Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Novo/Sydbank: Nyt ugentligt insulin kan blive blockbuster


106679 ProInvestorNEWS 4/10 2022 13:39
Oversigt

4/10 13:04

Novo Nordisks nye ugentlige insulin til type 2-diabetikere, Insulin Icodec, har blockbusterpotentiale, men vil salgsmæssigt ikke nå på højde med de de bærende kræfter i diabetesforretningen i form af de storsælgende GLP-1-analoger, Ozempic, Victoza og Rybelsus.

Det vurderer analytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen, efter at Novo mandag præsenterede lovende data fra et fase 3-studie med det ugentlige insulin og meddelte, at det vil søge om markedsføringstilladelse i USA, EU og Kina i første halvdel af 2023. Dermed vil insulinet, om alt går vel, formentlig kunne lanceres i 2024.

- Det bliver en tilføjelse til deres forretning, men det er efter min overbevisning slet ikke i klasse med deres GLP-1-forretning.

- Man skal nok skele lidt til deres nuværende insulinportefølje, og det indikerer efter min vurdering noget, der minder om et blockbusterpotentiale (over 1 mia. dollar, red.), når salget topper, siger Søren Løntoft Hansen.

De seneste analytikerestimater indsamlet af Novo op til regnskabet for andet kvartal indikerer noget lignende.

I 2024 regner analytikerne med et salg på 1 mia. kr., stigende til 2,3 mia. kr. i 2025 og 4 mia. kr. i 2026. Til sammenligning ventes Novos samlede omsætning i 2024 at være passeret 200 mia. kr.

FØRSTE UGENTLIGE INSULIN

Novo bliver til gengæld den foreløbigt eneste på markedet med et tilbud til type 2-diabetikere om et ugentligt stik med langtidsvirkende insulin. De nuværende langtidsvirkende insuliner bør tages en gang dagligt.

Samtidig viste Novos data mandag, baseret på 52 ugers åbent studie af effekt og sikkerhed, at det ugentlige insulin var mindst ligeså effektfuldt eller bedre til at sænke langtidsblodsukkeret sammenlignet med standardbehandling med insulin givet en gang dagligt. Brugen af Insulin Icodec skete i kombination med en app, der vejleder om doseringen.

- Jeg synes, at det viser noget dedikation i forhold til insulinmarkedet, at Novo forsøger at bringe noget innovation ind i markedet.

- Der er innovation, når det kommer til bekvemmelighed, og man kan godt forestille sig, at type 2-diabetikere, der kommer fra GLP-1-behandling, kan se en fordel i at forsætte på en ugentlig insulin, siger Søren Løntoft Hansen.

.\˙ MarketWire


https://www.proinvestor.com/investornyt/886154/novo-sydbank-nyt-ugentligt-insulin-kan-blive-blockbuster



4/10 2022 13:41 ProInvestorNEWS 2106680



Nyheden fra d. 3/10:

Novo når endemål med fase 3-forsøg med ugentlig insulin

3/10 14:23

Novo Nordisk har nået det primære endemål i et fase 3-studier med selskabets ugentlige insulin, Insulin Icodec.

Det fremgår af en børsmeddelelse, hvori det også fremgår, at selskabet agter at søge myndighedsgodkendelse for Icodec i USA, EU og Kina i første halvår 2023.

Onwards 5-studiet var et 52-ugers åbent effekt- og sikkerhedsforsøg behandlet-til-mål, der undersøgte insulin én gang om ugen mod én gang dagligt basal insulin i form af enten Novos egen Tresiba (degludec) eller Insulin Glargine U100, hos 1085 insulinnaive personer med type 2-diabetes i en klinisk praksis, inklusive færre forsøgsbesøg sammenlignet med de andre Onwards fase 3a-forsøg.

Forsøget opnåede sit primære endemål med at påvise, at selskabets bud på et ugentligt insulin er mindst ligeså godt som de andre insuliner, når det kommer til at sænke langtidsblodsukkeret ( HbA1c).

Insulin Icodec oplevede en overlegen reduktion i estimeret HbA1c på 1,68 pct.point sammenlignet med 1,31 pct.point for de én gang dagligt basale insuliner .

I forsøget var der ingen statistisk signifikant forskel i estimerede forekomster af alvorlig eller klinisk signifikant hypoglykæmi.

- Vi er meget glade for at dele de positive resultater fra Onwards 5-forsøget. Disse resultater inkluderer elementer fra den virkelige verden og en doseringsguide-app, som hjælper os med bedre at forstå, hvordan Insulin Icodec kan gøre en forskel for patienter i en klinisk praksis, siger Martin Holst Lange, koncerndirektør for udvikling hos Novo Nordisk ifølge en meddelelse.

.\˙ MarketWire



TRÅDOVERSIGT