Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

At gribe i egen barm


10413 akademikeren 8/5 2009 10:48
13
Oversigt

selvom vi er en del (måske kun mig) der godt vil gribe i Paris Hiltons barm så synes jeg det er på sin plads lige at lave en stille evaluering af vores chat igår.

ProInvestor er unik af rigtigt mange grunde, da dette ikke er en salgstale men nærmere aflad, så lad mig blive ved det relevante.

PI er unik fordi vi selv har skabt den unikke hjælpsomhed, venskabelighed, saglighed og også joviale venligt drillende tone. Det må jeg sige jeg holder utroligt meget af. Vi "blærer" os jo også i vores egen selvforståelse af at vi ikke ønsker personfnidder og derfor har jeg faktisk for alvor i denne uge været på arbejde som moderator hvor jeg har hjulpet 2 skribenter af med deres indhold, inden det førte for vidt. Det var begge også enige i efterfølgende, så jeg mener faktisk godt at vi alle sammen kender grænsen.

Jeg har også hørt fra mange at chatten kan virke indspist, som om man har kendt hinanden i mange år. Det medgiver jeg er rigtigt, men det er faktisk kommet gennem PI.

Donlupo fik lige lagt et uddrag af chatten over på EI, og det var lidt af en øjenåbner for mig. Jeg sad selv i chatten og synes ikke der foregik noget som var væsentligt over stregen, men når man læser det som ikke deltager virkede det meget forkert.

Jeg synes vi skal tænke lidt over hvordan man skriver om folk der IKKE sidder aktivt i chatten. Det er ikke fordi skribenterne på EI har noget at lade os høre med det forfærdelige, injurererende, æreskrænkende sprogbrug der kører i deres GES tråde, og jeg forstår sagtens behovet for at give tilbage.

Men lad os tænke lidt over det. Og jeg hører gerne om folk er enige eller uenige. En del af charmen ved PI er netop at folk er karakterer og er meget morsomme, så det er ikke fordi jeg vil have at PI skal være kedelig og korrekt altid. (det bestemmer jeg iøvrigt heller ikke, det gør vi.)

Et er at drille mig, det kan jeg kun li, noget andet er at drille nogle som ikke er tilstede. Der synes jeg er en linie som er svær at krydse. Måske særligt når det er en skribent som ihvertfald også selv opfører sig pænt.

Tågehornene kan og vil jeg ikke beskytte. De skal nok oftere bare ties ihjel.

God bededag herfra



8/5 2009 11:26 jobono 010419



Meget enig, well said på en store bededag. Hold fast i den gentlemen-agtige opførsel, det tjener os alle bedst.



8/5 2009 11:33 CHjort 010420



Hvem er Paris Hilton?

Nå men spøg til siden. Point taken, og lad os holde fokus på det, som PI vel egentlig handler om, at hjælpe hinanden



8/5 2009 12:03 le 010427



hun var da lige ved at blive præsident

men da hun ville male det hvide hus pink valgte man en sort, der godt ville beholde den hvide farve på huset



8/5 2009 12:49 Hya 010432



Jeg har genlæst min del af den live chat - kombineret med de indlæg jeg læste på EI

og synes der er himmelråbende forskel på hvor man klipper i teksten og citerer det jeg har sagt

i relation til tidslinjen i Donlupo m fl's indlæg i tråden på EI

De udløsende ord var vist mine omk "negative aspekter", kort efter fulgt op af bemærkningen om at det er godt med mange vinkler på sagen

Mit udtryk - med at finde de negative aspekter - var ikke det mest velvalgte - og Donlupo's udlægning med at forsøge at vurdere indholdet af en meddelse . . . er bedre

men netop i live chat - fungerer tingene anderledes end i debatindlæg

først og fremmest fordi man bekriver i nuet - med få eller færre ord
og fordi vi havde forskellig indgangsvinkler bag vore intentioner med skriverierne

Jeg var i humor hjørnet - og ville gerne tone nyheden ned - så jeg egoistisk kunne købe billige aktier mandag morgen, samt høre stengårds vurdering af nyheden, set i relation til det donlupo skrev

Donlupo var igang med at se bag meddelsen og finde betydningen for firmaet, kursudviklingen og det store salg på 50000 stk ges aktier i slutauktionen

Det jeg glemte at ta' højde for - da jeg startede den chat, var alle de indebrændte følelser der ligger hos de enkelte investore, omkring GES casen og diverse skribent og chatboard problematikker.

