Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Anti-short


28476 turin 23/4 2010 18:29
Oversigt

Forleden var der et interessant indlæg på http://di.se om hvordan man kan udnytte at en aktie er shortet. I stedet for det sædvanlige råben op om at shortere er roden til at ondt i denne verden inklusive (men ikke begrænset til) global opvarmning, AIDS, mordet på ærkehertug Franz Ferdinand og dinosauernes uddøen, var det en operationel opskrift på at udnytte shorting som lang investor.

Ved at følge aktieudlån på børsen i Stockholm kan man danne sig et overblik over udviklingen i shorts i de svenske S30-aktier. I ugerne op mod regnskab kan der vise sig gode muligheder hvis en aktie shortes meget. Shorterne medfører alt andet lige at 1) køb bliver billigere, at 2) downside ved et dårligt regnskab bliver mindre og at 3) upside bliver tilsvarende større ved et godt regnskab.
Ad 1) Shorternes salg er med til at presse kursen
Ad 2) Kursen er lavere end hvis shorterne ikke havde været der
Ad 3) En del shortere må bide i det sure æble og genkøbe

ERIC B.ST's regnskab idag var ikke i nærheden af at være værd +10%. Det var et ganske fornuftigt regnskab, men det er ikke unaturligt at tro at en del havde sat penge på et rigtig skidt regnskab specielt efter NOKI's rædsel torsdag.

Aktieudlån i S30 kan hver mandag findes på
http://www.nasdaqomxnordic.com/Nyheter/Borsmeddelanden/stockholm/
under "Statistics Report, Stock Loan"


- turin



23/4 2010 19:11 doodha 228478



Jeg har flere gange brugt denne strategi med REC - nordmændenes foretrukne short-kandidat - hvis jeg får indtryk af, at den er shortet massivt op til et regnskab.

Selv med et dårligt regnskab, kan det give stigninger p.gr.a. short-tilbagekøb. Såvidt jeg husker, var det ved REC's Q3 sidste år, vi så et eksempel på det.

På onsdag kommer REC med Q1 - så her er der en ny mulighed for at prøve det.
Men jeg tror nok, jeg springer over - køber billige GES i stedet...



23/4 2010 21:17 doodha 128482



Klassikeren er vel nok Vestas' årsregnskab for 2002 (som kom d. 12/3-03), da den var shortet dybt ned i helvede - men så viste det sig, at regnskabet var væsentlig bedre end ventet.

Vestas var massivt shortet - og steg 45% på én dag!!! Fra 32 til 47...!



TRÅDOVERSIGT