Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Er Genmab casen ændret?


17425 akademikeren 24/8 2009 23:41
Oversigt

Jeg tror ikke jeg har tal på de gange hvor jeg har sat mig til tasterne, kigget på analyser og konkluderet at Genmab casen var intakt.

For første gang er jeg ikke længere så sikker, selvom det eneste der er at hænge en ændring af casen op på er dårlige resultater i refractrære NHL patienter. Der er tale om et setup der næsten er skabt til at skuffe analytikerne og os. Og vi har prøvet det før.

NHL er og har været for alle analytikere den store gyldne indikation og både i teori og klinik er der støtte for at Arzerra skal være ligeså effektiv og endda bedre end rituxan, der er godkendt i indikationen. Vi havde 22% ORR på patienter der tidligere har fejlet Rituxan, et ok resultat, der på ingen måde lægger Arzerra i graven i NHL, hvilket mange analytikere har gjort nu.

Nu vender vi øjenene frem mod NHL fase 2 data.

Rituxan har skræmmende firstline data at slås imod +90% ORR og en CR på 53-68%. Puha det kan ikke gøres meget bedre. NHL i fase 3 var nok en shortcut mod at blive godkendt i denne indikation. Der er for mig at se 2 veje frem i NHL. Ingen vej eller en vej der ligger nogle år frem i tiden. I disse tider et rimeligt negativt signal for alle analytikere.

En markedsværdi nu som hvor cash og fabrik og diverse som også udgøre halvdelen af nuværende markedsværdi. Så vi har en pipeline der er vurderet til en 3,5 mia DKK, omkring 2 måneder før FDA møde om Arzerras godkendelse. Er det fair? Tjaaaa. Dårligt spørgsmål.

Det gode spørgsmål er nok hvordan Genmab skal rejse sin markedsværdi og hvordan et!!! (1) forsøg i refraktrær NHL kan bringe den markedsværdi ned i knæ.

Mange mener at EGFR burde kunne indbringe 1 mia USDollar i upfront payment ved gode data, det er så en påstand, men det er en af vejene til en resurgence i værdi. Dette kan ske slut 2009

Så er der salget i CLL, der bestemt kan være med til at løfte værdien også. Så det kan ske i løbet af 2010.

Så er der GSK der kan byde på selskabet. Det kan ske efter FDA approval.

Det der tynger casen nu er at analytikerne er skuffede og måske helt har sluppet aktien. Det har også en betydning at nogle kan blive bekymret for cashburn, hvilket jeg ikke er. Genmab har ihvertfald en del gode kort på hånden før det bliver nødvendigt med en kapitaludvidelse og det er intet GSK kan gøre for at presse det eller andet igennem.

Hvis GSK ikke vil købe Genmab, vil de så købe den anden del af arzerra? Måske for 2 mia dollar? Det kunne også være en måde at få retableret værdien af Genmab på.

Så er der en række muligheder i EGFR, som sagt, og udlicensiering/partnering af andre stoffer.

Det var lige et par betragtninger af en mør akademiker, der fortsat holder og holder og beholder.



25/8 2009 00:27 fistandanti 017426



Ja, vi er efterhånden mange hårdtprøvede genmab aktionærer. De skuffende resultater i NHL har desværre ændret casen meget og fase 2 firstline tror jeg ikke kommer til at hjælpe på det. Tværtimod kan skuffende data virkelig give Arzerra dødsstødet i NHL, selvfølgelig skal vi også være noget uheldige hvis det bliver tilfældet men heldet har jo heller ikke ligefrem været med genmab den sidste stykke tid.

Det er ikke nogen overraskelse at NHL er en svær indikation at slå rituxan rent effektmæssigt, grundet det høje CD20 udtryk. Modsat i CLL burde Arzerra have bedre muligheder og man kan ærgre sig lidt over at genmab/GSK ikke har designet et studie med en primær rituxanrefraktær population.

Mht. fase 3 EGFr er det også på en meget syg population hvor standard beh. ikke længere har effekt og risikoen er hermed overhægende for at data også her kan skuffe.

Vi må håbe på det går.



