Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
      

Genopretning - min bare


29535 cyber 25/5 2010 12:17
10
Oversigt

En halvering af dagpengeperioden kan forbedre de offentlige finanser med omkring 4,5 milliarder kroner - so what?

Vil dagpengeflippet forbedre væksten? Næh tværtimod, forbruget vil falde, folk vil spare op i ren og skær frygt for ledighed, og det er uansvarligt at beskære dagpengeperioden, i samme åndedrag som arbejdspladserne forsvinder.

Arbejdsmarkedet er sat skakmat af regeringen, en yderst farlig situation.




25/5 2010 12:55 cyber 029540



Her nogle kommentarer fra den menige dansker:

"De er ikke rigtigt kloge - at halvere dagpengeperioden midt i en krise, hvor beskæftigelse myldrer til udlandet! Det er grotesk. Der bliver kø ved bistandskontorerne."

"Det er jo fuldstændigt absurdt! Halvere dagpengeperioden, skære i fradraget på fagforeningskontingenter... Hvem er det egentlig regeringen tror, de skal beskytte i krisetider? Dem, der i forvejen sidder på den grønne gren? Jeg skammer mig over sådan et tiltag og er direkte flov over det samfund, som regeringen styrer imod!"

"Som en trofast borgerlig vælger (Konservative) må jeg indrømme jeg er skuffet. At man skal finde penge i magt med man ikke har sparet op i de gode tider er noget som vi nu skal betale.
Dermed sagt, skaber det altid utilfredshed når man bliver ramt, og må da indrømme som yderst ufrivillig arbejdsløs med universitet uddannelse bag mig. At nedsætte den tid jeg kan få økonomisk støtte fra min A-kasse, hvor pengene kommer fra vores kontigenter gør ondt.
Først er der altså kun arbejde lige nu, hvis jeg er villig til at rejse væk fra danmark, og nu vil man så fjerne sikkerhedsnettet på dagpengene mens jeg desperat leder efter arbejde?
situationen er jo sådan jeg ikke engang kan få ufaglært arbejde lige nu. Jeg er tros alt udlært til at udviklig komplicerede IT systemmer og koncepter, og har matematik på ingeniør plan."



25/5 2010 13:31 cyber 029542



Der er 9 ledige for hvert ledigt job i dk, alligevel klappes der i hænderne - ækelt Bocian.

Barberingen af dagpengeperioden er en af en grundelementerne i den aftale om spareplan for dansk økonomi, som regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om tirsdag formiddag.

Og det vil have en effekt, vurderer Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank.

"Erfaringerne viser, at dagpengemodtagere vil blive mere aktive i deres jobsøgning," siger han til TV 2 News.




25/5 2010 15:08 cyber 129557



Man bliver jo helt socialdemokrat, det her er bare for meget. Ok for mig at lave den slags løsninger i opgangstider, men det har vi ikke, og det får vi ikke i de næste mange år.

Thorning: Jeg kan næsten ikke finde ord for, at de arbejdsløse først skal betale med deres job for en økonomisk krise samt bankernes kollaps. Dernæst får de at vide, at de også skal betale med deres dagpenge, siger hun.



25/5 2010 15:34 JensH 329561



Well, det er jo en holdnings ting om man mener
1. man selv skal betale hvis man kan
2. eller man vil have andre til at betale for ens egen goder - evt. bede andre om at låne penge så man selv fortsat kan forbruge mere end man har.

Jeg tilhører gruppe 1.

Jeg syntes planen er alletiders - dog kunne man også godt have lukket for efterløn, kørselsfradrag og kosmetiske operationer i det offentlige for min skyld.



25/5 2010 15:47 DrueAgurken 029562



Yes, punkt 1 indeholder bare en konditionale....
Hvad nu hvis man ikke kan?



25/5 2010 16:03 JensH 329566



Så må man jo balancere sine udgifter med indtægter.



25/5 2010 15:54 cyber 229563



JensH for pokker, vi er da enige om, at man skal betale, hvis man kan, problemet er bare, at der bliver endnu flere, der ikke kan. Hvordan vil du lige løse dette problem: Der er 9 ledige for hvert ledigt job?

Der bliver ballade på arbejdsmarkedet...



25/5 2010 16:21 JensH 429568



Folk får sådan set stadigvæk penge.
Men understøttelsen løber så kun i 2 år. Hvilket i parantes bemærket vel også burde være tid nok til at tilpasse sig. Man kan jo nærmest tage en halv kandidat grad på den tid. (og jeg kunne færdiggøre min)

Jeg mener bare: nu må folk altså være lidt kreative og få fingeren ud og lave noget fornuftigt eller uddanne sig mere - i stedet for at gemme sig bag sofaen og vente på den næste udbetaling. Vi er jo ikke vikinger for ingenting :)

Og har man ikke penge nok så må man jo tilpasse sig. Lige fra jeg læste på en SU til idag har penge aldrig været et problem. Faktisk var tiden på SU helt suveræn selv om vi fik to børn. Og dagpenge er væsentligt over en SU.

Faktisk kunne man for min skyld flytte alle pengene fra dagpenge og efterløn til uddannelsessystemet, innovative virksomheder og SU. Så kunne det være vi havde en chance mod Kina og andre innovative samfund.



