Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Oversigt

Lige nu sidder jeg og venter på at blive ringet op fra regionshospitalet.

For lige at starte ved begyndelsen..

Vi er netop blevet forældre til en lille dreng, og da der var ca. 3 måneder tilbage af graviditeten, var vi til scanning, og her fandt lægen en lille abnormitet på drengens ene nyrebækken, (ved ikke lige om jeg husker tallene korrekt), men det ene nyrebækken var 5mm i diameter, hvor det andet var 8mm, det resulterede i at vi blev holdt i meget kort snor, og tror vi havde 5-6 ekstra scanninger af den lille, inden fødslen, og den sidste måned, blev vi scannet hver uge.

i slutningen af graviditeten, valgte lægerne at sætte fødslen i gang, godt 14 dage før tid, og på 3. dagen efter fødslen, blev knægtens nyrer scannet, og samme aften blev vi ringet op, at det umiddelbart ikke så alarmerende ud, men at vi lige ville få nærmere besked.

dagen efter blev vi ringet op igen, at de ønskede at foretage endnu en kontrolscanning på 10. dagen, og den har vi netop fået foretaget idag, lægen der udførte scanningen fortæller at væskesamlingen i den ene nyre er blevet værre, og lige som jeg skriver dette sidder jeg og venter på at blive ringet op af børnelægen der skal bestemme det videre forløb.

Jeg ved faktisk overhovedet ikke hvad konsekvenserne er, om vi skal se tiden an, eller om vi skal forvente et kirurgisk indgreb, - jeg læser på nettet, at man fremover ved den mindste feber, skal indlægges på sygehuset, da feber kan være en indikation på urinvejs infektion, men pt. aner jeg ikke hvor alvorligt det er.

Men igennem hele forløbet har jeg selvfølgelig tænkt på om NGAL testen kunne ha spillet en rolle, ikke om man kunne diagnosticere AKI i graviditeten, men nærmere om man kunne udelukke AKI, eksempelvis med en ugentlig blodprøve fra moderen.

jeg vil tro, for nu, at vi har brugt ca. 50-60 arbejdstimer fra det offentlige, og vi er hvis ikke færdige endnu.
Bare idag, var der 4 personer med til scanningen, 1 læge, 1 reservelæge, og endnu 1 som jeg ikke ved hvad lavede, og så en sosu assistent, ved første scanning var der 3, og under graviditeten, var der oftest 2, og et par gange 3 til alle scanninger.

Men hvis dette er normal praksis, at fødslen sættes igang 14 dage før tid, så kan jeg ikke lade være at tænke om en rutine NGAL test af gravide kunne ændre lidt på det, måske kunne halvdelen af alle gravide (med disse symptomer) istedet gå tiden ud?
ved godt at de sidste 14 dage ikke er afgørende, men alt andet lige, så er det bedst at føde til tiden.

Det mest frustrerende er at vi nu har været til 2 scanninger efter barnet er født, og vi ved intet, vi ser nogle billeder, der bliver målt og vejet, for abnormiteter, men intet endeligt svar.

jeg ville være pokkers glad, hvis jeg havde et NGAL testresultat, der kunne be- eller afkræfte om der var grund til bekymring.
Nu er det jo ikke ensbetydende med at man kan bruge NGAL test i dette sammenhæng, men hvis det i fremtiden er et sted testen vil blive anvendt, så vil det lette mange processer gevaldigt.



7/6 2010 18:38 Hegu 030041



Et stort kram herfra med ønske om god bedring til den lille og hans familie.

Med venlig hilsen

Hegu



7/6 2010 20:57 Henning 530047



Hej Fill.
Vi kender ikke hinanden, men jeg læser med meget stor interesse dine mange nuancerede og gode indlæg om specielt Bioporto.
Jeg har også sygdom i min nærmeste familie, hvor der forskes kraftigt i udvikling af ny medicin (Topo), så jeg kan sagtens følge dig i dit tankeeksperiment om en færdigudviklet Ngal-test.
Mit ønske til dig skal lyde: Må knægtens hang til fremtiden være lige så stærk som faderens tro på Bioporto, så kan meget lade sig gøre.
Som jæger og lystfisker: knæk og bræk til du og din familie.

Henning



7/6 2010 20:06 030044



Hej Fill,

Nu sidder jeg og venter sammen med dig. Sender dig varme hilsner herfra med håb om god bedring!.



7/6 2010 23:10 Sparks 030050



Du ønskes det bedste for din søn og familie.

Aktier må og SKAL komme i anden række.

Venligst
Sparks




8/6 2010 00:16 TDAE 030052



Hej fill,

Tillykke med familieforøgelsen!

