Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab indenfor de næste 3-6 måneder


28704 29/4 2010 12:35
Oversigt

Jeg har spurgt Helle Husted, Chef for IR følgende

Hej Helle,

Jeg har et par spørgsmål til dig, som du måske kan afse tid til at
svare på.

Har du et overblik over jeres nærmeste nyheder/events her over de
næste 3 måneder?

Er der nogen konference, investorpræsentationer planlagt?

Hvor står vi med forventede fase 2-3 data for Arzerra, er det
egentligt noget på vej der - over de næste 3-6 måneder?

Får vi en melding når første patient bliver behandlet i Europa?

og her er svaret:

Hej Peter,

Vi har tidligere sagt at vi håber at have data fra fase I/II studiet med Arzerra I RA med den subkutane formulering samt data fra fase II studie i DLBCL i løbet af i år. Vi har ikke givet mere eksakte timelines. Derudover har vi sagt at vi har søgt råd hos key opinion leaders for evaluering af zalutumumab data og endelig håber vi at kunne fortælle nyt om evt. salg af fabrikken.

Vi deltager i en række investorkonferencer i løbet af i år. I maj vil vi deltage på Merrill Lynchs konference i London mens vi i juni vil være med på 3 investorkonferencer. Derudover har vi en rækker møder og konference calls planlagt i den kommende tid.

Mht. behandling af den første patient i Europa håber vi det sker snarest. Jeg tror ikke du skal forvente dette meldes i en særskilt fondsbørsmeddelelse. I denne forbindelse er det også vigtigt at huske på at der skal forhandles med sundhedsmyndighederne i de enkelte EU lande inden produktet kommer på markedet i de pågældende lande, dvs. det sker gradvist.

Med venlig hilsen
Helle

Og jeg siger tak til Helle for hendes hurtige svar, på trods af hendes ferie.



29/4 2010 13:44 hilfiger 028712



Hej Aka

Tak for din deling af henvendelsen til Helle.

Kunne godt tænke mig nogle RA data snarest, hvis kursen ikke skal dykke længere. Og et fabriksalg er vist ikke lige om hjørnet selv om vi skal jo ikke bruge pengene før tidligst næste år.

Er heller ikke tilfreds med salget. Lisa sagde jo ved 4q 2010, at produktet kun have været sat til salg et par uger, det må vist have været mere.

Men der må der være et lille lys for enden af tunellen hvis man skal tro jan de winkels udtalelse om at gsk er mere dedikerede end da de indgik aftalen. Og talte du ellers med atp manden. Lidt underligt at de ikke har købt adgang til prescribtions før de købte flere aktier og kom med udmeldinger om at de ventede større salg. Selv om disse investorer er mere end velkomne.





29/4 2010 14:46 Solsen 028718



Abonnement på prescriptions koster vist en bondegård. Tror ikke vi skal regne med at ret mange om nogen har de info. Jeg ved DDB ikke har råd til disse

Mere interessant er Helles udmelding....: "Derudover har vi en rækker møder og konference calls planlagt i den kommende tid" .... altså excl de annoncerede investorkonferencer.

Men gad vide hvor bunden er ?



29/4 2010 15:25 hilfiger 028720



Hej Solsen.

Vi burde vist alligevel have splittet til de prescriptions. Andre har sikkert adgang/købt dem. Hvorfor har aktien ellers været langt under det øvrige marked. Føler desværre vil gå lang tid før markedet får tillid til aktien igen.

Netop gode salgstal eller bare lidt salg kunne have rykket lidt på det. Som det ser ud nu får vi måske kun 100 millioner ind i år og med det burn er det måske ikke sidste omrokering/fyringsrunde vi har set. Markedet/enkelte spillere ved mere end vi gør både når det går op som ned. Og lidt ærgeligt at Lisa blev reddet af asken, ville være godt hvis nogle havde stillet skarp på hende.

De har jo vist at efg dataene ikke var gode i lang tid. Men hvorfor der ikke er flere kræftlæger som tør bruge stoffet er uvist. Både nhl 1 line og cll dataene er jo faktisk imponerende, derfor beholder jeg også mine aktier men går vist lang tid før vi alle tager på noma for at fejre nået omkring genmab,



29/4 2010 16:56 028722



Jeg har hørt på vandrørene at subscricptions ikke fungerer så godt på antistoffer. Så jeg tror ikke at vi ikke i denne fase skal vente at analytikerne har en fordel fremfor os snushaner herinde.

@stockchld - tak!



29/4 2010 17:31 gentogen 028723



Til Aka,

Også tak herfra for informationerne. Det bliver nok et langt år at komme igennem. Når alt andet stiger, er det jo fristende at omlægge.
Og markedet venter vel kun på at se, om fabrikken kan sælges.