25/5 2010 17:15 DrueAgurken 029570



Jeg kunne skrive en lang smøre om det, men vil af hensynet til PI klimaet nøjes med at bemærke, (da politik jo er et spørgsmål om orinetering ) at man igennem 10 år har tilfredsstillet det borgerlige vælgerkorps, med løfter om en række resultater.
Nu hvor resultaterne så udebliver, vælger man at lade den "socialdemokratisk-orinterede" del af vælgerne samle regningen op. Det er i mine øjne dårlig politik.

(skrevet med en hånd, med barn på den anden, så det blev uden nuancer)



25/5 2010 17:49 JensH 129574



Meget venligt indlæg og da også nuanceret :) Jeg har også 2 børn og vi betaler top-top skat. Jeg tilhørere ikke S som I nok kan se men nærmere R eller LA.
Jeg er iøvrigt helt tilfreds med at betale skat og syntes også at det offentlige i de fleste sammenhænge leverer gode ydelser tilbage.
Og så sover jeg roligt om natten da jeg ved at selv om jeg skulle gå konkurs så skal mine børn nok få en uddannelse.
Jeg gider bare ikke høre på folk der klynker om at de vil have penge af det offentlige når de kan forsørge sig selv.



25/5 2010 20:13 DrueAgurken 029576



Jeg har stavet orientering/orienterede forkert to gange. Flot.



25/5 2010 17:32 cyber 129572



Nu er økonomi jo en svær størrelse, viking eller ej. Passer man ikke ind i de samfundsskabte modeller, er der selvfølgelig mulighed for at gå på valsen, eller gå på jagt med bue og pil.

Egentlig kunne alle vel få en borgerløn, og vi kunne afskaffe hele den offentlige sektor, væk med de fordømte systemer.

Innovation fra vuggestue til plejehjem



25/5 2010 17:43 JensH 029573



Det er jeg slet ikke uenig i :)



25/5 2010 23:01 cyber 029595



Her noget mere gøgl...

Der vil hurtigt komme gang i salget af sorte cigaretter, hvis en kreds af forebyggelsesforskere får held med deres forslag om, at alle over 18 år skal betale 3200 kr. for retten til at købe tobak

http://ekstrabladet.dk/nationen/article1351781.ece

Forslaget vil give flere jobs i form af et rygepoliti, helt i tråd med at komme den store ledighed til livs.



26/5 2010 07:25 rytter 029602



og wannabe vikinger til at sælge dem... hæ hæ



26/5 2010 02:20 cyber 029601



Professor i økonomi Bo Sandemann Rasmussen fra Aarhus Universitet:

"Det ville være bedre at lave en mere jævn tilpasning ved at stramme op på længere sigt i stedet for at skære så meget her og nu. Vi er endnu ikke kommet ud af krisen, og den her pakke vil kunne lægge en dæmper på væksten, advarer han."

Den fessor har ganske ret i sin udtalelse, underligt at Kjærsgaard og co. ikke forstår alvoren i det makværk, de er ved at gennemføre...



26/5 2010 10:25 JensHorka 029609



Det er jo fordi universitetsansatte generelt er helt uden virkelighedsfornemmelse og lever i et elfenbenstårn hævet over virkeligheden.

Nej, smagsdommeri og ekspertvælde fører ingen veje! En flok taburetliderlige politikere har langt bedre tjek på virkeligheden i de mindre håndværkerfirmaer og ved hvordan tingene hænger sammen på de få tilbageværende produktionsgulve rundt omkring.

Men man skal da nok blive tilskyndet til opsparing, når man er sikker på at blive tvunget til at sælge ud af likvider efter to år i dagpengedepression.

Den nye dagpengeordning vil revolutionere beskæftigelsesbilledet i DK! Vi kan alle ranke ryggen og stolt gå en tryg fremtid i møde!



26/5 2010 22:42 cyber 029630



En ny Megafonmåling viser at et flertal af danskerne ikke har tillid til regeringen og deres genopretningsplan.

51 procent af de adspurgte mener, at planen svækker regeringens troværdighed. 29 procent mener, at VKOs spareplan styrker regeringen, mens 20 procent ikke har taget stilling til, om det hverken styrker eller svækker regeringen.

VKO dumper, vi får en ny regering ved næste valg, og slipper for Kjærsgaards kolbøtteparti.



27/5 2010 12:20 cyber 229644



LO's formand Harald Børsting kalder regeringen og Dansk Folkeparti for et beskidt flertal, og understreger, at den halverede dagpengeperiode vil føre til, at mange tusind danskere, der ikke er berettiget til kontanthjælp, mister deres økonomiske fundament.

Det er helt tydeligt, at hverken Dansk Folkeparti eller regeringen har den fjerneste anelse om, hvordan det er at være arbejdsløs. Det er svært at søge job, som ikke er der, siger Harald Børsting.

Og jeg er i den grad enig med Børsting, folk sættes på gaden, og jeg tør ikke mere bruge bankernes hæveautomater om natten.



27/5 2010 12:30 JørgenVarnæs 229645



Du får lige en stor pil ned fra mig. Den tone hører ingen steder hjemme.



27/5 2010 13:00 cyber 129647



Varnæs, det er en beskidt aftale, regeringen krænker lønmodtagernes rettigheder, og det gør man ikke uden at spørge først.