... og tak for "sidst" - selvom jeg nok var lidt oppe at køre (overtræt).

Jeg håber, at I alle må komme bedst muligt igennem ventetiden!

/TDAE



8/6 2010 02:02 dankersoe 030053



God karma sendt afsted herfra, husk på at det er utroligt hvad lægevidenskaben kan klare disse dage!
Alt godt til dig og din familie



8/6 2010 06:25 Kim 030056



Hej Fill.

Først min dybeste medfølelse til dig og din familie

Du stiller altid nogle kanonspørgsmål i dine kommunikationer, og deraf drager nogle gode afslutninger. Hvis du ikke allerede har gjort det, hvorfor så ikke hugge knoglen og ringe til BioPorto og forklare denne sitiuation I er kommet i, og måske Frk. Tønnesen eller Hr. Uttentahl kan afhjælpe nogle af dine spørgsmål på dette.



8/6 2010 16:28 fillandkill 330070



Og mange tak for de pæne ord.
Selvfølgelig kommer aktierne i 2. række, men man tænker jo lidt over tingene, når man kan drage paralleller.

Nu har vi så fået svar, når knægten er 30 dage gammel, skal vi have endnu en scanning, for at se om situationen har ændret sig, derudover snakker de om at vi skal have en 1 døgns indlæggelse, hvor de vil sprøjte kontrastvæske ind i hånden på knægten, mens han sover, og derefter se hvilken vej det kommer igennem systemet.

Ville stadigvæk meget gerne have en NGAL test istedet/også, hvis den på 10 minutter kan fortælle om nyrerne er irriteret eller ej.
Men som jeg sagde tidligere, jeg ved ikke om NGAL testen har nogen effekt i denne sammenhæng, men tænker bare at når man overvåger nyrerne, for at se udviklingen, så er det vel for filan nøjagtigt det man kan gøre med NGAL testen, så den må altså absolut have en plads på denne hylde.

Når det så er sagt, så må det vel absolut for os være positivt at næste undersøgelse kan vente i 20 dage, men stadigt frustrerende at der ikke bliver gjort noget nu og her.. Hvis vi har en forkert udvikling igang, så bliver det vel kun værre og værre, og det ved jeg ikke helt hvad jeg skal synes om, worst case om 20 dage kan være alt andet end sjovt, -men ved ikke om worst case slet ikke er så alvorlig, om det er derfor vi venter 20 dage.. nu må vi se...



8/6 2010 16:42 fillandkill 030071



Hvor er det fedt at finde sådan et link her bagefter...
jeg bor i viborg
http://www.viborg-folkeblad.dk/article/20090120/vsf/640271094



8/6 2010 18:46 McJanus 030077



De stoppede anvendelsen i november 2006.



8/6 2010 20:15 Kim 130080



Omniscan ???? Så vidt jeg husker så var det roden til alt ondt, så det skal du vist ikke hige efter Jesper.........

mvh Kim



8/6 2010 21:45 JBirk 030082



Hej Fill

Kan kun tilslutte mig den lange række med ros for dit ihærdige arbejde og håb om god udgang i sagen om sønnike med de ubehagelige ventetider. Stærk ubehageligt at gå rundt i det uvisse uden at vide hvordan det skal gå. Det sætter alt andet i perspektiv og gør gods og guld mindre vigtigt - ingen tvivl om det. Alligevel håber jeg det i det mindste kan give ro og adspredelse en gang i mellem i den lange ventetid - ville selv blive sindsyg af at skulle vente ugevis på at vide hvad det hele betyder.. øv øv

Held og lykke herfra.



9/6 2010 11:02 fillandkill 030085



Nu fik jeg da en diagnose igår, det hedder medfødt hydronefrose.
umiddelbart ser det ud til at de fleste tilfælde er godartede, og det er hvis ikke så "alvorligt", som man kunne frygte.

Men nu har jeg da lidt at fordrive ventetiden med, hvis jeg skal blive ekspert på det område:)

Ved godt, mht. seneste indlæg, at de afsluttede brugen af omniscan i 2006, men havde bare ikke lige brug for den overskrift på det tidspunkt.



9/6 2010 10:12 srdjan 030084



Hej Fill!
Mange hilsener og medfølelser fra Srdjan



10/6 2010 13:33 fillandkill 330136



Fik et svar fra CT, mht. kontrast stoffer og NGAL test, det er et svar hun tidligere har givet, vedr. omniscan.:

De patienter, der er så uheldige at få konstateret NSF (nefrogen systemisk fibrose) efter scanning med Omniscan, er allerede nyrepatienter, typisk med en kronisk nyresygdom. NGAL er en markør for akut nyreskade og det giver ikke mening at teste en patient, der allerede har en kronisk nyresygdom. Derfor ser BioPorto ikke Omniscan-problematikken som en sag, der kan øge salg eller markedsaccept af NGAL-testen.