Hvis ikke netop en live chat -
skulle kunne tillade at "lufte ud"
og være humoristisk
i nuet sent en fredag aften

så synes jeg altså at skoene er for små

vi højner jo netop niveauet i alle debatter
ved at have den ventil herinde der hedder live chat
således at en masse fnidder undgås i seriøse debatindlæg

Så sådan som jeg opfatter live chatten, er den til det sjove, til at lufte ud, til det hurtige, til 2 vejs kommunikation i nuet mens tingene sker, og til at mange kan lave research omkring en case samtidigt

live chatten er guld værd

og skaber mange relationer, netværk og læring mellem de forskellige investore

så det er bare så ærgerligt, at denne omgang fnidder opstår -
og jeg kan da heldigvis gribe i egen barm ;)
og sige UNDSKYLD for min part - af hvad det udviklede sig til!

God week end

Hya












8/5 2009 13:11 akademikeren 010436



Gode Hya! God bededagsferie til dig!



8/5 2009 13:24 Kenddinvare 010439



Følger sjældent chatten, da dette for mig ikke så meget er et socialt forum.
Derfor kun en replik til HYA, som skriver at 50.000 stk blev solgt i slutauktion.
Der er snarere tale om et køb (DDB) da handelen foregik i kurs 20 hvor den sidste handel inden havde været under 19.
En af de som solgte var CHjort og sikkert ud fra et TA-synspunkt, da han meget gerne vil have en sjat GES-aktier til Generalforsamlingen.
Nu må I andre lige være søde og give ham mulighed for at komme ind igen omkring kurs 21.



8/5 2009 11:41 troldmanden 010422



Well spoken

Vi bør holde den samme politik som gælder i den virklige verden. Undgå så vidt muligt at tale negativt om andre personer som ikke er tilstede.

Sker der noget på Euroinvestor som man ikke er enig i så blot hentyd til den specifikke tråd men undlad at tale direkte negativt om den specifikke person. Ingen slet skjulte hentydninger. Lad os holde fokus på bolden (argumenterne) og ikke personen bag



8/5 2009 13:25 cyber 010441



Ja, det drejer sig om at holde fokus, men jeg synes nu at lidt ping pong er ok, til daglig går vi jo heller ikke kun rundt og kysser, der bliver taget og givet af et godt hjerte. En chat bør ikke gemmes, den udtrykker kun en brøkdel af meningen bag ordene, så den bør slette sig selv, men den er fed at have kørende til hurtige kommentarer.



8/5 2009 13:12 Tyregod 010437



hej aka, jeg har lige skimmet chatten igennem, og ja, der kommer hurtigt en em af kammerateri og nedvurdering af folk der ikke er til stede. Og det er præcis det som jeg har advaret dig imod i vores mailkorrespondance: At PI meget hurtigt - i stedet for at være et investorsite med plads til alle - får præg af at være en loge med de indviede, der hyper bestemte aktier, og som tilbeder overheksedoktoren. Hya excellerer i den, men stengård gør lige så. Jeg paster her følgende taget fra chatten:

07-5 kl. 21:51
af akademikeren for gud er vi alle ole abildgård
07-5 kl. 21:51
af stengård undtagen Tyregod - han er misundelig :)
07-5 kl. 21:51
af stengård Vi er alle Ole Abildgård
07-5 kl. 21:51
af stengård Du er Ole Abildgård
07-5 kl. 21:51
af stengård jeg er Ole Abildgård

I ovenstående bliver undertegnede indirekte omtalt, idet jeg som eksempel nævnte i et indlæg, at stengård kunne være en af de kendte navne i røverklubben omkirng GES. Jeg betegnes som værende misundelig. Og jeg ser du deltager. Nå jeg er overbevist om at du kommenterer det, for at neutralisere svineren fra stengård.
Tyregod



8/5 2009 13:23 akademikeren 010438



Tyregod,

Det er en meget svær balanceakt som jeg forsøger at gøre så godt som jeg kan. I den forbindelse er dit indlæg ikke en hjælp for mig.

Jeg kan slet ikke følge at Hya skulle være en del af dette - også med ovenstående indlæg in mente og Hya har været en del af sitet meget længe. Så hold hende udenfor denne diskussion.

Hvis det virkeligt sådan at I vil eksportere jeres nid og nag fra EI-tiden, så kommer jeg på overarbejde, et arbejde jeg iøvrigt gerne på tager mig, men som jeg ret beset ikke synes er værdigt for dette site.

Men jeg synes også du selv skal overveje hvordan du kommunikerer i de tråde og i denne. Er det med til at hjælpe os derhen hvor vi skal være?




