Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Seismisk rumlen under Greentech - hvad sker der?


74551 doodha 5/4 2016 22:00
Oversigt

Helge Larsen/PI-redaktør. Du bad mig engang om at sige "til", når jeg vurderer, at der er ved at ske noget i Greentech Energy Systems. Det gør jeg nu.

De seneste 2-3 uger er der foregået flere underlige / bemærkelsesværdige ting:

D. 16. marts kom GES med årsregnskab. Det var såmænd OK - og kunne godt begrunde en stigning fra det nuværende lave kurs-niveau. Den var også begyndt at stige pænt - men én som benytter MSI ville det anderledes, og bankede kursen i all-time-low i stedet ved at sælge massivt.

To dage senere kom analysehuset Maquire med en købsanbefaling - og et kursmål som lå 75% over den nuværende kurs. Kursen begyndte naturligvis at stige på den melding. Men igen fik et stor-udsalg fra MSI forhindret en stigning.

D. 31 marts om aftnen blev det meddelt via en børsmeddelelse, at GES har solgt 3 af sine udviklingsprojekter i Polen. Det var ventet, og selv om de blev solgt til et par mio. € mere, end de var bogført til i årsregnskabet, var der ikke noget særligt ved denne meddelelse - for de var bogført ret lavt som salgs-objekter.

D. 1. april blev det meddelt, at banken Intesa San Paolo S.p.A (Italiens største bank) og Pirelli-koncernen havde købt aktier i GES - og at GWM samtidig havde reduceret. Det er der såmænd heller ikke noget særligt i - eftersom banken og Pirelli hidtil har indgået i et konsortie sammen med GWM om tilsammen at være hovedaktionær i GES. Så det nye er "blot", at de tre nu er selvstændige aktionærer hver for sig.

Igen opstår der begyndende pæne kurs-stigninger - men som de to gange tidligere bliver den banket ned via MSI.

(I lørdags kom der desuden en Reuters-analyse, som måske betyder noget.... - men som jeg ikke har læst, da den koster hele 10£, og jeg er for nærig...)

Generelt har der været pæn og stigende handels-volumen i de omtalte 2-3 uger - og i dag havde vi den største volumen i 15 måneder. MSI formåede i dag at holde kursen nede på trods af et massivt købspres. MSI solgte 138.000 stk. - hvilket er rigtig meget for den lille aktie. Og viser hvor meget der skal til at holde den nede - selv på en generelt blodrød dag som i dag.

Hvad sker der?

Som jeg ser det, er der flere ting som tilsammen giver en eksplosiv cocktail:
1. FA-mæssigt er der en række positive ting som nævnt ovenfor.
2. TA-mæssigt ligger vi kun en anelse under en skrå modstand som går helt tilbage til 2009-2010, og som har været dominerende for kursudviklingen - brud kan give en ret kraftig stigning, navnlig når det sker helt nede i det nuværende kursleje.
3. Der er formentlig omkring 2 mio. shorts i aktien. Det er rigtig meget, den normale handels-volumen taget i betragtning.

Jeg tror, det vi ser med MSI - som hele tiden forsøger at forhindre, at den stiger - er et forsvar af den store short-position. De ved godt, at hvis først den stiger over nævnte modstand, vil det kunne udløse et stærkt TA-mæssigt købs-signal. Derfor skal det forhindres, at det sker - men samtidig bekræfter de, at den store short-position stadig eksisterer.

Jeg kalder indlægget her seismisk rumlen under Greentech. Det er ikke Etna-vulkanen under Minerva Messina vindparken, jeg tænker på. Men ovennævnte eksplosive cocktail - som potentielt kan give GES vinger.

For en uddybning henviser jeg til tråden
http://www.proinvestor.com/boards/72206/Greentech-paa-sporet-af-fair-vaerdi

Disclaimer: Jeg har GES-aktier.



6/4 2016 09:28 Helge Larsen/PI-redaktør 174554



Tak for indlæg. Jeg spænder hjelmen og løfter GES op blandt boblerne. Casen kender jeg rigtigt godt fra år tilbage. Har pt. svært med at gennemskue italienerne og deres hensigter og motiver i casen.



6/4 2016 19:42 doodha 274562



Lad mig lige vise, hvilken skrå modstand det er, jeg taler om.

I det vedlagte er der to charts som strækker sig over de seneste hhv. 5 år og knap 7 år.

