Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

ProInvestor aktieside opdatering


69855 Henrik Munthe-Brun 6/10 2014 14:18
Oversigt

Kære brugere

Vi har lavet en opdatering af aktiesiden, se f.eks. http://www.proinvestor.com/aktier/Vestas+Wind+Systems..

Der er kommet et nyt chart på, samt der er blevet ryddet op, således at det mest essentielle
er tilbage.

Vi vil i den kommende tid komme med flere opdateringen af ProInvestor, som har til formål at
gøre websitet mere overskueligt og velfungerende for brugerne.

I er velkommen til at skrive til hmb@proinvestor.com, hvis i har forslag eller kommentarer.

mvh
Henrik



6/10 2014 18:44 Bryan 169858



Velfungerende ??????????????

http://www.proinvestor.com/aktier/aalborg-boldspil/AA..

Kursen er ca halvanden time gammel.

Den lukkede i 0,38 og I skriver at der er ca 14 mio aktier. Hvordan kan I dog få det til en markedsværdi på ca 22 mio kr ??????


Ikke fordi regnefejlen betyder så meget, for antal aktier er helt hen i vejret. Det korrekte tal er ca 266 mio.

Højeste kurs 1 år skriver I 2,99 ? Den blev faktisk handlet i 21 kr i maj 2014.

Laveste kurs skriver I 1 kr samtidig med at i oplyser at den nu er 0,37 ?

Dagens kursændring skriver I er 2 øre hvilket I får til 0% ??????

Volumen ramte I tilsyneladende rigtigt, men alt andet er helt hen i vejret.

Måske skulle I også overveje et navneskifte mens I er i gang med ændringerne ?



6/10 2014 19:03 Occam 369859



Henrik, det er positivt, at der sker noget.

Men prøv at følge dit eget link. Så ser du om Vestas:

Høj 1 år: 116,50
Lav 1 år: 24,60
Aktier: 203.704.103

osv.

Det hele er PIV FORKERT! .. Og det har det været i meget lang tid.

Hvem mener I har glæde af sådanne "oplysninger"?

Hvilket signal tror I, I sender om ProInvestors troværdighed?

Jeg anerkender, at det kan være svært og dyrt at bringe korrekt og opdateret aktieinformation. Men så kunne I begynde med at slette alt det, I ikke kan stå 100% inde for.

Forkerte data er værre end ingen data.



6/10 2014 19:25 Bryan 169860



100% enig.

Der er faktisk mennesker der investerer deres penge på baggrund af disse oplysninger.

Jeg kan tilføje at mit aktievalg var helt tilfældigt. Det var bare den jeg lige havde i tankerne efter at have læst en tråd på et andet ( og mere velfungerende ) investorsite.

Er ProInvestor efterhånden andet end fejlinformation og reklame for et underholdningsprogram ?



6/10 2014 19:55 doodha 269861



Vi er vist mange som ikke er tilfredse med udviklingen på ProInvestor det seneste års tid. Og det er jo også blevet diskuteret før.

ProInvestor er så langt fra, hvad det var før i tiden - og det det var tænkt som.

Et godt sted at starte for at rette op på tilstanden vil være at se tilbage på på, hvad der oprindeligt var meningen med PI. Hvad er visionen. Det var noget med at skabe et seriøst forum for aktie-debat. Det udsprang af en frustration over, hvordan det var på EI.

Som det er nu, er PI ikke et seriøst alternativ til EI.



6/10 2014 20:28 cykling 069862



Doodha-Vedr rigtige kurser-Så har jeg en tommelfingerreglen til dig-Kik på din købs kurs og træk mellem 25% og 80% fra så rammer du nok dags kursen + - 5%.:-)



6/10 2014 20:53 Helge Larsen/PI-redaktør 369864



Jeg skal endnu engang beklage de manglende realtidskurser og fejl i faktaoplysninger.

Realiteten er den her på sitet, at Henrik (teknik), Patrick (adm.) og undertegnede (debat) arbejder for ganske få kroner pr. måned ved siden af vort almindelige erhvervsarbejde og studier. Årsagen til dette er, at kassen i selskabet bag ProInvestor er tom efter mange år med store millionunderskud. Situationen var ganske enkelt den i marts, hvor vi startede op med at få etableret noget som lignede en holdbar drift, at sitet reelt stod foran en lukning efter truende en konkurs i selskabet bag.

