Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

NewCap og fremtiden


32538 aktiemand 28/8 2010 10:09
Oversigt

På baggrund af Finansieringsselskabets undersøgelse er der således rejst krav om brutto i alt DKK 123 mio. for 4 ud af 6 transaktioner, jf. selskabsmeddelelse nr. 27 af 9. august 2010. Der er tillige taget forbehold for, at gøre de rejste krav gældende over for eventuelt enkeltpersoner i ledelsen, såfremt der foreligger et ansvarsgrundlag.

For mig lyder det som om at Newcap stadig kan gå fri af denne sag?

Hvis de får lad os sige 400mio for de svenske aktiviteter og det bliver udloddet til aktionærerne er der så ikke pænt upside i aktien? ( de svenske aktiviteter er tidligere blevet vurderet til 500 mio kr har jeg hørt en sige)

Det skal siges at jeg stadig er forholsvis ny med aktier og at jeg også ejer aktier i NewCap.

hvad mener i andre her på ProInvestor




28/8 2010 10:26 332539



Jeg kopierer her mit indlæg igår og man kan også få noget ud af at læse chat historikken, hvor vi fører en nærmest sisyfosk diskussion om dette meget ringe firma.

Der er flere ting der er i forhold til mit nedenstående indlæg er kommet frem ved nærlæsning af regnskab.

1. Svenske aktiver pantsat
2. Resultatet er forbundet med stor usikkerhed
3. Der er dog en ting, brokerservice, der giver overskud, men det er også det eneste, og det bør tillægges at de melder om kundeafgang.
4. Nettorenteindtægter er nok helt forkert opskruet og man kan ikke se ved simpel fremskrivning at de nogensinde skal kunne nå hverken 100 eller 150 mill i netto indtægter.
5. 3 af datterselskaberne er tæt på at bukke under og har derfor fået en erklæring om støtte til fortsat drift!
6. De har 7 (SYV!) tusind i kassebeholdning
7. De låner løbende til deres drift.

Det er efter min opfattelse klart at det vi ser er en dødsdømt forretning sidste krampetrækninger.

De fleste tal om indre værdi og EK kan ikke tages for gode varer af den simple grund at regnskabet ikke på nogen meningsfuld måde afspejler hverken virksomheden eller værdierne i den.

For det første er der intet i New Cap der giver underskud, faktisk giver alt underskud (Bortset fra brokerservice). Og temmeligt store underskud.

For det andet (og helt afgørende). Bankens regnskab for 2010 er ikke konsolideret ind i koncernen og vi ved allerede nu at der er retssager på vej for ikke under 123 mill bare fra finansiel stabilitet.

For det tredie er den eneste med troværdigheden i behold, Vad, netop aftrådt med øjeblikkelig virkning som direktør. Det gør man simpelthen ikke hvis man står foran og redde en virksomhed. Det firma er en tabt sag. Spil til nullet. Og jeg må ærlig tilstå at opfordre andre til at købe den aktie er lige på grænsen til det anstændige. I allerbedste fald er det et play på at de kan undgå konkurs men glemt alt om EK, frasalg eller udlodning.

Svenske aktiver klargjort til salg, jeg må le! De har lige fyret direktionen derovre og grunden er nok ikke alene fordi de ikke har deklareret moms.

Der er ingen lyspunkter, det bliver ved med at vælte ud af skabet med skeletter. Vi har igen og igen set at værdierne er fejlagtige, måske endda svigagtigt opgjort.

Der er intet i den case der er opmuntrende. Intet. En bluesky pris for nogen aktiver i Sverige, som de ikke engang kan finde ud af at angive moms for!

Så jeg vil advare alle for at hoppe med i denne case, som jeg har gjort hele vejen. Der kommer intet godt ud af det. Alle bankens kunder er fallit. De kan ikke tjene penge til andre end Lasse Lindblad.



28/8 2010 11:24 JBirk 132542



Jeg er helt enig i at det er et slutspil vi nu er vidne til efter at det nu er strategien at afhænde de svenske aktiviteter.
Har selv en lille portion som jeg gamblede på kunne blive en fin investering på sigt med netop de svenske dele. Jeg var meget tæt på at trykke på salgsknappen igår ved lukketid.

