Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Lær af mine 5 fejl


73372 AndersEgsvang 8/10 2015 13:51
6
Oversigt

Når man begynder at få interesse for trading eller investering, så er det en kæmpe jungle af nye informationer. Alle begår de normale begynderfejl, og går igennem nogle af de samme tanker. Det er ikke nemt at nå ud på den anden side med profit på lommen, men hvis du tager ved lære af dine og andres fejl, så øger det dine chancer gevaldigt.

Men hvad er så de normale fejl? Hvis du har været i gang i et lille stykke tid, så har du sikkert allerede stødt på de første. Og jeg er ked af at sige det, men der er nok et stykke endnu før du har været igennem de fleste. Mange tror det er en "Get rich quick" branche. Det er det desværre ikke. Det tager tid at lære markedet at kende, det tager tid at skabe en strategi som passer til ens eget temperament, og det tager tid at opnå det rigtige "Traders Mindset". Hvis du vil skubbe denne proces lidt i gang, og springe et par af dem over, eller i det mindste være forberedt på at der vil opstå problemer, så læs med her. Det er ikke verdens undergang at lave fejl, det er uundgåeligt og en del af vejen til profit.

Fejl nr. 1: Lad være med at springe fra strategi til strategi!
Den første og største fejl jeg nok selv har begået, er at springe fra strategi til strategi. Bare fordi man taber penge en enkelt dag eller to, betyder det ikke at strategien ikke virker mere. Hvis man springer i strategierne eller ændre dem så snart man taber penge, så virker de altså ikke. Strategier skal testes over lang tid, og de skal bruges over en længere periode før vi kan sige om de er profitable eller ej. Mist ikke troen på din strategi pga. en dårlig handel, lær fra den i stedet.

Fejl nr. 2: Skru ned for indsatsen til du har styr på det.
Lad vær med at satse for meget til du har styr på det. Det betyder ikke at du bare kan gå all in når du har en strategi der virker. Men det betyder at så lang tid du er ny og ikke lige har fundet metoden som passer dig, så skru helt ned for din indsats, ind til du har fundet strategien der passer dig. ETX er for eksempel god, fordi at man kan skrue sin indsats helt ned til 1 kr. pr. point. og dermed næsten ikke risikere noget i starten. Link kan findes under Ressourcer (http://www.egsvang-trading.dk/ressourcer.html)

Fejl nr. 3: Hold penge helt ude af det.
For mig selv var jeg i starten meget optaget af hvor meget jeg dog kunne tjene. Hvis jeg bare kunne lave 15 point om dagen med en indsats på 50 kr. pr. point, så blev det til 15.000 om måneden, og gangede jeg det op med et helt år, og reinvesterede mine gevinster, så blev det et regnestykke der betød at jeg kunne gå på pension om små 5 år. Lad være med at tænke på den måde! Få penge helt ud af gamet, og opgør alt i ticks og point. Det gør det hele meget mere overskueligt og er bedre for hjernen. At tabe 2000 kr. på en time kan gøre ondt, men at tabe 20 point er noget andet. Hjernen kan bedre klare de 20 point end de 2000 kr. Så hold hele regnestykket i point.

Fejl nr. 4: Indikatorer kan se smarte og flotte ud, men de virker ikke nødvendigvis.
Der findes et utal af forskellige indikatorer på markedet. Mange af dem gør dine grafer utroligt farverige og kunstneriske, men det er ikke sikkert at de virker for dig. Fordi man tilføjer flere indikatorer til sine grafer, betyder det ikke at man tjener flere point. Fjern alle de indikatorer som ikke har nogen funktion for dig, og brug KUN dem som rent faktisk hjælper din trading. Det handler ikke om at have de flotteste grafer. Det handler bare om at kunne lave profit. Når alt kommer til alt er det lige meget om du bruger 1 eller 10 indikatorer. Hvis de alle sammen har en funktion for dig, så er det fint. Men hvis du har et par indikatorer på din graf, som ikke har nogen direkte funktion, så fjern dem, de forvirrer mere end de gavner.

Fejl nr. 5: Slå ikke dine idéer ned efter få test.
Hvis du har en idé til en ny strategi, så lad være med at slå idéen ned efter enkelte test. Bare fordi den ikke virker 3 gange i træk, betyder stadigvæk ikke at du skal kaste idéen helt væk. Lav evt. lidt om på den og prøv igen. Det tager tid at finde en profitabel strategi, men "Rom blev ikke bygget på en dag". Bliv ved, bliv ved, bliv ved. Det kan sagtens være at du har fat i den lange ende, du skal måske bare ændre et par småting før de generer profit.

Nu har du hørt lidt om mine første fejl, og fået et par gode råd også. Husk at der er ingen der bliver profitable på en uge. Det tager tid. Men du bliver aldrig profitabel hvis du giver op når du fejler. Så husk nu at blive ved, og handel på en demo konto inden du smider pengene ud af vinduet. Det er måske ikke så spændende, men der er ingen grund til at smide penge i markedet, hvis ikke du har en konkret idé om hvad du laver.

God fornøjelse med det, og husk at du altid kan finde inspiration på bloggen http://www.egsvang-trading.dk/blog, eller kig vores produkter igennem hvis du skal have noget direkte undervisning eller sparring.

Med venlig hilsen
Anders Egsvang Rasmussen
Egsvang Trading
https://www.facebook.com/egsvang.trading



8/10 2015 15:18 mccarthy1 273373



Jeg vil tilføje et enkelt punkt på din ellers så gode liste. Jeg har fuld råderet over mine pensionsdepoter og glemmer at jeg er underlagt 20% regelen. Det har kostet fordi mine portefølger er i solide aktier. Så når jeg sniffer en fed fidus i at Nove sikkert skal ned så er det altså ikke mine pensionsdepoter der skal røres ved med udsalg af Novo aktier, fordi jeg ikke kan genkøbe p.g.a. 20% regelen. Det har kostet igen og igen, men tror at jeg har den under kontrol. Men enig i dit indlæg; glem alle bank/investor udmeldinger og hav en strategi.



TRÅDOVERSIGT