Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Parken og Abramovich?


36750 1/12 2010 21:12
Oversigt

Efter at vi har vidne til systematiske insiderkøb, som går et helt kvartal tilbage, er Parken nu for alvor ved at komme i spil. Den er steget pænt fra 76 op til 106, godt hjulpet af gode resultater i Champions League og en opjustering her for nyligt.

Skjærbæk er nu fortsat i et nyt vindue med insiderkøb, og vi (Coller og undertegnede - og bevilligede) har spekuleret i at det de to rigmænd var en afnotering af Parken.

De er jo efter medieomtalen at dømme ikke særligt gode venner med den tidligere Bestyrelsesformand Flemming Østergaard.

Nu tegner der sig en utrolig historie, som jeg stadig finder for utrolig til at være sand. Efter sigende skulle Abramovich være interesseret i at købe sig ind.

Han har åbenbart haft en uforpligtende frokost med Carsten Koch fra LD. Jeg tror den henvendelse er kommet bag på Koch, at dømme efter hans officielle reaktion, som er en løst og fast blev drøftet.

Så jeg tror ikke forhandlingerne på nogen måde er gået igang eller sågar ved at gå igang.

Men nu kan det jo så være at der opstår et race to the gates mellem de 2 rigmænd på den ene side og Abramovich og Don Ø på den anden side om LD´s post.

Det skal nok få aktien i hopla, men jeg er usikker på hvor meget realitet der er i det sidste rygte. Det der er uomtvisteligt det er at der foregår en kamp og opkøb i aktien nu.

Spændende bliver det.



1/12 2010 23:00 Hegu 036752



Underholdningsværdien i aktien forsætter med at stige, som den har gjort det i årevis. Nu spiller FCK til og med også guddommeligt fodbold. Jeg er aktionær igen fra i morgen - koste hvad det vil.

Med venlig hilsen

Hegu

PS: Hvis ikke Aldo og Ole ikke kan sælge FCK til ham russeren, så har vestegnen både en fodboldklub og et ishockeyhold billigt til salg.



2/12 2010 09:56 Hegu 036758



Frank Arnesen i spil?

http://www.sporten.dk/superligaen/frank-arnesen-paa-vej-til-fck

Med venlig hilsen

Hegu



2/12 2010 11:24 Hegu 036760



Utroligt sådan som medierne læser med på chatten her på PI:

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/196709/parken-aktien_droener_op_paa_russiske_opkoebsrygter.html

Med venlig hilsen

Hegu



2/12 2010 12:00 Hegu 036762



Parken: Både Putin og Arnesen inddrages i spekulationerne


09:59
KØBENHAVN (Direkt) Spekulationerne om et russisk indtog som storaktionær i Parken Sport & Entertainment omhandler nu også Ruslands nuværende premierminister og tidligere præsident, Vladimir Putin samt den tidligere landsholdsspiller Frank Arnesen.

En politisk kommentator fra det russiske nyhedsbureau RIA-Novosti fortæller til Ekstra Bladet, at såfremt der er hold i spekulationerne om, at sønnen til milliardæren Roman Abramovich, Arkady, overtager en stor aktiepost i Parken, kan det være en del af et diplomatisk udspil og optakt til Putins officielle besøg i Danmark næste år.

Roman Abramovich er en af Vladimir Putins gamle fortrolige. Det er absolut ikke udelukket, at han forbereder en dyr gave - i form af FC København - i anledning af den russiske premierministers officielle besøg i Danmark næste år, siger politisk kommentator Nikolaj Troitskij til Ekstra Bladet og fortsætter:

Så kan Putin sige til danskerne: Russerne er kommet! Nu ejer vi en af de bedste fodboldklubber her i landet.

Det engelske dagblad The Guardian skrev torsdag aften, at Frank Arnesen, som for nylig opsagde sin stilling som sportsdirektør i den engelske storklub Chelsea, måske er på vej hjem til Danmark og FC København.