Men tøvede efter at have nær studeret regnskabet. Vads exit er lidt overraskende men vel naturligt når der tales salg af svenske aktiviteter. Der er brugt 7 måneder til at rydde op i selskabet og betale de regninger der har måttet være fra tidligere tider.
Jeg mener at langt det meste nu er fremme i lyset. Der er skåret til i medarbejdere, betalt aftrædelse, betalt garanti til svenskerne, betalt moms, afviklet aktiver mv.
Underskudet og panten for dette halvår relaterer til dette. Der er pant for 35 mill i de svenske aktiviteter.
På positiv siden:
Der er solgte aktiviteter der endnu ikke er godkendt og derfor ikke prissat i regnskabet. Dette er grunden til pantsætningen og nedjustering tidligere på sommeren. De svenske aktiviteter kan indbringe en væsentlig sum. Det er ikke helt normalt at aktionærer hæfter for en ledelses ulovligheder og der er da også iværksat et modsvar til kravene om at betale 123 mill.

Grunden til at der er truffet beslutning om salg. Kan der være flere årsager til. Bestyrelsen vil se penge på bordet da 1 fugl i hånden er bedre end 10 på taget. Der kan ligge et uformelt tilbud mv.

Alt i alt mener jeg stadig at der er lidt upside i aktien nu på den korte bane - idet afgørelserne formentlig vil komme ganske snart.

Lige for at understrege - ikke en købsanbefaling :)



28/8 2010 11:25 Spekulant.dk 132543



Hej akademiker,

Har læst chatten fra i går, og der er vist ingen tvivl om din holdning til NewCap - jeg synes nu nok dine holdninger virker en kende ekstreme, savner lidt objektivtet.

Du skriver kl. 16.41 at du mener de svenske aktiviteter er max. 10-20 mio. kr. værd. Hvordan når du lige frem til det tal? Det er 96-98% under den værdi aktivteterne i år tidligere er blevet vurderet til af et eksternt hus.

Og vil du stå ved, at du mener Mogens de Linde (bestyrelsesformanden og hovedaktionæren) er en mand uden troværdighed?

Kunne godt stille en del flere spørgsmål, men har desværre ikke tid nu. Men håber du i det mindste vil besvare de to spørgsmål.

Jeg medgiver at selskabet hører til i den risikable boldgade, på linje med en del biotek i øvrigt. Der forhindrer mig dog ikke i, også at se nogle muligheder - og jeg mener NewCap har flere muligheder end det du umiddelbart lægger op til.

--
Aktier og investering | http://www.spekulant.dk
2010 Guide til aktiespil | http://www.spekulant.dk/aktiespil
Guide til daytrading med Kozok | http://www.spekulant.dk/kozok



28/8 2010 12:52 632548



Hej,

Jeg vil understrege at jeg ikke har haft noget at gøre med CapiNordic og ej heller har eller har haft aktier.

Mit eneste ønske er at få folk til at indse den meget store risiko der findes i Capinordic/NewCap og den kan slet ikke sammenlignes med Biotek. Det her handler ikke om event eller høj risiko. Det her handler om systematisk svig.

Der er tale om en række forhold, som er delvist eller helt svigagtige i både selve driften men givetvis også i opgørelsen af aktiverne og egenkapitalen.

Folk bør læse regnskabet fra ende til anden og spørge sig om CapiNordic har for 400 mill immaterielle aktiver og hvorfor de har så få kontanter. Hvorfor optager de lån hvert kvartal på 10 mill, hvis de på nogen måder har en drift der skal kunne modsvarer deres udgifter.

Der er i mine øjne et mønster i de selskaber som den ring af erhvervsfolk har haft fingrene og det mønster er at alt andet end kønt. Nogle journalister har allerede afdækket dette, mere eller mindre, men det begynder nu at lugte af et sofistikeret pyramide spil, hvor man har tørret den sidste lodseddel af i aktionærerne, mens man har foldet eller spundet alle sine projekter og firmaer ind i børsskallen.

Jeg tror ikke jeg nogen steder har skrevet at Mogens de Linde er utroværdig men hvis du kan finde det udsagn, så er det naturligvis en fejl jeg beklager.

