Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Jeudan Årsregnskab


26519 1/3 2010 14:02
Oversigt

Driftsresultat for 2009 på DKK 181 mio. som forventet
Forventning til driftsresultat i 2010 på DKK 240-265 mio.


? Vækst i EBIT på 12% til DKK 414 mio., svarende til DKK 57,8 pr. aktie mod DKK
52,0 i 2008.

? Resultat før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) på DKK 181 mio.

? Årets resultat før skat på DKK 268 mio. mod DKK -529 mio. i 2008.

? Ejendomsportefølje på DKK 13 mia. efter nyinvesteringer på DKK 3,2 mia.

? Bestyrelsen foreslår et udbytte på DKK 11,00 pr. aktie.

? Som tidligere offentliggjort er der planlagt en kapitaludvidelse med et
bruttoprovenu på ca. DKK 1 mia. Hermed opnås en egenkapitalandel på ca. 33% og
en opkøbskapacitet på DKK 2-4 mia. Børsprospekt forventes offentliggjort i
marts 2010.

? Driftsresultatet (EBVAT) i 2010 forventes på niveauet DKK 240-265 mio.,
svarende til en stigning op mod 45%, på baggrund af en omsætning på niveauet
DKK 1 mia.


"Det er et solidt regnskab, Jeudan lægger frem i dag. Det er vi godt tilfredse
med, ikke mindst i en periode med usædvanligt vanskelige markedsforhold," siger
bestyrelsesformand Niels Heering i en kommentar til regnskabet.

"Efter et par års tilbageholdenhed i et uroligt marked er Jeudan atter på vej
frem. Vi har investeret over DKK 3 mia. i det forløbne år og forventer et
niveauskifte i driftsresultatet med en fremgang på op til 45% i år. Med en
planlagt kapitaludvidelse på DKK 1 mia. bliver Selskabets finansielle kapacitet
styrket yderligere. Så Jeudan er klar til at fortsætte investeringerne i
København - dog fortsat kun, hvor det kan ske på et lønsomt grundlag," siger
Niels Heering.



1/3 2010 14:39 Gobe 026524



01-03-2010 13:29:02 - RB-Borsen
Jeudan/CEO: Udsigt til bedste driftsindtjening nogensinde
Opkøbet af 37 ejendomme fra bl.a. det tidligere Atlas Ejendomme tilbage i
slutningen af sidste år er med til at sikre, at Jeudan for 2010 venter det
største driftsresultat (indtjening før kurs- og værdireguleringer, EBVAT) i
selskabets historie. Det fastslår administrerende direktør Per Hallgren i
forbindelse med selskabets årsrapport for 2009.
Jeudan venter således en stigning i EVBAT-indtjeningen på op mod 45 pct. i
2010, og driftsresultatet ventes at komme ud i niveauet 240-265 mio. kr., hvor
det i 2009 blev realiseret til 181 mio. kr. Og der er primært to grunde til
stigningen i resultatforventningerne, forklarer Per W. Hallgren.
- Den ene årsag er, at vores eksisterende ejendomsportefølje forløber godt.
Vi har en rimelig udlejningsprocent, renterne falder lidt og vi kan holde
omkostningerne i ro. Den anden grund er, at vi i fjerde kvartal har investeret
for 3 mia. kr., hvor vi købte 37 ejendomme, herunder 31 fra det tidligere Atlas
Ejendomme. Og de bidrager også ganske positivt til driften i 2010, siger Per W.
Hallgren til RB-Børsen.
Det var et ganske pænt opkøb, Jeudan gennemførte i fjerde kvartal 2009, hvor
selskabets portefølje af ejendomme blev øget med ca. 35 pct. til 13 mia. kr.
Herefter er Jeudans samlede portefølje fordelt på 171 ejendomme med et samlet
areal på 725.000 m2.
Men opkøbsfesten slutter ikke nødvendigvis her, siger Per W. Hallgren. For
også i 2010 vil Jeudan holde øje med attraktive opkøbsmuligheder inden for
primært kontorejendomme i Kæbenhavn, der i forvejen udgør mere end 80 pct. af
selskabets samlede ejendomsportefølje.
Derfor har selskabet også planer om snart at gennemføre en kapitaludvidelse
med et bruttoprovenu på godt 1 mia. kr. Målet er, at skabe plads til en
opkøbskapacitet på mellem 2 og 4 mia. kr.
- Vi arbejder med et soliditetskrav på mellem 25 og 30 pct. Når vi har
gennemført vores kapitaludvidelse i løbet af foråret - forhåbentligt her i
marts - vil vi have en samlet egenkapital på 4,3 mia. kr. og det betyder, at vi
i forhold til en soliditet på 25 pct. har en opkøbskapacitet på et sted mellem
2 og 4 mia. kr., siger Per W. Hallgren.
I samme vending slår han dog fast, at lønsomhedskravet fortsat er
ufravigeligt - og det vil være udgangspunktet, når Jeudan ser på mulige opkøb.
- Vi har et lønsomhedskrav, der gør, at den primære indtjening skal ligge i
det niveau, den gør nu - og den skal også højere op - og faktisk vil vi gerne
lidt længere, end vi kommer det i 2010. Så vi kræver, at driftsøkonomien følger
med, når vi vil være større - ellers går vi simpelthen ikke ind i det, siger
Per W. Halgrenn.
Årsregnskabet fra ejendomsselskabet Jeudan bærer præg af en positiv
udvikling i kurs- og værdireguleringer, som bidrager afgørende til en
resultatforbedring i overskuddet før skat på 268 mio. kr. sammenlignet med et
underskud året før 529 mio. kr.
Omsætningen var nemlig stort set som ventet og uændret på 744 mio. kr., og
driftsoverskuddet steg blot fra 369 mio. kr. til 414 mio. kr. Overskuddet før
kurs- og værdireguleringer faldt beskedent fra 186 mio. kr. til 181 mio. kr.