Uagtet, at der er ikke så megen debat eller chat på PI som tidligere, så er vores brugertal markant større pr. måned siden marts end tilsvarende perioder i både 2012 og 2013.

Både Henrik og jeg håber inderligt, at de forskellige anpartshavere bag sitet finder en løsning på de problematikker, som gør at ikke er økonomiske midler til at få ryddet op i det tekniske rod med aktiekurser og fakta.

I hvilket omfang brugere har lyst til at deltage aktivt i debat og chat har jeg reelt ingen indflydelse på. Jeg kan kun sørge for, at deltagere, som ikke opfører sig ordentligt med behørig respekt for øvrige skribenter, ikke får lov til at udfolde deres chikane og spam. I den sammenhæng har jeg smidt to personer ud - og der har været absolut ro og god tone siden.

Med hensyn til, hvad "ProInvestor var tænkt som", så er jeg nok den rette at spørge. Jeg var med fra starten af både som investor sammen med en gruppe af andre skribenter, samt som gratis arbejdskraft i stort omfang. Da sitet i midlertidigt udviklede sig væk fra vores oprindelige tanke om et brugerstyret site, så forlod jeg det og solgte mine anparter.

Man kan mene, hvad man vil, omkring mit samarbejde med "Millionærklubben", andre finansmedier, foredrag i Dansk Aktionærforening, tekniske analytikere, samt facebook m.m.. Det er nu engang antallet af besøgende og afledte annonceindtægter som sikrer, at vi har råd til en debat og chat. Lige nu fosser pengene ikke ud længere og vi har for første gang siden 2011 en fremgang i besøgstallene. Med yderligere hiv, sving og knofedt er selskabet være tæt på at komme ud med sit første nulresultat nogensinde. Det var en af mine målsætnger, da jeg sagde ja til tjansen som debatredaktør og siden indtrådte i bestyrelsen for selskabet.

Henrik, Patrick og jeg kæmper videre. Konstruktive forslag i vores indbox eller telefon, samt gode debatindlæg som handler om aktier er meget velkommen.

Med venlig hilsen

Helge



6/10 2014 21:26 investor1989 269865



Fantastisk indlæg Helge.

Man kan ikke finansiere realtidskurser ved at have 50 + brugere der betaler et par 100 årligt hver...
Og man kan ikke konkurrere når Nordnet og SAXO sælger disse gratis. Det bør være noget andet som vil få folk til proinvestor end ønsket om realtidskurser.



6/10 2014 21:39 Bryan 169868



I denne tråd handlede det nu ikke så meget om realtidskurser, men om faktaoplysninger.

Og du må da om nogen kunne give mig ret i at de eksempler jeg nævner i mit første indlæg ikke er heldige ?

Men hvis man ikke kan finansiere realtidskurser fordi interessen ikke er tilstrækkelig må man vel lade være med at tilbyde dem ?



6/10 2014 21:42 Helge Larsen/PI-redaktør 169869



Tak Investor 1989 både for dine venlige ord, din deltagelse i dagligdagen samt din helt frivillige og gratis arbejdskraft i forbindelse med Q&A. Havde PI bare 10 af din slags, så ville besøgstallet være i en støt stigende trend. :-)



6/10 2014 21:27 Bryan 169866



Kan du svare kort på om du er enig med Occam når han skriver :

"Forkerte data er værre end ingen data."

Var det ikke bedre at fjerne faktaoplysninger når de nu er så åbenlyst forkerte. Hvorfor ikke være ærlige overfor brugerne og sige at I ikke er i stand til at levere data fremfor at levere tilfældige tal som ikke alle opdager er forkerte. Eller handler det også om at holde antallet af besøgende oppe ved at I bevidst lader folk læse forkerte tal ?



6/10 2014 21:38 Helge Larsen/PI-redaktør 269867



Det er jeg enig i Bryan. Har slet ikke været ind over dette samt været bekendt med omfanget. Jeg runder det med Henrik med det samme.

