Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab - en øvdyssé


21511 7/11 2009 12:37
Oversigt

1. Genmab og forskningen

Vores lange rejse med Genmab byder hele tiden på nye små kapitler af ikke uvæsentlig grader af overraskelse. Sukkeralf og Hya er i den meget lange tråd inde på at problemet kun bliver forstærket af at der ikke bliver holdt ord. Det er svært at være uenig i dette. Men jeg synes man skal dele det op, hvad sker der i pipelinen?, og hvordan kommunikeres der til markedet? Det vil jeg prøve at gøre her.

Selskabets markedsværdi er halveret på blot få måneder siden det fejlslagne, (i markedets øjne, i GSKs (minus milestone på 80 mio dollar),i analytikernes) NHL refrac forsøg. Og nu falder aktien på alt, selv på stærkt positive nyheder som godkendelse af et kræftstof, der skal sælge på et markedet for 98.000 dollar per behandling, recepterne ryger ud om få dage.

Der er ca. 15.000 mennesker der får konstateret CLL om året i US, og af dem hjælper vel Rituxian omkring halvdelen, hvilket med lidt god vilje giver 7.500 patienter der er refrac CLL. Lad os så sige at halvdelen af disse patienter ryger hele vejen i alle 2-3 behandlinger og vi skal have 3750 patienter på Arzerra om året. Da dette er ret alvorligt fordi de ikke har anden udvej så tror jeg at markedspenetrationen vil være forholdsvis hurtigt. Så lad os sige at halvdelen af disse patienter, der ellers dør får adgang til medicinen, så er vi på 1875 patienter.

1875 x 100.000 dollar = 187,5 mio dollar i omsætning.

Det er ikke nødvendigvis så meget mere end vi har set i andre analyser, hvor de har peaksales på 229 mio dollar, dog med den store undtagelse at det er altså er peaksales og ikke startup sales. I mit regnestykke kan peaksales blive helt på 375 mill dollar alene i US. Dertil kommer et markedet der er ligeså stort i resten af verden. EMEA godkendelsen kommer næste år H1.

Alt efter royalty raten som ret beset ingen ved noget om andet end det flygtige high tierede double digits...som vi et eller andet sted tror er 20-35%. Dog med det tvist at der i opstarten kan være tale om salgsroyalty også, som kan gøre det til en endnu bedre forretning.

så der kan i princippet ligge en omsætning på 40-70 mill dollar om året, måske endda stigende fra CLL refrac.

Regnestykket kan og bør diskuteres, men hvad der ikke kan diskuteres er at stoffet er godkendt og recepterne udskrives om en uge. Tallene vil blive præsenteret ved næste kvartalsregnskab i februar-marts

Jeg mener heller ikke der kan være den store tvivl om at Azerra godkendes i CLL 1st line. Og så nærmer vi os peaksales på 500-600 mio dollar.

Nu skriver jeg ikke mere om forskningen, for jeg tror de fleste kender den til hudløshed, men lad os slå fast at Arzerra ikke har fejlet i andet i NHL refrac, hvilket plausibelt bør forklares med patientgruppen. Der er intet hverken i præklinikken eller klinikken eller i teorien der ikke tyder på at Arzerra er overlegen Rituxian. Så vi får vores del af et 6 mia dollar stort markedet. Intet har i mine øjne ændret det.

2. Genmab og Økonomien
Genmab har som få andre biotekselskaber altid været dygtige til at rejse penge, mange penge. Det betyder at de altid har kunnet opererer med dels et stort burn men stadig komfortabelt indenfor et spænd med selv forsinkede kliniske data. Det har de også kunnet helt frem til den tidligere planlagte præsentationen af EGFR, hvor de ihvertfald har haft 1,5 - 2 års burn left.

Genmabs money management har også betydet at der ikke er obligationsgæld, hvilket mange amerikanske biotek firmaer har.

Deres investeringsafkast af de små 2-4 mia dollar de har haft under forvaltning har været alt andet end imponerende og de røg også ind i et tab på 31 mill i Lehmann obligationer. Sidst vi var vi i kødet på de dispositioner, så det ud som at de havde fået styr på det under David Eatwell og positionerne havde genvundet noget af det tabte bortset fra Lehmann.

