Lars Løkke har netop annonceret ovenstående. Det skal nok give en he del debat resten afdagen og de kommende dage. Men når alt kommer til alt så tror jeg de fleste godt kan se det fornuftige i den plan når nu situationen er som den er. For det er vigtigt at vi nu også ser ud over vores egen næsetip.
Andre ting på dagsordnen er en fastfrysning af overførselsindkomsterne de kommende 2 år.
Og så komme minstrene til direkte at falde 5% i løn. Det i sig selv betyder intet. Men der kan nok læses en del mellem linere der. For så bliver det nok nogle endog særdeles vanskelige overenskomst forhandlingr på det offentlige område......
Nu mangler vi bare de også gør noget ved efterlønnen. Men den politiske varme kartoffel tør de endnu ikke røre ved....
http://www.berlingske.dk/politik/regeringen-udskyder-skattelettelse
Andre ting på dagsordnen er en fastfrysning af overførselsindkomsterne de kommende 2 år.
Og så komme minstrene til direkte at falde 5% i løn. Det i sig selv betyder intet. Men der kan nok læses en del mellem linere der. For så bliver det nok nogle endog særdeles vanskelige overenskomst forhandlingr på det offentlige område......
Nu mangler vi bare de også gør noget ved efterlønnen. Men den politiske varme kartoffel tør de endnu ikke røre ved....
http://www.berlingske.dk/politik/regeringen-udskyder-skattelettelse
19/5 2010 12:44 renek 0
29381 Ja, vi har skabt et samfund hvor alle mere eller mindre har snablen i den fælles kasse. Man kunne også sagtens kigge på børnefamilieydelsen som ikke er indkomstafhængig. Min hustru og jeg kunne sagtens klare os uden og alligevel modtager vi den hvert kvartal. Det er spild af ressourcer.
Jeg fik for nylig også en operation af næseskillevæggen for at sænke min snorken. Altså ikke noget livstruende, men alligevel ganske gratis og tak til Jer allesammen for det! Men det er lidt gak at det skal koste gratis...
Jeg fik for nylig også en operation af næseskillevæggen for at sænke min snorken. Altså ikke noget livstruende, men alligevel ganske gratis og tak til Jer allesammen for det! Men det er lidt gak at det skal koste gratis...
19/5 2010 13:35 troldmanden 029387 Ja der er rigtig mange haner der stadig kan drejes på. Men politikerene er hunderæde for at lave relle reformer. Og det er netop relle reformer der vitterligt skal til for at det batter noget for alvor. Det er sørgerligt at være vidne til....
Nuvel S og SF kom med nogle interessante åbninger. Men de danser let og elegant uden om efterlønnen som er et af de få steder hvor det virkligt batter at fortage større ændringer. De gør det altså ikke let at være i opposition til den siddende regering når de ikke tager de nuværende økonomiske problemer ansvarligt nok.
Nuvel S og SF kom med nogle interessante åbninger. Men de danser let og elegant uden om efterlønnen som er et af de få steder hvor det virkligt batter at fortage større ændringer. De gør det altså ikke let at være i opposition til den siddende regering når de ikke tager de nuværende økonomiske problemer ansvarligt nok.
Efterlønsordningen er et tilbagevendende spareobjekt.
Hvis efterlønsordningen afskaffes må det formodes, at dem som har betalt ekstrakontingent til A-kassen for at være med i efterlønsordningen, får tilbagebetalt dette beløb.
Jeg tror at årtiers snak om afskaffelse af efterlønnen, samt ekstrakontingentet, har afholdt mange fra at tilmelde sig efterlønsordningen.
Så mens der snakkes og snakkes om afskaffelse af efterlønsordningen, forsvinder behovet og den økonomiske fordel lige så stille.
Mit eget forhold til min efterløn er ganske enkelt en slags forsikring mod at blive afskediget i en sen alder fordi djøfferne, der styrer den offentlige sektor ikke bryder sig om 'erfaringsramte' (en af Parkinsons love).
Men lad os dog få et reelt regnestykke med besparelser OG omkostninger ved at afskaffe efterlønnen.
Hvis efterlønsordningen afskaffes må det formodes, at dem som har betalt ekstrakontingent til A-kassen for at være med i efterlønsordningen, får tilbagebetalt dette beløb.
Jeg tror at årtiers snak om afskaffelse af efterlønnen, samt ekstrakontingentet, har afholdt mange fra at tilmelde sig efterlønsordningen.
Så mens der snakkes og snakkes om afskaffelse af efterlønsordningen, forsvinder behovet og den økonomiske fordel lige så stille.
Mit eget forhold til min efterløn er ganske enkelt en slags forsikring mod at blive afskediget i en sen alder fordi djøfferne, der styrer den offentlige sektor ikke bryder sig om 'erfaringsramte' (en af Parkinsons love).
Men lad os dog få et reelt regnestykke med besparelser OG omkostninger ved at afskaffe efterlønnen.
19/5 2010 14:37 troldmanden 029394 Og sørme om ikke DF lige har forslået justeringer på børnepengene ved at regulere efter både lønindtægt og antal børn. Besparelse op mod 3 mia om året. Gad godt se præcis hvordan de vil skære kagen. Hv or hentes der mest. Høje lønninger eller hos dem der får x antal børn?