Det er den tidligere ledelse jeg skyder på, men også hele setuppet bag capi nordic.

Der er intet naturligt ved Henrik Vads afgang, som givetvis har opdaget at det her er meget mere betændt end som så. Hans mission er slet ikke fuldbragt, der er ikke tale om at bestyrelsen ønsker noget andet end ham, han har selv taget sin afsked med øjeblikkelig virkning og da han ikke har været sovset ind i alt hvad der er foregået i denne butik, er det virkeligt et faresignal for alle.

Hvis han på kronen af sit værk anså det for sandsynligt at kunne sælge de svenske aktiver og afleverer 2-4 kroner til aktionærerne og bliver oprydningshelt tror I så virkeligt at han ville gå af?

Når aktien ikke reagerer på det, er det af den simple årsag, at ingen kan komme ud af den aktie nu, heller ikke engang for 10 øre. Der er ganske enkelt ingen købere.

Omkring de svenske aktiver stirrer man sig blind på hvor mange penge der forvaltes, men det betyder intet hvis

A: man ikke tjener penge (hvilket man ikke gør)
B: Der ligger kontrakter nedenunder der sikrer fondsforvaltere eller 3. parter et afkast som sluger al profitten. Og det er ikke utænkeligt der gør det, det har der gjort i alt andet Capi Nordic har været inde i, så hvorfor ikke her.

Omkring de svenske aktiver skriver jeg ganske rigtigt hurtigt i chatten at de kan være 10-20 millioner, dette tal kan være for lavt eller for højt. Pointen er at I ikke udfra egenkapitalen eller den forvaltede kapital kan prissætte den på nogen meningsfuld måde. Og NewCap er et firma er så presset med en kæmperetssag overhovedet at alle deres aktiver må anses for at være distressed og 10 cents on the dollar for distressed assets er faktisk flot.

Hvis man tjente penge, som nogen altså mærkværdigvis bliver ved med at tro, så havde man jo ikke behov for at hele tiden øge lånsætningen af firmaet i en sådan grad at nu også de svenske aktiver er pantsatte.

Jeg vil igen sige at jeg skam ikke sigter på aktionærerne her, da de er komplet uskyldige, så det er ikke en kritik af jer ejheller et forsøg på at gøre jer modløse eller triste.

Det er et forsøg på at sige at alle advarselssignaler er igang for en mulig konkurs. I kan IKKE regne med den opgjorte EK og ikke regne med de svenske værdier.

Alt håb er måske ikke ude, men dette regnskab og afgangen af direktøren er bestemt ikke et udtryk for at det svære er slut eller at der er lys for enden af tunnelen, tværtimod. Det er kun lige begyndt og det kan være ovre før I tro.

At jeg så ser nogen foreslår bevidst konkursrytteri og at dette bliver taget seriøst for et dansk børsnoteret selskab siger vist en del om deres objektivitet.

Omkring retssagen så kender man offentlige institutioner som Finansiel Stabilitet MEGET dårligt, hvis man tror at de på baggrund af Kromann Reumert rapporten IKKE lægger sag an. At den bliver forliget for 123 mill. ligeså. Læg mærke til at FS siger at de har tab på - var det 750 mill - på Capi. De forliger ingenting.

Capinordic har jeg anbefalet på salg hele vejen ned fra 3,5. Jeg satte den igen på salg efter sidste kvartalsregnskab i 1,48, hvor vi havde den præcis samme dans som nu. Det gør jeg igen i 0,8.

Deres cashburn er 40 mill per halvår ser det ud som om. Jeg tror ikke de er børsnoteret om 1 år.



29/8 2010 17:52 Spekulant.dk 132571



Hej igen...

Hæftede mig ved at du skrev følgende i nærværende tråd:

"For det tredie er den eneste med troværdigheden i behold, Vad, netop aftrådt med øjeblikkelig virkning som direktør"

Dermed melder du jo ud, at du mener de tilbageværende er utroværdige, herunder Mogens de Linde. Jeg stoler personligt mere på Mogens de Linde end jeg gør på Lasse Lindblad, sidstnævnte er sammen med andre fra de gamle Capinordic-dage forlængst ude...