25/8 2009 10:20 Solsen 017434



Genmab skal komme med lammende gode frontline resultater før analytikerne vil sætte NHL indikationen til noget.

EGFr kan redde røven på os - men samme risiko med meget syge patienter som anført ovenfor.

Men Lisa har jo pralet med, at de havde det bedste egfr stof af alle......proff it please



25/8 2009 01:20 Raun 017427



Mange tak for ipsumeringen....

Jeg skulle ellers lige til at oprette et indlæg omkring casen Genmab.

I de ca. 5 år som jeg har haft Genmab i porteføljen, har det været noget af en rutshebanetur..... Den første tid gik jo som en drøm og man kunne jo nærmest gå på vandet, med ens investering.
Ingen tvivl om at jeg tit tænkte at det kan bare ikke blive ved, selvom alverdens kloge hoveder sagde at Genmab var MEGET mere værd...

Da det var før var der Peter Aabo (Pepaoter) som var den helt store guru i Genmab og det var mildest talt imponerende hvad han forudså og kunne gennemskue i Genmab's udvikling. Desværre skulle det jo så være sådan at han åbnede Biotek Analyse (BA), som jeg grundet principielle årsager aldrig har abonneret på. Men da det var gratis, ramte BA fortsat Genmab lige i ræven og kursmålene var temmelig høje dengang...... Det var med andre ord nærmest imod naturloven at sælge Genmab, for det skulle jo blive den helt store guldklump ifølge BA.

Men pludselig en dag ændrede BA radikalt vurderingen af Genmab og alle os som var så imponerede over BA's formåen omkring Genmab, stod bare og stormåbede over den kolosale drejning BA havde foretaget..... Nu sagde alle at det rablede for Peter Aabo og at han sagde at NHL vil fejle var jo HELT UDE I HAMPEN og han satte endda et kursmål på kr. 115 for Genmab. Det på trods af af BA også var informeret om at fase 2 forsøget lå med en responsrate på 40%, hvor man sagde at 20& vil kunne gøre det i fase 3.

Nu har jeg ikke den store tekniske formåen og har også meget svært ved at gennemskue al den data. Så derfor er det også temmelig svært for mig at forstå at med de fase 2 forsøg, hvordan kunne BA så gennemskue at Arzerra vil floppe sådan i fase 3?

Ja, i må altså undskylde, men ham Peter Aabo er altså giftig!..... Det er godt nok utroligt hvad han har analyseret sig frem til omkring Genmab casen og selvom det er MEGET MEGET ked af at se min investeing forsvinde fra dag til dag. Så kan jeg altså ikke lade være med at tage hatten af for ham - det er ganske enkelt uhyggeligt og jeg kan idag godt ærgre mig lidt over at jeg ikke tog ham lige så alvorligt, som jeg gjorde i de Guldrandede Genmab dage.

Men hvor står vi så nu?..... Det er jo det du aka så venligt prøver at illustrere i dit indlæg.

Det er i hvert fald første gang i de 5 år jeg kan skrive at der er sket en fundamental ændring i Genmab og denne ændring skal koste, ingen tvivl om det. Men tilgengæld, så syntes jeg også markedet har været ekstremt hård ved Genmab aktien igennem et par år nu. Hvor små forsinkelser eller noget opstået usikkerhed, har kostet alt for meget på kursen og dette har også kunnet direkte aflæses af nyheder kontra kursudvikling.

Men er det fair at Genmab's kurs nu er sat ca. 4 år tilbage?..... Aktien mister for tiden omkring 3% dagligt og det endda i et stigende marked!?

Jeg må indrømme at jeg har brug for lidt "kunstigt åndedræt" for at holde humøret oppe...:-). Så alle jer, som ligesom mig er taget med bukserne godt ned om hælene, hvad gør I, og hvad er jeres forventninger?..


Mvh.