8/5 2009 13:32 Tyregod 010443



kære aka, jeg hører dig ikke tage stilling til det af mig fremførte.
Tyregod



8/5 2009 13:40 akademikeren 010446



Hej Tyregod,

Jeg går udfra at vi er enige om at jeg startede denne tråd netop fordi jeg synes at chatten skred ud igår.

Jeg kan ikke gå udfra at du har set jeg har svaret donlupo at jeg må give ham ret, men det har jeg.

Dine polemiske metaforer vil jeg ikke kommentere fordi jeg synes det er en fuldstændig fortegning af hvad der foregår herinde.

Jeg synes heller ikke det er rimeligt at generalisere ud fra chatten, som er et hurtigt socialt interaktion sted.

Så jeg ved ikke hvad du præcis bede min kommentar. Og please uden polemik og metaforik



8/5 2009 13:49 Tyregod 010448



skærer gerne i pap: du kan ikke være efter mig for "personfnidder" i forhold til stengård, når du accepterer bagtalelse af personer på chatten, som stengårds indlæg er udtryk for.
Lige behandling efterspørger jeg.
Tyregod



8/5 2009 13:52 akademikeren 010449



Vi accepterer ikke personfnidder. Period. Ikke fra nogen.

Og jeg er efter alle på den konto...



8/5 2009 13:54 Tyregod 010451



Det kan man ikke se i chatuddraget?
Nå, super god lang weekend til dig og alle, også spinmester stengård.
:)
Tyregod



8/5 2009 13:57 DrueAgurken 010453



Jeg vil efter opfordring igen foreslå at man nedlægger "stasi-loggen" på chatten, så man kan undgå episoder som den igår.

Til de der så følger sig forurettet i chatten vil jeg sige at man oftes sår som man høster...
At anlægge en hånlig og nedladende tone i debatten og derefter kræve at retfærdighedens fakkel skal lyse ekstra stærkt på en, er dømt til at mislykkes.

Og selv om nogen muligvis vil anse min holdning for at være farvet, så i henhold til EI/PI polemikken i går, så ser jeg en skribent på EI der føler sig personligt forurettet fuldstændig grundløst.

Desværre har der nu været flere der har ytret sig om at PI skulle være sammenspist, men endnu har jeg ikke set nogen af dem på chatten, og i debatten ser jeg ingen forskelsbehandling, med undtagelse af nogen episoder hvor LE har været udsat for en "thumbs-down" aktion fra visse uenige skribenter...

Man kunne jo prøve at skrive en linje og se om svaret var så indespist som man forventer. Man frygter jo altid det man ikke kender.



8/5 2009 14:43 faurschou 010463



Skal PI være noget andet end EI på debatniveauet, så skal personfnidderet holdes væk. Jeg mener, at Donlupo har en stærk pointe i EI tråden 185353.39, det er nu at PI skal vise, at fnidderen ikke bare flytter med fra EI til PI. (At Don selv fnidrer på EI, er i denne sammenhæng fuldstændig ligegyldig. Det skrives nemlig på EI og ikke på PI.)
Min flyttegrund væk fra EI var, at det meste var fnidder og hype. PI viste så at have mange andre gode kvaliteter end blot at være fnidder- og hypefri. Nu er der ved at være mange skribenter på PI, og det vil give flere gnidninger - derfor skal kampen stås. Ja tak til humor og ironi med mere, men nej tak til fejder og fnidder.
Jeg er derfor uenig Drue, chatten i går var over den streg, som 'vi' bare ikke helt præcist kan sige, hvor går.

Fjernes loggen medfører det, at PI endnu mere kan udstilles som indspist, det er således ikke til PI's fordel. Åbenhed i forvaltningen giver tillid og nye medlemmer.



8/5 2009 15:00 DrueAgurken 010466



Til dels enig.

Personfnidderen skal væk, det er der ingen tvivl om, og indtil nu synes jeg faktisk også at det er lykkes rigtig godt, især i debatten.

Men chatten er løs, og det er vel hele meningen med chatten, ellers kan man jo bare skrive et indlæg, og netop derfor synes jeg chat loggen skal væk. Man står til ansvar (læs: gabestok) for sin umiddelbare ytring i nogen minutter/timer, og så skulle den gerne være væk.

Chat: snak på kroen.
Debatindlæg: Nedfældede ord.

Og jeg bryder mig ikke om at blive citeret for ting jeg siger på kroen.



8/5 2009 16:04 faurschou 110478



Interessante metaforer kro, (måske kirke (nedfældede ord)) og gabestokken.

