Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Atlantic Petroleum, fortegningsemission


19126 collersteen 5/10 2009 14:16
Oversigt

Idag er handlen med t-retter til emissionen i Atlantic Petroleum begyndt. Det fulde prospekt er på 193 sider, så der er lidt læsestof, hvis man vil sætte sig ind i aktien. Personligt har jeg kun løseligt fulgt den på sidelinjen efter at jeg for et par år siden var til investormøde med dem, men i takt med det store kursfald og udfra en formodning om at finansieringsproblemerne (efter succesfuld emission) må formodes at være en saga blot, er det måske igen noget man skal kigge lidt nærmere på. Det kan tænkes, at man kan få fat i et par billige aktier gennem t-retterne. Dog ikke så billigt som jeg fejlagtigt fik antaget tidligere idag (se evt. DK-chatten på proinvestor.com), da man skal bruge 3 t-retter for at tegne en ny aktie. Aktiekursen er ca. 240 nu, så der er ikke den store "arbitrage" i at købe 3 T-retter til 35kr og så tegne nye aktier til 125,-. I de seneste fortegningsemissioner som jeg har fulgt med i (SAS, Topo, m.m.) er der før eller siden opstået udmærkede arbitrage-muligheder i løbet af tegnignsperioden. Der kan handles t-retter indtil 22.okt. så der er udmærket med tid til at få læst prospektet lidt igennem og være tålmodig. Det bliver interessant at følge kursudviklingen i tegningsperioden. Der er iøvrigt afgivet bindende tegningstilsagn på ca 68 mio kr, hvilket er ca. 37% af udbuddet. Derudover er der en lidt mere "lunkent" tilsagn fra Føroya Banki på 20mio kr, HVIS der tegnes for minimum 130mio i emissionen.
Alt i alt er der således tilsagn på 36-47% af udbuddet. Det er vel en ok start når nu det ikke er fuldt garanteret, som det jo var tilfældet med eksempelvis SAS. SAS-emissionen gav på trods af garantien om fuldtegning anledning til særdeles store arbitragemuligheder i løbet af emissionen....

Hvad har I andre af input og tanker ifm. emissionen og selskabet og dets værdi i særdeleshed?

Sådan helt overordnet har jeg absolut intet problem med at være i olieaktier og dermed have eksponering mod en højere oliepris.
Atlantic er jo nærmest en lille oliemyg, så det er derfor med fuldt overlæg at jeg har oprettet indlægget her i det norske forum (hvor alle oliemygeksperterne jo huserer), selvom den principielt ikke er en norsk aktie. Jeg håber i kan bære over med det.

Hele prospektet kan læses her:

https://newsclient.omxgroup.com/cdsPublic/viewDisclos..



6/10 2009 03:12 Kenddinvare 119142



Havde ikke set dette indlæg da jeg skrev på den danske side.
På side 17 under det danske resume i prospektet
atlantic petroleum prospectus rights issue 2009.pdf
Er 5.oktober nævnte som sidste handelsdag for eksisterende aktier uden tegningsret.
Betyder det at man ikke kan handle med aktier, men kun med t-retter den kommende tid ?
Og i givet fald er det ikke en overtrædelse af almindelige regler?



6/10 2009 11:33 collersteen 019146



Godt set KDV. Jeg tror det er en af de skrivefejl som ikke bør opstå - særligt når div. advokater og revisorer hiver over 2 mio kr på arbejde ifm. emissionen. Den engelske tidsplan på side 35 snakker nemlig om "First day" med trading i den gamle aktie uden t-retter d. 5.okt., hvilket giver god mening.

Jeg vil tillade mig at kopiere dit andet indlæg ind i denne tråd også.
Håber det er ok.




6/10 2009 11:35 collersteen 019147



Jeg kopierer lige Kenddinvares indlæg ind her. Det er fra denne tråd på det danske forum:
http://www.proinvestor.dk/index.php?p=debat&postid=19..



Tegningsretter, 05-10 kl. 17:10:16 af Kenddinvare
Hver eksisterende aktie er i dag i depoterne tilskrevet 4 tegningsretter.
3 T-retter giver lov til for 125 kr. at købe en ny aktie.

Ved annoncereringen af dette "tilbud" var kursen vist 330, så 3 aktier havde en værdi af 990 kr.
Mod betaling af 4X125=500 kr. kan det nu give 4 nye aktier.
så man har 7 stk., der "burde" være 500+990=1490 kr. værd altså ca kurs 213 i teoretisk værdi.
I perioden efter annonceringen og inden tildelingen faldt kursen lidt og kunne give udgangspunkt for en lidt lavere teoretisk værdi, men vi ved også at en del løber lidt sur i sådanne emissioner eller føler sig presset af ikke at have kontanter, hvorfor vi godt kan være kommet for langt ned.
Det der peger på en højere teoretisk kurs nu er at det igennem længere tid har været klart at der skulle komme en udvandende emission, hvorfor kursen har været presset i forvejen.
En mulighed er derfor ved beregningen at tage udgangspunkt i sommerens kursbiveau omkring 440, hvilket giver en fair værdi på aktien uden T-ret (som den handles i dag) på 260.