Jeg bryder mig faktisk meget lidt om, at du skyder mig grumme motiver i skoene omkring de forkerte tal. Jeg skal understrege, at stort set ingen besøger os for at se data og faktasider omkring selskaberne. Det løb er kørt for flere år siden og slet ikke været et fokusområde for mig i bestræbelserne for at øge trafikken. Stod det til mig, så skal ProInvestor ikke tilbyde den slags oplysninger. Det gør andre meget bedre og mere professionelt.



6/10 2014 22:20 Bryan 169870



Denne tråd er vel en slags servicemeddelelse fra ProInvestor om at aktiesiderne er opdaterede. Jeg ( og Occam ) konstaterer så bare at det kun er en designmæssig opdatering da jeres data stadig er helt hen i vejret.

Det undrer mig at I fokuserer på design når I længe har fået kritik for fejlagtige data og manglende realtid. At trafikken på datasiderne er faldende kunne evt. være en naturlig konsekvens af at jeres data ikke er troværdige.

Og det undrer mig da ikke mindre at I bruger jeres sparsomme resourcer på noget som I åbenbart ikke er enige om at I skal tilbyde. Er I virkelig ikke enige om hvor der skal sættes ind når I kommer med en udmelding som denne :

"Vi vil i den kommende tid komme med flere opdateringen af ProInvestor, som har til formål at gøre websitet mere overskueligt og velfungerende for brugerne. "

Men det glæder mig da at vi er enige om at jeres faktaoplysninger bør rettes eller fjernes.



6/10 2014 22:34 Helge Larsen/PI-redaktør 169871



Vi reparerer efter bedste evne på et uoverskueligt og gammeldags site fyldt med alskens bugs. Det har foreløbig medført at hastigheden er sat gevaldigt op i debatten og ved sideskift. Vi tager dine indspark til efterretning. Tak for dem.



7/10 2014 10:12 Henrik Munthe-Brun 569873



Først og fremmest tak til dem som er kommet med feedback, Bryan, Doodha, Occam og investor1989.

Der er mange ting jeg vil vende, så jeg tager dem punktvis.

1. Høj og lav værdierne på 1 år basis var forkerte. De er blevet rettet nu.

2. Der var problemer med ændrings værdierne i procent og de er ligeledes blevet rettet nu.

3. Værdien for "Antal aktier" var ikke 100% up to date. Derfor er disse blevet fjernet. Ligeledes udregningen
af markedsværdi er også blevet fjernet da den bygger på antal aktier.

I den forbindelse kan det nævnes at vi ved den første opdatering fjernede EPS, KI og Egenkapital da disse værdier ikke var 100% opdaterede.
Så vi er begyndt at fjerne data vi ikke længere kan stå indefor.

4. Mht. den tidsværdi der står efter "Opdateret", som Bryan nævner i forbindelse Ålborg Boldspil - AAB.CO. Så viser dette tidsempel hvornår der
senest har været aktivitet/handel. Bryan skriver i et indlæg kl 18.44 at den ikke har været opdateret i halvanden time.
Børsen lukker kl 17.00, så derfor opdateres dette tidspunkt ikke efter kl 17.00. Ligeledes hvis der er lidt handel i en Aktie, så
kan tidspunktet for hvornår en aktieværdi er opdateret godt være flere timer gammelt.

Hvis der er forvirring om dette, så kan vi godt ændre teksten "Opdateret". Foreslag modtages :)

5. Mht 1 år højest værdi som Bryan nævner i forbindelse med Ålborg Boldspil - AAB.CO, så er den værdi vi viser baseret på lukke kurs. Det er rigtigt at AAB.CO har været handlet i 21 i år. Men den har ikke haft en så høj lukkekurs.

6. Mht. mit første indlæg "Vi vil i den kommende tid komme med flere opdateringen af ProInvestor, som har til formål at gøre websitet mere overskueligt og velfungerende for brugerne. "

Som blev tolket som om vi kun fokusere på design. Reelt set vil vi gerne fokusere på det hele og brugerne er velkommen til at påvirke hvad der skal udvikles/opdateres.

