Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Forbyd optioner for bankansatte?


25115 Habengut 28/1 2010 17:35
1
Oversigt


Hvordan fjerner man incitamentet til at bankansatte tager store chancer for aktionærernes penge for at score en høj bonus, hvis det går godt?

En amr. Wall Street kommentator er i dag -- og noget overraskende -- kommet til lidt samme løsning som de danske Socialdemokrater i deres forslag i dag.

Bødskov vil forbyde optioner (god ide), og regulere bonussens strørrelse til max 20 pct (er det nu også nødvendigt). Se:
http://borsen.dk/politik/nyhed/175384/

Den amr. Wall Street kommentator Cohan afviser at Obamas forskellige forslag, bla. forslaget om at adskille indlånsbanker fra investeringsbanker (som jo faktisk har været skarpt adskilt mlm 1933 og 1999) vil forhindre nye finanskriser. Han påpeger at det ikke ville have forhindret fx investeringsforeningers krise i 90erne.

Cohan går dog mere radikalt til værks: et forslag om at direktører skal sætte hele deres formue i aktier i en bank. Først da vil de begynde at tage risiko i betragtning. Interessant, da det ikke er ulig mange private equity fondes krav om at direktionen investerer store beløb i rene aktier (ikke nogen optioner) i firmaet, som de leder. Dernæst laver aktionæroverenskomster, der får direktøren til at blive i firmaet -- og stå last og brast med de øvrige investorer. Se:
http://opinionator.blogs.nytimes.com/2010/01/27/for-w..

Personligt synes jeg nu Obamas (og nu også den engelske centralbankdirektør, Kings forslag) lyder som en god ide (At adskille investeringsbanker og indlånsbanker), om ikke andet så af hensyn til fri konkurrence.

Hvis vi laver investeringer i selskabsform eller privat, og låner penge, så er det ikke sådan at dem, vi låner af, får en statsgaranti mod tab (op til et bestemt beløb, fra oktober 750.000). Hvorfor skal banker så have lov at investere og spekulere på så favorable vilkår. At fx Amagerbanken er en stor aktionær i Jeudan er efter min mening noget, der får vores banksystem til at ligne noget fra en bananrepublik. Eller en ø i nordatlanten.

mvh
Habengut.



28/1 2010 18:00 Habengut 025119




For nu ikke at blive misforstået: jeg er tilhænger af at bankdirektørers incitamentstruktur ligner den mange private equity firmaer bruger på det danske marked. Men det skal ikke nødvendigvis reguleres via staten, det er nok at bestyrelsen kræver den.

Afhængig af bankens størrelse, kunne bestyrelsen så kræve at den adm. direktør satte mlm 1 og 5 mio i faktiske aktier til et snit af de forrige 14 dages kurs. Mindre vigtige medlemmer af direktionen kunne sætte det halve. Banken kan evt. låne beløbet til direktøren til alm. rente.

Hvis direktøren så vil ud før han/hun bliver bedt om det, får de det oprindelige indskud med sig. De må ikke sælge til markedskurs -- den kan jo være oppustet -- samme problem som optioner. Hvis de bliver bedt om at gå af bestyrelsen, de har gjort deres pligt eller der er behov for en ny, får de lov at sælge tilbage til banken til dagens kurs. Og dermed andel i værdiskabelsen.

Men det er som sagt en model, som en ansvarlig bestyrelse bør kunne kræve.



28/1 2010 18:02 Sibelius 125120



Brødnid og populistisk opportunisme er hvad den slags snak er udtryk for.

At adskille indlånsbank og investeringsbank er dubiøst og næppe i (erhvervs)kundernes interesse - hvad er en indlånsbank egentlig? En andelskasse?

At en bankdirektør skulle investere hele sin formue i den bank han er direktør for er da også vildt tåbeligt - 0 diversifikation og - i tilfældet at han er direktør for en "indlånsbank" er han da garanteret et lavt og uinteressant afkast. Og skulle banken komme i vanskeligheder mister han både job og opsparing.

Iøvrigt er der også et problem med at være fuldstændig risikoavers lige som der er med at være blind for risici. Jeg kunne godt komme med en ret lang liste over virksomheder der er gået ned fordi de ikke turde tage chancer og ikke var innovative.

At forbyde optionsordninger (iøvrigt lidt ulogisk samtidig at foreslå at en bankdirektør placerer hele sin formue i bankens egne aktier) er et tomt slag i luften. Fornuftigt brugt er optionsordninger nu en gang en god måde at skabe incitament for langsigtet værdiskabelse og fælles sag mellem aktionærer og (top)ledelse. Men det er da klart mod en socialistisk tankegang.....

At lave regler om at lige netop ansatte i banker højest må kunne opnå bonus på 20 % af grundlønnen er også tåbeligt. Hvorfor lige bankansatte? Hvorfor ikke tilbyde medarbejdere et incitament der ikke koster virksomheden noget med mindre ønskede resultater nås? Ja, bonusordninger skal laves begavet, ligesåvel som man ikke er særlig fornuftig hvis man tilbyder eleven 1 million om måneden for at møde på arbejde mellem 9 og 16.

Og, hvis socialdemokratiet, SF og DF får sin vilje og der laves et loft på 20 % for maksimal bonus, mon ikke så vi ser at den faste løn stiger?

Som sagt, alle disse forslag er drevet af politisk populisme af værste skuffe.

Just my 2 cents.

Disclaimer: er ikke hverken aktionær i eller ansat i en bank.

mvh
Sibelius



28/1 2010 20:38 Habengut 025125



-- Tak Sibelius, altid god for en debat. Det gør det sjovere at skrive her til stedet.

Jeg mener, at du i for høj grad tænker banker som private virksomheder, der sælger almindelige produkter.

Banker sælger noget og får pengene tilbage over mange år. Det svarer til, at jeg åbner en cocktailbar og kunderne behøver i små portioner og over ti eller tyve år. Det kan nok være, at salget vil boome på Habenguts Cocktail, byens mest fyldte bar.

Og når det så viser sig at nogle har købt cocktail til sig selv og vennerne i stride strømme, uden at have pengene, så kommer staten og redder min bar. For pengene til sprut og lønninger kommer blandt andet og især fra sagesløse opsparere.

Lidt naive opsparere, kunne man sige: de burde have fundet en ordentlig bank i stedet. Men de har jo omvendt godt vidst at staten stod bag min bar, når det kommer til stykket.

Mvh
Habengut





29/1 2010 12:00 Sibelius 025150



Kan ikke lige følge argumentationen, men bortset fra de seneste 11 måneder garanterer staten jo netop kun en begrænset del af indlån (300,000). Det gør det relevant for indlånerne at vurdere om de finder den bank de sparer op i veldrevet eller ej. Problemet med denne bankkrise hvor staten går massivt ind og garanterer for hele butikken (men så sandelig jo også tager sig betalt for det) er jo at det var hele sektoren ikke bare i Danmark der var i problemer, og at hvis sektoren nedsmeltede ville hele økonomien nedsmelte med uoverskuelige konsekvenser.

I en mere normal situation er der jo masser af eksempler på banker der falder og aktionærer og indskydere taber sine penge, og jo også nogen under denne krise - f.eks. Lehman Brothers, Northern Rock m.fl.

Så, som nævnt synes jeg det er uhørt tåbeligt at danske (og udenlandske) politikere nu vil bestemme reglerne for aflønning af lige netop ledelser og ansatte i den finansielle sektor - det er bare så lodret imod de principper det danske samfund bygger på, og lodret mod principper arbejdsmarkedets parter har været enige om i 100 år.




29/1 2010 13:21 Habengut 025159




Jeg er ikke uenig med dig. Staten burde holde sig ude af aflønningsformer også i den finansielle sektor, men forudsætningen er at staten ikke er bankernes forretningspartner.

A) Enten holder staten sig helt og aldeles ude og lader bankerne forsikre indlånerne på markedsvilkår. Jeg er ret sikker på at staten ikke tager sig godt nok betalt for denne garanti, at staten i øjeblikket holder private forsikringsselskaber ude af billedet i kraft af denne hævdvundne forsikring. Banken burde kunne forsikre indlånerne for nogle få procent, og den del af indlånet, der ikke er forsikret skal så tilbydes en meget højere rente,
B) eller også vedbliver staten at være partner for bankerne (det er der også fordele ved, det bliver meget billigere at låne og det er sikkert godt for vækst og arbejdspladser). Men så skal staten til gengæld også stille krav som alle andre partnere, der løber en chance.
Optioner er alt for risikabelt i en branche, hvor man giver penge ud no og her, til gengæld for at tjene pengene ind over mange år. Aktiekurser har det med at indrette sig på indtjeningen nu og her -- som aktionærer har vi ikke indblik i kreditbonitet. Og det er i virkeligheden kundernes evne til at betale tilbage også om fem år der er interessent. Optioner tilskynder bankfolk til at fokusere på indtjening nu og her og lange produkter ud over disken så hurtigt som muligt.

Enten er banken helt ude eller også stiller den krav. Bankfolk er sikkert lige så hæderlige som alle andre, men optioner tilskynder til parasitær adfærd, der går uder over aktionærer og skatteydere.

Og der er ikke nogen grund til at give branchen særlige privilegier. Mine venner og familie ville også gerne betro mig deres sparepenge, som jeg så kunne investere for, hvis de var sikre på ikke at lide tab (op til 300.000 eller 750.000 eller hvad staten nu måtte sætte som grænse). Jeg vil også have denne statsgaranti på mine gearede investeringer, når banken kan få det. Lige vilkår for alle.