De fik brugt en ret stor del af deres pengetank, 1,2 mia dkk, på at købe fabrikken for 20 måneder siden. En fabrik som var designet til at skulle producere EGFR til markedet. En fabrik de nu sætte til salg for 150 mill dollar altså et tab på en halv mia.

Fabrikssalget kan ikke forståes ud fra den forklaring som Genmab giver. Nemlig at det er blevet billigere at outsource produktionen. Det er i sig selv rigtigt, men det giver jo unægteligt et meget dårligt salgsargument for fabrikken, når der er overkapacitet i markedet. Men hvorfor gør de det så? Er salget af fabrikken en utryghed på EGFR? Det tror jeg ikke. Det er som bekendt et survival studie så der er intet der tyder på andet end en temmeligt overbevisende succes.

Så hvorfor sælger man en fabrik nu? Historien har tidligere været at den hvilede i sig selv, det forstår vi så nu at den ikke gør, sikkert fordi de har mistet deres ene kunde. Det eneste svar må være for at undgå kapitaludvidelse og stor udvanding af aktionærerne. Et træk som jeg som aktionær billiger. Men vi kan jo så blive udvandet på en anden måde, kursmæssigt.

Inden der gik GSK - mani i pipeline har genmab historisk faktisk ligget rigtigt flot med et burn på 300-400 mill om året, men alle de forsøg som blev startet op af gsk og genmab i Arzerra, har virkeligt fået burn markant op.

3. Genmab, institutionerne og analytikerne

Pga. Lisa Drachmanns og Genmabs amerikanske baggrund har firmaet aldrig været en darling blandt institutionelle investorer i DK. Det handler både om attitude, warrants og aflønning. Det gjorde også at kursen blev kørt ned fra introkursen 250 og ned i 25, hvor vi var nogen der fik øjnene op for dem. Derfor kom det bag på alle i DK at GSK i dec. 2006 gik ind i kurs 456 med en samlet aftale der langt overstiger dagens kurs, nemlig 2,1 mia dollar, hvor p.t. de 80 mill ihvertfald er faldet ud af aftalen, men det er trods alt småpenge. Det var verdens største biotekaftale til dato, alt efter hvordan man regner. Året efter blev Genmab biotech company of the year. Det har IKKE fået de danske institutionelle til at investere i Genmab og de har meget større positioner i Neurosearch etc.

Selvom de danske institutionelle investorer ikke bed til bolle, har genmab været i stand til at trække en del internationale analytiker huse og fået positivt dækning, særligt fra Goldman Sachs, som sluttede deres analyse med kursmål en del over 500.

Enkelte huse, specielt Merril Lynch har været stærkt kritiske, men Genmab har været i stand til at overbevise dem næsten hver gang. CD4 røg godt nok, men betød marginalt. Så har der været udskydelser, som iøvrigt er helt standard, men noget der har tæret på troværdigheden. Helt galt det da FDA pludselig - og viser det sig nu - uberettiget begyndte en videnskabsteoretiske diskussion som del af godkendelsen for Arzerra. Det kom bag på mig og det kom bag på hele markedet, folk begyndte at ryste rigtigt meget på hånden. Kunne man stole på de protokoller der var blevet udformet. Svaret nu et halvt år efter er, ja, det kunne man og FDA godkendte Arzerra endda før man skulle. Og det giver god mening. Et stof til syge der ikke har andre behandlingsmuligheder som har tæt ved 50% respons, skal jo bare på markedet.

Alle disse små og store begivenheder vidner jo om et forløb der er bøvlet, men dog går fremad, der er intet i dette som bør får analytikerne til at løbe af huse som de gør nu. Så hvad er forklaringen på det?

I mine øjne handler det om kommunikationen til markedet som er kryptisk på grænsen til det vildledende. Læg dertil det som efterhånden i mange år var Lisas standardkommentar til alle typer afklarende spørgsmål fra analytikerne..."I don´t think we have given that information to the market"....nej det er jo derfor vi spørger. "We are not in a position to answer that" osv.