7. Mht. fremtiden for ProInvestor som Doodha og investor1989 er inde på. Så er jeg meget enig i at ProInvestor bør tilbage på sporet af hvad det engang var tiltænkt, nemlig et sted for brugerne med lidt mere dybde end Euroinvestor.
At lave et brugerdrevet sted, er et område hvor ikke mange andre er aktive, så dette kan blive en fremtid for ProInvestor.
Men med det udgangspunkt som ProInvestor engang havde, så er det sjovt at se hvorledes ambitionen om mere dybde er endt med et chatforum. Ligeldes er der meget kritik af Euroinvestors forum pga. tone og indhold. Alligevel er det forrummet hvor næsten alle debatører stadig opholder sig. Kritisk masse er nok den afgørende parameter, som afgør hvorvidt et forum bliver en succes eller ej. Folk vil gerne have dialog, svar på spørgsmål og feedback. Mere og hurtigere bliver opfattet som bedst, men jo flere brugere giver også mere støj. Så der ligger også en udfordring i at styre forummet med flere brugere.

Men igen vil jeg opfordre folk til at komme med feedback her i forummet eller på mail hmb@proinvestor.com

mvh
Henrik



7/10 2014 11:57 Helge Larsen/PI-redaktør 169874



Tak Henrik..Du giver så fint udtryk for de tanker, vi har omkring PI i fremtiden.

Med hensyn til indhold i debatten, så kan jeg konstatere, at især nyskabelsen med masser af kvalificeret Teknisk Analyse har betydet en stor tilgang af nye brugere. Nu mangler vi bare mere FA-analyse.. Det tror jeg kommer hen ad vejen. Rom blev ikke bygget på en dag. :-)



7/10 2014 16:37 Hjulmand 669877



Kære PI,

Jeg tror de fleste af os har regnet ud, at økonomien er presset og at det var tæt på lukketid. Så meget desto mere anerkendelse skal I have for det arbejde I udfører. Tak for det.

Henrik (HMB) har lavet et stykke arbejde for at få kurserne troværdige og deri var der nogle fejl, og hvad så? Naturligvis skal de rettes og alle urigtige data skal fjernes, det tror jeg alle kan være enige om, men end ikke Apple kan lave en opdatering uden at der er rigtig mange fejl.

Så længe jeg kan se fremskridt så skal I ikke høre brok herfra, for alternativet er netop EI, og det ønsker jeg ganske enkelt ikke. Årsager er tonen som HMB skriver, så det er bestemt ikke alle der er tiltrukket af et beskidt sprogbrug og personlige angreb.
Dog har EI den fordel, at de har nogle erfarne og dygtige debattører, der også er aktive. Det giver mere og hurtigere, og hvis man kan vende sig til sproget og når man har lært at sortere i debattørerne, så er det lige nu et bedre debatforum end PI. Det må vi anerkende.

Hvad skal der så til for at PI igen kan konkurrere med EI? Der er mange bud og hvis der var penge nok i kassen, så var det nok ikke et problem. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, hvordan mit ønskesite skulle se ud, og jeg er helt enig i at realtidskurser ikke alene gør nogen forskel, for det har vi alle i forvejen. Men tilbage til den oprindelige idé med et rent debatforum, hvor pro-investorer kan mødes er bare heller ikke nok, for ellers var PI ikke i denne situation. Jeg mener, at PI har en rigtig god chance for at blive en succes, for det ideelle site er der stadig ikke, men om det realistisk er nok spørgsmålet.

Som jeg ser det, så skal PI søge svar på et enkelt spørgsmål: Hvordan bliver vi det site som brugerne ønsker at anvende som deres åbningsside på browserne?
Svaret er for mig:

--- Overblik over dagen ---

- Nyhedsoverblik over finansnyheder og øvrige hovedbegivenheder.
- Kursoverblik over de 9-12 vigtigste globale indeks og furtures. Herunder kurser på min. de danske aktier.
- Overblik over olie, guld, vigtige valutaer o.l.

Herudover skal vi holde på vores debatforum med de nuværende værdier og normer som vi alle sætter pris på, således at dybden bibeholdes.