Det fremgår, at hver gang kursen er kommet op til den skrå modstand, er der en "usynlig hånd" som siger hertil-og-ikke-længere.

Omvendt er der også en skrå - næsten vandret - linje som har fungeret som støtte.

I alle disse 7 år har disse to linjer sat grænserne for kursdannelsen: Ikke over modstanden - og ikke under støtten.

Men snart er der ikke mere plads mellem de to linjer: I løbet af de kommende uger skal vi nødvendigvis have et break-out - enten op eller ned.

Muligvis er det, vi ser i disse dage break-out op - lad os håbe det...


Der er noget falling wedge - faldende kile - over formationen. Men om man kan bruge lærebogs-teorien om den slags formationer, når den udspiller sig over så lang tid, ved jeg ikke. Men en falling wedge er da i alt fald bullish.
pdfGES_chart.pdf



13/4 2016 14:22 doodha 174582



Kampen mellem bjørn og tyr fortsætter:

I går var det via NRD, at kursen blev banket ned, sådan som MSI har gjort det tidligere: NRD solgte 35.000 stk. i ét hug, og lagde samtidig et låg på med en salgsblok på 80.000 stk. i 6,4 - netop der hvor den lange modstand ligger nu. Derved fik de den tilbage i den store Falling Wedge. Men dermed bekræfter aktøren bag NRD-handlen også, at vedkommende har en stor short-position at forsvare.

Den store salgsblok så ud til at skulle lægge låg på kursen i alt fald ugen ud - men i dag over middag købtes via UBS 55.000 stk. i én mundfuld; det var resten af salgsblokken. Det er ikke almindeligt, at der købes så mange aktier på én gang i GES - selv om det rent økonomisk ikke er så meget igen.

Isoleret set kan det være fløjtende ligegyldigt. Men denne kamp har snart stået på i en måned under relativ stor handels-volumen - og den foregår lige omkring en afgørende modstand, hvor et brud kan forventes at give et TA-mæssigt stærkt købs-signal.

Kan shorterne blive ved med at hente skyts...? Eller må de før eller side kapitulere...?



6/5 2016 12:46 doodha 074647



Overtagelsestilbud på Fersa, en af GES' peers:

http://negocios.com/noticias/springwater-prepara-opa-amistosa-100-fersa-05052016-2112

En præmie på 80-92% !!!

Mon ikke dette kan genstarte den seismiske rumlen under GES...? Jeg tror det.

Sidst vi så et tilsvarende overtagelsestilbud på en af GES' peers, var i juli 2013, hvor der blev budt på Theolia (nu "Futuren"). Og vi husker vel alle, hvad der efterfølgende skete med GES-kursen...


Men såvidt jeg har kunnet sjusse mig frem til, er det endnu ikke bekræftet. Det kan sikkert også forklare, hvorfor Fersa ”kun” stiger 18-20% - i skrivende øjeblik.



9/5 2016 14:12 doodha 074653






19/5 2016 20:59 doodha 074695



Nu da jeg kom til at bringe disse løse rygter til torvs, skal jeg - for en god ordens skyld - også bringe, hvad det så endte med. Her til aften blev dette meddelt fra Fersa:

http://www.cnmv.es/Portal/HR/verDoc.axd?t={049a25fe-eebc-4ee1-9ecf-1dd7521604e4}

Altså 0,5 € pr. aktie - og det er Audax Energía som byder. Spansk selskab ligesom Fersa.

50 eurocent pr. aktie i forhold til de 45 i dag - og ca. 40 eurocent inden rygterne opstod.
Så en præmie på 25%, må det være, hvis man skal se på det i forhold til før det slap ud.

Og det er altså ikke schweiziske Springwater som køber.



11/6 2016 15:59 doodha 274843



GES begyndte at stige pludseligt og kraftigt i den forløbne uge - under stor volumen og med meget beslutsomme køb fra udlandet.

Det kan muligvis skyldes, at der - langt om længe - er kommet en afklaring på vand-projektet i Serbien. Det er det projekt, som GES' miljø-del - Gruppo Zilio - vandt efter et udbud i februar sidste år.

