Hej alle.
Med et plus på 8% i år er jeg godt tilfreds, so far. Er lige gået kontant efter et konservativt forår.
Spørgsmålet er hvor vi befinder os nu i forhold til orkanen der ramte os i 2008. Min vurdering er at vi er midt i dens øje og at vi har set en overreaktion på markedet, som er endt med panik for ikke at komme med på vognen.
Lyder det pessimistisk? Ja, måske. Men det er flere ting der bekymrer mig. En af dem er den måde markedet stiger på. "Største stigning nogensinde". Er vi ikke blevet klogere? Eller er vi af natur optimister?
Jeg sad og læste Saxo Banks "Outlook 2009" i går, som stemmer meget godt overens med den "Early Warning Rapport" jeg modtager hver måned fra Richard Maybury, EWR.
Det der springer mest i øjnene på mig er, deres vurdering af hvor meget af tabet der er synligt i bankerne endnu. Ifølge Saxo Bank 31.12. 2008 var det ca. 1/3. Jeg tror desværre at de har ret, hvor trist det end lyder.
Samtidig bliver bankpakker brugt til at konsolidere sig og ikke til at fremme udlån og altså at få gang i virksomhederne. Renten falder og falder mod nul, mens udlånsrenten stiger og stiger i pengeinstitutterne. Bankerne tager vare på sig selv. Måske de er de eneste der har lært noget?
Jeg har tidligere besluttet ikke at gå i detaljer med analyser, men holde mig til det overornede indtryk jeg får direkte fra bankerne ageren, nøgne kendsgerninger (fyringer, desperation, og angst) og fra de kilder der tikker ind med information, og mit helt klare indtryk er, at vi skal ned i 600 i S&P før det for alvor kan vende.
Ta' det for hvad det er. Den samlede situation er for kompleks til at redegøre for her, men det samlede billede står klar i min bevidsthed:
Vi skal en tur længere ned. Og det meget snart.
Jeg står selv på ved dette dyk, og kommer det ikke fortsætter jeg den strategi jeg har kørt hidtil, som primært har været udenom de cykliske aktier. Der synes at være stigende enighed om at nedturen er vendt nu, men ikke blandt de kilder jeg forholder mig til. Deres buskab er klart: Økonomierne er så befængte, at uden en hestekur holder vi os bare lidt varme ved at tisse i bukserne.
Har de ret?
Hilsen herfra
Med et plus på 8% i år er jeg godt tilfreds, so far. Er lige gået kontant efter et konservativt forår.
Spørgsmålet er hvor vi befinder os nu i forhold til orkanen der ramte os i 2008. Min vurdering er at vi er midt i dens øje og at vi har set en overreaktion på markedet, som er endt med panik for ikke at komme med på vognen.
Lyder det pessimistisk? Ja, måske. Men det er flere ting der bekymrer mig. En af dem er den måde markedet stiger på. "Største stigning nogensinde". Er vi ikke blevet klogere? Eller er vi af natur optimister?
Jeg sad og læste Saxo Banks "Outlook 2009" i går, som stemmer meget godt overens med den "Early Warning Rapport" jeg modtager hver måned fra Richard Maybury, EWR.
Det der springer mest i øjnene på mig er, deres vurdering af hvor meget af tabet der er synligt i bankerne endnu. Ifølge Saxo Bank 31.12. 2008 var det ca. 1/3. Jeg tror desværre at de har ret, hvor trist det end lyder.
Samtidig bliver bankpakker brugt til at konsolidere sig og ikke til at fremme udlån og altså at få gang i virksomhederne. Renten falder og falder mod nul, mens udlånsrenten stiger og stiger i pengeinstitutterne. Bankerne tager vare på sig selv. Måske de er de eneste der har lært noget?
Jeg har tidligere besluttet ikke at gå i detaljer med analyser, men holde mig til det overornede indtryk jeg får direkte fra bankerne ageren, nøgne kendsgerninger (fyringer, desperation, og angst) og fra de kilder der tikker ind med information, og mit helt klare indtryk er, at vi skal ned i 600 i S&P før det for alvor kan vende.
