Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Investeringspodcasten: Kan FED andet end at skuffe


108485 ProInvestorNEWS 7/12 2022 16:03
3
Oversigt

Alle investorer venter på FED, men kan FED gøre andet end at skuffe? Modsat står det til hos udvalgte danske banker, hvor 2022 for nogle af dem kan blive rekordernes år. Nedjusteringer og biotek fanger shortsælgernes interesse, men hvordan ser det ud for AMBU og Zealand Pharma, der begge har været i shortsælgernes søgelys? Værterne kommer også ind på oliepriser og Kinas genåbning, og hvad det betyder for markedet.

00:00 - 01:25: Intro
01:25 - 06:53: Kan Federal Reserve andet end at skuffe?
06:53 - 10:40: Danske banker: Bliver 2022 rekordernes år?
10:40 - 17:29: Shortsalgsoversigt: Nedjusteringer og biotek
17:29 - 22:43: Oliepriser tilbage til start
22:43 - 27:37: Kinas genåbning





8/12 2022 07:01 VærKritisk 1108501



Jeg tror egentlig ikke, at FED skuffer. Jeg tror FED sænker hastigheden og kun hæver med 0,5%, som Powell næsten har "lovet" markedet.

Powell ved, at hvert ord, han siger, altid vil blive vejet på en guldvægt. Derfor er han enorm forsigtig med, hvad han siger og hvordan han formulerer sig. Inden han holdt sin seneste tale, hvor de 0,5% blev lovet(?), da må han have tænkt igennem, at der kunne komme et stærkt jobtal et par dage efter. Så jeg tror han holder fast i de 0,5%.

Da han holdt sin seneste tale, da kastede markedet sig med barnlig utålmodighed og glæde over den del af talen, som de godt kan li, dvs udsigten til nedsat rentehastighed, mens det ukritisk totalt ignorerede de to advarsler, der faktisk fulgte med i talen, nemlig at der stadig ku' blive behov for en endnu højere rente, og at den nok vil blive højt igennem længere tid.

Derfor er mit bud; Powell holder fast i 0,5% op, mens han vil gentage og lægge endnu større vægt på de nævnte advarsler, så han er sikker på, at de lidt for utålmodige investorer fatter budskabet.

Jeg tror slet ikke at Powell er interesseret i et større rally på børsen. For alene al den optimisme, der følger med og kan ligge i det, kan risikere at underminere alle de bestræbelser FED har gjort sig for at banke farten på økonomien og dermed inflationen ned.

Og hvis ikke Powell synes vi skal have aktiestigninger nu, så tror jeg heller ikke vi får det. Vi kommer til at vente. Desværre.




8/12 2022 09:27 VærKritisk 1108504



Om Kina så er landet fanget imellem a rock and a hard place, som offer for Xis uvidenskabelige/ideologiske covid strategi. Og iøvrigt så tror jeg mere det er optøjerne end økonomien der har fået fjolset på andre tanker.

Men hvad så nu? Nu kan kineserne og verdens børser glæde sig over genåbningen. Men det kunne blive en forholdsvis kortvarig glæde? Der kan komme en endnu større regning for Xis idiotiske politik, når vi om få måneder formentlig vil se store stigninger i både smitte og dødstallene, idet kinerserne slet ikke har opnået den immunitet som de europæiske befolninger. Og så vil de enten lukke ned igen eller økonomien vil falde pga almindeligt mismod.



TRÅDOVERSIGT