Fra midt på ugen:

http://ilovezrenjanin.com/vesti-zrenjanin/obezbedene-garancije-fabrika-vode-vrlo-uskoro/

Google-oversættelse:
"Zrenjanin Borgmester Cedomir Janic meddelte i dag en længe ventet nyheder om fortsættelse af opførelsen af vandet fabrikken .
-Den Serbiske regering har givet finansielle garantier, og derfor betingelserne for den fortsatte opførelse af vandet fabrikken. Entreprenør så hurtigt som muligt, vil fortsætte med at arbejde - Janjic sagde på en pressekonference afholdt på den serbiske Progressive Party."




11/6 2016 20:17 doodha 174845



Som jeg har forstået det, er projektet et pioner-projekt indenfor behandling af arsenik-forurenet vand. På længere sigt kan flere projekter forventes at følge andre steder med lignende problemer.

Men for at denne fremtids-musik nogensinde kan komme til at spille, skal pioner-projektet selvsagt i gang. Det sker nu - og det har stor værdi.

I sig selv giver projektet også et OK afkast. Som det blev sagt i februar sidste år: "EUR 6.5 million will be invested in this new project, which will generate revenues of EUR 40 million for 20 years."

VÆRDIEN AF MILJØ-DELEN SOM SALGS-OBJEKT ØGES
Aktuelt er GES ved at sælge miljø-delen fra, fordi de vil koncentrere sig om deres kerne-område: El-produktion via sol og vind.

Der kan næppe være tvivl om, at de positive nyheder fra Serbien fra sidste uge hermed øger værdien af miljø-delen som salgsobjekt: Chancen for at GES nu kan få solgt Miljø-delen til en OK pris er forbedret betydeligt.

Dette kan formentlig alene begrunde de aktuelle kurs-stigninger.

NU STATSLIG BLÅSTEMPLING
Der er i øvrigt en sjov ting: Sidste år da det kom frem, at de havde vundet det udbud i Serbien, steg kursen også - men der var det danskere (private) som købte. Denne gang er det udlandet (professionelle).

Det er nærliggende at tolke det derhen, at det ikke er helt så vigtig en milepæl at vinde et kommunalt udbud - det vigtige er at få den statslige medfinansiering og blåstempling. Altså det som er sket nu.



17/6 2016 20:22 doodha 074868



GES er på 2 uger steget med 27,7 % - og det samtidig med at resten af markedet har været præget af nedadgående korrektion og Brexit-frygt.

Opturen startede midt i sidste uge, da der kom en afklaring omkring vand-projektet i Serbien. (Se ovenstående to indlæg.) Dermed var en sten i skoen væk - og intentionen om at sælge miljø-delen kan lykkes; sandsynligvis endda med succes.

Næste ting der skete var, at produktions-tallene for maj var så gode, at det allerede nu kan forudses, at ½-års-regnskabet bliver godt. Det skyldes, at der gennem de første 5 måneder har været stor vind-produktion i Italien, hvor afregningspriserne er gode.

Desuden slår de gennemførte besparelser nu fuldt ud igennem - og bidrager også til, at det ret sikkert bliver et fint ½-årsregnskab. Det første gode regnskab fra GES i årevis...

Jeg gætter på, at det er disse to ting - afklaring vedr. miljø-delen og et forventet godt ½-års-regnskab - som gør, at udenlandske institutionelle investorer vælger at købe op nu, sådan at de kan få puttet noget renewable i porteføljerne inden dette ½-år slutter.

Hertil kommer måske short-luk - og måske også opkøb fra et par af GES' stor-investorer.

Aktien er desuden blevet meget billig målt på nøgletal - derfor bliver stigningen så kraftig.

TA
Hvis vi ser på et chart i logaritmisk skala, har vi i dag brudt op gennem en tydelig modstandslinje. Både i 2013, 2014 og 2015 er der blevet sagt "hertil-og-ikke-længere".
Se vedlagte chart.

Vi ser desuden på chartet, at vi også her har en Falling Wedge formation - altså en bullish formation.

Vi havde et gennembrud af modstands-linjen i dag. Det kan selvfølgelig vise sig at være et "falskt" brud, og at vi ryger ned under modstanden igen i starten af næste uge. Og i så fald er bruddet annulleret. Men bruddet op i dag var så kraftigt og med så stor volumen, at jeg tror det holder.
pdfGES_modstand_i_log..pdf



12/7 2016 17:45 doodha 174950



Så fik vi et Golden Cross.

Det blev lige akkurat til et ægte Golden Cross - hvor MA50 krydser op gennem MA200 som også er stigende eller som minimum vandret. Og GES' MA200 er helt vandret p.t.