27/5 2010 13:19 JørgenVarnæs 029649



du kan finde flere eksempler på dine kumpaners retorik her: http://www.berlingske.dk/groft-sagt/usympatisk

Og på en mere personlig note, syntes jeg at det er opløftende at se de socialdemokraterne til højre endelig begynde at gøre noget af det, der skal til for at bygge fundamentet til fremtidigt samfund.



27/5 2010 14:13 cyber 029652



Jeg har sgu da ikke kumpaner, er heldigvis min egen, men ikke uforstående overfor abnorme skævheder i samfundet. Socialdemokraterne vil forhandle, den nuværende regering vil diktere, der er en vis forskel.

Leg ikke med manden på gulvet, han er den vigtigste brik i vort samfund, da han markerer bunden i hierakiet.



27/5 2010 14:56 butterboy 029654



Jo lidt interessant,at de radikale vil stemme for dagpengeforkortelsen, og Soc.dem ikke vil melde klart ud om de vil rulle ændringen tilbage.

DK har skullet spare 1/2 pct af BNP, og det lyder som om verden går under. Letland har sparet 5 pct af BNP i år og igen til næste år 5 pct også. Grækenland m.fl ligeså. det er altså 10 gange besparelserne i Danamrk. Danmark gøre MINIMUM takket være en stærk udgangsposition.

At tro at man kan gå igennem denne krise uden det koster noget er svært at forstå. Det er jo ikek en naturlov, at Danmark skal have en en velfærdsstat der i niveau ligger langt over stort set alle andre. Der skæres sku i alle europæisek lande. Danskene er bare blevet beskyttet meget indtil nu mod krisen pga den offentliges gældssætning, men nu går den ikke længere.



27/5 2010 15:05 DrueAgurken 129655



Nej, men det ser sgu ikke for kønt ud at man lader de svageste betale regningen. 30.000 om året i børnepenge er maks to børn.... TO! Demografiske udfordringer er åbenbart helt ukendt for dem.

Lettelser i topskatten... Hmmm, har det givet øgede indtægter? Har det øget lysten til at arbejde? Har det trukket arbejdskraft til landet, som før lettelsen ville have arbejdet et andet sted?

Man smuldrer basis-økonomien som holder købmanden og slagteren igang, og så lader man en socialdemokratisk regering tage skraldet, og så kommer man tilbage når den næste optur melder sig.... mikro og makro økonomisk elendigt arbejde, og decideret pinligt. Og samtidig med det klokkeklart politisk selvmord.



27/5 2010 16:07 JørgenVarnæs 229657



Du kan tro, der skal leges med manden på gulvet. Der er ikke mange, der har fanget situationens alvor - så her er en lille artikel til at perspektivere, hvor hvinende useriøs og ødsel den danske stat er med sine penge.

Den samfundsstruktur, vi har opbygget/tilladt os, kan med venlige ord beskrives som en "burning platform".

http://www.business.dk/oekonomi/hver-nyfoedt-giver-un..


Som kuriosum kan jeg nævne at APMM nu tilbyder sine skibsofficerer DKK 500k for at holde op med at arbejde. I stedet ansætter de fuldt ud lige så kvalificerede indere og filippinere til en langt lavere hyre. Det er på tide, at vi gør op med omkostningerne i det danske samfund. Det er alt-alt-alt for dyrt her i Danmark, hvis vi skal kunne konkurrere med udlandet.



27/5 2010 16:34 DrueAgurken 029659



Den CEPOS artikel er et klasse eksempel på en anakronistisk tilgang til noget statistisk materiale, hvilket ham Mads Lundby vidst har en svaghed for. Du kan ikke fremskrive en regning 70 år ud i fremtiden på en nutidig regnestok. Det er som om at man i panik over at vores system har vist sig at have store svagheder, og er blevet enige om at Keynes ikke dur mere, er gået tilbage til at tro at udbud/bud er alt der bestemmer prisen på en vare. (læs: Adam Smith)
Hvis det vitterligt var sådan verden forholdt sig, hvordan i alverden har vi så nogensinde kunne konkurrere? (Nogensinde som i efter ca. 1950)

Måske har jeg ikke den teoretiske indsigt, men jeg er sikker på at der må være en forklaring på at det faktisk fungere meget godt sådan som det gør. Der må være noget med hvor i kæden der rent faktisk produceres et overskud, og så fokuserere på det. (og jeg tror ikke det er der hvor der betales topskat at dette overskud produceres, men sådan er der jo så meget)



27/5 2010 16:46 JørgenVarnæs 029661



Ja, de hårde facts er svære at modgå. Men det er den "usympatiske" situation vi står i. Aldrende befolkning, svigtende konkurrencekraft, voldsom overbelåning og en indvandring der ikke bidrager positivt.

Det er den vi skal forhold os til.



28/5 2010 02:43 cyber 129690



Jamen, vi er da enige om, at prisniveauet er alt for højt i dk, boligpriser, lønninger, dagligvarer - ja, alt skal ned, men ting skal harmonere, den lille mand skal ikke jordes som du og regeringen lægger op til.

Danmark er en husholdning, og hvis der ikke skal gå Robin Hood i den, må regningen sendes til de velstillede.
Jeg vil gå med til at sælge min bimmer, købe 2 cykler istedet, og donere overskuddet til statskassen, hvad vil du donere Varnæs?