Det er muligt at NGAL-testen kan være anvendelig på andre områder, der relaterer sig til brugen af intravenøse kontraststoffer, såsom påvisning af den direkte nyreskadelige virkning, der kan opstå hos en del af alle patienter som udsættes for disse stoffer. Dette er allerede et anerkendt forskningsemne og udgør et område inden for den udvidede kliniske validering af NGAL-testen. Der er udgivet flere uafhængige publikationer om denne anvendelse af BioPortos NGAL-test. Vi undersøger løbende nye anvendelsesområder for NGAL og følger nøje øvrig forskning på området.



10/6 2010 18:55 csinvest 030145



Jeg kan ikke lige overskue den her. Tror vi skal ha en specialist til at sige hvad det drejer sig om :

http://www.freepatentsonline.com/y2010/0143956.html

Den er publiceret idag 10 juni 2010.



10/6 2010 20:16 madcat 030149



uha - det ser ikke så godt ud. Novartis er en af de store spillere.





10/6 2010 20:42 fillandkill 130154



Man kan jo ikke samle alle andres opfindelser i en pose, og gøre det hele til sin egen. du kan finde utallige patentansøgninger hvis du søger på kidney/renal, liver og heart, - jeg er overhovedet ikke nervøs for denne, -kan intet sted se at det har at gøre med akut nyreskade, snarere noget med overvågning af sygdomsforløb, har dog også kun brugt 10 minutter på at læse den igennem.



10/6 2010 22:37 bmo 030162






13/6 2010 00:08 bmo 130205





I torsdags havde jeg en snak med bla. CS ,Fillandkill, og Kim , hvor vi snakkede om, at NDA var blevet meget aktiv køber af aktier under kurs 7, og at vi forventede tiden snart ville være inde til, at aktien igen vil blive handlet på den anden side af kurs 7. Vi havde dog bemærket at NDA tidligere havde smidt 50.000 til salg i netop kurs 7 for sikkert at holde den under!!!
Så jeg besluttede mig for som jeg sagde "at prøve at lade være med at sælge under 7 fra åbningen af om fredagen og håbede på, at andre også var med på samme vogn".

Fredagen åbnede og efter et kvarter havde EIK købt 1000 stk. af Syd i 6,85, ca. 3 kvarter senere røg de sidste 6,85 købt bla. af EIK, solgt af SAX, og i samme minut blev få aktier i 6,90 købt af NON solgt af Syd.
Herefter gik potten i stå- få ville sælge/købe - budsiden lå på 6,75 og der lå 2k i 6,9 og ca. 4k i 6,95.
Intet skete før efter 14.30, hvor US detailsalg overraskede meget negativt, og mange aktier faldt omgående - I potten blev der herefter solgt i 6,75 og 6,70 af Syd - halv time senere købt i 6,80 af NDA, hvorefter en NON smed hele 40k i 6,50 som bla. Blev samlet op af NDA.

Da CS efterfølgende med spurgte til om jeg havde solgt, fra morgenen var svaret ja. Og ser man på handlerne i Bioporto i fredags, kunne det sagtens se ud som om jeg, som Stinker med rette nævnte "hyppede aktien for derefter at handle anderledes" Dette var dog IKKE tilfældet hvilket jeg vil prøve at forklare her:
----------------
Ved åbningen fredag lå der ca. 5,5k i 6,50 og få hundrede i 6,65 på budsiden og ca.4k i 6,95 på udbudsiden. For at presse kursen op smed i omgående 1,5k i 6,6 og derefter 2k på udsiden i 6,9, for at lokke budsiden op!
6,65 blev derefter til ca.2,5k. , hvorefter jeg smed yderligere 1,5k i 6.55. da det ikke havde effekt smed jeg 1k til salg i 6,85. Budsiden kom herefter på 6,7 -6,75.
Mit formål var her at ofre 1K i 6,85, for at få kursen op i 6,9, hvilket også lykkedes, og som man kan se på de ganske få der blev solgt i 6,9. Så fjernede jeg umiddelbart, som jeg og sagde i chatten i fredags mine udbud under 7. Der var herefter som jeg husker det kun få aktier til salg under 7.
Tanken var så at afvente, da budsiden jo var fint med, kursen handlet op i 6,9. Spændende ville det blive og NDA kom på banen, når jeg som jeg skrev i chatten 10.48 - at bla. US-detailsalg ville overraske positivt.
Jeg havde virkelig en forventning om, at aktien godt kunne gå over 7 den dag. Men US-detail salg ville det jo meget anderledes - og da kurserne efter 14.30 raslede ned, valgte jeg at smide lidt, for at have noget at arbejde med i næste uge.

