Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Analyse Roblon


73130 Contrarian 7/9 2015 11:16
Oversigt

Jeg har foretaget en analyse af Roblon, som jeg anser for en attraktiv langsigtet investering.

Hvad synes I?

Disclaimer: Jeg ejer selv aktier i Roblon.
pdfAnalyse_Roblon_7sep15.pdf



7/9 2015 12:06 Livermore 173131



Tak for analysen. Men hvad er kurstriggerne i aktien? Altså bortset fra evt. højere udbytte og aktietilbagekøb.



7/9 2015 12:40 Contrarian 173132



Tak.


Kurstriggere:
Uudnyttede salgsmuligheder i Asien og Sydamerika (nævnes selv i selskabets årsrapport) og angiveligt årsagen til at man ønsker en mere 'international' CEO

Efterspørgsel efter kabelmaskiner drives af stigende efterspørgsel på hurtig data (cloud, video on-demand etc.). Markedet af leverandører af kabelmaskiner er præget af få aktører og jeg forventer derfor Roblon vil have en forsat solid vækst i dette forretningsområde.

Selskabet er overkapitaliseret og aktietilbagekøb/udbytter vil formentlig øges i fremtiden. Kan evt. også lægge en bund på aktien ved en lavkonjuktur.

Trusler:
Lav vedvarende oliepris vil presse Offshore omsætning/indtjening

Uro i ledelsen og dårlig eksekvering af vækstmuligheder





7/9 2015 17:17 TeamGarlic 073139



Ved sidste generalforsamling var emnet om overkapitalisering oppe at vende. Det blev ikke vedtaget at starte et aktietilbagekøb eller øge udbyttet end det som bestyrelsen havde foreslået.
Jeg ville være påpasselig med at tillægge dette den store kurstrigger-værdi.
Selskabet gør det godt og jeg har tidligere haft aktien. Jeg solgte aktien, da jeg fandt den vel dyr på fundamentale data.



7/9 2015 17:19 TeamGarlic 073140



Tilbagekøb på op til 10% er helt normalt for alle selskaber og benyttes mig bekendt primært til incitamentsprogrammer overfor ledende medarbejdere og ikke til et decideret tilbagekøbsprogram medmindre dette er specifikt udmeldt.



7/9 2015 17:32 Contrarian 073141



Det er ikke korrekt. Jvf. Punkt 6 fra seneste generalforsamlingsreferat, blev det godkendt at give bemyndigelse til aktietilbagekøb:

http://www.roblon.com/download/Fondsborsmeddelelser_2015/forhandlingsprotokol_2015.pdf

Ja, de 10% er standard og er det maksimale antal egne aktier et aktieselskab må eje jvf. aktieselskabsloven. Da selskabet netop har valgt ikke at have incitamentsprogrammer til ledelsen tyder det på at planen kunne være at annullere egne aktier, såfremt der sker tilbagekøb.



7/9 2015 18:33 TeamGarlic 073142



Der har tidligere været emission af aktier til medarbejdere og de aktier har de købt inden for bemyndigelsen op til 10%.
Jeg kan ikke finde meddelelser om, at de agter at starte et tilbagekøbsprogram som RTX har gjort og har gang i pt.
Hvis du finder den fuldstændige indkaldelse til generalforsamling, så ser du forslag fra andre aktionærer om tilbagekøb, hvilket blev forkastet.

Hvad tænker du om et tilbagekøbsprogram i den konjunktur-fase vi er i nu ?



7/9 2015 19:10 Contrarian 173143



Aktietilbagekøb giver rigtig god mening når der er overskudslikviditet og især hvis aktien vurderes at handles til en rabat i.f.t. intrinsic value. Skattemæssigt kan det også være en fordel for private aktionærer at selskabet annullere egne aktier contra at udbetale udbytte.

Den sidste emission skete i 2009/10 med 65 t.kr. svarende til ca. 0,2% af aktiekapitalen i.f.m. medarbejderaktier (se note 18 i årsrapport). Emission sker gennem tegning af nye aktier eller ved overførsel fra de frie reserver og har ikke noget at gøre med aktietilbagekøb.

Jeg har kigget årsrapporter og fondbørsmeddelser igennem, men jeg kan ikke finde information om nogen aktietilbagekøb de sidste 5 år.

Jeg har i øvrigt læst hele indkaldelsen igennem og der er ikke andre forslag vedr. aktietilbagekøb, men forslag vedr. øget udbytte, ekstraordinære udbytter og aktieoptionsprogrammer til ledelsen, som rigtig nok blev stemt ned.




7/9 2015 20:21 TeamGarlic 173144



Desværre blev de forslag stemt ned. Det havde ellers lunet godt i lommerne hos aktionærerne.
Mht. aktietilbagekøb: da jeg var ansat i en børsnoteret bank var det ren proforma. Som bank havde vi en mindre handelsbeholdning og der blev de 10% taget i anvendelse og aldrig til andet.
Jeg undrer mig blot over, at man ikke har annonceret så direkte med tilbagekøb.



7/9 2015 20:58 Contrarian 173145



Det skal tilføjes, at Roblon nævner i årsrapporten at der kigges på konkrete opkøbskandidater, som en del af vækststrategien. Hvis overskudslikviditeten anvendes til øget lønsom vækst i form af opkøb vil det selvfølgelig skabe større værdi for aktionærerne på sigt.



8/1 2016 23:16 Livermore 074043



Man må kontatere, at din analyse ikke var godt timet, idet Roblon kom med en kraftig nedjustering den 17. september. Udsalget af aktier fra en hovedaktionær få dage forinden burde have fået advarselslamperne til at blinke. Nu bliver det spændende, om den nye direktør kan rette skuden op.



TRÅDOVERSIGT