Iøvrigt er jeg tosset nok til at være gældfri, vil da ikke nasse på samfundet, men du nasser vel heller ikke på andre vel Varnæs - du ved, har lån osv.?



28/5 2010 09:04 JørgenVarnæs 429695



du er inde på noget af det rigtige, men du stiller ikke det rigtige spørgsmål - det er noget i retning af: "hvorfor er prisniveauet alt for højt i Danmark?"

Og der er vist allerede gået Robin Hood i den. Vi har verdens højeste skattetryk og noget nær verdens mest ineffektive offentlige sektor - bedst illustreret ved den særdeles korte forventede levealder, vi har som resultat af vores omkostningstunge sundhedssektor.

I Danmark kan det ikke betale sig at arbejde - og det kan i særklasse ikke betale sig at skabe arbejdspladser for andre. Har man ikke allerede en stor organisation bag sig, så vil jeg på det kraftigste advare alle mod at starte egen virksomhed for egen regning og risiko. Der bliver startet færre og færre virksomheder og endnu færre SME'er formår at skabe vækst og arbejdspladser. Regeringen har gjort sit bedste for at skubbe til denne udvikling ved at indføre en målrettet iværksætterskat.

For at føje spot til skade, så reagerer de store organisationer nu også på de rammevilkår, erhvervslivet har i Danmark. Fysisk produktion flyver ud af landet i en hastighed, vi aldrig har set tidligere - og økonomisk forskning viser, at hvor fysisk produktion ryger ud, der følger R&D aktiviteterne hurtigt efter. Regeringen har også her ført signalpolitik på dette område ved at holde høje indkomstskatter og indføre en målrettet skat på viden og teknologi - multimedieskatten.

Hvad vi hver især går rundt og gør ifm med lån, cykler og bmw'er er irrelevant i denne diskussion. Det handler om samfundets overlevelse. Desværre er der ikke mange, der tør tale om tingenes rette tilstand - og da slet ikke gøre noget ved tingenes tilstand - for det hele ser da egentlig stadig ok ud.

Det gør det ikke om 10 år.

Hvis det ikke bliver mere attraktivt at få børn, at arbejde, at skabe arbejdspladser, at opdyrke og sprede viden, at effektivisere uproduktive systemer - i det hele taget mere attraktivt at bidrage til vores fælles samfund - så er vi meget snart meget ilde stedt her i Danmark.

Jeg savner sgu de gode gamle socialdemokrater. Dem der ville yde før de ville nyde.


PS - læg mærke til at jeg ikke har nævnt efterlønnen en eneste gang. Den fortjener sit helt eget indlæg, hvor den kan få en passende og ordentlig kritik. For efterløn er den ækleste form for nas!



28/5 2010 13:59 cyber 229711



"Fysisk produktion flyver ud af landet i en hastighed, vi aldrig har set tidligere"

Ja, produktionen flyttes i den grad ud. Det er dybt alvor, og jeg er selv udflytningsramt, har flere skæbner helt inde på livet. Meget meget trist at sige farvel til kolleger gennem mange år. Mange er hårdt ramt økonomisk, og bør ikke have frataget hverken dagpenge eller en smule efterløn for den sags skyld. Klart, at jeg er styret af følelser - og ja, jeg er meget vred, for der er ringe forståelse. Man skal også huske på, at mennesker på støtte taber selvværd, hvilket i sig selv er dræbende, fuck den smule kontanter de kan få.

Vil lige nævne et eksempel på en kollega der går på efterløn, han har gjort alt for at undgå det, ville helst gå fra ved pensionsalderen. Han fik sparket i forgårs som 61-årig, har arbejdet hele sit liv, hans efterløn bliver reduceret med op til 80% pga reduktion af pensionsopsparinger, da de reducerer efterlønsudbetalingerne uagtet om de udbetales eller ej.

En anden fyret er havnet i en gældsfælde på 3-4 mill, men det er vel hans egen skyld, at finanskrisen væltede læsset...

Hvor meget ved i andre herinde om den almisse efterlønnen er?

Jeg siger bare - vågn op! Lad være med at have en kæphest i ikke kan ride på!



28/5 2010 15:18 JensH 029714



Vågn op? Det lyder mere til at det er nogle andre der skal vækkes - blidt over 2 år naturligvis :)

Spøg til side; det er da et problem at 80% af danskere ikke er kvalificeret til at konkurrere med udlandet.

Men gældsætning som du argumenterer for løser altså ikke problemet.



28/5 2010 16:00 cyber 029715



Du har vist fået 80% galt i halsen haha

Jeg argumenter ikke for gældsætning, du fordrejer, folk i den modne alder har betalt skat og skatters skat, har sparet op til pension og efterløn (der udbetales reelt ikke ret meget i efterløn, husk at modregne pensionsopsparinger. Lalleglade JP viste nogle efterlønnere der spillede golf, men glemte at fortælle, at det ikke var efterlønnen de levede af, kun at de var gået på efterløn.

