Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Apple leverede det gode regnskab investorerne ønskede


100529 ProInvestorNEWS 28/1 2022 08:08
1
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

Apple leverede lige nøjagtig det gode regnskab, som investorerne havde brug for ønsket. Når investorerne er forvirrede og nervøse er det vigtigt med en "anfører" som går forrest og viser vejen. Det gjorde Apple - igen

· Apple er verdens mest værdifulde selskab målt på markedsværdien som børsnoteret selskab. Mere end 2608 mia. USD er værdien

· 2022 er startet aktiemæssigt dårligt og mange teknologiselskaber har fået ørerne i maskinen. Både før og efter regnskaberne

· Eksempelvis faldt Tesla i går med 11 % efter deres regnskab onsdag. Selve tallene var fornuftige, men ikke meget prangende. Investorerne er formentlig lidt bange for prisfastsættelsen og skuffede over, at Tesla ikke planlægger nye bilmodeller i år, som kan løfte væksten. Tesla faldet trak andre elbilsaktier ned

· Apples leverede en indtjening på 2,10 USD mod forventet 1,89.

· I forhold til samme tidspunkt sidste år leverede Apple en indtjeningsvækst på 25 % i det vigtige julesalgskvartal

· Apple mærker som alle andre udfordringer med stigende priser og konkurrence om at få de chips, som kan leveres, men Apple kan håndtere det - fornemt



Udskilningsløbet kører på højtryk

En række vækst- og IT selskaber har fået læsterlige kursklø ikke mindst i USA. Selskaber som Apple og Microsoft har også fået modvinden at mærke, men de leverer meget solide regnskaber, som forhindrer investorerne i investeringsmæssigt at masseudvandre. Udskilningsløbet mellem "spec-tech" - spekulative eller spektakulære aktier og megacap med gode regnskaber kører på højtryk. Selskaber uden en tilstrækkelig driftssikker og overbevisende vækst er i farezonen. Det gælder her og nu bl.a. Cathie Wood og hendes Ark Innovation, som i går fortsatte nedturen, anført at netop det store kursfald i Tesla.



TRÅDOVERSIGT