Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

GES - og AU (II)


14781 stengård 6/7 2009 01:49
Oversigt

Au fortsætter med sin ugentlige artikel om Greentech Energy Systems.

Denne gang er det en mulig manglende meddelelse om møllerne på Monte Grighine.

Greentech står til ny stor børsnæse

I den seneste udgave af AktieUgebrevet bragte vi et interview
med Greentechs nye bestyrelsesformand, tidligere
Vestas-direktør, Svend Sigaard, som fortalte om
Greentechs nye restriktive kommunikationspolitik, og om
at selskabet ikke ville udsende en børsmeddelelse om
opstart af den første mølle i det store sardinske Monte
Grighine-projekt. I forlængelse af dette interview vurderer
AktieUgebrevet, at Greentech står til en ny sag hos
Finanstilsynet eller Fondsrådet om manglende overholdelse
af børsens oplysningsforpligtelser.
Baggrunden er, at Sigaard vurderer, at selskabet ikke
skal oplyse konkret om opstart af første mølle i Monte
Grighine, fordi selskabet allerede tidligere har meddelt,
at man ventede at være klar til drift ”ultimo juni”.
Hans vurdering er altså, at Greentech kun skal afgive
en børsmeddelelse, hvis selskabet ikke holder den udmeldte
tidsplan.
Ingen børsmeddelelse om Monte Grighine
Som bekendt er udgangen af juni nu passeret, og da
selskabet ikke har udsendt en børsmeddelelse, må man
antage, at de første møller i Monte Grighine nu er i drift
- efter over et års forsinkelse. Problemet er, at netop en
meddelelse om drift af Monte Grighine vil være en klokkeklar
kurspåvirkende begivenhed, ikke mindst set i lyset
af selskabets hidtidige kommunikationspolitik og i lyset
af de mange forsinkelser med dette og andre projekter.
Kun i AktieUgebrevet har ledelsen fortalt om den nye
kommunikationspolitik, og derfor taler meget for, at markedet
er fuldstændig rundforvirret over, hvad der nu sker
i selskabet, dels omkring fremdrift i de næsten færdige
vindmølleprojekter, dels omkring den vigtige eksterne
finansiering.
I Fondsbørsens oplysningsforpligtelser for udstedere
af aktier (3.1.1) hedder det blandt andet: ”Et selskab
skal hurtigst muligt offentliggøre oplysninger om
beslutninger og andre forhold og omstændigheder,
der kan være kursrelevante. I dette regelsæt betyder
”kursrelevante oplysninger” oplysninger, som må antages
mærkbart at få betydning for kursdannelsen på
selskabets aktier i henhold til national lovgivning.”
I et præciserende afsnit til oplysningsforpligtelserne
slås det fast med syvtommersøm, at Greentech nu bliver
nødt til at udsende en børsmeddelelse, med mindre
børsmyndigheden når at reagere forinden: ”Det har også
betydning, hvorvidt tilsvarende oplysninger tidligere har
haft en mærkbar betydning for kursdannelsen, eller om
selskabet selv har behandlet tilsvarende omstændigheder
som kursrelevante. Dette forhindrer naturligvis ikke
selskaberne i at ændre deres oplysningspolitik, men
inkonsekvent behandling af oplysninger skal undgås.”
Da selskabet tidligere helt klart har meddelt om trinvise
fremskridt i byggeprojekterne, samt om forløb af ekstern
finansiering, har markedet i dag en forventning om,
at dette stadig er tilfældet. AktieUgebrevet vurderer, at
det aktuelle informationsvakuum er meget skadeligt for
kursdannelsen, selskabet og aktionærerne.
Aktieoptioner til bestyrelsen
I interviewet sagde Sigaard også direkte adspurgt, at
han ”principielt er tilhænger af aktieoptioner til bestyrelsen,”
men at han ikke ville kommentere forlydender om,
at bestyrelsen arbejder for en optionsordning til sig selv.
AktieUgebrevet anset det for dybt problematisk, hvis
det forholder sig sådan, at bestyrelsen nøler med at offentliggøre
kurspåvirkende information om fremdriften i
Monte Grighine og den eksterne finansiering hos Natixis,
måske ansporet af, at den ikke ønsker en meget højere
aktiekurs, før optionerne tildeles. Dette har vi naturligvis
ikke noget belæg for at påstå, men den aktuelle fremgangsmåde
sår tvivl om hensigterne.
Greentech har en verserende sag om manglende
overholdelse af oplysningsforpligtelser, som handler om
manglende rettidig information af forsinkelsen af et af de
italienske vindmølleprojekter – på grund af beskadigede
vinger. De to sager har efter AktieUgebrevets vurdering
mange paralleller. Ikke mindst så længe ledelsen for
Greentech ikke klart har oplyst til markedet, at man på
centrale forhold markant har ændret selskabets hidtidige
informationspolitik.
Aktien har de seneste uger ligget lige over 20 dages
glidende gennemsnit under lav omsætning. Vi bemærker
dog, at der blandt de største handlere er langt flere nettokøbere
end nettosælgere. Efter brud af modstanden
i 25-niveau, ser vi stigning til 35-niveau, ca. plus 40%.
MWL

