Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Polen i fremmarch


29504 Rodion 23/5 2010 22:41
Oversigt

Jeg kunne godt bruge nogle input fra folk, der kender lidt til Polen og TKDV.
Ifølge en udsendelse på P1 har Polen klaret finanskrisen næsten uden skrammer. Som grund anføres, at Polen ikke har været genstand for udenlandske investeringer. Hvilket så igen har betydet, at man har undgået, at udlandet trak sine investeringer ud af landet i forbindelse med krisen.
Dertil nævnes som grund, at landet i modsætning til f.eks. de baltiske lande er temmelig stor og har et betydeligt indenlandsk forbrug. Og EU ser ud til at poste en masse penge ind i landet til opbyggelse af landets infrastruktur.
Tilmed er der i landet en stor interesse i at gøre "business", d.v.s. at holdningen til udvikling og fremdrift er positiv.
Det blev også nævnt, at der er ca. 1½ million polakker, der befinder sig i UK, og at ca. halvdelen ventes at returnere til Polen i den nære fremtid. Hvor der (igen ifølge P1) er en del jobs til de hjemvendte.
Jeg kender godt alle mulige forbehold m.h.t. ejendomsselskaber som TK, men hvis denne beretning på P1 (det er ikke nogen egentlig analyse) holder, skulle der være gode udsigter for TKDV.
Det ville være fint med nogle kommentarer fra forum. ´
Beretningen om Polen kommer fra en lektor ved SDU, der blev introduceret som ekspert på Østeuropa, og han burde vel vide lidt om sagen.
Med venlig hilsen
Rodion



24/5 2010 10:18 329508



I tidernes morgen (2001) var jeg igang med at starte med et ejendomsfirma i østeuropa. TKDV har som mange nok ved et utroligt godt navn i østeuropa, hvor de specielt har lavet mange nyskabende "malls".

Jeg hørte godt udsendelsen i P1 og det kom lidt bag mig hvor bullish de var på Polen. Jeg ved det er et issue at mange udviklere har taget deres lån i schweizerfranc og at Zloty´en styrtdykkede under finanskrisen. Så valutaen kan være en faktor.

TKDV står godt i Østeuropa som developer, men vi ved at eksempelvis H+H store satsning på Østeuropa slog fejl og ikke kunne drive den nødvendige omsætning. Spørgsmålet er hvormeget development der er i high end spektret.

Det er også rigtigt at Polen blev affolket af faglært arbejdskraft, der søgte til London og så har de måtte importere arbejdskraft fra Ukraine.

Når alt dette er sagt så er TKDV den eneste developer/ejendomsaktie som jeg kunne finde på at købe.



24/5 2010 15:39 Rodion 029509



Ja, jeg var også lidt forundret over, at lektoren fra SDU var i den grad positiv over for Polen.
Det skal dog nævnes, at han ytrede sig meget generelt om Polen og økonomien. TKDV blev ikke nævnt specifikt.
Men han nævnte bl.a., at Polen var det eneste europæiske land, der ikke havde negativ vækst under krisen.



24/5 2010 20:29 doodha 029513



Det var Søren Rishøj, mangeårig kender af østeuropæiske forhold. Jeg kan huske, at det var én af dem, vi læste på Uni helt tilbage i 80'erne. Meget kompetent herre. Han var vist MF for SF en overgang.



24/5 2010 21:17 Rodion 029514



Tak for dit indspark doodha.



TRÅDOVERSIGT