Ved kurs 213 bør T-ret (højst) koste (213-125)/3 = 29 kr
Ved kurs 260 bør T-ret (højst) koste (260-125)/3 = 45 kr



6/10 2009 14:50 collersteen 019154



Så er T-retterne ved at være nede i kurs hvor det er ved at blive lidt interessant. Aktien ligger stadig omkring 230-235, mens T-retterne kan købes til 19,90. De er faktisk handlet helt ned til 17,10 tidligere idag. Men tager man 20kr som udgangspunkt, så bliver det således: 3x20kr plus de 125kr, så koster en aktie lige pludselig kun 185 kr.... ift. de 230. Det er da en pæn rabat.

Havde jeg lidt aktier, ville jeg da ihvert fald overveje at sælge nogle af dem.... og så købe T-retter istedet. Jeg ville nok ikke sælge alle aktierne endnu, da skævheden sagtens kan blive større, jo længere vi kommer frem i forløbet.... Men 15-20% fortjeneste er da også ok at hive hjem lige nu.



7/10 2009 01:54 troldmanden 019180



Her er et par præsentationer af Atlantic Petroleum.

En investering i et olie selskab er sådan lidt lige som at invester i et biotech selskab. Man sætter en række projekter i søen (borer i forskellige felter) og man ved en del af dem vil fejle. Men rammer man DET rigtige felt så får man fuld valuta for alle penge. Præcis som med biotech

Den kæmpe store joker hos Atlantic Petroleum synes at være de færøske felter som estimeres at have over 1 mia tønder. Det vil sige AP vil have mulighed for mere end en 40 dobling af deres reserver hvis det lykkedes at ramme plet på færøerne. Det er da nogle tal der er til at føle på. Uden at have specielt meget forstand på olie branchen så er der vel ikke ret mange selskaber der har mulighed for så mange gange en fordobling af deres kendte reserver?

http://webcast.zoomvision.se/denmark/clients/atlantic..

http://borsentv.dk/investor/clip/5946



7/10 2009 07:23 collersteen 019181



Nu har jeg ikke fået åbnet prospektet endnu, men er de 1mia tønder brutto eller netto? Jeg kunne forestille mig at AP ikke er 100% ejer/operatør/efterforsker på de felter, der kunne tænkes at indeholde 1mia tønder?

For at fortsætte bioteksammenligningen så er Atlantic Petroleum vel derhenne, hvor man har fået godkendt og sat et par udmærkede stoffer i produktion/salg, men den helt store blockbuster venter man stadig på.... De nuværende produkter vil dog give et ok cash flow og holde virksomheden kørende.




7/10 2009 12:05 troldmanden 019187



Coller de har 40% andel i de 2 felter der vurderes at kunne indeholde mere end 1 mia tønder. Og de har pt godt 9 mio tønder i reserve. Så dermed en mulighed for mere end 40 dobling. Om det er direkte sammenligning med en 40 dobling af kursen har jeg pt ingen anelse om. Dertil kender jeg ikke branchen godt nok. Men der kan hvis næppe herske nogen tvivl om at hvis det lykkes Atlantic Petroleum at ramme plet så må der være tale om MINDST en 10 bagger

Ja jeg ser det præcist som du beskriver det. De har fået de første mindre "stoffer godkendt" men den rigtig guldkalv er stadig i udviklings fasen. Og hvis og så fremt det går godt for denne guldkalv så vil de kunne høste frugterne af denne om måske 5-7 år. Men inden da vil der komme flere milepæle som vil kunne få kursen til at eksplodere.



7/10 2009 17:36 Kenddinvare 019200



De nuværende produktioner giver godt 3.000 tønder om dagen svarende til lidt over 1.mio. tønder på årsbasis.
Med den nuværende oliepris, hvis leje ser rimeligt stabilt ud, taler vi altså om en salgspris i størrelsen 70 mio. $ pr. år. (>350 mio.kr.).
Herfra skal trækkes driftudgifter.

I H1 2009 var dagsproduktionen i størrelsen 1.400 tønder og olieprisen i starten af året meget lav. Det gav i pengestrøm fra driften 28 mio. kr.
I følgebrevet til aktionærerne om prospektet skriver W.P. at de forventer en tilsvarende for hele 2009 på over 100 mio. kr., altså pænt over 70 mio kr. for H2 2009. Hvilket synes pænt retfærdiggjort af ovenstående overslag og rigeligt til at servicere gælden og opretholde en rimelig investeringsaktivitet.

Hvor meget er det så værd?
Ettrick og Chestnut kan tilsyneladende kaste et driftsoverskud i størrelsen 150 mio.kr. af de kommende år med en faldende tendens hvis der ikke kan kobles nye produktioner på.
En del af dette bruges i første omgang til udvikling af Blackbird som så på et tidspunkt i 2011 forventes at producere 900 tønder/d. således at der er aftager til at sikre driftsindtægter fremadrettet.
Dernæst er det så Perth.
Så en værdiansættelse efter et årligt driftoverskud på de 150 mio. kr. synes forsigtig og med mulig god upside i kommende fund.
Hvis kapital og virksomhedsomkostningerne er på 50 mio.kr. de kommende år er nutidsværdien af selskabet altså det der kan komme fra et årligt overskud på 100 mio. kr. (ca. 40 kr. pr. aktie efter emission).

PS. Husk at dette ikke er en egentlig beregning, men et overslag og at man selv har lov til at lave sin egen opstilling.




11/10 2009 03:10 troldmanden 019310



Her er et genialt indlæg om Atlantic Petroleum

http://proinvestor.com/boards/index.php?p=boards&post..



TRÅDOVERSIGT