MWL ejer privat aktier i Greentech



6/7 2009 14:26 Stinker 014792



Mon ikke AU skulle stikke piben ind og enten pudse monoklen eller deponere detektivkasketten en stund?
Så vidt jeg kan se magter ugebrevet nu end ikke at citere sig selv korrekt, når der refereres til tidligere artikler med påstand om, at Sigaard her har udtalt, at man ikke vil udsende en meddelelse i anledning af opstart af MG.

Det AU tidligere har citeret Sigaard for at sige er,
1) at man ikke anser sig for forpligtet til at afgive meddelelse, dersom tidligere udmeldte tidsplaner overholdes,
2) at den udmeldte tidsplan, hvorefter nettilslutning sker ultimo juni, ikke skal forstås således, at dette sker på selve dagen men inden for et kortere tidsinterval omkring denne dag, og
3) at man fremover vil basere meddelelser på faktuelle forhold frem for på forventninger.
Se nærmere i indlægget: SV: Så er det nu!, 28-6 kl. 22:39:04 af stengård

I modsætning til hvad AU nu anfører udelukker Sigaards tidligere refererede udtalelser altså IKKE, at der kommer en meddelelse i forbindelse med mølletilslutning.
Ligeledes savnes der i Sigaards udtalelse støtte for den påstand, at man af tavsheden skulle kunne udlede at mølleopstart fandt sted senest d. 1/7, idet Sigaard jo netop anfører, at denne dato ikke må tages helt bogstaveligt.
Endvidere synes en eventuel ny politik vedr. afgivelse af selskabsmeddelelser alene at kunne relatere sig til det her under pkt 3) anførte om fakta ctr. forventninger. En i fremtiden mere restriktiv praksis vedr. meddelelse af forventninger må dog være fuldstændig uden relevans for det aktuelle spørgsmål vedr. status på mølletilslutningen (fakta), og der kan altså heller ikke heraf udledes, at vi ikke hører nærmere når tilslutning har fundet sted.

Hvorvidt selskabets aktuelle tavshed er i strid med lovgivningen skal i øvrigt ikke afgøres på grundlag af regler udstedt af Fondsbørsen, der ikke er kompetent hertil, men reglerne i værdipapirhandelsloven §§27ff samt Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1273 af 16/12/2008 om udstederes oplysningsforpligtelser.
Uden at have gravet i retspraksis ville jeg umiddelbart mene, at Sigaard med det under pkt. 1) anførte er på rimelig sikker grund, og at der i denne forbindelse nok kan levnes plads til en vis fortolkning, således som anført i pkt. 2).



