Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Home Bias


31649 akademikeren 31/7 2010 09:57
Oversigt

I min research til aktieskolen falder jeg over en række spændende artikler af mere videnskabelig karakter. Bare fordi jeg finder dem interessante er det ikke sikkert at du vil gøre det og denne artikel kan også være lidt skæv i forhold til hvor du er som investor i dag.

Men ikke destomindre er der et helt felt som amerikanerne kalder behavioral finance, som vi kan oversætte løst til studiet af adfærd i investering. Det er et felt som har min særlige interesse, fordi jeg selv er gået fra at være en succesfuld investor i 1998-2007 til en katastrofal investor i 2007-2008.

Hvad betyder så adfærd i investering? Og hvorfor gør netop dette vores strategi så vigtig. Jo adfærdsforskningen siger noget om hvordan man typisk går til investering. Den siger noget om hvad man gør, og ikke hvad man siger man gør. Her kommer Home Bias ind.

Home Bias betyder at vi er mere interesseret i det nære end i det fjerne. Vi investerer hellere i danske aktier end i udenlandske, når det kommer til vores verden.

En anden rigtig spændende ting er at noget forskning har vist at jo mere man ved om en aktier, desto mindre er du klar til at kigge på de svage sider af den aktie.

Derfor er kritisk dialog på PI så vigtig. Derfor er det vigtigt at vi sætter vores forudsætninger i dialog. Og at for at gøre dette skal vi netop holde en god tone, sådan at vi hele tiden går efter bolden og ikke manden.

Og det er bestemt et fænomen jeg kan genkende fra min investering i Genmab. Det er en aktie jeg har et indgående kendskab og en aktie som jeg har tabt mange penge på. Hvad var jeg blind på? På den kliniske del af virksomheden mener jeg i store træk at have haft ret, der er ikke meget der er gået galt, og ret meget gået godt.

Men der er særligt 2 forudsætninger hvor jeg tog helt fejl. Den ene var at Genmab ville gå henover finanskrisen ubesværet fordi GSK eller andre ville købe dem, fordi deres pipeline var så stærk. Den rigtige historie var jo at ingen gik fri af finanskrisen og al risikokapital forsvandt ud af markedet. Og hvad er mere risikofyldt end Biotek? Den anden var vel at undervurderer hvor hårdt rygterne om kapitaludvidelse kunne ramme kursen, selv med + 1 mia kroner i kassen og uden gæld, blev den meget tynget af rygterne.

Home Bias går også videre til at vise at man typisk investerer en del af sin pension i det firma hvor man arbejder, trist hvis man arbejdede i Enron. I gennemsnit ejer man 3 gange flere aktier i sit lokale telefon selskab end i andre telefon selskaber.

Jeg synes også at vi på PI kan give udenlandske aktier meget mere opmærksomhed end vi gør.

Det er ikke kun de private der gør sig skyldige i denne forseelse også de institutionelle er på afveje hvilket vedhæftede artikel viser.





pdfhome_bias.pdf



31/7 2010 22:41 renek 131650



Jeg kan varmt anbefale Hersh Shefrin (beyond greed & fear...http://www.amazon.com/Beyond-Greed-Fear-Understanding-Association/dp/0195304217/ref=sr_1_1?s=books&ie=UTF8&qid=1280608812&sr=1-1) hvis man vil vide mere om markedsspykologi. Det er ganske lødig litteratur. Ellers har jeg rigeligt med artikler på harddisken hvis nogen skulle være interesserede. Men det er super tørt...



1/8 2010 21:19 TeamGarlic 031663



Hej Aka og Rkhanen

Super-emne som I tager op. Vil se frem til at læse dit dokument, Aka, i den tilstundende sommerferie. Enig i, at udenlandske aktier burde debatteres mere på PI - det drejer sig om relativ få aktier, der drøftes.

René: har du links, som du kunne poste på din hjemmeside eller et sted, hvor dokumenterne kan uploades ? Og tak for anbefalingen af bogen - den er en overvejelse værd.

God week-end



1/8 2010 21:26 TeamGarlic 031664



Jeg kan så lige supplere med en artikel af John Goode, der tidligere drev en god blog, men hans fokus har ændret sig.

Ikke desto synes jeg, at denne artikel var ganske interessant, idet han leverer en række links til andre gode artikler, som jeg skal have læst: http://www.goodevalue.com/2009/03/389/

God læselyst.



1/8 2010 21:32 akademikeren 131666



Hej Begge,

Vi må bare igang Jeg vil iøvrigt lige opfordre jer til at tagge jeres fremtidige indlæg med navnene på forfatterne eller andre relevante temaer, hvis indlægget er en reference eller lignende, så vi kan genfinde det i taglisten. Tags skal blot adskiles med komma, så kommer det frem i toppen. Jeg gør det lige med jeres to forfattere så kan I selv se hvordan tags kommer frem i toppen af indlægget. Det er en ret smart måde at lave et super bibliotek på.



2/8 2010 12:03 TeamGarlic 031684



Hej Aka

Det er noteret og særligt fordi det er en super-smart feature. Mere af sådanne lækkerier !



2/8 2010 21:35 renek 131699



Hej Lars

Hvis du vil have artikler kan du lige hitte mig på PI boksen. Det er videnskabelige artikler så jeg har med sikkerhed ikke lov til at poste dem nogen steder

Aka: fino med tags!



TRÅDOVERSIGT