Det forbandede ved det var jo, at CS havde en strategi i fredags der gik ud på at lokke budsiden op ved at hugge på udbudsiden. Han købte altså mine i 6,85 hvilket jeg kun kan beklage dybt. Dette VAR ikke hensigten. Bemærk! Venligst, at da NON smed 40 K var der heller ingen Syd der købte!!!

Beklager virkelig det der skete den dag, men markedet kan vel ingen styre.

For de stadig tvivlende, mod mine intentioner i fredags, kan jeg kun sige, at hvis jeg ønskede at "hyppede aktien for derefter at handle anderledes" så kunne jeg jo bare havde sagt "nej" til CS, da han spurgte om det var mig der handlede i åbningen. Det gjorde jeg ikke. Thats It!!!!



13/6 2010 01:35 fillandkill 230206



Det irriterer mig lidt at man bruger en tråd som denne, hvor jeg åbner op for lidt af mig selv, til at diskutere ævl og bævl.

og Forstår ikke helt hvad den manøvre skulle gøre godt for, Du er vel ikke så naiv at tro at du enemand kan gøre en forskel i kursudviklingen? -der skal et par nuller mere til bagved for at gøre det.

Jeg forstår slet ikke at man vil være i aktien, hvis man er så nervøst anlagt. Lige præcis BioPorto tror jeg altså ikke du får alverden ud af at swinge dig i, og særligt ikke på en dag hvor der indtil kl. 15 var handlet under 2000stk.

at der så er noget panik, tvangssalg whatever, det ændrer altså ikke på kursudviklingen i næste uge.. Om du kortvarigt får kursen i 7, så hjælper det ligeledes heller ikke, hvis der ingen er til at købe på den anden side.



13/6 2010 10:22 csinvest 230208



Lidt svar til dig osse Fill
Jo..du kan godt flytte kursen ved at flytte lidt rundt på små klumper af aktier i Bioporto. Osse med ganske små midler. Du ser det bl.a når der hver dag ved lukketid bliver købt en lille smule, måske 100 stk, OP i aktien så den lukker et stykke længere oppe. Det har en virkning både for købere og sælgere når de skal handle dagen efter.
Ang at trade i Biop : nogle, bl.a. Nordea tror jeg det var, har lavet ganske pæne penge i at trade Biop..så det kan man altså godt.
Selv om jeg var noget knotten på CHjort og hans evindelige dommedagsscenarier over kursen på Bioporto må jeg jo desværre indrømme at han har fået ret..og den er kommet langt under hans target på 6,50. Siden har han lavet et nyt target på ned til 4,90. Prøv at gå ind og kig på hans hjemmeside og støt da gerne manden ved at trykke lidt på nogle reklamer. Han laver et godt stykke arbejde og..Hmrpfff...han har sgu fået ret med Bioporto, desværre. Den dør en stille død til der kommer nyt.



13/6 2010 10:13 csinvest 230207



Det er ok BMO. Jeg tror, i modsætning til Fill, godt man kan flytte kursen både op og ned i en lille illikvid aktie som Bioporto specielt i en tid som nu, hvor de fleste investorer som kender til casen har haft ultra-lang tid til at positionere sig i aktien. Alle er inde og venter på at der dog bare kommer en eller anden meddelse fra Bioporto om et eller andet. Det være sig licensaftaler eller partner eller patent. Når alle formodentlig har købt og der intet nyt er i casen så er der vel stor sandsynlighed for at den bare siver som vi har set i det sidste halve år mens vi har ventet.
At vi så tror at vi kan presse prisen op over 7...tja, det var da et godt forsøg
Vi så noget andet interessant : Da der ikke var nogle små-tradere der ville tjene småpenge i aktien så kan den faktisk godt holde sig pænt oppe. At der så kommer en nordnetter og smider ned gennem hylderne det er bare en chance for billige aktier.
Jeg tror at vi vil se lidt pres i aktien i næste uge. Køberne er vant til at der hele tiden bliver smidt ned gennem hylderne når endnu en investor taber tålmodigheden med tavse Bioporto.
Og til Fill : Med respekt for din og din families case så synes jeg altså ikke *din* tråd er for fin til at vi andre kan diskutere en aktie i den. Jeg synes det er rart at få snakket lidt om evt misforståelser med BMO.



TRÅDOVERSIGT