Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Olieanalyse til lillejuleaften


70584 AndersEgsvang 23/12 2014 01:37
Oversigt

Der er ikke noget bedre end at starte ugen, med en analyse der rammer plet. Som jeg skrev i sidste analyse, befinder vi os lige nu i en trekantsformation. Da vi har en bear trend, er det stadig sælgerne der har kontrollen i markedet ind til det modsatte er bevist. I fredags skrev jeg at det vigtigste punkt for sælgerne blev lige omkring $58, og hvis der var en Double top her ville det være fantastisk. Det var nøjagtigt hvad vi fik, og vores profit område $55.30 blev såmænd også ramt.

WTI Crude Oil bevæger sig efter i dag stadig sidelæns. Med lavere toppe og højere bunde, bliver dette område altså mindre og mindre hele tiden. Er man optimist i markedet er det nu man skal slå til. Men da jeg stadig er short i markedet, er det vigtigste lige nu at vente. Det vigtigste når man bevæger sig sidelæns er at kigge i toppen og bunden. Det er i midten man kommer i problemer. Et ordsprog jeg altid husker på, når vi ser trekantsformationer, sidelæns trend og range bound markeder, er "Don't fiddle with the middle". Sælg toppen og køb bunden, men hold dig langt væk fra midten. Da jeg er short, vil jeg ikke langsigtet købe bunden, kun som daytrader. Men på længere sigt er det toppen der er vigtig.

Stiger vi op igen her fra, er det næste område jeg vil sælge $57.81-$58.15. Falder vi lidt længere ned endnu, skal disse tal rettes lidt, men det bliver stadig lige omkring $58, der bliver det vigtige punkt. Vi har stadig en trendline på omkring $54.70 der mangler at blive testet, så et lille fald endnu, ville ikke undre mig. De $54 er stadig ikke blevet brudt og må derfor stadig blive betragtet som et yderst vigtigt punkt endnu. Som i kan se på chartet i bunden har jeg lige tilføjet et 200 dages eksponentielt gennemsnit, for at illustrere at sælgerne altså stadig har fuld kontrol over markedet. Vi nåede lige nøjagtigt at teste det i dag, hvor efter prisen faldt omkring $3. Der er derfor ikke noget endnu der fortæller mig at køberne har taget over, og at vi har ramt bunden.

Som markedet var i dag, havde sælgerne også fuld kontrol. Ikke de store korrektioner vi så, men masser af gode salgsmuligheder. Skulle vi bryde under $54 i løbet af natten eller i morgen, inden vi kan nå at komme yderligere ind i markedet, så er en re-test af trendlinjen en mulighed for sælgerne.

Til de langsigtede skal vi stadig bryde under $54, men gør vi det er $51.29, $50.00 og $48.63 der bliver de næste vigtige punkter. Skulle vi komme under de $54 i løbet af det næste stykke tid, så mener jeg at $50 bliver det vigtigste at holde øje med. "Big Round Numbers" er altid vigtigt i markedet, da mange vil tage profit disse steder. Samtidig med at det også tiltrækker en masse købere.

Efter min mening skal man altså stadig som køber passe på. Der er en masse modstand markedet skal igennem. Jeg tror ikke bunden er ramt endnu. Og jeg holder stadig fast i at jeg langsigtet ikke vil se på købsmuligheder før vi er over $60 igen. Så selvom vi ser lavere toppe, er det ikke overraskende, og det er bestemt ikke noget der betyder vi har nået bunden. Det er deriomd bare en indikation på at sælgerne skal samle sig kræfter og komme i et niveau, og et marked de har lyst til at presse yderligere på.

De vigtigste tidspunkter i morgen bliver kl 14:30 og kl 16:00. Kl 14:30 har vi hele 3 store nyheder der kommer ud. Der er tale om GDP, Durable goods orders og Personal income and outlays. 3 nyheder der kan have/har en stor indflydelse på markedet og ikke kun WTI. Kl 16:00 har vi New Home sales der kommer ud, også en faktor man skal holde øje med. Disse nyheder er ikke langvarige og holdbare. De kan stimulere markedet i nogle minutter og skabe noget manipulation, men de lægger sig rimelig hurtigt igen.

Jeg har vedhæftet dagens handel også, så i kan se hvordan markedet reagerede i salgsboksen i dag.



Kunne man tænke sig at modtage analyser, nyheder, markedsopdateringer osv. direkte på mail, så snart de er lavet. Så skriv til anders.egsvang@stofanet.dk, så skal jeg tilføje dig til listen.

- Anders
anders.egsvang@stofanet.dk

CRUD.L

CRUD.L

CRUD.L

CRUD.L




TRÅDOVERSIGT