Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

470 mill på en strategisk samarbejde med EDF


11369 18/5 2009 09:21
Oversigt

Herlev, 18. maj 2009 Selskabsmeddelelse nr. 14/2009 Greentech Energy Systems A/S og EDF Energies Nouvelles indgår strategisk samarbejde Med henvisning til Selskabsmeddelelse nr. 13/2009 dateret 7. maj 2009 skal Greentech Energy Systems A/S (Greentech eller Selskabet) herved meddele, at der d.d. er indgået en aftale med EDF Energies Nouvelles (EDF EN) med følgende indhold: EDF EN køber 50% af Greentechs Monte Grighine-projekt på Sardinien. En samarbejdsaftale, hvor EDF EN får option på at købe sig ind i Greentechs projekter i Italien og Polen, efterhånden som de enkelte projekter når byggestadiet. Transaktionsprisen andrager EUR 63m (ca. DKK 470m) Greentech forestår færdiggørelsen af Monte Grighine projektet og bærer alle risici frem til færdiggørelsen af projektet. Samarbejdsaftalen giver EDF EN option på at købe sig ind i Greentechs projekter i Italien og Polen. Optionen kan udnyttes i relation til projekter i den nuværende pipeline, når disse når byggestadiet. EDF EN får ligeledes en option til at købe sig ind i projekter i Italien og Polen, der på nuværende tidspunkt ikke er identificerede, såfremt disse når byggestadiet inden udløbet af 2012. Aftalen træder i kraft ved Closing, der forventes at finde sted senest d. 27. maj 2009. Med indgåelsen af denne aftale får Greentech dækket sit likviditetsbehov og kan færdiggøre de igangværende byggeaktiviteter af Minerva Messina og Cagliari II samt fortsætte sin udvikling og drift. Samtidig sikrer aftalen, at opførelsen af Monte Grighine-projektet, Greentechs største projekt og Italiens største vindmøllepark med en kapacitet på 98,9 MW på 43 møller, kan færdiggøres. Endelig tillægger Greentech det væsentlig betydning, at der indgås en samarbejdsaftale med EDF EN. Vi mener, at dette strategiske og konstruktive partnerskab med EDF EN vil muliggøre en fortsat udvikling af selskabets projektportefølje samt sikre Selskabets fremtidige drift. Med det strategiske samarbejde vil Greentech opnå mulighed for at udvikle og drive projekter i en takt og et omfang, som ellers ikke ville være muligt i dagens marked udtaler Kaj Larsen, administrerende direktør i Greentech. Denne transaktion åbner døren til et frugtbart og succesfyldt samarbejde. Greentech har ikke alene en udviklingsportefølje med stort potentiale, men er ligeledes ledet af en professionel og nytænkende ledelse. Denne transaktion gør det muligt for Greentech at færdiggøre opførelsen af Greentechs flagskibsprojekt, Monte Grighine. Det er for EDF EN en fremragende mulighed for at styrke vores position i Italien og accelerere vores udvikling. udtaler David Corchia, administrerende direktør i EDF EN. Som tidligere meddelt forventer ledelsen, at gennemførelsen af denne aftale vil medføre et regnskabsmæssigt tab i 2009 i størrelsesordenen DKK 130m. Da Greentech ifølge aftalen bærer omkostningerne til og risikoen for færdiggørelsen af Monte Grighine-projektet, kan det endelige regnskabsmæssige tab først opgøres ved idriftsættelse af projektet. Som følge af det forventede regnskabsmæssige tab vil Selskabet foretage en nedjustering af resultatforventningerne for 2009. Dette vil blive offentliggjort i forbindelse med regnskabsmeddelelsen for 1. kvartal 2009 den 29. maj 2009. Om EDF Energies Nouvelles Med projekter i 10 europæiske lande og i USA, er EDF EN markedsførende inden for vedvarende energi. EDF EN har en mangeårig fokusering på udvikling af vindenergiprojekter og på det seneste ligeledes udvikling af solenergiprojekter, som nu er et højt prioriteret udviklingsområde. Endvidere har EDF EN aktiviteter inden for andre vedvarende energisegmenter, herunder mindre vandkraftanlæg, biomasse, biobrændsel og biogas. EDF EN er tillige ved at ekspandere sin tilstedeværelse i distributionen af vedvarende energiproduktion. EDF EN er et 50%-ejet datterselskab af EDF-koncernen. EDF EN har siden november 2006 været børsnoteret på Euronext i Paris, (Navn: ÉN, ISIN kode: FR0010400143). www.edf-energies-nouvelles.com I øvrigt henvises til meddelelse fra EDF Energies Nouvelles udsendt til Euronext i Paris. Med venlig hilsen Bestyrelsen For yderligere information: Bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen,tlf.: 40 10 88 71 Adm. direktør Kaj Larsen,tlf.: 33 36 42 02



18/5 2009 10:33 collersteen 011378






TRÅDOVERSIGT