25/8 2009 10:21 fillandkill 017435



tja.. casen er da helt sikkert ændret, men mon ikke vi skulle prøve en lidt anden tilgang til Genmab, tror vi alle kender aktien temmelig godt, mon ikke man skulle prøve at gå ad nye veje.

jeg har stædigt holdt den, og som den eneste aktie, har jeg aldrig handlet den, tror min strategi vil være at skære 1-3 kurspoint af mit GA hver dag. og så synes jeg da lige vi skal se hvad Lars Hatholt har at sige:

Genmab/Nordea: Venter snarligt comeback på børsen



KØBENHAVN (Direkt) Kursreaktionen efter Genmabs fejlslagne fase 3 studie med lægemiddelhåbet Arzerra i patienter med lymfekræftformen NHL er overdreven, og Nordea venter, at kursen retter sig inden længe.



Det fremgår af et analysenotat fra banken, som fastholder anbefalingen 'køb'.



Nordea-analytiker Lars Hatholt ser stor sandsynlighed for, at fase 2 data for Arzerra som førstebehandling af NHL-patienter bliver væsentligt bedre, end fase 3 dataene for de refraktære og meget syge patienter, som blev offentliggjort tirsdag. Sker det, er det sandsynligt med et kurscomeback på den korte bane.



Det fejlslagne fase 3 studie betyder dog, at Nordea sænker sine estimater for topsalget af Arzerra i NHL fra 1,8 mia. kr. til 1 mia. kr.



Desuden opererer Nordea nu med en lavere sandsynlighed for succes i CLL-indikationerne, hvilket alt i alt betyder, at kursmålet skæres 53 kr. til 280 kr. Sammenlignet med onsdagens slutkurs på 144,5 kr., ser Nordea altså potentiale for en fordobling inden for de kommende 12 måneder.




Jakob Dalskov +45 33 300 600





Nyhedsbureauet Direkt



25/8 2009 10:35 Solsen 017436



Og....så lige denne:

Biotekselskabet Genmabs Arzerra-program skuffer på ny, men trods det efterfølgende kursfald er aktien overvurderet markant. Det skriver Aktieugebrevet.
- Skuffende resultater fra et fase III-studie barberede i ugens løb 37 pct. af Genmabs aktiekurs og tvang efterfølgende selskabet til at nedjustere de økonomiske forventninger til 2009. Trods kursfaldet betragter vi fortsat Genmab som overvurderet, skriver ugebrevet.
Ugebrevet sætter en fair værdi på seks måneders sigt til 97 kr. mod en børskurs fredag ved lukketid på 135 kr.





25/8 2009 10:40 JørgenVarnæs 017437



haha - det kan godt være at casen ændrer sig - men analytikernes uenighed om casen består...



25/8 2009 12:57 Raun 017449



Er det ikke Peter Aabo (BA) der er biotek analytiker for aktieugebrevet?...


Mvh.



25/8 2009 13:26 akademikeren 017454



Jo det er Pepaoter.



25/8 2009 12:11 troldmanden 017445



Fint indlæg som viser lidt reflektioner.

Svaret til dit spørgsmål om casen har ændret sig må være et klart ja. Ja fordi den hurtige vej til et stort marked blev lukket ned i sidste uge. Og ja fordi genmab nu har nogle udfordringer på den finansielle side. Udfordringer som de nok skal klare. Men til hvilken pris. Jeg vil på et senere tidspunkt skrive et indlæg om hele finansierings spørgsmålet for at belyse disse udfordringer




25/8 2009 13:18 Solsen 017452



Det kunne være interessant - men Genmab har ikke brug for penge.

Kun hvis egfr fejler !



25/8 2009 13:38 troldmanden 017456



Solsen det er netop en af pointerne. Der er stadig en pæn risiko for at fase 3 fejler. Mener det er omkring 30% af fase 3 cancer forsøg der fejler.

Så de satser stort hvis ikkke de henter penge på den ene elelr anden måde inden EGFr resultaterne. For er de dårlige kommer vi nok under 100. Og så bliver det for alvor dyrt at skulle ud at hente 1+ mia

Omkring det andet punkt Yahoo skribenten nævnte så er en opkøbs kurs på 600 helt urealistisk så længe vi er på disse niveauer. Historisk set er der meget få opkøb der bliver betalt med en præmie over 100%. Og mindes aldrig at have set nogen over 150%. Så for at et bud vil lyde på over kurs 600 så skal kursen på tidspunktet for budet være mindst kurs 250. Og som markedet er lige nu så kræver det nok både gode fase 2 data i nhl, godkendelse af CLL og gode fase 3 data med egfr.