Det betyder at analytikerne i ret stor udstrækning er blevet overladt til sig selv og sine regneark. Det har ført til kæmpe misforståelser af timing og proces i et biotekselskab. Jeg nævner her nogle af de vigtigste episoder hvor man har brændt analytikerne.

1. EGFR forsøgets resultater skulle være så gode at det ville/kunne blive afbrudt og komme direkte på markedet (et vaskeægte drømmescenarie, men var i analytikerkredse næsten en done deal, ihvertfald et sandsynligt scenario)

2. Også CLL refrac var der meget store forventninger til som HELDIGVIS blev indfriet, men det kunne også her være gået helt galt.

3. NHL refrac var blevet udlagt som om der skulle mindst 30-35% ORR før det var noget værd. En katastrofal vildledning - ved ikke at lede! - af analytikerne. Og nu skal Genmab så på Asco med tallene for NHL, som de siger er gode og bla bla. Men hvad hjælper det nu? Det her fik alle de internationale til at forlade Genmab

4. CD4 blev leveret tilbage, og Lisa sagde hun drak champagne. En lille ting, der bare knækkede lidt i tiltroen til hendes judgement fordi ALLE vidste at den ville blive nedlagt, hvilket den også blev. Der var for meget flødeskum på den kommunikation. Så når hun nu sige "we are very excited" så tænker man jo ja, der skal nok ikke så meget til....

5. Milestone aftalen - er utilgængelig - ingen ved rigtigt hvad der ligger i disse aftaler. Er det 20% eller 35%? Genmab fastholder at de har 50% af den samlede værdi af Arzerra, men det er nok inklusiv HELE milestone pakken. Og vi mistede jo ihvertfald 80 mio dollar på NHL refrac. Bum bum vi får svaret her i næste kvartal, fordi vi må da alt andet lige forudsætte at splittet er det samme uanset indikation. Men kan der være frontend loadede ting som salgsroyalty, eller andet mystisk? Ingen ved noget. Det betyder også at der er temmeligt mange ubekendte i værdiansættelsen af Arzerra for Genmab. Hvormange Patienter? Hvor stor markedsandel? og Hvor stor en andel til Genmab? Fra min tid i Gymnasiet husker jeg godt ligninger med 3 ubekendte......

6. Desuden er der i genmab kørt noget syrede buzzword agtige overskrifter for firmaet. Year of desicion...min yndlings...jeg forstod aldrig hvad den handlede om? Var det firmaet der skulle være pharma, eller skulle man sælge?? Fabrikken...building a commercial future....crashed last week.

Jeg kunne komme med mange andre eksempler men er selv nået til det stadie at jeg keder mig selv, og sikkert også læseren. Pointen er at Analytikere skal have en sammenhængende historie som de skal ud og fortælle deres kunder. Den sammenhængende historie er ikke tilstede og derfor kan de ikke anbefale den. Og det gør de heller ikke.

Det er nok dette Hya og Sukkeralf refererer til som brudte løfter, jeg synes det er dårligt tilrettelagt kommunikation. De gør ikke selskabet nogen tjeneste ved at frame dårlige nyheder som gode, fordi så kommer gode nyheder til at fremstå som middelmådige.

4. Genmab og aktionærerne.
Som Spinoff fra Medarex, har Medarex haft en stor position i Genmab, som vist nok ? stadig er på 5%. Derudover har GSK lige under 10%.
Presset på Genmab aktien kom da medarex i julen 2007-2008 solgte massivt ud i kurs 360-300, dengang synes alle det var tosset, nu fremstår det relativt genialt.
GoCapital blev likvideret af finanskrisen og har i efteråret 2008 solgt deres 5% andel.
Mange danske (Bankinvest etc.) temafonde er også likvideret.

Selskabet ligger totalt åbent overfor et takeover. Selvfølgelig kan GSK forhindre en afnotering. Men ellers er der fri spredning på aktionærerne. Den hollandske storaktionær er meget mærkelig.