Har du gæld JensH - hvis, så skynd dig at betale. Væk med boliglån, betal kontant, det går altså ikke med den gældsætning



28/5 2010 18:17 JensH 029721



Well; jeg hører klynk og ynk for at få flere penge af det offentlige i stedet for at tage et ansvar selv.
Få fingeren ud. Gør en indsats. Tilpas jer til disse tider. Mulighederne er virkeligt gode for at få et godt liv med base i uddannelse, Europa og samhandel med resten af verden.

Men man kan selvfølgelig også bare klynke.



28/5 2010 16:54 JørgenVarnæs 229719



jep - der er ingen nemme løsninger (selv om mine udtalelser måske kunne tyde på at jeg mener det...). Økonomien er en sart blomst stimulerer man den for meget vil den kollapse og stimulerer man den for lidt vil den ikke vokse og efterhånden visne hen (måske der skal bruges et helt andet billede på den analogi - men det her er et pænt web-site haha)

I Tyskland er der begyndt at dukke "working poor" op. Det er folk, som har et job, men som ikke har råd til husleje, uddannelse, fornuftig føde og andet unødvendigt pjat. Så selv om de arbejder røven ud af bukserne, så kan de alligevel ikke få det til at hænge sammen.

Det har i lang tid været et amerikansk fænomen, men nu er det også ved at komme til tyskland. Det forbandede er jo at disse mennesker er arbejdsduelige, men de har ikke de nødvendige kompetencer til at oppebære lønnen i et overenskomstbestemt job.

Der skal investeres meget målrettet i uddannelse, mere fleksible arbejdsmarkeder - og så skal vi altså også være konkurrencedygtige på lønnen. Og paradoksalt nok er vejen til en lavere løn at starte med skatten. Den skal ned - for det er den største omkostning, vi bærer rundt på i Danmark.

Mht folk der havner i gældsfælder - hvem har så sagt, at det skal være en naturlov at man kan låne 3-4 mio???? Bankerne og realkreditforeningerne er gået totalt amok gennem de sidste 10 år - og den private gæld er en kolossal bombe under det danske samfund. Den er ikke et stort problem lige nu - men læg 2%-point på renten og så har vi balladen.



27/5 2010 12:53 butterboy 129646



Cyber, hvor ville du have sparet? Efterlønnen? 2 år på dagpenge er da ganske meget, når man kigger på stort set alle nabolande. Jeg vile have skåret i efterlønnen, men der skal jo 90 mandater til.




27/5 2010 13:05 cyber 129648



Butterboy, det er ok at spare, men det er måden man gør det på, dette her er fuldstændig ude af proportioner, det handler om at skabe arbejdspladser ikke at sætte alt i stå, og ramme folk der ligger ned i forvejen, fy for helvede, er forresten ligeglad med tonen, da det for mange handler om brød på bordet.



27/5 2010 17:15 JensH 029663



Hvem er det der mangler brød?



27/5 2010 18:06 cyber 029667



Der menes, at man har til sine regninger, og ikke skal tigge...

Men du kan da blive frivillig og opleve bagsiden af samfundet.

http://hjemlos.dk/nyheder/optaelling-af-hjemloese-i-d..




27/5 2010 18:08 cyber 029668



Men det lader til, at alt skal skæres ud i pap, jeg laver en fordelingsnøgle, og starter med at fjerne alle rentefradrag, nu når vi er igang.



28/5 2010 16:43 butterboy 429718






29/5 2010 01:33 cyber 129729



"Vi kan ikke engang være på dagpenge i fire år mere! Og det slår os ikke et sekund, at det måske også var ualmindeligt lang tid."

Temmelig plat og unuanceret artikel...

Tiltaget fra regeringen skal ses i lyset af de manglende arbejdspladser, og ikke som et isoleret spareforslag. Hvorfor gøre grin med mennesker, der reelt går på røven, og hvor det er umuligt at støve et job op, der bare ligner noget seriøst.

Hvorfor kommer i ikke med forslag, der tager fra de velstillede?

Jeg foreslår rentefradrag i alle afskygninger afskaffet, der skal ikke opfordres til gældsætning.



29/5 2010 03:27 cyber 029730



Spareplanen skubber over 15.000 ud i fattigdom.

AE's beregninger viser, at spareplanen medfører, at over 15.000 flere danskere skubbes ud i fattigdom, når man måler med OECD's fattigdomsgrænse. Fraregnes de studerende blandt de fattige, så stiger antallet af fattige med 13.000 personer.

Hertil skal man så lægge, at reduktionen i personfradraget rammer de personer, der har lavest indkomst, hårdest. Det betyder, at de i forvejen 200.000 danskere, der i dag lever i fattigdom, med VKO's spareplan bliver endnu fattigere.

AE har for nylig dokumenteret, at antallet af fattige i Danmark fortsætter med at stige. Ser man på ud-viklingen, er antallet af fattige steget støt gennem hele perioden 2001-2007, og der er nu 304.000 fattige personer i Danmark. Fraregnes studerende er antallet af fattige på godt 200.000 personer. Eksklusiv studerende er gruppen af fattige vokset med hele 50 pct. siden 2001.

Fattigdomsgrænsen måles ved højst 250 kroner daglig efter skat.



