Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Parken - 3 chancer for at score økonomisk


111086 ProInvestorNEWS 6/3 2023 07:50
2
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

I sidste uge annoncerede Parken, at det blev indstillet til generalforsamlingsgodkendelse, at der bliver udbetalt 10,- per aktie i udbytte. Ved en børskurs på 91 svarer til det ca. 11 % i direkte afkast. Søndag udspillede FCK OB med "tenniscifre + 1": 7-0. Der er fornuftige muligheder for økonomisk gevinst forude.

Danske fodboldklubber har ikke for vane at udbetale udbytter i det hele taget

Parken har været en af undtagelserne. Det sker ikke hvert år, men det er også sket tidligere, at de har udloddet et større udbytte. I 2016 udbetalte PSE således også 10,- per aktie.

De store penge kan komme flere steder fra. I alle tilfælde gælder, at det fortrinsvis er aktiviteterne i og rundt om FCK som kan være den differentierende faktor og den dynamiske faktor.

1)Enten ved et vundet mesterskab og deltagelse på øverste hylde i Europa og med kvalifikation i gruppespillet i Champions League.

2)Eller ved spil i andre europæiske turneringer, hvor man kommer langt, som det eksempelvis var tilfældet for FC Midtjylland indtil de blev slået ud af Sporting Lissabon i sidste uge

3)Ved økonomisk fordelagtige spillersalg, som det bl.a. skete med salget af Viktor Kristiansen til Leicester eller Jonas Wind til Wolfsburg i januar 2022.



3 økonomiske skud på mål

Parkens investorer har 3 "forsøg" for at score den økonomiske gevinst de kommende måneder:


Hvis de vinder mesterskabet, er der muligheden for CL spil. Her er pengene meget store og kvalifikation til gruppespillet er langt over 100 mio. værd.

FCK har en række unge spillere, som indenfor det kommende år måske bliver solgt til meget store beløb.

Parken har netop meddelt, at de udskiller FCK i et selvstændigt selskab. Parken forbliver FCKs hjemmebane på en 30 årig uopsigelig lejeaftale. Parken har tidligere ytret ønske om at sælge stadion, uden at det er lykkedes endnu men bestræbelserne fortsætter formentlig. Den 30-årige uopsigelige lejeaftale vil givetvis følge med over, hvis der skulle vise sig en køber til bygningerne. Hvis "Parken" bliver solgt, vil PSE skulle betale "husleje" til køberen. En høj pris vil blive modsvaret af høje lejeudgifter. En høj pris vil samtidig kunne reducere gælden i Parken og øge den finansielle frihed til at investere i ungdoms- og talentarbejdet med henblik på at effektuere flere af de salg, som er så lukrative.

Hårfin forskel mellem succes/fiasko

Jo bedre det går, jo større er pengene. Hvis resultaterne på banen er gode, stiger markedsværdien af spillertruppen, som bl.a. bliver vist frem i Europa, også. Hvis resultaterne flasker sig rigtigt for FCK de kommende måneder, kan der for investorerne både være et højt udbytte og i tillæg måske også kursstigninger i udsigt. Det glæder de 3 hovedaktionærer og også de private investorer. Det er dog slet ikke givet det udvikler sig i den retning. Hvis FCK eksempelvis løber ind i en formkrise og underpræsterer, bliver der hverken mesterskab eller CL pladser at spille om og måske slet ikke deltagelse i europæiske turneringer i det hele taget. Værdien på transfermarkedet vil også i det scenarie blive negativt påvirket.



TRÅDOVERSIGT