19/5 2010 15:28 McJanus 029398 Ja, hvad er det nu man siger ....
Nåh jo,
De rige har mange fradrag - de fremmede har mange børn.
Så mon ikke regnestykket kommer til at hedde:
'justering' = 'forholdsvis andel af 3mia' x 'antal børn - 2½'.
Bliver resultatet negativt rundes der i retfærdighedens tjeneste op til 0.
Nåh jo,
De rige har mange fradrag - de fremmede har mange børn.
Så mon ikke regnestykket kommer til at hedde:
'justering' = 'forholdsvis andel af 3mia' x 'antal børn - 2½'.
Bliver resultatet negativt rundes der i retfærdighedens tjeneste op til 0.
19/5 2010 13:28 McJanus 029383 Der vil ske en omfordeling af velfærdsgoderne i de kommende år. Det vil ikke være populært, og det bliver ikke kønt, men det er nødvendigt.
Jeg betaler gerne en 50'er for at besøge min læge, klarer mig også fint uden børnecheck og har intet ønske om at gå på efterløn. Men det er jo MIN situation og ikke fru Jensen's.
Måske kunne det lade sig gøre at lade velfærdsydelse indgå mere direkte i skattebetalingen?
Eksempelvis sammentælle værdien af den enkeltes forbrug af offentlig sundhed, uddannelse, børnepasning, ældrepleje etc.
Hvis din indtægt så er mere end kr 750.000 får du et skattetillæg på X% af dit forbrug af offentlige velfærdsydelser. Er din indtægt mere end 1mio får du et højere skattetillæg.
På den måde kan det stadig være gratis for de fleste og koste ekstra for de mere velbjergede.
Blot en tanke, men det er helt sikkert at det øgede forbrug af velfærdsydelser bliver stadig vanskeligere at finansiere. Og som jeg ser det bliver det nødvendigt med nytænkning.
Jeg betaler gerne en 50'er for at besøge min læge, klarer mig også fint uden børnecheck og har intet ønske om at gå på efterløn. Men det er jo MIN situation og ikke fru Jensen's.
Måske kunne det lade sig gøre at lade velfærdsydelse indgå mere direkte i skattebetalingen?
Eksempelvis sammentælle værdien af den enkeltes forbrug af offentlig sundhed, uddannelse, børnepasning, ældrepleje etc.
Hvis din indtægt så er mere end kr 750.000 får du et skattetillæg på X% af dit forbrug af offentlige velfærdsydelser. Er din indtægt mere end 1mio får du et højere skattetillæg.
På den måde kan det stadig være gratis for de fleste og koste ekstra for de mere velbjergede.
Blot en tanke, men det er helt sikkert at det øgede forbrug af velfærdsydelser bliver stadig vanskeligere at finansiere. Og som jeg ser det bliver det nødvendigt med nytænkning.
20/5 2010 09:12 FAS 029414 Så er den gal igen!
Vi bombaderes endnu engang med historierne om ?Det er de laveste indkomster (overførselsindkomsterne) der igen skal betale for Danmarks og de riges overforbrug de seneste år!?
Dog er det sådan, at procentvis tager de bedst stillede i DK altid det tunge læs. Uanset hvor meget man vælger at vende og (for)dreje tallene.
Med fare for at stikke næsen for langt frem, kom jeg til at tænke på denne lille historie:
Ti personer går hver dag ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire ? de fattigste ? skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.«
En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre ? dem som betaler ? hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende.
Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner?
Vi bombaderes endnu engang med historierne om ?Det er de laveste indkomster (overførselsindkomsterne) der igen skal betale for Danmarks og de riges overforbrug de seneste år!?
Dog er det sådan, at procentvis tager de bedst stillede i DK altid det tunge læs. Uanset hvor meget man vælger at vende og (for)dreje tallene.
Med fare for at stikke næsen for langt frem, kom jeg til at tænke på denne lille historie:
Ti personer går hver dag ud på restaurant og spiser middag sammen.
Den fælles regning på restauranten ender hver dag på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi betaler skatter her i landet.
De første fire ? de fattigste ? skal derfor ikke betale noget. Den femte skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af dem, skal betale 590 kroner.
Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem rabat.
»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i rabat på jeres middage.«
En middag for ti personer koster derefter 800 kroner.
Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler skatter her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig ikke betale.
Men hvad med de seks andre ? dem som betaler ? hvad skal de gøre? Hvordan skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33 kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte og sjette person have penge for at spise.
Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad hver person skal betale.
Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette skal betale 20 kroner, den syvende 50 kroner, den ottende 90 kroner, den niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de 590.
Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første kan fortsat spise gratis. Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver især har sparet. De står uden får restauranten.
»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og peger på den tiende. »Men du tjente 70.« »Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10´er. Det er uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«
»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70 kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«
»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet ingenting. Det her system udnytter de fattige.«
De ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.
Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og spiser uden at vente på den tiende.
Da regningen kommer, opdager de noget.
Der mangler 520 kroner?