29/5 2010 10:08 Hya 729735



Udfra denne artikel vil jeg gerne bidrage med en kommentar fra den virkelige verden

http://jp.dk/indland/article2082246.ece

Min veninde der er uddannet pædagog med 20 års blandet erfaring, bl a i at arbejde med små børn der skal stimuleres sprogligt, og tosprogede børn samt idræt integreret i en børnehavehverdag -

blev sagt op for ca 2½ år siden fra den ene dag til den anden, da hun var midt i et sygdomsforløb, og kommunen samtidigt nedlagde behovet for ekstratimer til sprogbørnene som de blev kaldt.

Da hun blev rask og arbejdsduelig igen, endte hun som arbejdsløs i en periode. Og søgte alle jobs indenfor branchen indenfor 40 km's afstand, uden at opnå beskæftigelse.
Så tilbød hendes gamle arbejdsgiver at hun kunne blive ansat med løntilskud på dagpenge i et særligt job, for at få et godt indhold i hverdagen og have tilknytning til arbejdsmarkedet - og hun var eftertragtet ude i de små børnehaver der kendte hende, fordi hun er sådan en dejlig varm dygtig person.

I børnehaven er der skåret meget på personalet - så det er jo eminent at have en meget kvalificeret ekstraperson gående i hverdagen, som de ikke skal betale ekstra for.

Og selvom børnehaven mega gerne vil ansætte hende i en fast stilling, så siger kommunen nej - det er der ikke penge/timer til!

MEN de kunne dog, da 1 periode udløb efter ½ år, opsige en pædagogmedhjælper, således at behovet fortsat var der og min veninde fik så forlænget sin tilknytning i det særlige job til langtidsledige med nok ½ år samme sted.

OG nu hvor den periode også er udløbet - har man sandelig forlænget med en 3 periode fordi man så nødig vil af med hende - samtidig med at kommunen fortsat ikke vil fastansætte hende, da de skal spare og ikke kan finde timerne!

Konsekvenserne for min veninde er jo at hun dagligt udfører det arbejde hun er uddannet til, på dagpenge, uden mulighed for at kunne trække befordring fra i skat da hun er arbejdsløs.
Altså at hun bliver fastholdt i en fortvivlet økonomisk deorute, hvor hendes indtægt - hun er enlig med et barn, knapt passer til hendes faste udgifter.
Og gennem de 1½ år hvor hun har været i det særlige job for ledige har hun jo udnytte alle lånemuligheder og saneringer af hendes økonomi - så nu er der ikke mere hun selv kan gøre for at skære ned og spare.

Hun har sendt over 1500 ansøgninger, og besøgt over 100 børnehaver vuggestuer og andre institutioner - for at søge job - uden resultat.

Jeg kan godt forstå at det er dejligt at være i et af de særlige jobs, istedet for at gå arbejdsløs -

MEN som jeg ser det - benyttes de altså også til både at fastholde folk som gratis arbejdskraft - og til at fylde hullerne i kommunerne, der har sparet for meget på børn.

Man skulle jo tro at hun så er ene uheldige høne i kurven - men desværre nej!
i min kommune er der faktisk sådan et eksempel i hver eneste institution - hvor de medarbejdere der blev afskediget pga besparelser, nu er tilknyttet i særlige jobs på dagpenge!

Og det varer vel næppe længe før vi begynder at se samme taktik anvendt indenfor sundhedssektoren, hvor mange bliver ledige i øjeblikket, og der også mangler kvalificerede billige hænder!

Jeg synes det er meget betænkeligt det der foregår!

God weekend

Hya



29/5 2010 12:50 cyber 329740



Helt respektløst, at behandle folk på den måde, tangerer til slaveri. Man må håbe, at det kommende røde flertal gør noget, der siger sparto ved den underminering af arbejdsmarkedet, der længe har fundet sted. Folk skal ikke fastholdes i et aktiveringssystem, så de aldrig kommer tilbage i et normalt job. Max 3 mdr i aktivering, derefter skal de tilbydes et job, eller have deres berettigede dagpenge, som de via deres kontigent har forsikret sig til.



29/5 2010 12:00 Franquin 229738



Når dagpengeperioden bliver sat ned til 2 år, får det fagforeningerne til at kræve længere opsigelsesvarsler.

Så får vi franske tilstande, hvor det er hundedyrt at opsige folk, så det afholder nye virksomheder fra opstarte i Danmark og afholder eksisterende virksomheder fra at ansætte mere personale. Fleksibiliteten dør.

Det jeg ikke kan lide ved spareplanen, er de tydelige aftryk DF har afsat. DF går målrettet på at beskytte deres egne vælgere (folkpensionisterne) og ramme danskere af anden etnisk herkomst. Hvorfor i alverden gør man ikke børnepengene indkomstbestemt i stedet for at gøre den afhængig af antallet af børn. Det var da mere rimeligt. Det skulle vel ikke have noget at gøre med at DF ønsker at ramme en betstemt gruppe?

Jeg gik i min naivitet rundt og troede at vi i fremtiden fik en ældrebyrde, hvor der blev for få unge til at betale for de ældre. Hvad gør regeringen for at løse dette. Fjerner tilskuddet til kunstig befrugtning og sparer på børnepengene.



29/5 2010 12:09 JørgenVarnæs 129739



Der er også forskel på børn. Børn i socialklasse 5 har som GRUPPE aldrig og vil aldrig bidrage positivt til vores samfund. Det er de andre socialklasser vi skal have aktiveret, når der skal laves børn.