5. Genmab og fremtiden
Med det reorganiserede Genmab har de ikke længere brug for en kapitaludvidelse langt ude i fremtiden og er således både polstret mod en EGFR failure og i en evt. salgsproces af hele firmaet. De er ikke tvunget til at sælge.

Det er et enormt markedet de skal ud og kæmpe om med Rituxian. 6 mia US dollar, så det bliver et slag af dimension, også fordi Arzerra i værste fald er ligeså god som Rituxian, hvilket i parantes bemærket er godt nok! i bedste fald er det mere virksomt, bedre til flere behandlinger og mere skånsomt.

Det må pharma virksomhederne være interesseret i, det er de også, så spørgsmålet er om et mere Lean Genmab er en bedre mundfuld for dem.

6. Kritiske spørgsmål.

A. Hvorfor skal de informere markedet 4 dage før regnskab? De har ikke solgt fabrikken, så de behøver ikke at tage nedskrivningen før regnskabet. Fyringerne er også en intern beslutning og de kunne også annonceres på onsdag. Det undrer mig såre....2 forklaringer

Den dårlige: de har måske tabt en del af deres cash på obligationer? og står måske i en sværere situation end vi troede?
Den gode: de vil viske tavlen ren og komme igang med et forecast for 2010 som ser breakeven agtig ud, måske med et burn på 300-400 mio og så positionere genmab til salg ud fra de nøgletal.

B. Hvorfor sælger de fabrikken nu, hvor markedet efter eget udsagn lider under lav efterspørgsel efter manufacturing?

C. Ud af de 300 fyrede stammer 130 fra fabrikken og nok ikke mere 20 fra administrationen. Dvs. at der ryger 150 R&D folk, hvad fanden har de siddet med. BLA´en? Sidder de med Arzerra? eller EGFR? Winding down er jo en god historie for så vidt, men hvorfor ikke have kommunikeret den ud i sidste kvartal?

Det var nogle tanker herfra,

Aka (holder)











7/11 2009 12:52 RTH 021512



kære aka!

mange tak for et super godt indlæg - krydret med mange kritiske vinkler. Det, der nok interesserer mange herunder mig selv pt. er; hvor stor er sandsynligheden for, at Genmab bliver 100% overtaget? hvad skulle få GSK til at gøre det? de kan jo nøjes med at betale milestones? laver Genmab en MEDX? synes efterhånden mønstret og kursudviklingen i de to selskaber minder utroligt meget om hinanden lige inden overtagelsen skete i MEDX.

God vind.



7/11 2009 14:46 stengård 121515



godt og nuanceret indlæg - som det sig hør og bør.... :) Jeg synes du har fat i rigtig mange at de centrale problemstillinger som vi udenforstående har svært ved at gennemskue.

Jeg håber for GENmabberne at det under alle omstændigheder bliver som Odysseen hvor hjemrejsen jo som bekendt tog 10 år - det skulle med Børsnoteringen i oktober 2000 - jo alt andet lige betyde at I næste år får en lykkelig afslutning... Om Liza drakeman så skal tildeles rollen som Oddyseus's tålmodigt ventende hustru er en anden sag... for mig minder hun lidt mere om nogle af de andre kvindeskikkelser i epos'et...



7/11 2009 19:05 Stinker 421523



Jeg antager, at Stengårds association angår sirenerne og deres skæbnesvangre sang, og denne tanke er heller ikke er mig helt fremmed. Den besynderlige kursudvikling og den usædvanlig sparsomme og vildledende kommunikation til trods synes jeg dog, at vi må holde fast i, at den formidable partnerskabsaftale efter alt at dømme er Lisas fortjeneste.

Med tanke på en fremtidig partnerskabsaftale vedr Zalutumumab samt en potentiel overtagelse af Genmab må vi således på ironisk vis alligevel glæde os over at dele seng med et hemmelighedsfuldt, koldhjertet og besidderisk kvindemenneske. Takket være hendes aktiepost og det rundhåndede warrantsprogram er hun vores trofaste allierede, og vi her samlet set kun grund til at antage, at hun vil dreje armen helt rundt på eventuelle forhandlingspartere.

