Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

Q&A med Zealand Pharma, 25 September kl 16.00 Læs mere her
      

Zymeworks i ATH


76969 Sukkeralf 6/9 2019 08:19
6
Oversigt

Zymeworks bevæger sig nu i ATH - seneste to kursmål er 49 (Citi) og 44 (Stifel).



Fra præsentationen den anden dag ved vi, at ZW25 monoterapi fase I data opdateres på ESMO (27/9-1/10) - man håber bl.a. her at monoterapi data er så stærke i niche indikationer, at man kan gå efter Break Through Designation (BTD) eller accelerated approval. Dermed håb om opstart af mulige fase II registreringsstudie i 2020 med forventet BLA i 2022. Konferencen er tæt på så de må kende en del til data og deres forventninger, så det lyder rigtig spændende.



På EORTC (26-30 oktober) præsenteres fase I data for ZW25 i kombi med chemo i gastric cancer - det studie der har dannet baggrund for det fase II studie der allerede er startet op og man forventer tillige, at starte registeringsstudie op i H2 2020.



De første topline safety data på ZW49 fase I (opskalering) forventes præsenteret hos J. P. Morgan i midten af januar 2020 og fulde data på ASCO i maj/juni 2020. Specielt dette stof kan blive en game changer for Zymeworks, hvis de prækliniske data holder vand - et stof med sammenlignelig virkning som DS-8201 og et langt bedre terapeutisk vindue.



Potentialet i Zymeworks er stort (som altid hos biotek), hvis de sidder med top-platforme til bispecifikke antistoffer og ADC ! Fremgangsmåden er særdeles fornuftig med en lang række ikke-eksklusive aftaler på platformene, som løbende giver penge til udvikling af egne kandidater. Dette er grundstenen i en fornuftig langsigtet investering, hvor der er plads til ups and downs !



Zymeworks markedsværdi er pt 1,12 milliarder dollars og rummer kort sagt potentiale til meget mere:



- For ZW25 (HER2 bispecifikt antistof der rammer de to epitoper, som Roche rammer med Herceptin (omsatte for 7 milliarder dollars i 2018) og Perjata (omsatte for 2,8 milliarder dollars i 2018). Markedspotentialet pt endnu svært at gisne om, men udsigt til opstart af 2 registeringsstudier i 2020.



- ZW49 er ADC udgaven af ZW25 og største konkurrent her er Daiichi Sankyo´s DS-8201 (for nyligt udlicensieret til AstraZeneca for samlet 6,9 milliarder dollars). Virkelig stort potentiale hvis de prækliniske data holder - pt sidder Zymeworks med alle rettigheder på nær Asien, som er udlicensieret til BeiGene !



- Zymeworks har pt 9 relative nye partneraftaler - rummer pt mulighed for at sende 46 stoffer i klinikken og med en samlet milestonepakke på 7,9 milliarder dollars (heraf pt udbetalt 185,8 millioner dollars) og tillige royalties i den lave ende. Stort potentiale men normalt ender det jo i langt mindre ! Flere og større aftaler kommer til efterhånden som platformene vallideres og nye kommer til.



- Zymeworks vil fra 2020 sende nye stoffer i klinikken og der kommer flere platforme til og ambitionerne rækker udover onkologi til i fremtiden også at sigte mod inflammation og autoimmune sygdomme. Ergo satser man stort over tid - og man er grundige og tager et skridt ad gangen!



Jeg er langsigtet (10 år eller mere) i Zymeworks såfremt tingene skrider fornuftigt fremad - på den korte bane tror jeg vi er over kurs 50, hvis ZW49 leverer gode safety data på ASCO (og burde også kunne levere effekt).



Mvh

Sukkeralf


https://ir.zymeworks.com/events-and-presentations



TRÅDOVERSIGT

76969 Zymeworks i ATH
6/9 08:19 Sukkeralf 6





SENESTE NYHEDER