Chelsea ejes af Roman Abramovich.



Niels Fjord Pedersen +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt



2/12 2010 12:33 Hegu 036763



Parken: Rygtes at forhandle med Abramovich


11:20
KØBENHAVN (Direkt) Parken skulle nu være i gang med at forhandle med den russiske rigmand Roman Abromawich om et aktiekøb.

Det oplyser TV2 News ifølge Epn.dk.

Ifølge unavngivne kilder er Parken på jagt efter et trecifret millionbeløb i ny kapital for at nedbringe selskabets milliardgæld. Her kan den stenrige russer være en mulighed.

Roman Abramowich, der ejer fodboldklubben Chelsea, må ikke selv eje andre fodboldengagementer, men forventes at indsætte sin søn, Arkady Abramowich som officiel køber.





Sofie Kaae +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt



2/12 2010 13:04 collersteen 036764



Overraskende hvis det er sandt at Parken forhandler, for så må Skjærbæks insiderkøb i går og mandags ligge i en gråzone og nok også på den forkerte side.



2/12 2010 13:59 036767






2/12 2010 16:38 Hegu 036771



Parken: Uefa er opmærksom på dobbelt klub-ejerskab


15:24
Det europæiske fodboldforbund, Uefa, er opmærksom på, at det kan give problemer, hvis den russiske Abramovich-familie køber sig til magt i FC København samtidig med, at Roman Abramovich ejer den engelske storklub Chelsea. Det fortæller Dansk Boldspil-Unions generalsekretær Jim Stjerne Hansen, der er medlem af Uefas disciplinærudvalg.

- Faren er jo helt oplagt, at man kan tale om, at der klubberne imellem vil blive arrangeret resultater, der er mest gunstige for den fælles ejer, siger Jim Stjerne Hansen til DR Sporten.

- Den største fare er, hvis ejerskabet kan afgøre, hvordan en kamp skal afvikles, fordi man ønsker at tage hensyn til den ene klub. Så er man virkelig derude, hvor fodboldspillets integritet står på spil, fortsætter han.

Jim Stjerne Hansen fortæller også, at Uefa er parat til at gribe ind, hvis familiemedlemmer deler ejerskabet af to klubber mellem sig.

- Der kan tænkes mange kreative tanker, men Uefa vil være parat til at gribe ind over for det, der kaldes skyggemodeller. Opfindsomheden kender jo ingen grænser, men på det her område, tror jeg, at de fleste er enige om, at der må være nogle grænser, fortæller Jim Stjerne Hansen.

Udtalelserne falder, efter at der torsdag verserede flere rygter om FC Københavns fremtidige ejerskab. Direktør for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Carsten Koch, har bekræftet, at han har afholdt et møde med Abramovich søn, Arkady Abramovich på en caf i København. Chelsea og FC København vil eventuelt kunne møde hinanden i det europæiske klubturneringer, hvor begge klubber aktuelt deltager i Champions League. /ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



2/12 2010 17:46 Hegu 036772




16:42
Chelsea-ejeren Roman Abramovich er ikke interesseret i at gå ind i fodboldklubben FC København. Det beretter tipsbladet.dk, som har talt med en talsmand for Abramovich, John Mann.

- Roman Abramovich er ikke involveret i denne sag. Han har ingen interesse i at købe aktier i Parken Sport & Entertainment eller FC København, og han er heller ikke blevet kontaktet med henblik på at gøre
dette, siger John Mann til tipsbladet.dk.

I det seneste døgns tid har der været spekuleret i, at den 17-årige søn af Roman Abramovich, Arkady, skal være interesseret i at købe sig ind i FC København. Arkady Abramovich mødtes i lørdags med direktøren for Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Carsten Koch, på en restaurant i København, hvor de to diskuterede fodbold.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer 30 procent af aktierne i FC Københavns moderselskab Parken Sport & Entertainment.