Hej Solsen,
Det er vel lidt svært at vide, hvad Genmab vidste hvornår. Med en 61% forbedret progressionsfri overlevelse med Zalutumumab kan Genmab jo godt længe reelt have troet, at det ville blive et positivt udfald, hvis de har fået positive meldinger fra læger etc. Og hvad de ellers har vidst. At de 61% så ikke var signifikante er jo den kedelige del af historien, men formodentlig har der kun skullet ganske små ændringer i resultaterne til at skabe et signifikant resultat. OK, OK. Sådan gik det så ikke, men det er da ret spændende, hvad der sker med Zalu fremover. Som bekendt er der en anden variant af den samme type diskussion om Neurosearch pt......

Gad vide, om Genmab har prøvet at korrigere data for patienternes alder.....






1/5 2010 00:54 gentogen 128781



Den positive udgave af ovenstående er naturligvis, at der nok skal blive muligheder for at købe billigt.....men, men. Så genopstår det gamle spøgelse om GSK overtagelse jo også.

I den forbindelse kom jeg til at tænke på et tidligere indlæg, der antydede, at GSK sådan set kunne have en interesse i en langsom udvikling i salget - med henblik på at købe hele Arzerra eller hele Genmab.

Jeg skal ikke kunne sige, om den slags har noget på sig, men for almindelig nysgerrigheds skyld så prøvede jeg lige at sammenligne hjemmesiderne www.arzerra.com og www.rituxan.com. Og jeg blev mildest talt chokeret.

Jeg ved godt, at der er stor forskel på produkternes levetid på markedet og godkendelser etc., men ikke desto mindre er der et sandt bjerg af informationer om Rituxan og alle dets fortræffelige livsforlængende egenskaber, så enhver må tro, at det er økologiske vingummibamser, mens Arzerra er beskrevet så negativt,at kun en idiot vil finde på at binde an med det.

Det er naturligvis fint, at GSK ikke forfalder til nogle af de mere problematiske reklameslogans for Rituxan, men derfor kunne de jo godt inkludere oplysninger om de positive resultater fra undersøgelser, oplysninger om produktets udvikling og særegenhed, have henvisninger til ekspertudsagn etc. etc., men der er ikke bare lidt, der er INTET.

GSK må da have en kæmpe reklameafdeling, som ikke laver andet en at informere og reklamere. Så det kan da ikke være tilfældigt.


Selvfølgelig får de fleste patienter informationer fra deres læge, men moderne patienter går jo hjem og googler med det samme. Så det er da tåbeligt ikke at lade alle relevante oplysninger være let tilgængelige. Det er skandaløst dårlig information. Ja man kan faktisk slet ikke kalde det information, så ringe er det.

Skjult GSK dagsorden eller ej. Det er for dårligt.



1/5 2010 08:47 aktiemand 028784



Hej Gentogen.

Det ville være vanvittigt hvis GSK ønskede en langsom udvikling i salget, da det er menneskeliv de så skulle have på samvittigheden. Så jeg tror nu de har det hele på det rene. Tager jeg helt fejl i den antagelse?

Mvh Simon



1/5 2010 10:44 gentogen 028787



Det er jeg meget enig i. Som sådan ligger det mig i udgangspunktet også MEGET fjernt at tillægge GSK underlødige strategiske hensyn (selv om branchen altså er benhård). Min pointe er primært, at det under alle omstændigheder bare er for dårligt og ejendommeligt, at de ikke fremlægger mere information. Hjemmesiden for Rituxan er som sagt et sandt eldorado af oplysninger. Hjemmesiden for Arzerra er omvendt stort set ulæselig med mindre man i forvejen ved, hvad produktet er for et produkt og hvad det er beregnet til. Men det kan da godt være, at GSK ikke tillægger hjemmeside information nogen værdi i salgsarbejdet. Jeg tror ´i givet fald bare, at de tager fejl.



29/4 2010 14:08 stckchild 128714



Først vil jeg gerne lige sige tak for at have fået lejlighed til at følge med
i efterhånden mange spændende indlæg om genmab.

Jeg kan desværre ikke selv komme med de store inputs desangående, men følger dem med stor glæde og entusiasme.

Jeg har idag lastet yderligere op i Genmab og har nu et GAK på 86, så jeg håber inderligt at alle os efterhånden lidt prøvede aktionærer får lidt medvind snart.

Jeg har ifht forventningerne kommet til at eksponere mig lige lovligt voldsomt
i denne aktie, derfor er det særdeles opmuntrende at være med på sidelinjen af alle jeres fine engagementsfulde og indsigtsrige indlæg og input.

Håber i alle fortsætter.

God vind til allesammen ( lidt ekstra vind til Genmabberne )

Mvh Stckchild



1/5 2010 12:03 Franquin 028788



Nu har jeg i over et års tid ikke fulgt med i Genmab, men umiddelbart virker casen da som en stendød sild, hvis de eneste nyheder vi kan vente os kun er vedr. et fase I/II studie i subkutan formulering og fase II i DLBCL.