Konspirationer er underholdende, men sjældent særlig interessante. Givet dagens lave aktiekurs mener jeg derfor, at vi i mellemtiden med sindsro kan reservere samtlige af de lange vinteraftener til at bekymre os om tre spørgsmål: 1) Udviklingen i salget af Arzerra i CLL, 2) Niveauet af royaltyen til Genmab, og 3) kvaliteten af de øvrige Arzerra-indikationer samt den resterende pipeline - dvs Arzerra i RA (idet jeg lægger til grund at CLL 1st line samt NHL i sidste ende krones med succes) og Zalutumumab. Sælge skal vi i hvert fald ikke lige med det samme - med mindre Lisa gør det for os.

Tak for et godt indlæg Aka.



7/11 2009 20:13 CHjort 021525



Odysseus Hears Siren's Song!

Yesterday Odysseus became the first man to hear the beautiful but deadly singing of the Sirens and live to tell the tale. Odysseus and his crew encountered the Sirens after they had left Hades. "Circe had warned me about them and I knew just what to do," the hero told us.

The Sirens are half woman, half bird with sharp talons. They have beautiful faces and voices. These creatures lived above the rocks and ate drowning people from shipwrecks and left their bones. The Sirens sang so sweetly that if sailors heard them they would be distracted and would crash into the rocks. Odysseus did not want his ship, and crew, to suffer the same fate as other passers-by. But he did want to hear the beautiful song of the Sirens.

He followed Circe's instructions. He told his crew to put wax in their ears and to tie him to the mast. When he sailed past the Sirens began their wonderful singing but it had no effect on the men as their ears were blocked. But what an effect on Odysseus! He heard their voices and longed to go to them. He begged his men to untie him. He screamed at them. But they did not hear him.

He threatened them but they kept on rowing past the island. Soon they were safely past it and were able to free Odysseus, his fit of madness over.

The Sirens were so angry and dismayed that Odysseus and his men had escaped them that they threw themselves into the sea and turned into rocks. But more dangerous monsters await our hero in the form of the Scylla and Charybdis.






-en, Denmab, Historie, øvdysse, Re, RTH, GEN.CO




7/11 2009 22:52 fillandkill 021533



Hej Aka

Utrolig flot gennemgang af Genmab. Guderne skal vide at jeg har lyst til at købe mine aktier tilbage, men givet min nye situation, bliver jeg nødt til at se til fra sidelinien, ihvertfald for en stund.

Dog er der et par ting, som jeg gerne ville høre din tolkning af, på samme gode måde som dit øvrige indlæg. - Nemlig som Hya var inde på med de der forlod Genmab, Claus, Klaus, Bo og Karin.

tænker på at så indflydelsesrige personer forlader Genmab på et tidspunkt hvor de vel stadig er medvirkende til navigeringen.

og så behandlingerne til 98.000$ pr. stk, hvor kommer pengene fra til at betale for patienterne? ved godt at der findes forskellige programmer der muliggør behandling, men tror du helt ærligt at der vil være behandling til alle med behov?

og sidst, så støder jeg på et link som dette:
http://npinvestor.dk/nyheder/dansk-pharma-kan-miste-fem-mia-kr-i-usa-paa-obamas-sundhedsreform-194583.aspx
kan Obamas Sundhedsreform have nogen rolle for Genmab?



7/11 2009 23:24 fillipa1 021535



Hej Aka

Et utroligt flot indlæg som giver stof til eftertanke...har været med siden 2003 og taget nogle gevaldige ture i rutchebanen..
Er for mit egetvedkomne sikker på Genmab er en vinder på den lange bane..men frygter virkelig en overtagelse fra dette uhørte kursniveau....og da man sjældent ser et bud meget over 100% kan man godt blive lidt bange..er der nogen af jer med det lidt mere forkromede overblik( gælder jer alle) som tørkomme med et kvalificeres overtagelseskurs som Lisa og Co. vil være tilfreds med medmindre de evt får andet med i pakken (toppost, aktier i GSK ect.) glæder mig til at høre jeres bud mit eget er desværre ikke over 250---

Ha en dejlig aften og tak for et superforum

Fillipa



8/11 2009 14:10 421552



tak for roserne, vi skal nok have mange flere af disse indlæg, men PI (det bæst) stjæler min tid.

