Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Chevreau's 5 regler for finansiel uafhængighed


69438 Henrik Munthe-Brun 6/7 2014 12:58
4
Oversigt

Søndagslæsning omkring hvorledes man bør investerer over længere sigt.

http://www.marketwatch.com/story/how-to-declare-your-financial-independence-2014-07-04?pagenumber=1

De fem regler i midten af artiklen, som den private investor kan følge for at opnå finansiel uafhængighed.

1. Betale dit hjem i fuldt omfang.

2. Find flere indtægtskilder.

3. Udvikle "guerilla nøjsomhed" vaner.

4. Spar 20% af din bruttoindkomst.

5. Invester med en "Lazy ETF" portfolio - f.eks tre Exchange Traded Funds (en amerikansk fond, en international fond og en amerikansk obligationsfond), holde dem på lang sigt og med rebalancering efter behov.



6/7 2014 16:27 Helge Larsen/PI-redaktør 369439



De første 4 punkter har jeg efterlevet i mange år. Det giver ro i tilværelsen. <span><img src=" title=":−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>



7/7 2014 01:58 PMPirate 169448



Første del af artiklen er jeg helt med på. Men anden del virker mest som et forsøg på at få folk til at investere på en bestemt måde.

Men de første fire punkter, som Henrik Munthe-Brun opremser, er efter min mening god fornuft:

1) Jeg ejer ikke endnu et hjem, men bor til leje. Kunne sagtens købe, men synes priserne er for høje. Når jeg køber, kunne jeg finde på at finansiere 40-60% med et fastforrentet lån, hvis jeg kunne få det til en god lav fast rente. Dog ikke mere end at jeg om nødvendigt kunne betale lånet ud med kort varsel. Her er en god økonomisk buffer som altid vigtig.

2) Et meget vigtigt råd. En enkelt indtægtskilde kan let svigte. Svigter min primære indtægtskilde, forsvinder omkring 70-80% af min indkomst på kort sigt, selvom jeg så får mere tid til at finde anden indkomst. Ikke et stort problem for mig i første omgang, da jeg har en god økonomisk buffer. Men alligevel et punkt, hvor jeg burde placere mig bedre.

3) Efter min mening et af de vigtigste råd i artiklen. Man skal passe på sit forbrug. Men omvendt skal man ikke være bange for at investere en masse penge i noget man kan købe til en god pris. Det er grunden til, at jeg ikke synes det giver mening at lægge et budget som privatperson: Kommer der et godt tilbud, skal man købe til flere års forbrug, hvis ellers varen kan holde sig så længe. Jeg læser ikke tilbudsaviser, for her får man sjældent de rigtigt gode tilbud. Men jeg holder øje med priserne, og slår til, hvis de er gode. Dette punkt alene gør, at jeg sparer omkring 20-30% på mine leveomkostninger, udover de faste omkostninger.

4) Opsparing er vigtigt. Opsparing til pension fremhæves ofte, men får vi pensionen når vi når den alder, eller snupper politikerne vores penge? Vi kan ikke være sikre, så bortset fra min firmapension foretrækker jeg at spare op i frie midler. Min opsparing i frie midler efter skat er nok nærmere 30% end 20%. Men før man begynder at spare op, skal man af med sin gæld. Gælden koster hele tiden, og den koster mere end hvad man kan tjene på opsparing. At komme af med gæld er risikofrit; at investere eller have penge er aldrig risikofrit.



7/7 2014 08:20 TeamGarlic 269452



Det er en god artikel. Jeg er dog ikke ganske enig i nummer 1.
1. Du har et hus med en værdi på 1 mio. kr. Der er gæld for 400.000. Hvis huset falder 200.000 i værdi, så kan du afhængig af rente-niveau m.v. forvente at kunne omlægge din restgæld for 320.000. Faldet i ejendomsprisen blev altså afbødet af faldet i restgælden. Ingen gæld og du må tage hele værditabet.
2. Hvis du er i stand til i perioder at skabe et større afkast end forrentningen på lånet. Altså en form for gearing.

Jeg har ikke selv nogen forventning om at betale mit hus ud.

Opsparingsrate på 20% af bruttoindkomst. Den vil være uhyggelig svær for mange. Først skal du betale en masse skat og derefter moms af dit forbrug. Ens indkomst skal være ret høj for at kunne nå 20% i opsparing. Og et godt tip: lad være med at få børn, interesse i vin, fodbold, rejser og vintage-biler. Er der så noget tilbage i livet ? <span><img src=
" title=";−)" style="width: 22px; height: 22px;"/>



8/7 2014 09:21 Occam 269465



Skal man betale huslånet ud eller ej?

Nu er målet i denne tråd *uafhængighed*. Dvs. reduktion af risiko. Et klassisk råd er spredning. Også på aktivklasser. Og her kommer man ikke uden om fast ejendom og kontanter/obligationer.

Dvs. når man har råd til det, skal man købe fast ejendom. Og skattemæssigt er der fordel ved, at det er egen bolig.

Et prioritetslån er grundlæggende et short i Obligationer. Det lyder risikabelt. Men det er heldigvis hedged med en call-100-option - til næste termin/udløb.

Man har ikke uafhængighed, så længe man er short i kontanter. Det løser sig forhåbentlig med tiden. Og når man får råd, skal man så cleare kontanterne med obligationslånet?

Fordelene ved obligationslån + kontanter/obligationer er:
- likviditet
- mulighed for short-gevinst og call-gevinst (= konvertering)

ulemperne er:
- transaktionsomkostninger (= gebyrer)
- udfordring af investors disciplin
- tidsforbrug

Så svaret afhænger af ens risikoprofil. Det eneste sikre i ovenstående er gebyrerne. Hvis man ønsker høj uafhængighed - og hvis man har råd - så skal man lukke lånene.



9/7 2014 08:17 TeamGarlic 069470



Hej Occam
Hvordan får du så hedget friværdien i dit hus ?
Nu har du et aktiv, som ikke er "beskyttet" af gæld.



9/7 2014 09:27 Occam 169471



Gæld i huset vil kun dække generelle udsving i huspriser + renteniveau. Hvis huset bliver mindre værd, fordi hustypen eller kvarteret går af mode, vil gælden være uændret (långiver/FT kunne i teorien endda kræve ekstraordinære afdrag).

Husets værdi er delvist garanteret gennem min fremtidige sparede husleje.

Menal investering indebærer en satsning. Novo er et spil på usund livsstil. Maersk er et spil på international handel. ..



TRÅDOVERSIGT