Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jeudan - Danmarks nye store ejendomsselskab!


20724 20/10 2009 13:46
Oversigt

Med dagens køb af Landic Property ejendomme må man sige at Jeudan virkeligt træder ind på banen og det er faktisk lidt af en solstråle historie når man tænker på hvordan Jeudan startede som affaldsspand ved sidste krak i ejendomsbranchen.

Dagens køb af ejendomme til 13.300 kvm må siges at være et virkeligt køb og sætte købet af de Amagerbanken de facto ejede ejendomme lidt i relief.

5-6% er pænt, men slet ikke det man får i eksempelvis Berlin, men mon ikke det er et ret godt køb og afspejler at der er tale om distressed assets.

Jeudan bliver en spiller - no doubt.






20/10 2009 14:06 collersteen 120725



Det kunne se ud til at Jeudans direktør giver os ret i at køber ser væsentlig bedre ud end købet i sidste uge af Schaumann, Bryde, m.fl. ejendomme.
http://www.business.dk/article/20091020/ejendom/91020056/

Som vi lige kort diskuterede i chatten rykker Jeudan nu forbi Essex på listen over DK's største ejendomsselskaber. Øverst ligger DADES med ejendomme for 15-16mia, mens Jeudan nu må ryge op over 12mia. Essex ligger (før nedskrivninger) såvidt jeg lige husker fra presseskriverierne omkring 11mia kr.

Den store joker i medaljekampen er så Finansiel Stabilitets ejendomsselskab - det kan blive gigantisk



20/10 2009 14:39 collersteen 320732



Det der måske også er interessant ved Jeudan er at de snart bevæger sig op i en klasse hvor selskabet bliver rigtig stort. Om det så er nok til at tiltrække de institutionelle investorer ved jeg ikke helt, da free float jo stadig er ret småt med alle de fonde der sidder i ejerkredsen. Det samme er likviditeten så naturligvis også. Vi må se hvordan de vil skaffe de 700mio kr i emission, og såfremt det er rettet mod de eksisterende aktionærer er det vel især interessant om Nykredit stiller med penge.... De har jo nok om ørene pt. med Forstædernes Bank bl.a.

Personligt er jeg nok lidt for utålmodig til at sidde i ejd.aktier, medmindre de har fået psycho-tæsk og det har Jeudan jo ikke rigtigt. Og med god grund, da de jo har klaret krisen godt.


Vi må hellere lige få meddelelsen også i sin fulde ordlyd:
https://newsclient.omxgroup.com/cds/DisclosureAttachmentServlet?messageAttachmentId=279159

Jeudan køber Landic Property Denmark A/S (tidligere Atlas Ejendomme A/S) med 31
ejendomme, primært i det centrale København

Kapitaludvidelse på DKK 700 mio.


Jeudan køber en større portefølje af ejendomme. Helt overvejende er der tale om
velbeliggende kvalitetsejendomme i København, og investeringerne er i
overensstemmelse med Jeudans strategi, som primært fokuserer på kontorejendomme
i København.

Erhvervelsen sker efter købet af seks andre ejendomme i København 12. oktober
2009 (jfr. meddelelse nr. 173) for en samlet pris på DKK 1,2 mia. Inden for
kort tid har Selskabet således øget sine investeringer med godt 30%. Jeudans
samlede investeringer vil herefter udgøre knap DKK 13 mia., fordelt på 173
ejendomme og ca. 730.000 m².

?Mens den finansielle krise var intens, og ejendomsmarkedet var præget af uro,
holdt vi en pause i investeringerne. Markedet er nu mere stabilt og
prisniveauet passende, så tiden er inde til at genoptage Jeudans vækststrategi
på et lønsomt grundlag,? siger Jeudans bestyrelsesformand Niels Heering, som
fortsætter: ?Vi er tilfredse med, at det blev Jeudan, som fik mulighed for at
overtage den meget fine portefølje, som Mikael Goldschmidt samlede gennem mange
år med passion og sans for kvalitet.?

Atlas-porteføljen, der overtages med virkning fra 1. oktober 2009, har et
samlet areal på 150.000 m². Den gennemsnitlige handelsværdi er DKK 13.300 pr.
m², og ejendommenes indiv
iduelle afkast udgør i Københavns-området 5-6% p.a. og
udenfor Københavns-området 6-8% p.a.

Erhvervelsen af porteføljen sker gennem købet af samtlige aktier i Landic
Property Denmark A/S, hvor Landic Property Denmarks ultimative moderselskab på
Island, Landic Property hf er i betalingsstandsning. Den daglige organisation i
det erhvervede selskab, Landic Property Denmark A/S, følger med til Jeudan.

Købet af aktierne og ejendommene vil indledningsvis blive finansieret ved en
bridgefinansiering, der efterfølgende afløses af sædvanlig realkreditbelåning,
og gennem en kapitaludvidelse i Jeudan A/S, jfr. nedenfor.