@filipa Mht. kursmål og takeover, så må guderne eller sirenerne vide hvad der sker. Nede i min lilletå er der en fornemmelse på at det bliver hurtigere end vi tror.

Jeg forstår stadigvæk ikke meget af at annoncerer disse tiltag 4 børsdage inden regnskab. Det må der være en årsag til.......

Takeover præmien er i gennemsnit 64% mener jeg at have læst i en analyse, med den højeste takeoverpræmie på 213%, måske skal vi slå rekord der, men selv med en rekord er det svært at se en kurs meget over 300, hvilket på alle måder er skammeligt og skuffende.

@stinker. Jeg er meget enig til hvad vi skal bruge de lange vinteraftner til udover at give spædbarnet snaps. Der bliver et større detektiv arbejde i at finde ud af hvordan salget går.

Hvis GSK vil overtage genmab skal følgende indkalkuleres i den ligning:
1. Besparelse på milestones 700-900 mio dollar
2. Besparelse på royalty 20-35% af et årligt salg på potentielt 6 mia dollar
3. Resten af pipelinen
4. Cash
5. Fabrik
6. Team
7. Fratrækning af halvdelen af udgifterne til udviklingen af pipelinen. Kan vel egentligt godt samlet set løbe op...





8/11 2009 15:05 tumult 021553



Der er ingen der skal bilde mig ind at ledelsen i Genmab ikke var klar over udviklingen da de uddelte warrants for kort tid siden.
Jeg konkluder derfor at de mente at FDA godkendelsen minus nedskrivninger plus medarbejder reduktion, til sammen ville være positiv for aktiekursen, ellers havde de vel ventet med det.?
De tog fejl, først falder kursen på rygtet, og derefter når nyheden kommer. Var alle nyhederne kommet samtidig havde markedet måske vurderet det neutralt, eller svagt positivt.



8/11 2009 15:22 RTH 021555



hey aka!

jeg har været lidt, ganske uvidenskabeligt, ved at se på Medx og Genmabs kursudvikling lige inden overtagelsen - og hvis man ser på de seneste to år er der næsten fuldstændig kongruens. Medx blev som bekendt solgt for ialt ca. 2,4 mia. USD svarende til ca. 12 mia. dkr. Genmab er ved dagens kursniveau ca. 5 mia dkr. værd og får vi samme pris for Genmab som for Medx giver det ca. kurs 270 dkr. svarende til en præmie på 140%.
Ved en hurtig gennemgang af Medx og Genmabs pipeline har Genmab flere senfase forsøg sammenlignet med Medx og det burde give noget mere på kursen - men hvor meget? GSK købte jo i sin tid aktier i niveauet 460 dkr. men det kan næppe bruges til det helt store lige nu.
Jeg tror også Genmab er ved at skære virksomheden til ift. et salg - spørgsmålet er bare, hvor meget eller lidt Lisa og co. er villige til at lade sig overtage for?



9/11 2009 02:00 Raun 221578



Hey PI...

Dette er vist mit første optræden i forummet her, selvom mit medlemskab ikke er helt nyt....

Jeg har været lidt med på sidelinien og har været vidne til en helt fantastisk udvikling af PI. Det er en fabelagtig platform, som jeg ikke har set lignende andre steder (ikke fordi at jeg har set meget)

Men et STORT TILLYKKE herfra til folkene bag PI. Dette kan ikke være andet end en vinder!!

Nu når vi er igang med roserne. Så skal du Aka også have en stor tak for dit super indlæg. Jeg var ved at blive lidt nervøs over der ikke kom en kommentar på Genmab's seneste udvikling fra din side. Men den kom jo så her - takker!