Salgstallene viste med al tydelighed, at det ikke er ad den vej Genmab kan få overskud de næste mange år.

Ligeledes er der jo en forventning om, at fabrikken bliver solgt til under det Genmab har stillet i udsigt - her bliver de dog hjulpet ad den stigende dollar.

Desuden spøger en aktieemission i kulissen.

Kort sagt har jeg svært ved at forstå, hvis folk er tungt lastede i Genmab med den nyhedsstrøm, der er i vente. Det eneste man kan håbe på, er vel at GSK vælger at købe Genmab med en præmie eller hvad?

Inden jeg bliver overfaldet skal jeg lige sige, at Genmab var en af de første aktier, jeg "forelskede" mig i for mange år siden og de første af mange aktier købte jeg selv i kurs 31 tilbage i ca. 2003.

Jeg har i tidens løb fulgt med i mange webcast, hvor Lisa selvsikkert har "pralet" med pipelinen samt dengang at de aldrig havde været nødt til at droppe et stof i klinisk udvikling. Det viste sig senere hen, at det skulle de have gjort noget ført bl.a. med CD4. Jeg har det sidste års tid kun beholdt en lille forsikringspolice i aktien, hvis det nu blev det helt store.



1/5 2010 12:38 028789



Franquin, casen ser ikke så spændende ud den næste tid, med mindre de får solgt fabrikken. De har vel 3 måneder til at gøre det i, før vi skal have nogle hele nye forecasts på banen fsva. burn, hvis kapitaludvidelse skal kunne undgåes.

Salgstallene næste kvartal vil ligelides sandsynligvis ikke inkluderer særligt meget europæisk salg af arzerra, så det er jeg også enig.

Men i kurs 60 er vi altså temmeligt langt ned med en marketcap på 2,4 mia dkk. En likvid beholdning på 1,2 mia. + 750 mill fabrik og arzerra salg på + 50 mill i én indikation. Og så er der hele perlerækken af kliniske og prækliniske stoffer.

Hvis ellers det virkeligt er sandt at antistofferne er på fremmarch, hvis det virkeligt er sådan at arzerra er godkendt og de kan udvide labellen så er de altså stadig godkendt på et markedet hvor største konkurrent omsætter for 7 mia dollar, så ser casen ikke håbløs ud, men vel i og for sig den mest realistiske biotek case i DK?



1/5 2010 15:51 gentogen 028791



Hej Aka. Kan du uddybe, hvad du mener med "hvis det virkeligt er sådan at arzerra er godkendt". Tænker du på situationen i Europa (EPAR for arzerra ligger så vidt jeg kan se ikke på EMEA endnu, selv om GSK har meldt godkendelsen ud), eller er det godkendelse til udvidelse af label, du henviser til. Hvis der pågår den slags forhandlinger kan det måske forklare, hvorfor EPAR ikke er offentlig?? Eller hvad? På forhånd tak.




1/5 2010 16:01 alpehue 028792



En sproglig detalje, der kunne få en GEN-analytiker til, at se en strategi ændring vedr. fabrikken, i Helle's svar ?

"endelig håber vi at kunne fortælle nyt om evt. salg af fabrikken"

Jeg tænker på, hvorfor skriver hun "evt." salg............. ?

DNDN samarbejde er måske en overvejelse værd ?
DNDN har i hvert fald brug for akut og meget kapacitet ?

Ja sådan er det danske sprog så mangfoldigt



1/5 2010 16:22 028793



gentogen . Det jeg mente var hvis de bliver godkendt i flere indikationer.

@alpehue. Jeg tror desværre at det "evt." skal refererer til usikkerheden i salget og IKKE en overvejelse om IKKE at sælge.



1/5 2010 17:55 alpehue 028795



Aka , ja jeg er jo af natur til umuligheder, så den så jeg alligevel.

Nu ved jeg jo heller ikke om "indmad" i fabrikken kan bruges til DNDN ?

Men det kan Helle nok svare på



1/5 2010 20:52 028797



@alpe, jeg er ret sikker på at fabrikken kan bruges af DNDN, men jeg synes Hya siger de har kig på noget andet. Uanset hvad så ser det ud som om kvinderne har svaret God weekend



2/5 2010 16:15 aktiemand 028810



Det kunne også tænkes at de vil sælge zalutumumab sammen med fabrikken?

Simon



2/5 2010 21:09 028814



Jeg tror en sådan "pakkeløsning" er temmelig usandsynlig. Kursen er sat efter 0 salg af fabrikken, 0 salg af zalutumumab, og beskedent salg af arzerra.



3/5 2010 20:41 Solsen 028847



Mon NEUR kan bruge fabrikken - de har lige fået tilladelse til at låne 750 mio DKK - de kunne tilsyneladende ikke vente til næste gf.



TRÅDOVERSIGT