Ejendommene

Porteføljen er identisk med de ejendomme, der tidligere var ejet af Mikael
Gold-schmidts selskab Atlas Ejendomme A/S:

Holbergsgade 2-4, København K
Niels Juels Gade 5, København K
Tordenskjoldsgade 20-24/Holbergsgade 6, København K
Slotholmsgade 1-3, København K
Købmagergade 45/Skindergade 3, København K
Amaliegade 4, København K
Bredgade 75, København K
Fiolstræde 28, København K
Frederiksgade 7, København K
Gl. Mønt 17/Sværtegade 11, København K
Gl. Strand 40/Læderstræde 9, København K
Gl. Strand 44, København K
Gl. Strand 52/Naboløs 5, København K
Kompagnistræde 13-15 & 19/Knabrostræde 19 & 23/Snaregade 12-16, København K
Kompagnistræde 20 A-C/Knabrostræde 18, København K
Kompagnistræde 21/Knabrostræde 20, København K
Lille Kongensgade 16, st.tv.
\, København K
Magstræde 10 A-C, København K
Magstræde 6, København K
Kristianiagade 1, København Ø
Esromgade 13-15/Hillerødgade 18-20, København N
Gl. Kongevej 174-176, Frederiksberg C
Sankt Knuds Vej 41, Frederiksberg C
Strandvejen 203, Hellerup

Flere af bygningerne er markante i det københavnske bybillede. De tre
førstnævnte ejendomme udgør således den blok, der tidligere husede ØK's
hovedsæde, og som er genbo til såvel Danmarks Nationalbank som Danske Bank på
Holmens Kanal. Slotholmsgade 1-3 er det såkaldte Tietgens Hus, som ligger ved
Knippelsbro i forlængelse af Christian IV's børsbygning på Slotsholmen.

I porteføljen indgår endvidere syv mindre ejendomme uden for København.


Kapitaludvidelse på DKK 700 mio.

Med de seneste erhvervelser vil Jeudans samlede investeringer udgøre knap DKK
13 mia. Ved årets begyndelse var de samlede investeringer DKK 9,3 mia. Efter
kapitaludvidelsen på DKK 200 mio., som blev annonceret ved meddelelse nr. 173,
vil egenkapitalen udgøre ca. DKK 3,2 mia.

For at sikre et fortsat robust kapitalgrundlag vil bestyrelsen herudover
udnytte sin bemyndigelse til at udvide selskabets kapital gennem et udbud af
nye aktier i begyndelsen af 2010.

Udbuddet forventes at tilføre Jeudan DKK 700 mio., og efter denne udvidelse vil
selskabet have en egenkapital på ca. DKK 4 mia. Detaljerne i det planlagte
udbud vil blive offentliggjort snarest muligt. Jeudan har udpeget Danske Ban
k
som finansiel rådgiver ved kapitaludvidelsen. Aktierne vil blive udbudt med
fortegningsret for aktionærerne, og kapitaludvidelsen forventes at være
garanteret.

Efter kapitaludvidelsen vil Jeudan ved en egenkapitalandel på niveauet 25 %
igen have en opkøbskapacitet i størrelsesordenen DKK 2-3 mia.

Forventninger

På grund af den korte ejerperiode i 2009 forventes købet ikke at påvirke
Jeudans tidligere offentliggjorte forventninger for indeværende år om et
driftsresultat (EBVAT) på niveauet for 2008 (DKK 186 mio.). Omsætningen
forventes at være på niveauet DKK 725-750 mio.

Koncernens likviditetsberedskab forventes fortsat at udgøre ca. DKK 1 mia.

Når de samlede transaktioner er gennemført, herunder kapitaludvidelserne på
samlet ca. DKK 900 mio., forventes en årlig omsætning på knap DKK 1 mia. og et
driftsresultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på DKK 250-275 mio.,
svarende til en stigning på op mod 50%.

Mere præcise forventninger vil blive offentliggjort i forbindelse med det
forestående børsprospekt.

?Denne måneds investeringer styrker virksomhedens position og konkurrenceevne
målt på såvel størrelse som indtjening. Vi byder Landic's organisation
velkommen til Jeudan-koncernen og ser frem til at fortsætte vor indsats for at
ska-be gode resultater - nu på et bredere grundlag,? siger Jeudans
administrerende direktør Per Hallgren.

Jeudans rapport for 3. kvartal 2009 er planlagt offen
tliggjort 19. november
2009.




20/10 2009 14:23 troldmanden 020729



Ja skal da lige love for de går til makronerne. Ingen tvivl om hele ejendomsmarkedet problemer komme til at betyde nye konger i dette game. Og det ser ud til at Jeudan er et af de selskaber der virklig kan udnytte de mange nødlidende pf der er rundt omkring

Her er lidt mere
http://borsen.dk/investor/nyhed/168325/newsfeeds_rss/



22/10 2009 09:32 020782



Rapporterer om stor undren over den forskel i pris mellem Schaufuss (pun intended) og Atlas ejendommene. Og jeg synes faktisk heller ikke det giver mening.



22/10 2009 09:47 collersteen 020783



Et enkelt lille link.... så man kan se hvad det er aka snakker om....
http://borsen.dk/finans/nyhed/168496/



22/10 2009 09:52 020784



Nej jeg skriver lidt mere alligevel sådan lidt opsummerende:

1. Jeudan har investeret i en bingohal og et fitnesscenter, som ligger lidt skævt i forhold til deres eget koncept som er at handle med kontorejendomme.
2. Prisen på 22.500 kr kvm virker meget højt i forhold til prime atlas ejendommenes pris på 13.500 kr.

Hvis vi går væk fra den konkrete sag, så er det interessant at ejendommene vist over en kam er nedskrevet med -2%, mens atlas ejendommene er faldet 33% og det tror jeg er en bedre afspejling af markedet konkret.




TRÅDOVERSIGT