Tumult er inde på, at det er yderst underligt at Genmab's ledelse vælger at tegne warrants, så tæt på de seneste nyheder...... For som Tumult også mener, er ledelsen da udemærket klar over situationen og hvilken retning de skal i fremtiden. Det er jo ikke lige noget man tænker på den ene dag og gør noget ved den anden....

Det hele er så forbandet underligt og jeg tror personligt at Aka er inde på noget af det rigtige. Og att Genmab er meget tæt på at blive solgt. Rent faktisk tror jeg allerede de er et godt stykke henne i forhandlingerne.

Det er bestemt ikke fordi at jeg håber at Genmab skal sælges fra nuværende kursniveau. Men de seneste meddelelser fra Genmab, giver mig en mærkelig smag i munden..... Der erkendes at brødet er slået alt for stort op. Hvilket jo er fint nok. Men alarmklokkerne skulle jo nok have været fremme noget før, hvis det er hele forklaringen, for at Genmab vælger disse drastiske ændringer.

Nej, Genmab skal gøres klar til aalg og jeg er sgu lige ved at tro at alt det der sker nu, er bare en del af retningslinierne for den fremskredne købs/salgsaftale...... Alt det Aka gør opmærksom på af underlige ting, giver meget bedre mening, hvis et salg er nært forestående

Lige for at vende tilbage til warrants programmet. Så er jeg noget usikker på reglerne, hvis nogen kunne hjælpe...?

1. Hvad sker der med Warrants der er tildelt til afskediget medarbejdere?

2. Hvor længe er sådanne warrants "aktive"?.... Ment sådan, vil de på noget tidspunkt blive værdiløse, hvis er er gået for lang tid, til at tegningskursen er opnået - eller ligger de bar i "dvale" indtil man vælger at købe?


Mvh.



9/11 2009 04:59 Raun 021579



Ups!....

Har da skrevet et par linier for måneder tilbage...:−)

Det skal dog ikke pille ved at det ny PI er SUPER!


Mvh.



9/11 2009 09:05 gentogen 121581



Også jeg vil gerne takke for en flot øvdyssé fra Aka.

Mange gode iagttagelser og mange gode ubekendte.

Mit første gæt er, at Genmab er ved at lave en aftale om EGFR. Det skyldes pressemeddelelsen, hvor der tale om, at partnere (i flertal altså) i fremtiden vil overtage mere af studierne. Genmab har før mange gange talt om og MED mulige partnere.

Desuden tænker de sikkert i, at Roche lige om lidt gerne vil have fat i R1507 for alvor. Så vidt jeg kan se er der ét gennemført studie, som vi endnu ikke har set resultater fra.

Det er da muligt, at de også spekulerer i et salg af hele butikken. For det synspunkt taler, at de taler om, at de nu vil fokusere på innovation, men fyrer en masse medarbejdere, der arbejder med innovation. Det kan selvfølgelig være "oprydning", men er vel lidt underligt. Man kan jo også skabe så megen uro i huset, at det er til direkte ulempe for firmaet.

Arzerra er bedre end Rituxian. Ingen ved det bedre end GSK. Ingen kan bedre end GSK føre produktet på markedet. Akas regnestykke viser, at de kan score kassen ved at købe nu. De må være stærkt fristede. Og da GSK vist i øvrigt ikke er voldsomt ramt af nogen finanskrise, så er det da stærkt sandsynligt.ELLER. Måske er Akas tidligere spekulation om, at forskellige partnere køber forskellige dele en mere oplagt mulighed. Måske er det det, som Genmab går efter. Det skulle ikke undre mig.

Jeg synes på sin vis, at det mest påtrængende spørgsmål lige her og nu i dag er Akas spørgsmål om, hvorfor alt dette nyt 4 dage før regnskab. Hvad er der i vente? Dårligt nyt?

Tja? Genmabs seneste pressemeddelelse indeholdt en ny 2009 guidance. Stadig med mere end 1 milliard i kassen. Man kan vel ikke forestille sig, at de 4 dage senere kommer med en ny og ringere. Det ville vel være direkte vildledning af markedet? Så hvis der kommer dårligt nyt igen, må det vel vedrøre 2010. Men hvad skulle det kunne være?