Det europæiske fodboldforbunds regler forhindrer Roman Abramovich i at være direkte engageret som ejer af mere end en klub, men det forhindrer efter alt at dømme ikke hans søn i at engagere sig i professionel fodbold. /ritzau/

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )



2/12 2010 19:03 Hegu 036773






3/12 2010 09:22 Hegu 036788






4/12 2010 11:14 Hegu 036833






4/12 2010 14:03 Henne 136835



Det hele er vel efterhånden meget åbenlyst.

Abra og co. vil gerne ind i Parken. De er villige til at smide 450 millioner i første omgang (og derefter ca. 200 millioner til spillerindkøb mv.).

Skjærbæk aner ikke, hvad der foregår for dem der forhandles med er LD. Derfor sælger han en del af sin beholdning da kursen pludselig - for ham uforstående - er steget markant.

Det er svært at lure, hvor meget bestyrelsen i Parken reelt ved. I første omgang har det måske kun været visse bestyrelsesmedlemmer, der har vidst noget, og det har måske ikke være helt konkret.

Hvem der ved noget er jo dog helt klart. Det er LD med Carsten Koch i spidsen. Grunden til at de ved noget er, at Abra og co. helt konkret forhandler om LD's aktiepost på 30 %. Den aktiepost er LD selvfølgelig interesseret i at sælge så dyrt som overhovedet muligt, og derfor bliver Koch ved med at gå ud i pressen og fyre op under historien. Koch ved at Abra og co. gerne vil smide 450 millioner og det letteste vil være at købe LD's aktiepost. Problemet er bare, at ved nuværende kurs er LDs aktiepost ikke så meget værd. Jeg sad og regnede lidt på det og kom frem til, at hvis man skal have 30 % af aktierne i Parken for 450 millioner så skal kursen være 151. Og formentlig er det LD der ligger og køber op gennem Danske Bank for at holde kursen så højt som muligt og/eller være sikker på, at LD's andel i Parken minimum er 450 millioner værd.

Grunden til at kursen ikke er steget mere er at Skjærbæk pludselig begyndte at sælge ud af sin beholdning - gennem Credit Agricole - netop fordi han ikke aner, hvad der foregår. Det gør han nu når han får læst nyhederne i weekenden, og jeg kan godt garantere han ikke sælger i næste uge!

Hvad angår det med forholdet til Chelsea så er det også interessant. I en af de allerførste historier Ekstrabladet bragte omkring dette emne stod der faktisk, at meningen med dette var at det i sidste ende skulle ende som en gave til Putin. Det lyder selvfølgelig farfetched under normale omstændigheder, men nu er det Rusland vi taler om. Kunne det mon ikke let tænkes at Roman Abramovich skylder Putin en tjeneste eller to for at være blevet så rig? Nok ikke utænkeligt, og på denne måde kommer vi helt ud over problemet omkring at samme familie er ejer af to klubber.

Jeg fastholder, hvad jeg skrev tidligere på ugen. Kursen er i 150 inden kampstart mod grækerne på tirsdag, og only the sky is the limit! Jeg holder fast med arme og ben i mine Parken-aktier og køber op med al den kapital jeg kan samle.

God weekend
Henne



6/12 2010 12:45 Hegu 036860



Seriøse forhandlinger før frokosten på Cafe Viktor:

http://epn.dk/brancher/underholdning/sport/article2268268.ece



6/12 2010 13:26 036862



hvis dette er sandt, så stiller det hans munk særdeles skidt, idet han jo dagen efter var ude og afkræfter ethvert tilbud og enhver henvendelse af nogen art.



6/12 2010 14:31 collersteen 036864



Lad os lige få den præcise ordlyd fra Parken:
KLIP
Det fremgår af flere danske medier, at der her til morgen er aftalt et
telefonmøde for bestyrelsen i PARKEN Sport & Entertainment A/S, hvor et tilbud
om en rettet emission skal drøftes.