6/7 2009 16:07 stengård 014794



de har godt nok præsteret så mange slingrekurser i GES - at en slange ville brække rygten hvis en skulle matche bevægelserne...

For et projekt der skal køre imellem 20 og 30 år spilelr det naturligvis ikke den helt store rolle om starten er den 1. juli eller 1. juli... Men det er jo med GES's historik in mente lettere ærgeligt at man ikke kan holde denne deadline. Hvorom alting er - møllerne er rejst, substation er bygget - og så er der vel kun nogle små justeringer der skal på plads imellem de to...

For mig at se er det langt vigtigere om ankesagen frafaldes i TAR og at vi får en melding om syndikering af finansiering inden den italienske sommerferie, end om møllerne kommer i drift i starten af juli - eller midt i... de er jo bygget og betalt - og så kommer resten nok i den fart det kan

stengård



6/7 2009 17:32 doodha 014801



Det er en vigtig pointe med sydeuropæernes sommerferie som en uofficiel - men reelt vigtig - "deadline". Som alle andre vil de gerne have tingene afsluttede inden ferien.

(Sådan er der også i f.eks. EU Kommissionen, som også kører efter sydeuropæisk tid: Der bliver ofte afsluttet og afleveret i stor stil i juli måned.)

Jeg tror, vi kan forvente en afklaring på finansieringen - og måske også appelsagen - fra nu af og frem til august, hvor sydeuropæernes ferie starter.

Mvh.
Doodha



6/7 2009 23:38 doodha 014819



I øvrigt har jeg også forsøgt mig med linealen... altså TA forstås...

Så vidt jeg kan se, har der i de seneste par måneder udviklet sig en kile. Man kan tydeligt se det, hvis man f.eks. tager udviklingen i 3 mdr. med candlesticks på E-trade.

Bunden på denne kile er en midlertidig bund i starten af maj, flugtes igen over 3-4 dage i starten af juni, samt henne omkring d. 20. juni.
Toppen er omkring d. 8. maj, flugtes medio maj, samt medio juni - og brydes marginalt her i starten af juli.
Nu er spændet mellem top og bund på kilen så smalt, at det nødvendigvis snart må brydes: Op eller ned. Jeg lærte af Stickan, at brud ofte betyder en klar bevægelse i den retning, som der brydes.

Top og bund på kilen mødes medio juli - inden da burde vi ifølge denne TA-logik kunne se en betydelig kursbevægelse. ...og det kunne jo sagtens tænkes, at det kunne komme til at spille sammen med FA-mæssige nyheder...

Jeg beklager, at jeg ikke kan finde ud af at vise det her - men det er ret tydeligt.



6/7 2009 23:57 doodha 014821



Måske lykkes det alligevel at illustrere, hvad jeg mener...



7/7 2009 00:19 CHjort 014824



Er det dette du mener?



7/7 2009 00:30 doodha 014826



Hej CHjort

Nej, det var egentlig ikke helt den, jeg mente. Den jeg tænkte på har samme overligger som din - men en knap så stejl underligger.

Men det er da egentlig interessant, at der så er TO kiler - og at begge spidser til medio juli.....

Ud fra et TA-mæssigt perspektiv kan man vel så sige, at der lægges op til snarlig bevægelse...

Mvh.
Doodha



7/7 2009 00:38 CHjort 014827



Det er muligt at tegne endnu et par linier ind, men jeg har valgt at nøjes med den grønne, som går tilbage til bunden i marts. Der er langt flere "hits" af linien og på den måde har den mere værdi (support).



7/7 2009 00:19 doodha 014825



Sådan her så...



7/7 2009 01:10 CHjort 014830



Den linie du taler om, er vel så den tynde grønne. Den er dog ikke helt så "solid" som den kraftigere grønne linie.



7/7 2009 13:06 doodha 014845



Ja præcis. Tak for det.

Mvh.
Doodha



TRÅDOVERSIGT