Derfor er jeg helt enig, når man siger at børnechecken skal gøres indkomstafhængig. Vi skal simpelthen have progressivt stigende skattefradrag jo større børneflokken bliver.

Det er på tide, at vi tænker lidt på vores overlevelse som samfund - og det er på tide at vi begynder at tage vare på vores menneskelig ressourcer i Danmark. Hvis ikke vi gør dette, så vil vi snart begynde at tale om "børnebyrden" også.



30/5 2010 22:43 cyber 029756



"Der er også forskel på børn. Børn i socialklasse 5 har som GRUPPE aldrig og vil aldrig bidrage positivt til vores samfund. Det er de andre socialklasser vi skal have aktiveret, når der skal laves børn."

Varnæs - jeg bryder mig ikke klassificering af samfundsgrupper, vi bør istedet arbejde på at gøre klasseforskellene mindre, så selv de mest belastede får mulighed for at blive nyttige samfundsborgere.

Danmark er blandt de OECD-lande, der er dårligst til at bryde den sociale arv, selvom Danmark er det eneste land, der giver unge penge for at studere.

Folkeskolen har en vigtig rolle i socialiseringen af det enkelte individ, man må i større grad målrette i den tidlige alder.



1/6 2010 20:57 collersteen 129874



Inden vi får smidt alle børnefamilier og dagpengemodtagere på gaden med det samme i en sand blodrus af "åh hvor er det synd for mig" historier i pressen, så kan vi vel lige slå fast at børnepengene skulle aftrappes over en 3årig periode (før den seneste ændring som gør aftrapningen endnu mildere). Mht. dagpengene forstår jeg det også sådan at alle har 2 år fra 1.juli 2010 førend dagpengeperioden ophører. Altså er vi helt henne i 2012 førend folk vil blive ramt. Kan man ikke helt eller delvist tilpasse sig(forbrug, bolig, etc.) over en 2årig periode er der altså et eller andet galt... et eller andet sted.

Det kan godt lyde hårdt, men det har sgu da aldrig (og skal vel aldrig være en naturlov) at man skal kunne sidde med hus, bil, fladskærm, bærbar, forældrekøbslejlighed, sommerhus, og tage på vinterferie og min. 14dages sommerferie sydop, når man er arbedsløs gennem længere tid....
Noget fortegnet, men overdrivelse fremmer som bekendt forståelsen.

Jeg er så træt af den krævementalitet som vort samfund efterhånden er gennemsyret af...
Hvad fanden gør vi?
Hvad blev der iøvrigt af begrebet om at sætte tæring efter næring? Er det stadig outdated?
Og lidt yderligere galde til det sure opstød...
http://borsen.dk/politik/nyhed/184215/
http://borsen.dk/politik/nyhed/184301/



1/6 2010 22:21 HRmunk 229880



Fogh var en kæmpe skuffelse. Hvergang venstrefløjen kunne opfinde et velfærdsmæssigt behov så vænnede han befolkningen til at så blev det offentlige forbrug bare øget.

Løbende skattelettelser ved at holde visse skatter som fast kronebeløb, og direkte skattelettelser.

Boostet privatforbrug ved kunstigt skabte friværdier ved hjælp af afdragsfrie lån og flexlån og lavere ejendomsbeskatning.

Et job boom skabt i helvede, og som enhver vidste ikke kunne holde i længden, men ingen sagde noget. Ingen tog ansvar, svaret var bare at vi kunne købe hele verden.

Det sørgelige er at hverken S-SF`s varme luft plan eller regeringens plan er nok. Dels virker forslagene først om flere år, og dels kommer vi hverken helt eller halvt i nærheden af balance.
Der har spredt sig en idè om at 3% underskud er balance.

Trim økonomien nu. Helt bredt. INGEN skal bør gå fri uanset det uudholdelige hyleri.



2/6 2010 02:45 cyber 029885



coller du bør være mere nuanceret i din fremstilling af, hvor bemidlede folk er, der er trods alt en 1/4 million mennesker, der max har 250 kr at leve for om dagen, de har altså hverken råd til hus eller bil, og sikkert kun råd til lidt af det andet halløj.

Som nævnt før, men ikke kommenteret: Nu når regeringen er igang med at skære fradrag væk, synes jeg de skulle fjerne rentefradraget, det er da om noget gældsættende.

http://www.berlingske.dk/danmark/en-kvart-million-und..



2/6 2010 09:10 JensH 029890



Enig på fradragsområdet: fradrag får dybest set folk til at opføre sig på en ikke optimal økonomisk måde. I samme åndedrag kunne man fjerne

* medlemskontingent til en fagforening og en A-kasse
* pensionsordning
* børnebidrag (til egne børn som man ikke bor sammen med)
* Fradrag for mere end 12 kilometer mellem hjem og arbejde (kørselsfradrag) (Dobbeltfradrag her hvis du f.eks. bor i Thy og arbejder i Aalborg).
* Fradrag af det man giver til velgørende formål.

Og så selvfølgelig sætte skatten ned for alle.




2/6 2010 09:44 collersteen 029891



Lidt beregninger....
Er det kun mig der læser en hvis forargelse mellem linjerne i hans udtalelse?

