Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Mærsk: Driver aktien rundt i rum sø i en rum tid?


118704 ProInvestorNEWS 12/2 2024 06:45
Oversigt

Kommentar fra Per Hansen, Investeringsøkonom, Nordnet


Lige som investorerne håbede på, at de høje containerrater, skabt af uroen i Det Røde Hav, kunne redde 2024, sænkede A.P. Møller Mærsk det håb med en 2024 guidance, som var langt under det forventede. 2024 og 2025 bliver udfordrende, og det kræver meget tålmodige investorer.

Sejltur tilbage til november 2023

Efter 3. kvartalsregnskabet sidste år advarede A.P. Møller Mærsk om at 4. kvartal og 2024 ville blive udfordrende. Dengang reagerede investorerne ved over nogle uger at sende aktien ned med samlet over 25 %.



Uro i Det Røde Hav

2024 startede helt anderledes end 2023 sluttede. I mellemtiden var der efter den 7/10 2023 udbrudt krig i Palæstina, og i løbet af december måned forplantede den uro sig til fragtraterne, som tordnede op til et niveau, som er/var langt højere end i 2023. Årsagen var, at bl.a. containerskibe begyndte at sejle syd om Afrika. Det forlænger sejlturen og virker som en reduktion af udbud på samme måde som "slow steaming" (nedsat hastighed), som er brugt af rederier i perioder med lave rater. Pointen er, at når skibe sejler langsomt spares der brændstof og samtidig reducerer det udbuddet via forlænget sejltid.



Problemet er lav efterspørgsel

Investorerne havde fået opfattelsen af, at det at sejle syd om Afrika ville blive det perfekte modsvar til lavvækst i Europa og behov for at få transporteret færre varer. Det var og er dog ikke grunden til at tiderne er udfordrede. Selv om skibene sejler syd om Afrika bliver der ikke flere varer at sejle med. Den længere sejltid og de stigende rater kan mildne udfordringerne, men problemerne er ikke kun rater, men de mængder der er at sejle med.



Chokerende prognose

Forud for helårsregnskabet var det forventeligt, at A.P. Møller Mærsks finansielle vejrudsigt for 2024, ville byde på en forudsigelse om et udfordrende år, men også et år, hvor Mellemøsten prismæssigt kunne gøre forskellen. Det håb blev slukket med en prognose, hvor det forventede driftsresultat (EBITDA) forventes at ligge mellem 1-6 mia. USD. Til analyseformål svarer det til 3,5 mia. USD (midtpunkt), og det var lige under halvdelen af de forventede 7,2 mia. USD. Reaktionen udeblev ikke, og aktiekursen faldt med ca. 15 %.



Er A.P. Møller Mærsk en forsigtigper?

Optimisterne vil mene, at A.P. Møller Mærsk forsøger at skabe et godt udganspunktpunkt som de senere kan opjustere ud fra, og jeg tror der er en snert af sandhed i det. 2024 er kun 1/12 ung, og der kan stadig nå at ske meget i en foranderlig verden. Samtidig er det et faktum, at de skibe som blev bestilt mens raterne var 3-5x under Corona bliver leveret i 2023 og 2024, og det presser et i forvejen svagt fragtmarked yderligere. Den finansielle disciplin er helt som sædvanlig dårlig i sektoren.



Det mistimede aktietilbagekøb og kapitalanvendelse

A.P. Møller Mærsk meddelte, at de sætter det 5. aktietilbagekøb på pause. De 11 mia. som skulle være kapitalanvendt, holdes tilbage. Årsagen angives til at være usikre tider, og det lyder jo intuitivt korrekt. Desværre er det konsekvensen af en meget uheldig kapitalanvendelse de seneste år.

Under boom årene boomede aktiekursen også. Det er helt normalt, at konjunkturer, rater og indtjening topper samtidig. Boom/bust. Desværre valgte A.P. Møller Mærsk at bruge en større del af overskuddet på de 4 foregående aktietilbagekøb på et tidspunkt, hvor aktien var meget højt prissat. Rent faktisk blev aktien for 2 år siden handlet til 150 % af egenkapitalen. Det har historisk været toppen.



Tilbage til normalen

Nu er indtjeningen på vej tilbage til 2019 udgangspunktet. Prisfastættelsen er der hvor den normalt plejer at bunde ud mellem 0,4-0,5x bogført egenkapital. Det er således langsigtet efter min mening nu det er fornuftigt med et aktietilbagekøbsprogram for langsigtet at skabe værdi.

Jeg delte mine tanker om det for snart halvandet år siden i "Er børsnoterede selskaber gode aktiekøbmænd". Se venligst link nedenfor.



DB Schenker

Efter helårsregnskabet udtalte topchef Vincent Clerc, at A.P. Møller Mærsk overvejer at byde på DB Schenker, hvilket er helt naturligt. I det mindste at overveje det. Ved at købe en freight forwarder, kan de fortsætte deres bestræbelser på at komme tættere på slutkunden og ikke overvejende at være en "udstyrsleverandør" som netop freight forwarders "lejer" sig ind på.

A.P. Møller Mærsk er formentlig et godt stykke inde i disse overvejsler. Det er en tidskrævende proces, som vil trække topledelsesfokus og kræve meget arbejde. At det ikke blot er en walk-ind-the-park understreges af, at der tidligere har været nævnt prissedler på omkring 20 mia. EUR.



Aktietilbagekøb og DB Schenker overvejelser

A. P. Møller Mærsk kommer, hvis de beslutter sig for at forfølge den proces, til at stå head-to-head med DSV, som tidligere ad mange omgange har luftet deres ambitioner i relation til DB Schenker. Det kan ikke udelukkes, at suspenderingen af det femte aktietilbagekøb med en værdi på 11 mia. også kan have en snert af at "gemme lidt penge til investeringer" i DB Schenker, selv om 11 mia. i den samlede henseende ikke gør udslaget.



Lav prisfastsættelse kræver tålmodige investorer

Prisfastsættelsen er indiskutabelt historisk lav. Optimisterne vil mene, at den næppe går ret meget lavere, hvilket meget vel være rigtigt. På den anden side er det en risiko, at den lave prisfastsættelse kan forblive lav og udfordrer de tålmodige investorer. Det ville have været rart med et større aktietilbagekøbsprogram på ca. 6 % af aktuel markedsværdi. Nu risikerer investorerne, at aktien driver rundt i rum sø i en rum tid. 11 mia. i "aktiereserve" ville have været rettidig omhu.



A.P. Møller Mærsk - Aktien er historisk billig, men bliver aktiepenge langtidsledige?

Er børsnoterede selskaber gode aktiekøbmænd?





Figur 1: Kursudvikling, 5 år, A.P. Møller Mærsk

Nordnet

MAERSK B.CO




12/2 2024 06:46 ProInvestorNEWS 2118705



Figur 2: Udvikling i indtjeningsforventninger for A.P. Møller Mærsk

Kilde: Marketscreener.com

MAERSK B.CO




12/2 2024 06:47 ProInvestorNEWS 2118706



Figur 3: Udviklingen i kurs/indre værdi, A. P. Møller Mærsk, 5 år

Kilde: https://ycharts.com/companies/AMKBY/price_to_book_value

MAERSK B.CO




TRÅDOVERSIGT