Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

UBS køber Credit Suisse: Ups eller den beroligende hånd?


111520 ProInvestorNEWS 20/3 2023 07:30
7
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet

UBS overtager Credit Suisse for 0,7611 (1 UBS aktie for hver 22,48 CS aktier) SFR per aktie eller ca. 3 mia. CHF.

Det er ca. 1/3 af fredagens lukkekurs, og det vil være mere på sin plads at kalde det en Undertagelse på grund af købsprisen

I 2008 toppede aktiekursen i lidt over 85 SFR.

Undertagelsesprisen svarer til ca. 0,9 % af toppen i 2008!

Kursudviklingen viser med al tydelighed, at CS aldrig kom sig over finanskrisen på trods af mange tilpasningsforsøg.

Den schweiziske nationalbank stiller 100 mia. CHF til rådighed i likviditet i forbindelse med eventuel uro og trækningsrettigheder for UBS/CHF. Man kan kalde det en form for medgift for at lette handlen fordi UBS taber en for holdet. Man kan også kalde det en form for modgift, hvis der skulle vise sig at være yderligere og ukendte forgiftede finansielle positioner i systemet.

Kan købet stabilisere den finansielle uro?



Det gode spørgsmål, som vi først kender svaret på i løbet af de kommende uger er, hvorvidt den her handel vil vise sig at være det som bagstopper den usikkerhed og negative udvikling, som startede med kollapset i Silicon Valley Bank, som får First Republic Bank (USA) til at skælve, og som endte med at tvinge Credit Suisse i knæ.




Credit Suisse ville formentlig næppe være gået ned nu, hvis ikke udfordringerne i SVB havde været der.

At Credit Suisse er tvunget til at acceptere prisen viser, hvor presset de er blevet og at investorerne formentlig mandag morgen ville have stresstestet banken, hvis ikke de "frivilligt" var gået med til en handel. De fik et lavt bud; fornemmede der var en købsinteresse, og måtte forsøge at presse så meget ud af næsten ingenting som muligt.

Ikke alle obligationsejere får deres fordringer dækket.

Fornemmer investorerne at der er flere oversårbare banker, vil de blive stresstestet af investorerne de kommende dage.

På onsdag mødes den amerikanske centralbank, Federal Reserve til sit ordinære marts møde. For et par uger siden ville en rentestigning på 0,5 % ville tæt på givet.

I dag er det et åbent spørgsmål om der kommer en renteforhøjelse, men endnu en omgang 0,25 % er formentlig realistisk.

Vi er på vej ind i den periode, hvor rentestigninger kan være i overtiden.

En ting er stramning af pengepolitikken og den indflydelse det har på rente-, vækst og inflationsforventninger.

Noget andet er, hvor meget de kreditopstramninger, der altid følger i kølvanden på en krise, vil kunne betyde for den amerikanske vækst. Risikoen for en USA recession er steget markant de seneste 2 uger. Derfor vil FED på den ene måde være lidt forsigtig. Samtidig kan det være den "mulighed" for kortsigtet at "overstramme" og presse inflationsforventningerne markant ned. Den finansielle nervøsitet kan være det udslagsgivende, som FED og investorerne har ventet på.

Danske banker mærker også global usikkerhed

De danske bankaktier har også mærket modvinden den seneste uge. Det er på den ene side måske lidt underligt al den stund, at de danske banker generelt og solide og at dansk økonomi har det godt med fuld beskæftigelse, og med statsfinanser som er sunde og solide og samtidig med et betalingsbalanceoverskud op fortsat op imod 10 % af BNP selv efter at normaliserede fragtrater ikke længere får tallene til at svulme ekstraordinær meget.



Penge er en global vare

I nedenstående figur vises kursudviklingen for Danske Bank, Sydbank og Jyske Bank år til dato. Som det fremgår startede året godt, men udviklingen er blevet markant mere negativ med kursfald på næsten 20 % i forhold til de højeste aktiekurser for eksempelvis Jyske Bank. Nedgangen skal også ses i forhold til den meget markante optur, som har præget danske bankaktier ikke kun i 2023, men i en del af 2022.



Sydbank opjusterer igen igen og kursen falder

Mandag i sidste uge var den "forkerte" dag for Sydbank at opjustere. Ikke fordi der var/er noget galt med opjusteringen, men fordi den var uheldig timet og faldt sammen med den mandag hvor Silicon Valley Banks skæbne var forseglet, og nedturen bredte sig.



Stærk dansk kapitalisering kan ikke forhindre usikkerhed

Når verden skælver kan det ikke undgås, at det også får en konsekvens for de danske banker. Kursfald skal nok først og fremmest ses i sammenhæng med den foregående periodes store stigninger, udenlandsk aktieudsalg og frygt for en global spredningsrisiko.



Har finanssektoren fundet sin bagstopper?

Det spørgsmål som alle gerne vil have svar på, kan ingen desværre med sikkerhed give svar på. Betyder det som er lavet nu at nedturen bliver bagstoppet? Det afhænger bl.a. af om investorerne finder nye svagt kapitaliserede banker, som er i farezonen; om der likviditet nok i systemet og hvordan investorerne opfatter onsdagens renteudmelding fra Federal Reserve jævnfør ovenstående.