Vh
T.



25/8 2009 13:47 akademikeren 017458



Det vil være fuldstændigt hul i hovedet at gå ud og hente penge nu, når David Eatwell har oplyst at der ved uforandret aktivitet og uden revenue er til 2,5 års cashburn. Så der er både tid til en egfr aftale, udlicensiering af andre stoffer + at lade CLL tallene kører op i 210. Så det er en and det der.

Der har været en enkelt takeover på +200%, men er forsåvidt enig i at en takover på 600 er utænkelig nu, Nordea/S&P har en takeover værdi for GSK på 511, den er nok toppen af hvad man kan forvente. Men intet sker før FDA approval og jeg vil også tro at man kigge på NHL data i fase 2. Arzerra er et stof med mindre potentiale hvis man ikke skal have det i NHL.



25/8 2009 13:49 Solsen 017459



mht opkøbskursen så er dagens kurs ligegyldig jf mit resonnement omkring Medarex. Der kommer iøvrigt ikke købstilbud før approval.

Genmab skal da ikke søge penge inden egfr - de har 2,5 års cash on hand !

Men får de ikke cll approval og egfr i hus - jo så bliver det småt med pengene



25/8 2009 13:53 akademikeren 017460



Hvordan tror i mulighederne vil være for at sælge Arzerra helt af til GSK, for 2 mia USD?



25/8 2009 14:10 troldmanden 017462



Jeg vil som sagt på et tidspunkt lave et skriv om den finansielle situation. For det er nu ikke heeeelt så lige til som Eatwel gav udtryk for.



25/8 2009 17:05 gentogen 017481



Hej Aka. - Med hensyn til salg af Arzerra isoleret til GSK, så ligger det da fint i forlængelse af dine egne tidligere betragtninger over biotekbranchens vanskelige fremtid i det hele taget. Det er vel nærliggende at antage, at GSK er (meget) mere interesseret i Arzerra alene end i hele Genmab. Og Genmab kan vel tilsvarende have en interesse i at sælge fra, hvis prisen vurderes som "rigtig". Det vil jo sikre firmaets fortsatte selvstændighed + økonomien på én gang. Så ud fra sådanne mulige fælles interesser, så burde det vel også være et muligt scenarium.






25/8 2009 17:51 kosmokrator 017484



Tja, der er også det gustne ved et salg af Azerra at direktion stadig kan beholde deres gode jobs og derfor vil anbefale det. På den måde laves Gen om til en cash cow. Jeg siger ikke at det er sådan, men det er et motiv man kan frygte.

Hvis alle udtalelser om at Gen skal blive pharma osv skal tages for gode varer vil Lisa og co kun nødigt anbefale salg af deres fremmeste kandidat.



25/8 2009 18:11 tumult 017486



Så må vi lige have en mæglerstatestik. Det sker vist ikke sket før at en mægler sælger over 400.000 stk. Genmab og den samtidig stiger 6%.
Jeg lugter gode nyheder på vej.




25/8 2009 21:40 fillandkill 017493



ja.. det er sgu sørgeligt at vi skal sidde her med flagene fremme, hvis vi kan være så heldig at komme over kurs 150...

men et eller andet indikerer at der er nyheder på vej, og det er lidt skræmmende synes jeg, hvis det holder stik.

dels dit eksempel, men også de turbos som solsen fortæller om, hvis.... hvis der kommer rigtig gode nyheder iaften, så synes jeg vi bør reflektere lidt over dagens begivenheder..



25/8 2009 21:46 Solsen 017494



Det kan jo blot være, at vi alle har spottet vendingen/bunden....tror vi



25/8 2009 22:21 tumult 017496



"Alle mæglerne havde spottet en vending, blot ikke Morgan de havde en sending."



TRÅDOVERSIGT