Ta' det for hvad det er. Den samlede situation er for kompleks til at redegøre for her, men det samlede billede står klar i min bevidsthed:
Vi skal en tur længere ned. Og det meget snart.
Jeg står selv på ved dette dyk, og kommer det ikke fortsætter jeg den strategi jeg har kørt hidtil, som primært har været udenom de cykliske aktier. Der synes at være stigende enighed om at nedturen er vendt nu, men ikke blandt de kilder jeg forholder mig til. Deres buskab er klart: Økonomierne er så befængte, at uden en hestekur holder vi os bare lidt varme ved at tisse i bukserne.
Har de ret?
Hilsen herfra
Gode spørgsmål, jeg er også en tvivler og hælder lidt til både det ene og det andet.
Her et indlæg fra sidste uge:
Efter et par alt for heftige uger med finanseringsforhandlinger med PI, pressekontakt og masser af partnerskabsforhandlinger, har jeg sat mig i solen for at referere en samtale jeg havde med en bank analytiker igår, som altid har de store briller på.
Samtalen blev ansporet af hvor forskelligt markedet tager imod to forskellige regnskaber, Novo og Vestas, i denne uge.
Sentiment/psykologi styrer markedet i øjeblikket. Vestas går op på en CEO der virker selvsikkerhed og Novo falder på en ledelsestrio der gennemfører et CC på skole engelsk. Novo leverer et rigtigt flot og solidt regnskab, og Vestas lover en masse.
Det rally som vi ser i small/midcap kan være ansporet blandt andet af afvikling af shorts og/eller et stop for institutionel udsalg af positionerne. Så måske er dette et bearmarket rally som ikke er drevet af nogle fundamentale nøgletal. De grundlæggende nøgletal for BNP er ganske forfærdelige, vi har vel sjældent set så dybe drops i BNP og factory output som vi så i sidste uge.
April måned blev der sendt historisk mange danskere ud i arbejdsløsheden.
P/E på 2-4 kan meget vel være fremtidige P/E på 10-20 måske endda værre når forbruget på et eller andet tidspunkt bliver ramt af recessionen. For som LE skriver rundt omkring, er det drevet af forbrug og ikke investering i øjeblikket. Og hvis økonomien skal reddes af forbruget kan vi meget vel stå i en rigtigt problematisk situtation.
I den ligning skal så tillægges stimuluspakker som aldrig set før og som får udbud og efterspørgsel til nærmest at bryde sammen.
Indtil videre bliver både firmaer og banker båret igennem med en del hjælp, men hvad sker der når de første virksomheder slet og ret må lukke.
1. kvartal regnskaber har vel set over et slet ikke været så slemt som man kunne frygte, men hvad sker der hvis nedgangen fortsætter og vi faktisk får værre og værre tal.
En ting er sikker i min bog, at vi må søge væk fra small og midcap, da disse er meget udsatte og så søger over imod de store firmaer og superbrands, de skal nok overleve og vil garanteret gå styrket ud af krisen. Men hvornår er det rigtigt, hvornår kommer vendingen i økonomien? Jeg tror ikke før slut 2010...
Ingen af os forstår noget af den styrkelse af dollaren, bortset fra at der kan være tale om at nogle faktisk tror det vil gå rigtigt galt i resten af verden, så dollar er det bedste af meget dårlige alternativer.
Får vi inflation af alle de penge der bliver pumpet ud, eller er faren deflation med kollapset af aktivpriser på værdiparirer og ejendomme? Iøjeblikket er man mest nervøs for deflation, hvilket jeg også tror er det værst tænkelige scenario.
De store spørgsmål går også på om Indien, Brasilien, Kina kan bære verdens vækst fremover. Har de råd til produkter hvis produktionsværdi er 4 kr. men sælges for 999 kr? Alt det indimellem er vestens "værditilvækst".