Det er et meget stærkt teknisk købs-signal.
Hvorfor ved jeg ikke; men det mener mange, og mange handler på det - hvilket i sig selv gør, at det er et stærkt teknisk signal: Den selvopfyldende profeti. Så i mangel på bedre forklaring, holder jeg mig til den; og det er også godt nok til mig.

(Jeg kan huske, at der engang var en debattør her på PI som lavede en analyse af, hvordan forskellige TA-strategier virker. Det viste sig, at strategien køb-ved-golden-cross / sælg-ved-death-cross var den som virkede bedst.)

Anyway, nu har vi et Golden Cross i GES og lad os glæde os over det. Hurra.

Tidligere har vi set betydelige stigninger i kølvandet på et Golden Cross i GES. Sidst vi havde et næsten ægte Golden Cross var i juli 2013 - og dengang var MA200 faktisk svagt faldende, da MA50 krydsede op gennem; altså ikke helt ægte.
Denne gang har vi et vaskeægte Golden Cross.

(Ja, og vi havde også et "Golden Cross" for et år siden; men her var MA200 klart faldende, da MA50 krydsede op gennem. Så et ægte Golden Cross var der ikke tale om.)



22/7 2016 20:46 doodha 074973



De to Moving Averages - MA50 og MA200 - er udtryk for en akties trend:
MA50: Trend på mellemlangt sigt og
MA200: Trend på langt sigt.

Det siger næsten sig selv, at det er stærkere, når trenden på mellemlangt og langt sigt peger samme vej. Derfor er et ægte Golden Cross også stærkere end et "falskt", hvor MA50 krydser op gennem MA200 som stadig er faldende.


På EI er den højere visdom kommet frem til, at GC ikke betyder noget særligt - og specifikt ikke betyder noget særligt vedr. GES.

For at nå frem til denne konklusion har man set på historikken og lavet en empirisk analyse. Og her har man så dels valgt at se bort fra, om der er tale om et ægte eller et "falskt" GC; dels har man undladt det GC som mest minder om den nuværende situation - nemlig det vi havde for 3 år siden.

Og på den måde kan man komme frem til den ønskede konklusion.

Hvilket igen, igen minder mig om den enorme kvalitative forskel der er på GES-debatten på EI og her på PI.


Men når det er sagt, så mener jeg nu stadig, at det primært er FA-mæssige ting som gør, at den stiger. Det understøttes blot af TA.



22/7 2016 23:06 doodha 074974



Ret skal være ret - på EI har "Stockrosen" skrevet et rigtig godt indlæg. Så godt at jeg vil tillade mig at bringe det her - også fordi han har et chart som viser den store falling wedge som går helt tilbage til 2009:

"TA er jo altså en kreativ sportsgren !!

Hvor skal stregerne "sættes" ??

GES har i det store billede ligget i en falling wedge siden midt 2009, men...

Inde i wedgen har der været udviklinger på den korte (daytrade-swingtrade) bane - x antal rising wedges og x antal falling wedges man har kunnet handle på - så når Donlupo peger på en RW, må det være fordi han ser sån` en ...

Jeg ser mere på, at den gamle falling wedge er brudt til opsiden, med den wedge Donlupo peger på, og der er yderligere efter bruddet backtestet, og kursen fortsætter efterfølgende yderligere op - jeg siger ikke den fortsætter op, men er er rum til, at den gør det !!

Nu ved du så, jeg har sat min topline anderledes end Donlupo, og når jeg siger som jeg gør, er fordi "Grafittien" farves af, om man inderst inde er kraknisse eller bull-vendt ...

Jeg kender ikke pt. GES fundamentalt, hvilket ellers ville være bestemmende for, hvordan jeg forholder mig til krak/bull, og stregerne jeg analyserer - men vurderet kun ud fra TA, vil jeg mene, kursen fortsætter med at stige, indtil den måske træder vande på tværs i en bollinger kanal ...

Hvis jeg var kort i GES, så jeg måske også den RW - men det er jeg ikke - så i den stigende kanal jeg ser, er der plads til kursen går højere - uden jeg siger, det er det den gør !!

Jeg ville vove at blive inde (ud fra TA), og så se roligt på udviklingen //

https://billedeupload.dk/?v=rSMNl.jpg

https://billedeupload.dk/?v=HCj7.jpg


stock´"



23/7 2016 21:21 doodha 074977



Hmm... jeg forsøgte at vise, at der er den nydeligste falling wedge fra hhv. 2009/2010 - 2016.