Det skal herved dementeres, at dette er tilfældet. PARKEN Sport & Entertainment
A/S har ikke modtaget nogen henvendelser om en rettet emission, og der afholdes
ikke noget telefonmøde i bestyrelsen for PARKEN Sport & Entertainment A/S i
dag.

PARKEN Sport & Entertainment A/S er endvidere ikke involveret i nogen
forhandlinger om udstedelse af nye aktier eller frasalg af aktiviteter, og har
heller ikke modtaget nogen henvendelser herom.
KLIP

Det er så konkret så man måske godt kan tillade sig at udlede at hvad der ikke er nævnt er måske hvad der netop er på bordet....
Dvs. ingen rettet emission, men istedet for så er det et rent salg fra LD?

Man kan iøvrigt undre sig over at der tilsyneladende bliver ved med at blive lækket historier til pressen - det kan vel næsten kun være fra LD-lejren. Og hvis Aldo m.fl. er indblandet så kunne man jo måske godt gætte på hvor alle de historier kommer fra...

Men bottom line, det tyder altså lidt på at Munken har et forklaringsproblem - eller journalisterne?



6/12 2010 14:57 036865



Lad os tage det første først.

ja der er selvfølgelig en kattelem i den forstand at han specifik nævner rettet emission eller telefonmøde, men når han går ud og afkræfte vil det være betimeligt overfor markedet at BEKRÆFTE at han har siddet på d´angleterre med de føromtalte og drøftet overtagelse, salg, køb men måske ikke liiige rettet emission.

Dernæst:

Han går så videre til at skrive at Parken (hvilket inkluderer ham som formand) ikke er i nogen forhandlinger om udstedelse af aktier (altså emission igen) eller frasalg af aktiviteter.

Ok. Godt så. Markedet skal forstå at der ikke er noget som helst konkret på bordet overhovedet, hverken om det ene eller det andet.

Hvis afkræftelserne til fondsbørsen går ud på præcist at nævne det der IKKE er blevet drøftet på D´Angleterre i et møde der ovenikøbet er forberedt! er det efter min opfattelse langt over grænsen for hvad man kan kalde misvisende information. Man lader markedet tro at der intet foregår, mens man måske behændigt alene har fortalt hvad der IKKE foregår.

Det lugter langt væk. Nogen må have et problem. Hvis D´Angleterre historien er rigtig må det være Hans Munk. Måske skulle FT lige til at vågne lidt op her.



6/12 2010 15:28 Hegu 036868



Historien fortsætter på de høje nagler
14:14
KØBENHAVN (Direkt) Parken Sport & Entertainments (PSE) storaktionær, Karl Peter Korsgaard Sørensen, udtrykker over for nyhedsbureauet Direkt stor forundring over, hvad LDs direktør Carsten Koch har af bevæggrunde for at fortælle offentligt om Abramovichs eventuelle interesse i selskabet.

Jeg synes, det er mærkeligt, at Carsten Koch, som jo har en højt placeret position i LD, som repræsenterer flere hundredetusinder af lønmodtagere, går frem og siger, som han gør. Hvad er det for noget? Det virker for mig underligt. Hvad er det, han vil med det? Hvis hans tanke er, at det skal være kurspåvirkende, så har han da tilsyneladende opnået noget. Men jeg tror da omvendt heller ikke, at han på det frie marked pludselig kan afsætte en ejerandel på 30 pct., siger Karl Peter Korsgaard Sørensen.

Han er desuden fuld af forundring over mediebulletiner om, at Parkens bestyrelse, som han selv er en del af, skulle have fået henvendelser om russernes interesse og holdt møder herom.

Vi har sgu ikke haft nogen møder i PSE omkring det her overhovedet, og vi har ikke haft nogen henvendelser. LD har åbenbart haft en henvendelse. Men jeg synes, det er mærkeligt, at de går frem med det. Og i medierne jongleres med forskellige tal og nogle mener at vide om detaljerede oplysninger - uden det er noget, som kan verificeres af nogen som helst, siger storaktionæren.

