igang - men så tilgengæld er goe' til at holde gennem en åre lang opadgående kurve.

Heldigvis er vi alle forskellige -
og det er så godt når vi kan debatere og udveksle ideer og synspunkter - så vi får flest input til at agere i markedet på.

Kh
Hya

Indsendt af : Hyacinth (#38255) - Blog - Tilføj skribentfilter
Oprettet : 05-10-2003 01:16:47 - Link til indlæg
Indlæg nr : 84523.58 - Læs indlæg senere - Læg i arkiv

Sidder tilbage med fornemmelsen af at Verden i alle taler om, anskues forskelligt.

Og vil forsøge at visualisere det via en ballonfærd en tidlig forårsmorgen.

En sidder i en varmluftballon i 100 meters højde og skuer udover de store landskabslinjer og forsøger at vurdere alt helt overordnet.
Mens en anden svæver i sin varmluftballon 1 meter over jorden og ganske nøje ser på, og vurderer væksten i de enkelte græsstrå.
Den første opdager ikke foråret er kommet, fordi de fleste marker - set fra højden - ikke er grønne endnu. Og den anden kan se græsset har spiret og er begyndt at gro mange steder, og ved foråret er godt i gang.
Da de ikke kan blive enige - kommer flere til, en fortæller at qua kalenderen plejer det at være forår nu, mens en anden hævder at der ikke kan sættes en præcis dato, da foråret kommer på forskellige tidspunkter hvert år.
Til sidst går debatten over i at finde et fælles parameter - som kan præcisere hvilket sekund - det blev forår - både fra 1 meter og 100 meters højde samtidig.









3/8 2009 09:09 johnsen 016176



Utroligt at kursfaldet ikke blev større, men det kan nås endnu.
DSV lå ved en top ca. 74, som nu må beteges som en dobbelttop(burde være ekstra stærk da jeg ser den på både uge og dag) og RSI9(ma5) lå over 90, så teknisk er der en stor indikation for en korrektion i disse tider. Hvad ville være mere naturligt end den kom i forbindelsen med nedjusteringen.

At aktien ikke er faldet mere, kan måske skyldes at flere mener det er den bedste af de dårligste.

De kommende dage vil vise os hvad der sker. Ovenstående er en kortsigtet kommentar og jeg ligger pænt laaang i DSV.



3/8 2009 10:02 MadsK 016177



Det ville være yderst interessant at høre på hvilket kursleje I mener den er værd at samle op, hvis man er mellem kort sigtet (læs ca. 2. måneder)



3/8 2009 10:53 johnsen 016178



her til morgen er Jyske Bank kommet med en opdateret analyse.
http://www.jyskebank.dk/_jb/commoninc/bin.asp?id=2571..

Markedet er "utilregneligt" iøjeblikket, så ingen anbefaling om købs kurs herfra. Også afhængig af tidshorisont.
Husk en korrektion kan være på vej i efter året.



3/8 2009 14:20 johnsen 016186



Så kom Stockblog med en kommentar:
http://www.stockblog.dk/?p=1611

Nogen må tro på aktien siden den stiger pt 5%



3/8 2009 14:29 johnsen 016188



kommentar fra Danske Bank:
citat
Vi nedjusterer 2009E EPS med 19 pct. på baggrund af et svagt andet kvartal
Rapporten for andet kvartal fra DSV og den samtidige nedjustering var en skuffelse, og vi har derfor sænket vores estimater. Vi var særligt skuffede over, at medarbejderreduktionen ikke gav større udslag på bundlinjen. Ikke desto mindre fastholder vi vores positive syn, eftersom selskabet har vundet markedsandele igennem nedturen, og arbejdet grundigt på sin omkostningsstruktur. Vi tror på, at DSV er godt positioneret til at udnytte et hvilket som helst opsving i fragtmarkedet, og forventer det vil være tilbage til marginer på niveau med før krisen, allerede så tidligt som i 2010. Vi fasthold er vores Køb-anbefaling, men nedjusterer vores kursmål på baggrund af en opdateret DCF værdiansættelse.
citat slut



4/8 2009 18:25 johnsen 016248



Lidt mere DSV:
http://borsen.dk/investor/nyhed/162823/email_finans/
Jens på Børsens TV.

http://borsen.dk/investor/nyhed/162817/email_finans/
Anbefalinger på Børsens TV(L&S).



17/8 2009 11:58 johnsen 016934



Fionas Markets kommentar til DSV:
http://bis.0725.dk/pdf/09.08.14DSV.pdf



9/9 2009 14:07 johnsen 018341



Er markedet utilregneligt eller.......??

Flere har spået at kursen på DSV skulle ned, senest ved regnskabet. Her var der en stor nedjust. men selvskabet tjener stadig penge.

Er investorer ved at forberede sig på vendingen i den globale økonomi. Første tegn er vel at varer flyttes globalt og her har vi set en possitiv tendens.

Nu kan man kun håbe på at tidligere dobbelttop vil blive en pæn støtte.
Jeg kan kun glæde mig over at have suppl. nær bunden i foråret og mine vil stadig forblive lang.
Man skal dog ikke være for "skråsikker" og vi kan sagtens ser en "pæn" korrektion i efteråret endnu. I det hele taget synes jeg at markedet har reageret lidt atypisk generelt.

http://www.npinvestor.dk/nyheder/dsv-konkurrent-holde..

Udlandet er i underskud af danske aktier og DSV vil sikkert være en af dem der vil være fokus på.

pøj pøj til alle.



TRÅDOVERSIGT


































SENESTE NYHEDER