#

Årsregnskab - Jeudan:

Mio. kr. 2009 2008
---------------------------------------------------
Omsætning: 744 738
EBIT: 414 369
Res. før skat: 268 -529
Nettoresultat: 202 -398
Udbytte pct. 11 11
Egenkapital: 3281 2955
Balance: 13.070 9426

#

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



8/3 2010 10:27 collersteen 026814



Der skal som ventet hentes 1 mia DKK og det sker i forholdet 5:2 - dvs. 5 eksisterende aktier giver ret til 2 nye til kurs 325.
Emissionen ser ud til at være garanteret også, selvom det vel reelt set ikke burde være et problem overhovedet med den ejerkreds:
William Demant Invest A/S, Nykredit Realkredit A/S, Chr. Augustinus Fabrikker
A/S, Bevica Fonden og M. Goldschmidt Holding A/S.

De korte version af udbuddet er her:
http://www.proinvestor.com/news/466809/Jeudan-udbyder-nye-aktier-for-DKK-1-mia.

Prospektversionen findes her:
http://www.proinvestor.com/news/466813/Boersprospekt



10/3 2010 07:48 026957



synes jeg læste at kun 70% var garanteret? så det kan måske trykke t-retterne lidt, men jeg kan godt lide den på 3 måneds sigt, fordi markedet bare ikke kan klare så gode resultater i næste kvartal og sikkert sender aktien op på regnskabet.

Kan vi hjælpe hinanden med et godt entry niveau T-ret mæssigt?



10/3 2010 09:56 collersteen 026964



Jeg mener den er 100% garanteret. De 70% er vist i så fald bare et spgm. om hvordan fordelingen skal være mellem garanterne, og hvor meget Danske Markets i så fald kan losse videre til "konsortiet med Goldschmidt, fondene, osv".
Men fuldtegning hos Jeudan bør vel nærmest være et hypotetisk problem med den ejerkreds. I så fald er tegningsgarantiprovisionen blot lidt ekstra icing on the cake til de involverede parter....



10/3 2010 09:56 Gobe 026965



Jeg ved snart ikke, hvad jeg skal mene om Essex Invest. Men var redningsplanen ikke blevet gennemført, ville det have haft en meget negativ påvirkning på ejendomsmarkedet.

http://www.erhvervsbladet.dk/ejendomme-byggeri/ejendomsmatador-staar-nu-uden-indflydelse

Gobe



16/3 2010 18:37 027268



I henhold til Værdipapirhandelslovens § 28a skal Jeudan hermed indberette
følgende oplysninger om ledende medarbejderes og disses nærtståendes
transaktioner med Jeudans aktier og tilknyttede værdipapirer:


Navn: Tommy Pedersen

Årsag: Bestyrelsesmedlem

Udsteder: Jeudan A/S

Fondskode : DK0010171362

Betegnelse: Aktier

Transaktion: Køb

Handelsdato: 16. marts 2010

Marked: NASDAQ OMX Copenhagen

Antal, stk.: 635

Kursværdi i DKK: 290.090



TRÅDOVERSIGT