Det var lidt af tankerne fra igår. Glæder mig til at høre jeres kommentarer.
Her et indlæg fra sidste uge:
Efter et par alt for heftige uger med finanseringsforhandlinger med PI, pressekontakt og masser af partnerskabsforhandlinger, har jeg sat mig i solen for at referere en samtale jeg havde med en bank analytiker igår, som altid har de store briller på.
Samtalen blev ansporet af hvor forskelligt markedet tager imod to forskellige regnskaber, Novo og Vestas, i denne uge.
Sentiment/psykologi styrer markedet i øjeblikket. Vestas går op på en CEO der virker selvsikkerhed og Novo falder på en ledelsestrio der gennemfører et CC på skole engelsk. Novo leverer et rigtigt flot og solidt regnskab, og Vestas lover en masse.
Det rally som vi ser i small/midcap kan være ansporet blandt andet af afvikling af shorts og/eller et stop for institutionel udsalg af positionerne. Så måske er dette et bearmarket rally som ikke er drevet af nogle fundamentale nøgletal. De grundlæggende nøgletal for BNP er ganske forfærdelige, vi har vel sjældent set så dybe drops i BNP og factory output som vi så i sidste uge.
April måned blev der sendt historisk mange danskere ud i arbejdsløsheden.
P/E på 2-4 kan meget vel være fremtidige P/E på 10-20 måske endda værre når forbruget på et eller andet tidspunkt bliver ramt af recessionen. For som LE skriver rundt omkring, er det drevet af forbrug og ikke investering i øjeblikket. Og hvis økonomien skal reddes af forbruget kan vi meget vel stå i en rigtigt problematisk situtation.
I den ligning skal så tillægges stimuluspakker som aldrig set før og som får udbud og efterspørgsel til nærmest at bryde sammen.
Indtil videre bliver både firmaer og banker båret igennem med en del hjælp, men hvad sker der når de første virksomheder slet og ret må lukke.
1. kvartal regnskaber har vel set over et slet ikke været så slemt som man kunne frygte, men hvad sker der hvis nedgangen fortsætter og vi faktisk får værre og værre tal.
En ting er sikker i min bog, at vi må søge væk fra small og midcap, da disse er meget udsatte og så søger over imod de store firmaer og superbrands, de skal nok overleve og vil garanteret gå styrket ud af krisen. Men hvornår er det rigtigt, hvornår kommer vendingen i økonomien? Jeg tror ikke før slut 2010...
Ingen af os forstår noget af den styrkelse af dollaren, bortset fra at der kan være tale om at nogle faktisk tror det vil gå rigtigt galt i resten af verden, så dollar er det bedste af meget dårlige alternativer.
Får vi inflation af alle de penge der bliver pumpet ud, eller er faren deflation med kollapset af aktivpriser på værdiparirer og ejendomme? Iøjeblikket er man mest nervøs for deflation, hvilket jeg også tror er det værst tænkelige scenario.
De store spørgsmål går også på om Indien, Brasilien, Kina kan bære verdens vækst fremover. Har de råd til produkter hvis produktionsværdi er 4 kr. men sælges for 999 kr? Alt det indimellem er vestens "værditilvækst".
Det var lidt af tankerne fra igår. Glæder mig til at høre jeres kommentarer.
5/5 2009 20:31 lessismore 0
10056 Gode tanker om et broget markedsbillede.
Dollaren tror jeg personligt ikke på mere, men intreessant tanke, at den holder sig flydende af mangel på alternativer. Måske er det kinesernes tanker om en standard baseret på en gruppe af store valutaer der i sidste ende bliver den mest realistiske. EURO'en har det i hvert fald svært.
Jeg ser inflationen afløse deflationen indenfor de næste 1-3 år når alle seddelpresserne er gået på overtid, men hvor meget Bernanke og Obama er i stand til at styre frem og tilbage når det går løs, og hvor længe er svært at vurdere på. Men ikke længe i hvert fald.