Selvfølgelig ønsker vi ikke at vores private udsagn (på kroen) aflyttes og offentliggøres. Det er netop et brud på privatlivets fred. Men chatten er netop ikke privat - men offentlig.

Jeg går ind for, at være løs på tråden, og at chatten skal være det. Men jeg tror, at PI vil blive bedømt på evnen til at holde niveauet. Og dermed også holde hovedet en anelse koldt selv i kampens hede. Man kan godt være løs på tråden = billig uden dog at være promiskuøs = gratis.



8/5 2009 13:25 nohope 010440



Nu lægger jeg svaret under Tyregod, men det gælder alle. Hvis man er et sart følelsesmenneske, der har svært ved at hæve sig over sit alias bør man simpelthen afstå fra at deltage i cyberspace debatter med andre alias. En debat der er kemisk renset for personkommentarer er lige så spændende, som destilleret vand er det til et drikkegilde.

Slap nu lige af og grin med istedet for, jeg kan sagtens se debatten køre af sporet hvis der ikke vises lidt disciplin, men jeg kan også se debatten dø af "politisk" korrekthed.

nohope



8/5 2009 13:37 Tyregod 010445



nohope: jeg kunne ikke være mere enig, det hele bliver for kedeligt, hvis ikke debatten må slå lidt gnister. jeg er fløjtende ligeglad med om stengård kalder mig for misundelig eller hvad han måtte gøre.
mit indlæg var blot for at illustrere at der åbenbart i Akas øjne gælder forskellige regler alt efter hvem man er. M.a.o.: er jeg sagligt kritisk over for stengård, så er det "personligt" og indlæg bliver fjernet, men skriver stengård småsvinere om mig på chatten, så er det all OK.
Det er forskelsbehandling. Og der er mere af det i Akas svar nedenunder. Det var budskabet.
Tyregod



8/5 2009 13:36 mobe 010444



Overordnet set, så handler det vel om at tiltale og omtale andre som man selv ville forvente at blive det.

Det skrevne sprog er altid svært, da man ikke kan se glimtet i øjenkrogen, smilet på læben mm. Dette kan man så forsøge via en smiley, men det kan og vil aldrig blive det samme at debatte på skrift som ansigt til ansigt.

Det er et spørgsmål om at afsender til tider læser sit indlæg igennem en ekstra gang før det sendes og at modtager ikke tager tingene for mere end hvad de er.

De enkelte gange jeg har oplevet at nogle har trådt over min grænse er min reaktion blot at fremtidig debatteren ikke ønskes.

Det er en chat forum hvor man kan dække sig ind under et alias og reelt set ikke skal kunne stå på mål for ens udtagelser fremadrettet. Måske vi alle skal stramme os lidt an når vi debattere, men samtidig også huske ikke at tage tingene så nært.

venligst

mobe



8/5 2009 13:53 cyber 010450



24 karat



8/5 2009 13:56 Tyregod 010452



hehehe.....:)
Tyregod



8/5 2009 14:08 CHjort 010458



Er det Paris Hilton…..og det siges at kursen på guld vil eksploderer, så jeg vil straks fjerne hænderne fra egen barm og flytte dem over på hendes! ;0)

PS. Humor kan forekomme



8/5 2009 15:20 alpehue 010469



"PI" er blevet et super alternativ til EI og andre, med nogle kvaliteter, der ikke findes andre steder.

Derfor er det "godkendt" at initiativtagere i ungdommelig kådhed, glæder sig lidt over det, også i chatten.

Ingen må glemme,
at det er dejligt let, at kopiere, derefter nærlæse noget på skrift, som var spontant udtrykt, og sætte den i en kontekst, hvor det egentlig ikke hører hjemme.

Jeg finder ikke grundlag for at PI skal gribe i egen barm, eller Paris' for den sags skyld - ikke alt der glimrer er guld.

Men chat-adfærden er sikkert allerede rettet ind ved selvjustits.

Og Hya du er da helt uskyldig :)



8/5 2009 15:27 jensdavidsen 010470



hvad med EI - de er jo en juridisk 'person'/enhed ogsaa, men fnidder mod dem er ok? eller andre 'konkurrenter' :−)
Jeg kunne ogsaa godt taenke mig at vide hvilke personer herinde som er med-ejere af PI? har de saerlige preferencer/beskyttelse i debatten? og er der nogle politikker/regler for med-ejere?

Jens Davidsen
Kerfuf.dk

Ps. forstaar heller ikke hvorfor naesten alle bruger et 'alias' :-(



TRÅDOVERSIGT
























10450 24 karat ..
8/5 13:53 cyber 0