Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Debat og trusler.


68100 Bryan 17/3 2014 18:32
7
Oversigt

Det er meget trist at man ikke kan debattere på nettet uden at møde personer som ikke kan argumentere sagligt og derfor bruger trusler i stedet. Helge Larsen er desværre ikke den eneste som har mødt den slags.

Dagens debat på Euroinvestor er desværre endnu et sørgeligt eksempel. Jeg skrev noget om debatkultur i denne tråd :

http://www.proinvestor.com/uploads/boards/66735_Farlig_debatkultur.pdf

Det der omtales på det svenske forum som et bevidst arbejde med at stresse andre brugere, som var kritiske overfor deres Aktie, har flere gange udviklet sig til trusler om vold.

Det er ikke bare sørgeligt at skribenten bruger trusler. Det er næsten mere sørgeligt at andre skribenter forsøger at forsvare ham i stedet for at tage skarpt afstand fra den slags. Selvom man ejer den samme Aktie og normalt prøver at forsvare den kan man altså godt tage afstand fra trusler om vold. Jeg ville være ekstra opmærksom på at tage afstand fra det hvis truslerne kom fra en skribent jeg normalt var enig med, eller/og var rettet mod personer jeg har været særligt uenig med.

Og det er meget uheldigt at Euroinvestor ikke har reageret. De kender til indlægget på det svenske forum, der har tidligere været trusler fra samme skribent og de seneste trusler har været debatteret i flere tråde. Hvorfor er skribenten ikke udelukket fra debatten ?

Uanset forskellige meninger og evt. økonomiske interesser må vi alle tage skarpt afstand fra trusler og vold.



17/3 2014 18:58 Conner 168101



Du kan måske tage udgangspunkt nedenstående, og så bare trække på skulderen. Jeg ved, det kan være svært, når nogen sviner en til, eller det man brænder for. Hav som sagt nedenstående i baghovedet, så går det nemmere :-)

http://da.wikipedia.org/wiki/Internet-trold



17/3 2014 19:43 Bryan 168102



Der er jeg nu ikke helt enig. Det hjælper vel ikke noget at jeg bare trækker på skulderen hvis dem der udsættes for trusler stopper med at skrive ?

Nu er det heldigvis de færreste trolls der bruger trusler, så det bliver nok en lidt anden debat. Jeg er da enig i at de bare burde ignoreres, men også at det kan være svært. Og det hjælper kun hvis alle ignorerer dem. Da det ikke sker i praksis, vil de altid være ødelæggende for et forum. De får andre til at stoppe.

Trods Euroinvestors intentioner om at redde deres forum er det svært at få øje på effekten af deres indgriben, netop fordi de ikke gør noget for at stoppe trolls. Hvis jeg logger på debatten og kigger på toplisterne (10 seneste og 10 bedste indlæg) er det ofte 10-15 af disse indlæg der er ren personfnidder, og ofte de samme skribenter der er kilden. Og hvad hjælper det at de sletter "tynde" tråde hvis de seriøse tråde konstant ødelægges af provokationer fra den samme troll der lige vil genere en anden skribent og række tunge ?

Personligt valgte jeg for et par uger siden en skrivepause fra Euroinvestor. Jeg forsøgte først med aktiefilter og skribentfilter i en periode, men bombarderes alligevel med støj der undslipper filtrene. Filtrene giver bare en risiko for at jeg mister gode indlæg fra de få seriøse skribenter der ikke har opgivet endnu.

Men jeg mener dog at trolls og trusler er to forskellige ting. Trolls er vel egentlig bare nogle stakler med et stort uopfyldt behov for opmærksomhed. Hvis ikke de var så irriterende og ødelæggende burde man måske have ondt af dem.

Trusler er langt værre og ikke noget man bare skal ignorere.



17/3 2014 19:58 Conner 368103



Jeg kan ganske udmærket forstå din frustration, men der er skældt ud over debatkultur i årevis - uden nævneværdig effekt. Jeg er personligt blevet lidt ligeglad med, hvor meget krudt skribenter ofrer på nedladende (og måske det der er værre) bemærkninger.

Det hjælper ikke at smide nogen ud, da det tager et spiltsekund at lave et nyt alias. Når sitet vælger at kører det, på den måde de gør, ja så er man nødt til at skue ind ad. Når man ikke kan gøre noget ved debatkulturen, så må man se lidt på sig selv, og gøre op med sig selv, hvad man vil og kan.

Derfor er det, jeg siger, at det man ikke kan gøre noget ved, det skal man lade ligge - eller med andre ord, man skal vælge sine kampe med omhu.

Du er en super skribent Bryan, så nyd den positive respons du trods alt får. Glem skvadderhovederne, eller giv dem en kort tør kommentar. Jeg har selv været frustreret, men det bruger jeg ikke tid på mere. Endelig så er der lidt mere ro på PI, så her kan man da altid søge hen :-)



18/3 2014 09:17 Occam 368113



Et debatforum skal modereres. Især skal der gribes ind, når nogen går efter manden i stedet for bolden.

EI er utilstrækkeligt modereret. - Og det er ikke en nyhed.



18/3 2014 10:00 Helge Larsen/PI-redaktør 468117



Occam…Jeg arbejder i høj grad med at forebyggelse her på PI. Bliver det alligevel nødvendigt, så vil moderationen være hurtig, hård og kontant.
Der kan dog være situationer, hvor jeg er forhindret i at gribe ind pga møder uden en computer eller telefon ved hånden.

Med venlig hilsen

Helge



18/3 2014 16:37 Bryan 468126



Det vil nok også være urimeligt at forlange at du skulle være klar 24/7. :-)

Men problemet er heldigvis heller ikke så stort her. At det er så slemt på EI hænger jo netop sammen med at det har kørt umodereret i flere år. Det er svært at genindføre seriøs debat når de seriøse er forsvundet og afløst af folk der længe har brugt det meste af deres tid på de daglige skænderier.

At forebyggelse er bedre end helbredelse gælder afgjort også her.



18/3 2014 18:20 doodha 268130



Det var en dejlig nyhed, Helge: At du også har rollen som moderator. Det er jeg helt tryg ved.

Det er meget belejligt, at vi her på PI kan skrive om EI som et debat-forum som ofte ryger helt af sporet i mangel på en moderator. Det var jo også det, som var en væsentlig del af baggrunden for, at PI i sin tid opstod. Vi husker tydeligt, hvordan især Stengård ikke kunne skrive noget på EI, før han blev udsat for angreb...

Når PI er opstået på netop denne baggrund, undrer det mig også, hvordan man har kunnet lade forum være uden moderator gennem så lang tid fra Aka sluttede til du tiltrådte.

Men netop derfor ønsker jeg dig også særligt velkommen til.



TRÅDOVERSIGT



SENESTE NYHEDER