"Det kan få store økonomiske konsekvenser, når en indtægt falder fra. Bor du alene i et hus med friværdi, skal du i princippet leve af friværdien, indtil den er nede på 10.000 kroner", siger direktør Lars Andersen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til Politiken

"ja og?" Ville blot være min kommentar...
http://borsen.dk/okonomi/nyhed/184318/

Ja, Cyber - der er noget grundlæggende galt i samfundet hvis 1/4mio kun har 250kr om dagen.... Er det efter skat og faste omkostninger er det vel dog et ganske fint beløb.

De 250kr og 1/4 mio tal inkluderer sikkert ikke non-officielle indtægter.



2/6 2010 10:53 rytter 129892



lidt kommentarer....

De 250kr er efter skat; IKKE efter faste udgifter... og så skulle man måske også lige erindre der er tale om en max-værdi. det fremgår ikke hvor mange der ligger omkring de 100kr eller der under.

Personligt bryder jeg mig ikke om begrebet relativ fattigdom.

Jeg ser det begreb som et symptom på en kulturel fattigdom.

Hvis man som undertegnede har prøvet at være studerende samtidig med at man har små børn, så har man prøvet ikke at have ret mange penge tilrådighed, bevares. Men fattig? Nej, jeg har ihvertfald ikke prøvet at være fattig!

Når jeg ser personer (som jeg mistænker for at være blandt de såkaldte fattige) i supermarkedet, så køber de færdigretter og cigarretter... ikke kål, gulerødder og havregryn, som alt andet lige ville være bedre for dem selv og deres økonomi...


Anders Fogh vandt sin kulturkamp; alle andre tabte...

Men han gjorde det med stil, det må man lade ham.

Vi husker sikkert alle hvordan vores allesammen finansgeni Thor Petersen proklamerede at vi snart ville kunne købe hele Verden, hvis statens indtægter forsatte med at stige i samme grad...

Og ja, det ville vi da have kunnet. Peter fra Leasy ville hellere end gerne komme med Verden... og han ville ikke gå før den var installeret...

Væksten i statens indtægter under Fogh var reelt en privatisering af den offentlige gæld.

Indførelsen af flex lån, afdragsfrihed og andre stupiditeter som indefrosen ejendomsskat fik friværdierne til at eksplodere rundt omkring.
Aldrig havde vi været rigere!

Og hver gang en krone friværdi fik fri fra murstenene hapsede Thor og Anders mindst 25%, medmindre kronen blev brugt på bil; i så fald ville den dynamiske duo gerne have de 66% og ja, blev kronen brugt på nyt køkken eller lignende så kunne de nøjes med lidt over 50%(25% og 25% i skat på arbejdslønnen til håndværkeren der udførte den uundværlige forbedring...)

Jeg vil ikke påstå at al mangel på penge er selvforskyldt, men hvis man frivilligt lukker Peter fra Leasy indenfor så har man måske været en lille smule uden om det...

Rytter



2/6 2010 11:41 JensH 029896



Du har helt ret. Og her kommer vi måske til kernen: Nogle har simpelthen ikke overblikket over deres økonomi - og tror på hvad deres bankrådgiver siger og på de reklamer vi alle udsættes for.

Uanset om deres økonomi er stor eller lille vil de altid mangle penge og iøvrigt spise mere elendig færdigmad end de fleste andre - selv om den er dyrere end at købe nogle friske grøntsager og lidt kød.

Apropos leasy: Jeg var til hyggelig familie tam-tam og sad til bords med dem som nok både havde både færrest penge og dårligste uddannelse. De blev ringet op af leasy under middagen fordi de ikke havde betalt alle deres afdrag. Det viser sig at de havde købt/lejet stort set alt ved leasy. Ekstremt søde mennesker som sikkert tænker mere på andre end sig selv - men de har simpelthen ikke overblikket over hvad de gør økonomisk.
Det er princippet om at de kloge narrer de mindre kloge der igen slår igennem. Her blot leasy i rollen som den økonomiske skurk der udnytter kunder der ikke har nogen økonomisk indsigt.
Jeg er klar over at det er et frit marked - men leasy tilhører den mørke del af kapitalisme der udnytter (jeg vil nærmest sige bedrager) mennesker der ikke har noget overblik eller kritisk sans.








3/6 2010 13:25 JensH 029929



Så blev der vist sat sløjfe på denne diskusion mellem dem som vil
yde til samfundet og dem som vil
nyde fra samfundet (kærligt ment, jeg er klar over vi alle er i forskellige situationer)

http://borsen.dk/okonomi/nyhed/184452/

Jeg er naturligvis 110% enig med vismændene.





3/6 2010 13:37 HRmunk 229930



Det havde været skønt, hvis vismændene havde turdet fortælle sandheden om den uholdbare økonomiske politik, mens den uansvarlige forbrugsfest var på sit højeste.

Vismændene foreslår "Ophævelse af skattestoppets nominalprincip fra 2012". Hvorfor i alverden vente til 2012?
Og hvad med at rulle nogen af de tåbelige skattelempelser på boliger tilbage?

Og hvorfor i alverden ikke budgettere med langsigtet balance i stedet for et langsigtet underskud på 2%?



3/6 2010 13:52 JensH 029931



Ja, selv vismænd er jo ikke perfekte.



TRÅDOVERSIGT

29535 Genopretning - min bare
25/5 12:17 cyber 10