Figur 1: Kursudvikling i Sydbank, Jyske Bank, Danske Bank, 6 måneder

Kilde: Nordnet

Tryk på billedet for at gøre det større





20/3 2023 07:42 VærKritisk 6111521



Man skulle jo tro, at den finansielle uro i sig selv faktisk kan bidrage til at dæmpe inflationen, fordi alle, både private som firmaer, med tanke på finanskrisen må tænke, puha dette kan potentielt blive alvorligt, vi må hellere være lidt mere forsigtige.



20/3 2023 08:40 ProInvestorNEWS 5111523



Credit Suisses ejere ser ind i kæmpe tab

20/3 07:13

Credit Suisses aktionærer og en række investorer med en særlig type obligationer på bogen ser ind i kæmpe tab i forbindelse med UBS' overtagelse af banken.

Det står klart, efter at UBS i weekenden bistået af de schweiziske myndigheder nåede en aftale om køb af Credit Suisse .

Værst står det til for ejerne af obligationer af typen AT1 udstedt af Credit Suisse. Obligationerne nedskrives til nul, og da der er tale om obligationer med en samlet nominel værdi på 16 mia. dollar, forsvinder over 120 mia. kr. nominelt op i røg.

Også aktionærerne må se penge fordufte.

AKTIONÆRER TABER 33 MIA. KR.

Som led i aftalen modtager Credit Suisse-aktionærerne 1 aktie i UBS for 22,48 aktier i Credit Suisse. Det svarer ifølge UBS til en pris på 0,76 schweizerfranc, eller 3 mia. schweizerfranc.

Til sammenligning lukkede Credit Suisse fredag i 1,86 schweizerfranc, svarende til en markedsværdi på 7,4 mia. schweizerfranc, og tabet til aktionærerne er således her og nu på 4,4 mia. schweizerfranc, eller over 33 mia. kr.

Ifølge Financial Times er det dog især obligationstabene, der ventes at skabe ballade på finansmarkederne mandag morgen.

Det skyldes, at beslutningen bryder med tabsrækkefølgen ved konkurser, hvor aktionærerne står først for, når tabene skal sluges, og obligationsejerne først derefter må tage deres tab.

CHOK FOR OBLIGATIONSMARKEDET

Obligationerne er ifølge Financial Times dog kendetegnet ved, at de er ret risikable, da de kan blive nedskrevet eller konverteres til aktier, hvis bankens soliditet falder under et forudbestemt niveau. Men de burde efter den normale tabsrækkefølge ikke være mere risikable end aktier.

- Markedet vil sandsynligvis blive chokeret over en så åbenlys indgriben i kreditorhierarkiet og over beslutningen om at forsøde en aktiehandel på bekostning af obligationsejerne, siger Jérôme Legras, der er analysechef hos Axiom Alternative Investments til Financial Times.

Myndighedernes beslutning om, at nedskrive dem til nul skal blandt andet ses i lyset af, at Schweiz er trådt til og har sikret likviditeten i forbindelse med UBS' køb ved at udstede to likviditetslinjer på op til 100 mia. schweizerfranc.

.\˙ MarketWire



20/3 2023 09:04 Milito 3111524



Harris Associates må være tilfredse med beslutningen om at sælge ud i starten af marts.



20/3 2023 09:16 ProInvestorNEWS 1111525



PFA's aktiestrateg: Det kan tage tid at få ro på bankkrisen

20/3 07:55

(opdateres)

Schweiziske UBS' køb af sin kriseramte ærkerival Credit Suisse sker for at skabe ro, men det vil formentlig tage tid. Desuden er handelen skruet sammen, så den kan skabe bølgegang på finansmarkederne.

Det vurderer chefstrateg i PFA, Tine Choi Danielsen, over for MarketWire.

Hun mener, at UBS' køb af Credit Suisse, er nødvendig for at få genskabt den finansielle stabilitet efter bankkollapsene i USA i forrige uge, og det efterfølgende pres, der opstod på Credit Suisse, der i forvejen har været i strid modvind de senere år på grund af svigtende økonomiske resultater.

- UBS er en noget mere veldrevet bank end Credit Suisse, og håbet er i hvert fald, at det vil skabe ro og tillid til systemet. Men man må også sige, at centralbankerne er klar over, at det kan tage tid, før markederne er enig i, at problemerne er løst, siger Tine Choi Danielsen.

Hun peger på, at de store centralbanker, Bank of Canada, Bank of England, Bank of Japan, ECB og den schweiziske og amerikanske centralbank af samme grund har indgået en aftale om sikre rigelig likviditet i de store valutaer til finansmarkederne.

Det sker via en såkaldt swapaftale, som også blev introduceret under finanskrisen, og giver bankerne mulighed for på daglig basis at hente likviditet i den af de store valutaer, de måtte ønske.

.\˙ MarketWire



20/3 2023 10:37 Bankens 3111527




Jeg gad godt vide hvor mange af de her AT1-obligationer -Danske Bank har - der nu er værdiløse



20/3 2023 11:04 bgadk 7111528



Sandsynligvis ingen. Det vil dumt som bank at doble op på banksektor risiko ved at eje andre bankers at1 obligationer. Det er obligations investeringsfonde og pensionskasser som sidder med dem.



TRÅDOVERSIGT