Selv om man kan undre sig over timingen, så gætter jeg på, at det er nogle tilfældigheder, der gør, at forskellige ting kommer næsten samtidig.Det må af en eller anden grund have været vigtigt, at få sat fabrikken til salg nu.

Måske er pointen i øvrigt, at Genmab rent faktisk har den annoncerede strategi, men samtidig inviterer de til bal i butikken. Der er mange gode varer og flere interessante og givetvis også interesserede købere.

Det har som bekendt været en dyr fornøjelse det sidste år at være langsigtet positiv på Genmab, som jeg altså er, men jeg har svært ved at være pessimist. Et (enestående) produkt på markedet som i længden ikke kan holdes ude fra milliard-markedet. To meget stærke kandidater er tættere på end i årevis. Og mere sandsynlige end i årevis. Bevares. Det kan gå galt, ingen tvivl om det, da vi jo ikke ved så meget konkret, men der er godt nok også muligheder lige pt.

Hvis man som jeg tror (og det er kun en tro) på produkterne, så begynder det hele fra nuværende kursleje at ligne en win win situation. Desværre ender GSK nok med at købe alt for billigt. Men omvendt. Hvis det - som jeg antager - går godt i de andre produkter, så har Genmab INGEN grund til at sælge billigt.

Jeg håber, at Lisa er god til poker. På aktionærernes vegne...





9/11 2009 09:33 Sukkeralf 021583



Tak Aka for et rigtig fint indlæg

Med hensyn til salg af fabrikken og fyringsrunde, så kan den helt simple forklaring jo også være, at rygterne internt i virksomheden var blevet for omfattende - intet er mere dræbene end den slags rygter i en virksomhed.

Det er trods alt de ansattes ve og vel der i denne situation skal tages mest hensyn til - og ikke aktionærerne.

Tror ikke Genmab laver en så voldsom omstrukturering for at imødekomme et salg af hele virksomheden, altså hvor der allerede pt forhandles - det er simpelthen uansvarligt hvis køberen springer fra. De gør det primært for at sikre bedre likviditeten på længere sigt - altså for at kunne overleve som selvstændig virksomhed. At en slankere linie vil være mere attraktiv for nogen købere kan være et plus, men for andre måske negativt.

Vi bliver selvfølgelig meget hurtig lidt klogere, når regnskabet kommer.

Mvh
Sukkeralf




9/11 2009 09:38 Solsen 021584



Spørgsmål omkring warrantprogrammen har Genmab lagt på deres hjemmeside:

http://www.genmab.com/InvestorCentre/WarrantScheme.aspx

Seneste warranttildeling var ikke til bestyrelsen, hvorfor man ikke skal ligge så meget i den.

Ingen i direktionen og bestyrelsen har solgt aktier vel i snart 3 år - bortset fra et bestyrelsesmedlem. Mon ikke den udvikling vi har set er kommet bag på ALLE.

Lige dykkes aktien på stort set alle nyheder.

Som Raun siger så kan man vel kun bebrejde Genmab, at de slog brødet for stort op - alt andet mener jeg der er gode forklaringer på både "the year of decision", køb fabrik mv.

Et for optimistisk forsøg i NHL gjorde forskellen !



9/11 2009 10:35 Sukkeralf 021588



Ja NHL satset har været en ekstremt kostbar bekendtskab for Genmab og deres aktionærer !! Det har betydet meget for hvorledes situationen ser ud i dag.

At slå brødet stort op er vel den amerikanske måde at gøre tingene på - går det godt, så går det rigtig godt, men denne gang må Genmab lige en tur back to basic og samle kræfter.

Spørgsmålet er om vi stadig havde set et salg af fabrikken, selvom fase III dataerne havde været i orden. Ellers må man betegne Genmabs fremgangsmåde som særdeles risky, hvis der ikke skulle mere til at tvinge dem i knæ.

Mvh
Sukkeralf






TRÅDOVERSIGT