Problemet med Kina, Indien og Brasilien er, at de skal have eksport for at holde dampen oppe og der er ikke tegn i sol og måne på at befolkningerne i USA og Europa står på forbrugsvognen igen foreløbig. Vores familie har f.eks. ingen planer (hånden på hjertet) om andet end at konsolidere os mest muligt. Mon ikke vi deler det med mange?
Den sunde fornuft må vel sætte ind før eller siden igen, forstået på den måde, at det på den lange bane ikke er holdbart at basere en økonomi på grundlag af overforbrug og gæld.
Tilbage står igen for mig et billede af en økonomisk model der ikke har set sin lige i historien men som er løbet helt af sporet. Den har blot taget sin tid til at nå frem til konsekvensen af sin egen afsporethed.
"Værditilvæksten" vil nok blive naturligt reguleret af udbud og efterspørgsel efter den fase der kommer, når gabet mellem de to verdener indsnævres. Formentlig ved at det ender med at blive dyrere i de nye store økonomier (lønstigninger).
Som investor retter jeg blikket mod, på sigt, guld, olie, sol og, i den kyniske ende, firmaer som altid får optur i urolige tider som f.eks. General Dynamics. Dog undgåer jeg dollaren i videst mulige udstrækning. Som en amerikaner sagde til mig: "Når de hæver skatterne for at bygge ubåde og jagerfly må jeg jo hente pengene tilbage på en eller anden måde". Jeg kan følge ham hele vejen. Verden bliver desværre ikke et roligere sted, som den ser ud nu.
Pessimist? Nej! Men når verden strammer til, er det godt at skabe et realistisk billede af udviklingen så man står rustet mod stormen. Jeg kalder det "at bygge vindmøller".
Hilsen herfra
Dollaren tror jeg personligt ikke på mere, men intreessant tanke, at den holder sig flydende af mangel på alternativer. Måske er det kinesernes tanker om en standard baseret på en gruppe af store valutaer der i sidste ende bliver den mest realistiske. EURO'en har det i hvert fald svært.
Jeg ser inflationen afløse deflationen indenfor de næste 1-3 år når alle seddelpresserne er gået på overtid, men hvor meget Bernanke og Obama er i stand til at styre frem og tilbage når det går løs, og hvor længe er svært at vurdere på. Men ikke længe i hvert fald.
Problemet med Kina, Indien og Brasilien er, at de skal have eksport for at holde dampen oppe og der er ikke tegn i sol og måne på at befolkningerne i USA og Europa står på forbrugsvognen igen foreløbig. Vores familie har f.eks. ingen planer (hånden på hjertet) om andet end at konsolidere os mest muligt. Mon ikke vi deler det med mange?
Den sunde fornuft må vel sætte ind før eller siden igen, forstået på den måde, at det på den lange bane ikke er holdbart at basere en økonomi på grundlag af overforbrug og gæld.
Tilbage står igen for mig et billede af en økonomisk model der ikke har set sin lige i historien men som er løbet helt af sporet. Den har blot taget sin tid til at nå frem til konsekvensen af sin egen afsporethed.
"Værditilvæksten" vil nok blive naturligt reguleret af udbud og efterspørgsel efter den fase der kommer, når gabet mellem de to verdener indsnævres. Formentlig ved at det ender med at blive dyrere i de nye store økonomier (lønstigninger).
Som investor retter jeg blikket mod, på sigt, guld, olie, sol og, i den kyniske ende, firmaer som altid får optur i urolige tider som f.eks. General Dynamics. Dog undgåer jeg dollaren i videst mulige udstrækning. Som en amerikaner sagde til mig: "Når de hæver skatterne for at bygge ubåde og jagerfly må jeg jo hente pengene tilbage på en eller anden måde". Jeg kan følge ham hele vejen. Verden bliver desværre ikke et roligere sted, som den ser ud nu.
Pessimist? Nej! Men når verden strammer til, er det godt at skabe et realistisk billede af udviklingen så man står rustet mod stormen. Jeg kalder det "at bygge vindmøller".
Hilsen herfra