Et godt overblik over dagen giver flere besøg og dermed flere reklameindtægter. Kvaliteten af debatforum skal holde på de nuværende brugere og tiltrække nye seriøse brugere.
Dermed er der også banet vej for, at de faste brugere igen vil betale for at slippe for at se på reklamer.

Hjulmand



7/10 2014 18:02 Helge Larsen/PI-redaktør 169878



Tusinde tak for indspark Hjulmand. Det sidder lige skabet og er fuldt i tråd med det site Henrik og jeg arbejder henimod.

Vi er allerede kommet et stykke på vejen med flere nye leverandører til vort newsfeed efter en udlugning blandt de tidligere. Således bruger flere eksterne partnere nu vort nyhedsfeed, som de så deler videre ud på på sociale medier og andre aktieboards. Det samme gør jeg selv i stor stil, nu hvor feedet samler de links, jeg ellers har måtte samle flere forskellige steder fra. Det sender i modsætning til tidligere en meget stor trafik ned på sitet næsten døgnet rundt. Dermed dog ikke sagt, at vi er tilfredse med nyhedsoversigten. Vi ønsker den større med flere leverandører.

Du og alle andre brugere med gode forslag, kritik og moralsk opbakning er altid velkomne til at ringe til mig på 28556430 og få en snak. Er jeg optaget, så læg eventuelt en besked, så ringer jeg tilbage så hurtigt jeg kan.

Med venlig hilsen

Helge



8/10 2014 11:01 ingenvenner 369882



Jeg tillader mig lige at tilslutte mig dialogen her.

Til at begynde med vil jeg dog gerne sige at jeg sætter en stor pris på det arbejde der er lavet fra administrationens side, et arbejde jeg nyder godt af dagligt:)

Jeg er en lang tids lurer, der sjældent føler jeg kan bidrage med meget til debatten om investering i dette forum(på grund af den ofte højere faglighed end på EI, hvor det oftest er mudderkastning der kan læses). På trods af dette tjekker jeg dog sitet dagligt, hvor jeg primært læser de mange gode debat indlæg der er lavet af brugerne.

Netop det brugerskabte indhold er hvad der i mine øjne er PIs force og jeg mener derfor at man med fordel kan gøre en indsats for at fremhæve dette.

Dette kunne gøres ved f.eks. at give fremtrædende debattører en blog under PI, som man f.eks. ser det på Euroman, hvor fotografer, moderedaktører og lignende har deres blog tilknyttet.
Dette kunne være give debatørerne en mulighed for at promovere deres egen blog/nyhedsbrev eller lignende. Samt PI en mulighed for at være mediet hvor disse analyser eller lignende diskuteres:)

Et andet forslag kunne være at man fremhævede dagens/ugens/månedens debatindlæg på forsiden for at skabe en diskussion om denne analyse, nyhed etc.

Endnu engang tak for det store arbejde i lægger i sitet det er stærkt værdsat herfra :)



8/10 2014 11:41 Helge Larsen/PI-redaktør 169883



Tusinde tak for de pæne ord om vor indsats, samt dine gode forslag. Dem er vi alle glade for.

Jeg snakker næsten dagligt med meget profilerede og fremtrædende aktiefolk. Rigtig mange af dem vil jeg gerne have ind på PI. Foreløbig har vi med Claus Hjort, Hans-Henrik Nielsen og Morten K. Thygesen fået en stærk dækning ind på TA.
Med venlig hilsen

Helge



8/10 2014 11:44 investor1989 469884



Ja det er 3 stærke folk. Syntes dog også det kan blive for meget reklame for henholdvis IFTA, Markettimer og Moneymind - der skal leveres brugerværdi ikke blot reklame :)

En anden ting jeg tror som vil give masser af besøgtal vil være at få en 4-5 dygtige person til at have en "live" modelportefølje herinde. Lidt ligesom Nordnet og Millionærklubben har.
PI kunne jo oprette 5 portefølje med 10.000 kr. i hver eller sådan og så få nogle til at styre disse og livestreame handler, portefølje, kommentarer osv. direkte fra PI.



TRÅDOVERSIGT

























SENESTE NYHEDER