Omkring min nuværende holdning til selskabets muligheder (som snildt kan ændre sig) sakser jeg lige lidt her fra et indlæg tidligere i dag på EI:

"Gebyrindtægterne ligger pt. mellem DKK 100-150 mio årligt. Uden om disse har NewCap selskaberne haft en dyr skal (måske især lønninger) som har bevirket samlet underskud.

Hvis hele kundeporteføljen og gebyrindtægterne herfra flyttes over i et sundt setup, hvor man i forvejen har styr på omkostningerne, burde det være muligt at få en ganske fornuftig forretning ud af et opkøb, uden NewCaps omkostninger.

Med andre ord bør mulige opkøbere kigge på opnåelig P/E efter at hele kundeporteføljen er flyttet over i rentabelt regi uden NewCaps omkostninger.

Det der er interessant er så, hvad eventuelle købere vil betale for at få ekstra 170.000 privatkunder ind i butikken; køberen kender antallet af kunder, størrelsen af de forvaltede midler samt de hidtidige gebyrindtægter. Man er ved opkøb ikke tvunget til at beholde NewCaps "skal" af ejendomme, medarbejdere osv. Måske nøjes en køber kun med at købe kundeporteføljen, og derefter kan det være op til NewCap selv at få solgt ejendomme, opsige medarbejdere osv."

Medgiver dog at der stadig er stor usikkerhed omkring selskabet - og på det grundlag ønsker jeg faktisk ikke hverken at have en købs- eller salgsanbefaling hængende på aktien herinde - hvordan slår man lige den fra i jeres system?

Jeg var inde og kigge på anbefalinger fra andre på aktien, klikkede på boksen med købsanbefalinger, for at se hvem der havde sat køb på aktien, og vupti er man pludselig selv købsanbefaler - hvordan kommer man lige ud af det når man heller ikke vil have en salgs- eller behold anbefaling hængende på sig?

Bortset fra det synes jeg I gør mange ting rigtigt herinde, I tager jeres brugere seriøst i modsætning til en efter min mening stigende nedladenhed og arrogance overfor brugere på EI, som faktisk forsøger at bidrage med konstruktive forbedringsforslag.

--
Aktier og investering | http://www.spekulant.dk
2010 Guide til aktiespil | http://www.spekulant.dk/aktiespil
Guide til daytrading med Kozok | http://www.spekulant.dk/kozok



28/8 2010 11:26 aktiemand 132544



Hej Akademikeren... og tak for dit input.

Jeg tænker bare, hvis eks de får 400mio kr for de svenske aktiviteter. Har de belånt for så meget?
Hvor meget skylder de? Er det noget med at de har lånt 35mio til driften? eller hvor meget var det?

Er der så ikke 365mio i rest? og så er der sagens mod dem fra fanansiel stabalitet, men "Der er tillige taget forbehold for, at gøre de rejste krav gældende over for eventuelt enkeltpersoner i ledelsen, såfremt der foreligger et ansvarsgrundlag."


Kan godt være der her lyder helt hen i vejret, men er bare nysgerrig for hvordan det hænger sammen. er forholdvis ny med aktier



29/8 2010 19:19 malurt 332572



1. februar fik vi dette at vide af New-cap:

"Vi har anmodet en nordisk investeringsbank om at foretage en vurdering af koncernens
svenske aktiviteter. De har foreløbigt opgjort værdien af ovennævnte selskaber til DKK
507 mio. ud fra en DCF-analyse. Ved et stresset salg skønnes værdien til niveauet DKK
210 – 310 mio."

01.07. Blev det suppleret med følgende:

"vil et salg af selskaberne indenfor kort tid næppe kunne gennemføres til det beløb, som forretningen tidligere er blevet værdisat til ved et normalt salg, men et betydeligt lavere beløb"

Og newcap er stadig stresset, hvilket tydeligt fremgår dels af lånoptagelse, direktørskifte og udmeldingen om at der er sat salgsskilt på alt, - selvom det sidste, vel næppe kan være nogen overraskelse.

Men Stresset salg blev skønnet til 210-310 mio. Som jeg læser meddelelsen skal det beløb nu være væsent lavere.

