Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Affitech/CEO: Kan måske komme hurtigere på markedet nu

21-04-10 kl. 21/4 2010 12:38 | Affitech 0,05 (-44,44%)

Biotekselskabet Affitech kan måske udnytte sin nye russiske forbindelse til at få et produkt hurtigere på markedet, end det oprindelig havde regnet med. Det fortæller administrerende direktør Robert Burns til RB-Børsen efter offentliggørelsen af nye russiske samarbejdspartnere og majoritetsaktionærer.

Affitech havde oprindelig ventet at have et middel på markedet i slutningen af 2011, men bedre vilkår for kliniske test i Rusland kan fremrykke det tidspunkt.

- Svaret er "måske ja" til, om vi kan komme på markedet i Rusland hurtigere. Vi ved det ikke med sikkerhed, men det er en del af den strategiske tankegang bag denne aftale, siger Robert Burns.

Den strategiske aftale er indgået med russiske NauchTekhStroy Plus (NTS Plus) og omhandler klinisk udvikling og registrering af to Affitech antistoffer til det russiske marked og CIS-markederne (det tidligere SNG, red.). Det betaler NTS Plus op mod 23 mio. euro for. Samtidig skyder den russiske investor, Trans Nova Investments 20,9 mio. euro i nye Affitech-aktier. Derved bliver Trans Nova Investments majoritetsaktionær i Affitech med 53,3 pct. af den samlede aktiekapital.

Robert Burns glæder sig over, at selskabet med den samlede kapitaltilførsel på over 40 mio. euro har sikret sin drift de kommende 3-4 år. Det stiller Affitech i en unik situation, konstaterer biotek-direktøren.

- I forhold til at sikre selskabets fremtid er det her et kæmpe skridt fremad. For at sætte det i en kontekst så havde Affitech på sine ni år rejst en samlet kapital på omkring 30 mio. euro. Så på en enkelt aftale har vi skaffet flere penge, end tilfældet har været i resten af selskabets levetid. Og hvis man kigger på biotekselskaber i Europa, så er det svært at finde et biotekselskab i Europa, som har kontanter til mere end to år. Det ville være meget svært. Så i forhold til at stabilisere selskabet, så gør denne her aftale det uden tvivl, siger Robert Burns.

Affitechs nuværende selskabskonstruktion er resultatet af fusionen mellem norske Affitech og danske Pharmexa.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Affitech

PRIS 0,05
ÆNDRING -0,04 (-44,44%)
ÅBEN 0,08
SIDSTE LUK 0,09
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER