Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Greentech Energy System update


25967 troldmanden 16/2 2010 17:27
Oversigt

Så kom Greentech Energy System med en artig overraskelse. De vil nu udsnde en update en gang per mdr. Dvs vi hver mdr vil få produktions tal at vide samt update på igangværende bygge projekter samt evt anden ny udvikling i deres pipeline. Det er hvad jeg kalder kanon god IR service.

Den første update har for produktionens vedkommende været debatteret i chatten hvor collersten har sat nogle flere tal på. Så det vil jeg ikke komme nærmere ind på her. I stedet for vil jeg lige knytte et par kommentar til pipeline beskrivelsen
Vi kan nu se at årsagen til at MG er blevet forsinket skyldes dårligt vejr. Men med tanke på hvordan vejret har været de seneste mdr her i norden så lyder det trods alt som en plausibel grund

På Cadau 2 projektet har GES aftalt med Nordex en frist frem til udgangen af året for at få finansieringen på plads. Møllerne ligger jo på havnen men GES har ikke betalt det fulde beløb for dem endnu. Så det er jo også noget der har betydning for Nordex. Kaj indikerede på EGF at der var en løsning lige på trapperne. Jeg håber ikke at det kun var dette han henviste til men en reel finansiering af projektet. For det er faktisk relativt vigtigt at GES får gang i nogle flere projekter. Ellers så kommer der til at opstå et større vakuum hvor der ikke vil blive nogen vækst i selskabet i lang tid ind til de næste projekter er online (efter MG og Messina) Så derfor skal vi gerne have Cadau 2 og 3 i gang i år.

Det 70MW store Brindisi projekt er rykket et skridt nærmere en mulig godkendelse ved at kommunen nu har fået hele deres vindmølle plan på plads. Så nu skal de til at se på ansøgningen fra GES. Dermed er det muligt at opnå en godkendelse i 2010
Det polske Eolica Wojciechowo projekt synes at være blevet reduceret i effekt. Det har tidligere været på 42MW (21x2MW) men er nu på 32,2MW. (der står stadig 42MW på deres website) Hvad reduktionen skyldes melder historien ikke noget om. Det er dog stadig vigtigt at EU har tilkendegivet at de vil støtte projektet med 10 mio euro. Det svare vil groft sagt til 15% af prisen hvorved finansieringen bliver en hel del lettere.

Man kan læse hele updaten her

http://www.proinvestor.com/news/462607/Maanedlig-opdatering-for-januar-2010



16/2 2010 18:54 doodha 325970



Jeg er også begejstret over det nye tiltag med månedlige up-dates.

Hidtil har tiden mellem kvartals-meddelserne givet al for meget uvished og rum for spekulationer.

Derfor undrede det mig også, hvorfor meddelelsen umiddelbart gav anledning til fald. Alt er da positivt - og det negative er der plausible forklaringer på. Det eneste som - måske - kunne tolkes negativt er, at man måske kan læse, at Cagliari II ikke kommer i gang lige med det samme. Men stadigvæk: Det eneste der står er jo, at GES nu har bedre tid til at skaffe sig en ordentig finansieringsordning. Og det er da i sig selv positivt, at der nu er bedre tid.

Jeg tror, det umiddelbare fald ved meddelelsen skyldes lidt en "refleks" som visse dele af markedet har vendet sig til gennem de seneste 1½ år: "Der må være noget negativt, når GES melder ud..."... Det er i høj grad ironisk, hvis det er tilfældet...

Men derudover hænger det umiddelbare fald - og faldene gennem den seneste måneds tid - vel sagtens sammen med, at der tilsyneladende er nogle depoter som skal sælges.

GES er i alt fald på tilbud nu - netop som det begynder at gå bedre. Og at de vælger at styrke IR-indsatsen vidner også om, at de ønsker at være mere meddelsomme om fremdriften.

I enhver henseende et positivt tiltag. Stort hurra herfra.




16/2 2010 22:47 Sibelius 025981



Tjae, produktionen januar 2010 ift 2009 ser da ikke alt for god ud. Men jo fint tiltag fra GES at forbedre informationsflow.



17/2 2010 01:48 troldmanden 225988




Jeg er lige blevet gjort opmærksom på en fejl i mit indlæg. Jeg har forvekslet de 2 polske projekter Porzecze-Dobies?aw (42mw) og Wojciechowo. Det er det sidste der er en opdatering af. Og det er faktisk øget fra 28mw til nu 32,2mw. Det skyldes at de nu vil bruge en 2,3mw mølle mod tidligere en 2,0mw mølle. Så i stedet for at projektet var blevet mindre(negativt) så er det nu blevet større(positivt. Beklager fejlen.

Da Nordex ikke længere markedsføre deres N90 2,3mw mølle så betyder det også der skal en ny leverandør ind i billede. Så enten taler vi Enercon eller også taler vi Siemens som hver i sær har en 2,3mw mølle med 101 rotor

Vh
T.



17/2 2010 10:35 Bombur 026000



Du skal se, Nordex nok allerede produceret møllerne - de ligger på en havn et eller andet sted og venter på at Greentech får financieringen på plads :)

Jeg synes det vil være positivt, at få kastet Nordex på porten. Der bekendtskab har kostet os rigtig mange penge.



26/2 2010 01:30 Kenddinvare 526394



Har nu fået set en smule på deres update og bemærker at det er produktionen fra det ufærdige Mote Grihine som hiver en samlet produktionsstigning hjem.

Allerede i januar er den oppe på 10% af Greentechs samlede produktion og med højere afregningspriser i Italien end Dk. og Tyskland udgør det økonomisk en endnu større del.

Vi har sidste år snakket en del om, hvor meget MG faktisk kan producere og vi har nu de første direkte indikationer:
Ved årets start var 8 møller kommissioneret, den 4.kom det op på 11 og den 18. blev 13 udmeldt. Det må betyde ialt ca.360 mølleproduktionsdage på MG i januar og altså med et produktionsresultat på 892 MWh (GES andel vel). Det svarer til næsten 2,5 MWh pr. mølle pr. dag.
Med en forventet afregningspris på ca. 18 Eurocent pr. KWh medfører det at en mølle indkører ca.450Eur/3350Kr.
For februar kan regnes med godt 560 mølledage (=>1400MWh=>252.000Euro) vel sådan omtrent til at betale renterne på projektlånet.
Selv uden flere møller kommer vi op over 750 mølledage i marts.
Det er altså herfra at det begynder at give overskud.



1/3 2010 17:48 Kenddinvare 026545



Den ugentlige ajourføring af kommissionerede møller på MG siger 26 (plus 1), men nok så interessant MM har fået 2 mere i gang til nu 3.

Det er psykologisk (og måske også reelt) vigtigt, at der er gang i begge projekter.
Tempoet er stadig for lavt i forhold til hvad vi blev stillet i udsigt på EGF i januar og det ser ud som om vi nu skal et pænt stykke ind i Q2 før alle er tilsluttet. Men nu tjenes der penge.



1/3 2010 20:38 doodha 126561



Jeg har i dag valgt at supplere igen, igen...

Der er fremdrift i projekterne, og de månedlige updates er også positivt. K/I ligger på ca. 0,5. Og Chjorts fine TA-overvejelser er da også positive.

Når salget af de depoter, som Danske Bank har gang i er slut, vil vi sikkert se hurtige stigninger.

Man kan aldrig have for mange billige GES...!



1/3 2010 20:55 HRmunk 126563



Jeg gad godt vide, hvordan likviditeten ser ud i GES, og hvor meget der skal bruges endnu for at færdiggøre Monte Grighine og Minerva Messina.

Giver Greentech overskud dags dato med nuværende møller i drift? Hvordan ender årsresultatet 2010?

Hvilke årlige resultater kan forventes når MG og MM er færdigopførte?(Forhåbentlig 2011 og frem, + nye møller naturligvis når de engang kommer)?
En aktie i Greentech koster pt 17,50. Børsværdien af selskabet er 842,50 mio. Mon ikke Greentech trods alt vil kunne lave årlige overskud, som gør dette kursniveau attraktivt?



2/3 2010 15:56 HenryAS 626594



Alt andet lig må det her være lidt positivt for GES - KlimaInvest omlægger portefølje til flere vind aktiver i lande med statsgaranteret minimumstarif. - og det er de vel ikke de eneste der har gjordt den opdagelse kan man håbe på.

http://borsen.dk/investor/nyhed/177830/newsfeeds_rss/



15/3 2010 13:40 Kenddinvare 027188



Så må update for februar være på trapperne og i dag kom den ugentlige opdatering på tilsluttede turbiner.
Der er i den forløbne uge tilsluttet to stk. på Messina og en på Monte Grihine. Nu ialt 5 og 29.
Min beregning ud fra januarproduktion og mølledage fortæller at vi for februar på de 2 kan forvente omkring 1400 MWh, hvilket giver en indtjening omkring 250.000 Euro.
Allerede nu kan det ses at tallene for marts bliver ca. dobbelt så store selv med fortsat ret lav tilslutningshastighed.
Og til sammenligning var januarproduktionen på de 9 øvrige projekter ialt godt 8000 MWh.

xlsGES.xls



18/3 2010 12:07 Kenddinvare 227341



Selv med under middel vind i februar (som er 3 dage kortere) voksende den samlede produktion for GES fra 9000 MWH til 10600.

Med omtrent dobbelt så mange produktionsdage (korrigeret for højere ejerandel i MM)i marts. Vil MG+MM, som i januar lå på knap 900 MWh og i februar på 1600 vokse til 3200 MWh plus/minus vindforskellen.
Da februar var under middel vind og da foråret plejer at have mere vind end vinteren kan vi måske komme helt op omkring 4000 MWH svarende til ca. 700.000 Euro (5 mio. kr.).



18/3 2010 12:27 127344



mit lille regneark ser sådan ud. Nogle kommentarer fra eksperterne?

ges, GES.CO




18/3 2010 18:42 troldmanden 327357



Aka fin opstilling men der kommer jo til at ske en stor fremgang i det producerede antal mwh per mdr. Så man kan ikke blot bruge feb og fremskrive. I det hele taget er det piv svært at estimere udfra blot få mdr produktion som coller også nævner. For der er KÆMPE stor forskel fra mdr til mdr hvo meget det blæser og ikke mindst hvor meget det blæser i forhold til et normalt vindår

Alene de 3 igangværende italienske projekter e beregnet til at producere ca 180 mio kwh ved normal vind (ges andel af projekterne) Så det beetyder at de i snit skal producere ca 15 mio kwh per mdr når alle møller er oppe at snorre.

Og hvis det så også lykkedes dem at få opstillet cadau 2 i år som de regner med, så kan vi lægge ca 49 mio eksta kwh per år. Meeeen realistisk set så tror jeg nu ikke der når at komme nogen produktion fra det projekt i år



18/3 2010 23:35 HRmunk 327363



Jeg synes akademikerens regneark er et rigtigt godt øjebliksbillede af Greentechs indtjening lige nu og her.

Jovist kommer der flere møller i drift, men lad os nu prøve at vurdere Greentechs stilling nu og her. Så kan vi altid tilpasse regnearket til den nye virkelighed, fremtiden og nye møller i drift måtte bringe.

De kilowatt afregningspriser, akademikeret benytter stemmer ikke overens med dem GES oplyser i Q3 2009. Benytter vi GES egne tal, styrer GES med nuværende antal møller i drift mod en årlig omsætning på 125 mio, og ikke 115 mio dkk.

Vi kan så med nuværende antal møller i drift og 125 mio i omsætning, gætte på, om det nuværende antal møller i drift, og med den nuværende produktion(som ligger betydeligt under, hvad vi er stillet i udsigt) har overskud eller ej. Altså lige nu og her.
Hvad er driftsudgifterne, hvad er renteudgifterne og hvad er afskrivninerne på det nuværende antal møller i drift?

Uanset at jeg ikke er uenig med dem, som gør gældende, at vi kontinuerligt, får flere møller i drift, og dermed også flere driftsindtægter, så synes jeg også det er interessant, at vide om vi har overskud nu og her, eller om vi stadig nedbryder værdierne.

Der er heller ikke tale om at nye møller kun giver indtægter. Der er også betydelige udgifter forbundet med nye møller i drift, ikke mindst er der betydelige afskrivninger. Drift og vedligeholdelse tæller også godt med.



19/3 2010 09:19 027370



Jeg er enig med munken. Og jeg reviderer lige tallene med det som du oplyster i chatten og så prøver jeg lige for sjovs skyld at prøve at ekstrapolere tallet fra marts og april med de oplysninger over opstillede Møller i februar og marts. Er der nogen der bare kan husk hvormange og hvornår der er opstillet i disse måneder.



19/3 2010 11:08 MammaMia 127374



Nye møller opstillet på

MM
10/2 1
15/2 1
22/2 0
1/3 1
8/3 0
15/3 2

MG
9/2 4
15/2 3
22/2 3
1/3 1
8/3 2
15/3 1



19/3 2010 15:01 027382



tak mammamia. Jeg prøver at lave noget i regnearket på det. Du har vel ikke tallene også for januar



19/3 2010 15:26 127383



Regnearket version 2. Masser af nye forudsætninger. Vi kan diskuterer
pdfGES.pdf



19/3 2010 16:27 MammaMia 027384



Nye møller opstillet på

MM
4/1 0
18/1 0
25/1 0


MG
4/1 3
18/1 2
25/1 2



19/3 2010 18:23 troldmanden 027385



Hej Aka

Fin opdatering. Nu begyndervi at nærme os et godt overblik. Jeg tror dog specielt marts er for højt sat forudsat vinden er tilsvarende som feb.

Ved indgangen til året var der 8 møller tilsluttet på MG. I jan bliver der yderligere 7 tilsluttet. Samlt produktion fra dette projekt var i jan 900mwh

I feb bliver der så yderliger tilsluttet 10 møller så vi var oppe på ialt 25 møller. Og produktionen steg da til 1600mwh

Per dags data er der så yderligere opstillet 4 møller på MG

Messina kommer ikke til at betyde det helt store her i marts. Så derfor tror jeg den italienske produktion (forudsat tilsvarende vind som feb) vil blive omkring 8000mwh

Modsat så skulle de danske møller gerne producere noget mere end de 16200mwh der er med i dit regneark. Sidste år producerede de 26000mwh. Så selv hvis vi ender året med e svagere vindår så skulle der gerne være mindst 5000mwh mere her

Må jeg stille et forslag til næste opdate? Skriv gerne total produktion for hele året i de enkelte lande

T.

Ps en lille fodnote. GES har fortalt at der går ca 3 mdr fra en mølle første gang kommer på nettet til den er i fuld drift. Det er den tid det tager at finjustere og fejlrette møllen



19/3 2010 19:16 HRmunk 027389



Jeg har været ved at kigge i gamle GES regnskaber.

Det er rigtigt, som jeg sagde, at afregningsprisen i DK er 43 øre, men kun for produktion over 26.000.000 kwh. Under denne produktion modtager GES i 2009 56 øre, som så er den rigtige pris, da GES ikke producere mere end de 26 mill.
Til gengæld kan jeg fortælle fra min egen vindmølle, at vi i 2009 og indtil nu i 2010 har ca. samme afregning, men er ved at forhandle en ny afregning hjem, som bliver betydelig lavere pga lavere strømpriser.

Greentech har følgende forventninger til parkerne i Italien:
Energie Ver: 14 møller a 1,5= 21 MW: 35.000.000 (1,67 mill/MW)
Monte Gri: 43 møller a 2,3= 98,9 MW:135.000.000(1,37 mill/MW)
Minerva : 21 møller a 2,3= 48,3 MW: 76.500.000(1,58 mill/MW)

Bare til orientering, så vi snakker samme sprog, når vi gætter på fremtidig produktion. God weekend.



19/3 2010 19:44 troldmanden 127390



Jeg har noteret 43 mio kwh i mit regneark for cadau 1 ( Energie Verde) Hvor stammer tallet 35 mio kwh fra?

Jeg har set coller skrive 49 mio kwh men det må være cadau 2 han refere til. Det er i hvert fald det tal jeg har noteret.

Omkring MG skal vi huske at det kun er 50% ges ejer hvorfor tallet er 67,5 mio kwh. Taller for MG har dog svinget UTROLIG meget over årene. (alt mellem 180 mio kwh og 135 mio kwh) Så jeg er derfor ret spændt på at se hvad det reelt set kan producere på et år



19/3 2010 19:56 collersteen 027391



49? I så fald er det en trykfejl.
Jeg har hele tiden haft 43 i hovedet og mener også, at det er det jeg har skrevet.



19/3 2010 20:06 oneofakind 027392



Blot en undren. I nævner ikke salg af grønne certifikater med et ord?
Vil disse ikke bibringe selskabet yderligere kapital/indtjening?

mvh.



19/3 2010 22:05 HRmunk 027395



Uddrag fra årsregnskabet for 2008 "As a result of the blade defects, the Energia Verde project?s
production in 2008 was limited to 24,016,016 kWh,
against the expected 35,000,000 kWh".

I øvrigt viser GES egne beregninger, at Energie Verde ville have produceret betydeligt mindre i 2008 end de forventede 35 mio ved fuld drift "The calculation shows that
the turbines would have produced 6,452,234 kWh more,
which would have brought the full-year production to
30,468,250 kWh".



19/3 2010 22:42 doodha 027396



Fin oversigt, Aka

Men man kan slet ikke forvente, at energien i vinden er jævnt fordelt over året. Det svinger meget fra måned til måned - og fra år til år. Her er en oversigt over DK de seneste år.

http://www.naturlig-energi.dk/Pages/N_6_frame.htm

Man kan nok nogenlunde forvente, at de tyske og polske har vindforhold er som disse.

I år kan man måske forvente, at energien i vinden vil være højere i forår og forsommer end normalt p.gr.a. den kolde vinter - og heraf forventet køligere forår og forsommer (jo koldere, jo flere molekyler i luften - og jo mere energi i den luft som flyttes rundt.)

Hvordan det er i Italien, ved jeg ikke - og her spiller sikkert også ind, at i alt fald MG og MM er i bjergene; mens Energia Verde mig bekendt ligger lavt i landet.





19/3 2010 22:51 doodha 027397



Klik på "vindens energi måned for måned" i linket



TRÅDOVERSIGT