Han studser endvidere over teorier om, at der kan udføres en aktieemission.

Jamen for det første kræver en sådan aktiemission en generalforsamlingsbeslutning, og der skal desuden være 75 pct. tilslutning. Jeg ved da, hvad vi selv har af ejerandel, siger Korsgaard Sørensen og fortsætter:

Det er som om, at Parken stadigvæk har økonomiske problemer. Det kender jeg ikke til. Selskabet har en rigtig god aftale, som det tidligere har været fremme, med Nordea. Og der er lagt en plan, som vi kører efter, siger han.

Han henviser til, at Parken så sent som for en uge siden udsendte en ny og opjusteret indtjeningsprognose for hele året.

Jeg gælder mig over, at tingene er fremadrettede i Parken. Det arbejde, som bestyrelsen har igangsat med at rydde op i nogle ting og så forstærke de ting, som vi tror på, der er en forretning i - det er jo det, der er spændende, siger Korsgaard Sørensen.





Flemming Thestrup Andersen +45 33 300 600

Nyhedsbureauet Direkt



6/12 2010 16:13 036870



Det er jo meget vel, og jeg giver Korsgaard Sørensen ret i hans betragtninger. Problemet er bare hvis Hans Munk sad på d´angleterre i lørdags og drøftede noget Abramovich, inden de gik på Victor og mødte Carsten Koch.

Nogen fører nogen bag lyset.




6/12 2010 21:08 collersteen 036876



Så er der lidt fra Munken. Han bevæger sig vel egentlig lidt ud i en gråzone, når han nu her til en tv-station fortæller det hele, istedet for at indflette en enkelt linje i meddelelsen om at man har modtaget meget ukonkrete henvendelser som ikke har kunnet "bruges til noget". Groft sagt.

http://borsentv.dk/investor.html?clipid=9998



6/12 2010 21:29 036877



Det er langt ude. Han har da klart overskredet grænsen for misinformation i sin fondsbørsmeddelelse. Han bekæfter jo at han har haft et møde. Nu har han så bare ikke noget på skrift.

Men forsåvidt har han jo ret i det med det konkrete og der er ikke noget at tage stilling til, men hvorfor så sende børsmeddelelsen ud i fredags?

Ellers synes jeg faktisk han virker meget troværdig.






7/12 2010 01:01 Hegu 036888






7/12 2010 01:11 136889



Det vender så hele historien på hovedet. Både formand og Skjærbæk kan være på den forkerte side af loven her.

Det er da for dumt at så lægge sig ud med Carsten Koch, hvis der ligger korrespondance dem imellem.



7/12 2010 01:52 collersteen 036890



Denne passage synes jeg tyder på, at der kan have været nogle "betingelser" med i tilbuddet som det ikke har været nemt for Skjærbæk at spise:

»Som sagt, anser vi det hele for at være så væsentligt og seriøst, at modstand mod kapitalforhøjelsen kun kan ses som en varetagelse af andre hensyn end selskabets,« skrev LD-direktør Carsten Koch fredag i forrige uge til Hans Munk Nielsen

Kan det måske have været noget med DonØ? Han har jo på rygteplan været knyttet til Aldo og nogle amerikanere tidligere?
Men en DonØ tilbage har vel næppe været spiseligt for Skjærbæk at any price?



7/12 2010 19:29 collersteen 036901



Så er Don Ø ude og kloge sig og han gør en stor dyd ud at fremstå som om han ikke ved andet end hvad der står i pressen - og det kan jeg næppe tro er tilfældet....

http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/197046/don_oe_parken-formand_maa_traekke_sig.html



8/12 2010 00:47 collersteen 036904



Og her det efterfølgende interview med Munken som vist nok også nu er blevet linket op på artiklen med DonØ.
http://borsen.dk/nyheder/investor/artikel/1/197047/parken-formand_russisk_indtog_spoleret.html



TRÅDOVERSIGT

36750 Parken og Abramovich?
1/12 21:12 3