Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Bavarian - en svær optrend


71629 Hans-Henrik Nielsen 24/2 2015 23:03
Oversigt

Jeg bliver ofte spurgt efter en analyse på Bavarian, og jeg har også tidligere givet min mening til kende om den her på PI. Men som jeg skrev tidligere, så er det en meget svær aktie at lave Teknisk Analyse på. Dette er bl.a. fordi, det er en medicinal-aktie, og disse lever ofte et stille liv, indtil de i korte perioder bevæger sig kraftigt pga. produktnyheder (enten gode eller dårlige). Dette ser vi også i Bavarian, der over de sidste 2 år er firedoblet i pris.

Men den "almindelige" TA, jeg bedriver er opbygget over at lede efter stabile trends og så finde de gode psykologiske vendingsområder. Dette er bare svært i Bavarian. Men lad os alligevel tage et kig på grafen. I dette tilfælde har jeg valgt et ugechart, så vi kan få hele den gode optur med.

Her ser vi, hvordan kursen bevæger sig sidelæns i ofte 6-9 måneder, for så at lave et kæmpe breakout op over tidligere toppe. Det skete i november 2013, maj 2014 og igen i oktober 2014.

Nu er der så optur i farvandet igen for Bavarian, så hvad kan vi vente os.
På ugegrafen er der en klar tendens til, at når vi har haft en stor stigning, så kommer der en stille periode, hvor volumegrafen og Stoch-grafen falder til ro og siver relativt langt ned. Dette er også sket denne gang, og vi ser nu et scenarie, hvor kursen stiger op, volume vender op fra et lavpunkt og ligeledes gør stochastic-indikatoren.

Dette garanterer på ingen måde en optur, men det er et mønster, vi har set før, og jeg vil formode, at der i denne omgang kan forventes mere optur.
I de tidligere spurt-opture er kursen meget hurtigt brudt op over en tidligere top. Dette er ikke sket endnu i denne omgang, men vi er kun 2-3% fra, så med indikatorerne sat i købsposition, så tænker jeg, at toppen omkring 220 sagtens kan tages ud.

Ved flere af de andre brud op ad har vi set stigninger på 50% i løbet af kort tid. Det er umuligt at spå om, hvad der kommer til at ske denne gang, men vendings- og opturssignalerne er klar på ugeplan. Så min vurdering er ganske positiv over de næste 2-4 uger.

Generelt er min udsigt for markedet, at vi er i et meget top-præget marked, hvor køberne måske lidt nemmere bliver fristet af en hurtig gevinst. Dette kan være med til at bremse opturen denne gang sammen med en tidligere top i 230 fra januar 2011. Men så igen, så har vi jo set, hvordan Genmab kan ophæve tyngdeloven komplet.

Skulle jeg i nuværende situation komme med et bud på et exit-niveau nedad, så er niveauet omkring 170 et vigtigt støtteområde. Brydes dette niveau nedad, tror jeg at psykologi-gassen går af ballonen. Men der er langt ned til 170 og mange af Bavarian-investorerne er inde i aktien på lang sigt. Og her ser jeg ikke umiddelbart nogle klare faresignaler.

Som altid skal det siges, at en TA-analyse er et psykologisk bud på markedet lige nu. Der kan hurtigt ske ændringer, der skifter hele "magtbalancen" i markedet, og derfor er det vigtigt, at du ikke holder stædigt fast i mine niveauer her, men hele tiden laver dine egne analyser og følger med her på PI, hvor jeg også løbende vil give mine kommentarer til aktien.


Hans-Henrik Nielsen
https://www.facebook.com/pages/Markettimerdk/165400380191772

BAVA.CO




24/2 2015 23:27 Helge Larsen/PI-redaktør 371630



Bavarian lukkede stort set i dagens højeste. Det lover godt for kursudviklingen i morgen.

Det hjælper nok også, at Asger Aamund i eftermiddag både var i Børsens netavis og på Børsen Play TV og fortælle om hans reinvestering i selskabet. Det gjorde han meget overbevisende. :−)




24/2 2015 23:48 byggegrej.dk 571632



Det hjælper måske også at Aktie Ugebrevet kom med et 6 mdr. kursmål 310 her i weekenden.



TRÅDOVERSIGT