Click
 
Få reklamefri chat! Bliv plus medlem
Chat
 
Send
2000
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
300
Tweet

Få PLUS og slip for reklamen Luk reklame

C20
+0,97%
DOW
-0,35%
NAS
+0,17%
S&P
+0,01%

Carlsberg: Danskerne dropper hver tredje bajer

24-02-11 kl. 24/2 2011 10:15 | Carlsberg 486,20 (+1,50%) | Carlsberg B 451,20 (+0,36%) | Royal Unibrew 390,00 (+1,30%) | Harboes Bryggeri 88,50 (0,00%)

Vi slæber ikke så mange øl hjem fra supermarkedet som tidligere. På blot 10 år er ølforbruget faldet, og vi dropper hver tredje kasse øl, skriver Dansk Handelsblad. Og tallene taler deres tydelige sprog for udviklingen i ølmarkedet i Danmark. I 2010 blev der solgt cirka 380 millioner liter øl på det danske marked - et fald på seks procent i forhold til året før.

Salget vil også falde i år, vurderer bryggerigiganten Carlsberg.

- Vi venter, at ølmarkedet også vil falde i 2011 med et par procent. Men vi tror, at det dramatiske fald oven på finanskrisen er et overstået kapitel, siger administrerende direktør for Carlsberg Danmark Jesper B. Jørgensen.

Carlsberg har en markedsandel på omkring 56 procent i Danmark. Og her vil man ikke passivt se på, at danskernes indkøb af øl i supermarkederne fortsætter med at falde. Nu satser man på nye øl med sundhedsprofil og på at få flere kvinder til at købe øl.

- Vi kommer med nye produkter med lav alkohol, der bygger på, at vores produkter er rene og naturlige. Og vi vil lave en målrettet indsats over for kvinder, siger Jesper B. Jørgensen og fortsætter:

- Vores væsentligste målgruppe er dog fortsat mænd, der står for over 80 procent af forbruget af vores øl.

I Royal Unibrew siger Hans Savonije, international salgsdirektør for Europa, at innovation og nye produkter bliver et hovedpunkt for at få flere til at købe mere øl.

- Vi ser på andre markeder øl, der blandes med andre produkter, og nye smagsvarianter, og det vil vi også se mere til herhjemme, siger han til bladet. /ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Kursinfo - Carlsberg

PRIS 486,20
ÆNDRING +7,20 (+1,50%)
ÅBEN 470,00
SIDSTE LUK 479,00
DEBAT Carlsberg scorer 1,7 mia. på...
OMX Børsmeddelelser
-

RELATEREDE NYHEDER