Mvh
Habengut.



29/1 2010 15:46 akademikeren 025171



Jeg vil da godt deltage i denne gode velunderbyggede tråd.

Bank eller ej. Jeg synes der er et problem med aflønningen af direktionerne, hvor lønningerne er gået gennem loftet. Der er tale om eksorbitante lønninger som dræner kassen kontinuerligt. Vi har talt om det før herinde, men prisen for free float og afskaffelsen af de familieejede dynastier er alt for ofte en næsten omnipotent direktør, der skalter og valter med aktionærernes penge.

Jeg synes det er et stort problem overalt. Bonus/options strukturen i bankerne nærmer sig også det uanstændige, hvis offentlige midler er i spil. Jeg kan egentligt bedst lide måden man har håndteret det i US. Der får staten virkeligt noget ud af det. Herhjemme synes jeg diskussionen har været præget af Brødnid, Populisme og Politisk Korrekthed. Hver for sig utålelige ting, sammen en ulidelig cocktail.





29/1 2010 16:33 Sibelius 025176



Ja, alting med måde, og der er mange eksempler på at aflønning af bestyrelse og topledelse er meget høj og også tilfælde hvor det er helt ude af trit med virksomhedens indtjening (f.eks. GEN for nu at tage et eksempel uden for den finansielle sektor).

Har ikke lige set hvad reaktionerne var i dag, men Nordeas bestyrelsesmand og adm. dir. skrev et udmærket indlæg i Dagens Nyheter igår. De er sikkert sat på hjul og stejle af den svenske presse i dag, men jeg synes de argumenterede fint for hvorfor der bliver delt 2 mia (ud af et overkud på 30 mia) ud til medarbejdere i bonus.

Sammenlignet med de banker de konkurrerer med internationalt er deres "payout" til medarbejdere nogenlunde det halve.

Man skal også huske på at den finansielle sektor er præget af stor mobilitet (tænker ikke lige på fillialmedarbejdere her). Er lønnen for præcis det samme arbejde 3 gange højere i nabolandet rejser de skarpe hoveder uden betænkningstid.




29/1 2010 16:38 Habengut 025179




Jeg er mere og mere liberalistisk stemt på dette område: 100 pct privatisering af pengeinstitutterne, inkl deres forsikringsbehov. Den nuværende ordning, hvor staten agerer garant for indlån, er en del af problemet, et dyrt og ineffektivt monstrum af et bankvæsen.

Det vil selvfølgelig kræve en mental omstilling. I 1872 var al brandforsikring statslig, i dag er al brandforsikring på private hænder -- hvorfor ikke også forsikring af indlån i banker?

Hvis forsikring af indlån blev en tillægsydelse, noget man kunne købe via banken, men udbudt af private, tror jeg ansvarligheden og bevidstheden ville øges på alle niveauer. Opsparerne ville sikkert placere større beløb i statsobligationer og aktier, men på aktiemarkedet kunne man også forestille sig flere venture-selskaber, virksomheder som har specialiseret sig og derfor er effektive i forhold til kreditvurdering af selvstændige og iværksættere på bestemte brancher. Man kan også forestille sig flere pantebreve mellem private--Informationsteknologi og højt uddannelsesniveau gør det muligt--og her kunne man måske springe det fordyrende led mlm. opsparere og lånere, nemlig banken, over.

Det primære for banker ville lagring af løn- og budgetkonti, køb og salg af værdipapirer, formidling af boliglån osv, mange af de samme ydelser som i dag, men på en meget, meget mindre skala. Og med færre udgifter til følge -- meget kan køre automatisk -- og mange penge ville blive frigjort til andre formål.

Ineffektiviteten har været horribel mange steder ift den primære opgave: kreditvurdering. Da min egen bankforbindelse, Morsø Bank, overtog Spar Mors, afskrev de 25 pct af udlånet. Med Morsø Banks eksponering mod landbrugsudlån, og forskellen mlm belånte hektarpriser og rentable hektarpriser, kan Morsø Bank let risikere samme afskrivning. Amr. banker, der er blevet overtaget af deres afviklingsselskab er oppe på 30 pct i snit (husker jeg fra efteråret). Min analogy til cocktailbaren ovenfor er misvisende på nogle måder, men jeg tror nærmest ikke at bartenderne ville kunne ramt en dårligere kreditbonitet, hvis de havde valgt et tilfældigt kriterie som at kunderne skulle kunne udtale cocktail navne på originalsproget og iøvrigt havde spredt risikoen.

Bankdirektører har ganske enkelt haft utilstrækkeligt incitament til at passe på aktionærernes penge på sigt.



TRÅDOVERSIGT