Jeg har nemlig fået et nyt chart-redskab, hvor jeg kan lave fine streger...

Men det mislykkedes, så det må blive en anden gang.

Men wedgen er der - og den er faktisk tydeligere, end jeg hidtil har troet. Og break-out fremstår også markant, klart og tydeligt – sådan som det skal være.



23/7 2016 12:51 doodha 074976



Ud over det FA som allerede er omtalt her i tråden, tænker jeg på de ting som sker på stor-aktionærfronten:

http://www.proinvestor.com/aktienyt/899465/

Lad mig klippe lidt i kommentarerne - således at jeg kan slå en sløjfe på på dem til sidst:

"Forklaringen er nu nok den enkle, at Banca Intesa San Paolo har ønsket at sælge sine aktier. Selvom den langt fra er så presset som andre italienske banker, er en styrkelse af likviditeten vel også velkommen her. Og hvori består logikken da også i, at en stor bank har aktier i en VE-virksomhed som GES - indlysende er det i alt fald ikke. Det er heller ikke indlysende logisk, at en dæk-producent som Pirelli skal have aktier i GES.

Så at de før eller siden ville ønske at sælge var vel til at forudsige."

"...Men for at vende tilbage til det, om "nogen" har kunnet forudsige, at Pirelli og Intesa San Paolo ville ønske at sælge deres aktier:

I efteråret 2014 blev GES udsat for et voldsomt short-angreb - hvorfor vides ikke. Og jeg har ikke hørt nogen plausibel teori. Der er en grund til sådant et angreb - det er sikkert.

Tanken har slået mig, at måske er det disse 22 mio. GES-aktier som har været målet: "Nogen" har fået et nys om, at disse vil komme til salg før eller siden.

GWM-Sif i Luxemburg har en eller anden forbindelse med GWM i Rom - GES' hovedaktionær og samarbejdspartner til Pirelli og Intesa San Paolo. Derfor er det usandsynligt, at omtalte "nogen" skulle være GWM-Sif.

I min første kommentar til denne meddelelse, antydede jeg, at jeg tror, at der måske er et opkøb under opsejling. Det tror jeg ikke så meget på længere. Jeg tror faktisk, man skal se det positivt, at hovedaktionæren har taget hånd om, at der - muligvis gennem et par år - har været disse mange aktier til salg.

Og før eller siden skal de mange shorts lukkes... "

Og fra den første kommentar:

"Første gang vi hørte om GWM SIF var d. 6/8-15, hvor de krydsede 5% grænsen.

Næste gang var ved årsregnskabet d. 16/3-16, hvor de havde 8,34% - og man kan udlede, at det er sket udenom markedet, fordi så meget handel har der ikke været. Ved at sammenholde årsrapporten for 2015 med den for 2014, kan man desuden udlede, at det er europæiske depoter som er blevet købt."

GWM Sif har således støvsuget markedet for større depoter. Man kan roligt regne med, at de har fuldstændig styr på, hvilke større depoter der er - og også af hvilke depoter der måtte være udlånt aktier. En del kan endda være af depoter som de tidligere har købt...

Jeg tror således, at storaktionæren har fat om nosserne på shorterne på en måde som slet ikke er rart - for shorterne.

Storaktionæren vil gerne have et mark-up. Og hvad er da mere nærliggende, end at lade shorterne betale gildet - det var jo også dem som lavede mark-down for snart 2 år siden.

Storaktionæren har gode muligheder for at presse shorterne. Jeg tror, det er det, vi ser resultatet af nu: En del af de udenlandske køb den seneste tid er short-luk (f.eks. købene via MIL tirsdag og onsdag i denne uge). Og vi har kun set begyndelsen...



24/7 2016 09:55 Livermore 174978



Hvad får dig til at tro, at GES er ramt af et stort short-angreb? Det virker ikke særlig sandsynligt i betragtning af den relativt lave omsætning. Det er mere sandsynligt, at der foregår kursmanipulation, fordi dagens højeste kurs meget ofte er lukkekursen. PS. Men interessant at Goldman Sachs i fredags købte 43.000 aktier (og stort set var eneste køber).



24/7 2016 11:58 doodha 074980



Det kunne man ikke overse i efteråret 2014.



TRÅDOVERSIGT