WDH+GN/USA: Krisen har ikke ændret forbrugernes adfærd
14-04-10 kl. 14/4 2010 07:18 | William Demant Holding 183,10 (-0,65%) | GN Store Nord 211,10 (-0,09%)
Finanskrisen har ikke fået de amerikanske forbrugere til at ændre adfærd, når det gælder høreapparater. Fra den amerikanske brancheorganisation for høreapparatselskaber (HIA) fortæller driftschef Carole Rogin til RB-Børsen, at branchen er sluppet særdeles nådigt gennem krisen.
- I forhold til andre brancher har vi stort set ikke mærket noget til krisen. Den har faktisk ikke haft nogen inflydelse på vores salg. Årsagen er jo blandt andet, at det ikke er mainstream-produkter, som vi sælger, siger Carole Rogin.
Hun forklarer samtidig, at forbrugerne ikke opfører sig anderledes end før krisen, når det gælder indkøb af høreapparater.
- Det er de samme faktorer, som har gjort sig gældende de sidste 8-10 år. Man venter med at købe et høreapparat, til man stort set ikke fungerer længere. Det handler stadig om, at forbrugerne ikke altid forstår, hvilke store fordele, de får ud af at anskaffe sig et høreapparat, siger Carole Rogin.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om William Demant Holding