Og så kan man iøvrigt anstille nok så mange regnestykker og vurderinger af værdien af en bruttogebyrindtæg; men hvis ikke man har erfaring og kendskab til værdiansættelse af lignende typer forretninger, er der kun en ting at konkludere: man er på Lars Tyndskids mark - kort sagt vi er på gætteriets overdrev.

Gætteriets overdrev er det samme som Casino - og det da være et udmærket sted, hvis bare man ved hvor man er.



29/8 2010 19:36 Spekulant.dk 032573



Hej Malurt,

De salg der tales om pr. 1/7 er efter min overbevisning ikke de svenske aktiviteter, men andre ikke kerne-aktiviteter, herunder de danske - medgiver at disse næppe er ret meget værd.

Det har pr. 1/7 ikke offentligt været planen at sælge de svenske aktiviteter, men derimod de mindre dele (jf. ovenfor) som stort set kun gav udgifter, det må så også være disse man hentyder til omkring salg der trækker ud osv.

--
Aktier og investering | http://www.spekulant.dk
2010 Guide til aktiespil | http://www.spekulant.dk/aktiespil
Guide til daytrading med Kozok | http://www.spekulant.dk/kozok



29/8 2010 19:53 malurt 132574



men det jeg citerede fra 01.07 meddelelsen drejer sig udelukkende om værdisætningen af de svenske aktiviteter.

Det eneste jeg er i tvivl om er om Newcap snakker den oprindelige 500 mio værdisætning eller værdisætningen ved stresset salg, efter teksten er det de 500 mio der skal nedsættes; men nedsættelse af det ene må i min optik få konsekvens for det andet.



29/8 2010 20:30 Spekulant.dk 132576



Fair nok, Malurt.

Det bliver spændende at se hvad den endelige salgspris på de enkelte aktiviteter lander på, hvis der er flere potentielle købere må man forvente lidt budkrig; 170.000 kunder, forvaltning af midler for 19 mia SEK er ikke helt uinteressant, hvis man kan flytte kundeporteføljen over i et selskab som har styr på at drive en sund forretning - dem er der trods alt stadig nogle stykker af.

Det der primært presser NewCap's værdisætning er jeg enig i primært må være den truende erstatningsag, så ja, kald det bare en casinoaktie, sålænge der er flere betydningsfulde uafklarede punkter. Det må så være op til markedsdeltagerne selv at vurdere oddsene for overlevelse og hvad selskabet bør værdisættes til på børsen.

Én ting er under alle omstændigheder sikker, en afklaring er med fredagens meddelelse rykket et betydeligt skridt nærmere, end hvis man havde valgt selv at drive aktiviteterne videre...

--
Aktier og investering | http://www.spekulant.dk
2010 Guide til aktiespil | http://www.spekulant.dk/aktiespil
Guide til daytrading med Kozok | http://www.spekulant.dk/kozok



31/8 2010 17:48 Spur 032666



Det store spørgsmål er nu:

Hvor meget er de svenske aktiviteter værd?

De svenske aktiviteter har 19 miliarder kr. under administration.

Måske kan dette give en fornemmelse af, hvad prisen kan blive:

HQ Fonder blev solgt til Øresund for 850 mio. kr. De har 29 milliarder kr. under administration.




29/6 2013 11:39 Cutten 065820



Der sker noget i NewCap, som i går steg med 15% under relativ høj omsætning. Det kan være de svenske aktiviteter, der måske er ved at blive solgt - hvem ved? Eller det kan være mangemillionæren Niels-Henrik Henriksen, der har opkøbt 24.6% af aktierne, der fortsætter med at købe op.



29/6 2013 13:38 065822



Der har lige været et stort insidersalg også.



29/6 2013 16:31 Cutten 065823



Ja, det belgiske Verlinvest har solgt deres aktier - efter alt at dømme til mangemillionæren Niels-Henrik Henriksen, der nu har en fjerdedel af aktierne i NewCap. Henriksen må altså se et potentiale i NewCap, siden han investerer så mange millioner - og det store spørgsmål er naturligvis, om han vil fortsætte med at købe op...



TRÅDOVERSIGT