Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Hørt på stamværtshuset


37335 alang 25/12 2010 11:02
Oversigt

Samfundet er i krise. En almindelig danske kommune har i år godkendt budgetter, som max vil kunne holde til opfølgning et par kvartaler ind i 2011. Der er lavet besparelser, men disse er ingenlunde tilstrækkelige, for toplinien vil for de fleste kommuners vedkommende være markant overdrevet. Dette er baseret på budgetmodeller, der kun kan gøre, som de gør, og som i en situation som 2009-2010 ikke vil være i stand til at indarbejde opbremsningen, før den er der. 2011 er ikke et kommunalt valgår, så det bliver givetvis et slagtehus uden sidestykke.

Skatteindtægterne er der simpelthen ikke….men lad nu politikerne fordøje de klassiske danske juleretter, før de skal på arbejde. Med den fart vi har på i disse uger, vil 4% være taktstokken for den amerikanske 10-årige pr. 1.3, og vi kan vel med den parallel antage et brud nedad på den danske 4,5% stat 2039 til et leje under 115 og gående mod 110. Det er svigtende efterspørgsel på obligationsmarkedet, der sender kursen ned, selvfølgelig er det ikke noget andet. Er du med endnu - måske har du allerede besluttet dig for at holde dem til udløb. Den svigtende efterspørgsel er af mainstream medierne blevet forklaret med aktierne, der skulle være mere attraktive nu her i SP500 lejet 1260. Det kan godt tænkes at vi skal lidt længere op – måske over 1300, men den amerikanske centralbank har pustet en aktieboble op, der kommer til at springe med et brag. Sårbarheden i økonomien retfærdiggør ingenlunde et aktieleje, som det foregående, og det er helt indiskutabelt tid at kigge nedad. Europas stærkeste økonomier har netop misset decemberhandlen fuldstændigt i snevejret, men vi udsteder bare nogle flere obligationer. Vor kære Finansministeren har lov at gældssætte nationen til over 2 trillioner kroner, førend han skal spørge folketinget igen. Hvorfor mon han valgte en ramme med så høj en overligger? Det gjorde han fordi han har tænkt sig at udnytte den, og skulle nogen borgerlig nogensinde igen kaste dårligt lys over Anker Jørgensen, vil det være med en vished om, at Anker aldrig nåede denne gældssætning og dårlige ledelse til sokkeholderne.

Kilden i enhver fornuftig økonomisk forståelse er at lade offentlige udgifter vokse i takt med et lands evne til at producere eksportrettede (eller i hvert fald importdæmpende) produkter. Det er en god offentlig opgave at igangsætte nye services som f.eks infrastruktur, der kan hjælp til øget konkurrencedygtighed. Man kan lade det offentlige geare et lands vækst, men kun så længe det kan gøres i takt med, at konkurrenceevnen overfor udlandet fastholdes, og så længe det kan gøres uden at gældssætningen bliver en samfundsbyrde. Sidstnævnte er regeringens største problem. Den kan simpelthen ikke tillade sige at gældssætte nationen for 2 trillioner med et pennestrøg, bare fordi den vil have skattestoppet fastholdt.

Der er dermed kun et at gøre – skatterne skal i vejret, eller også skal de offentlige udgifter ned. Desværre kan sidstnævnte ikke gøres uden at det går ud over økonomien, og desværre kan førstnævnte ikke lade sig gøre uden at det går ud over privatforbruget. Prioriteten er imidlertid for mit vedkommende klar – nemlig at private borgere er så sårbare i dag, et den største del af underskuddet på de offentlige finanser bør hentes hjem af et beskåret offentligt forbrug – og dette på de basale velfærdsydelser. Vi kunne starte med at beskære al offentlig løn med 10 %. Dette er den humane del –og det vil få en selvjustits ind i sektoren, der kan være sund at have, når der skal beskæres ligegyldige fuldtidsstillinger. Store dele af forskningssektoren kan vi med fordel lade overgå til renovation og snerydning.

Nå men det blev så starten på et politisk manifest. AlanG har den fordel, at han ikke skal vælges (gud forbyde det), så jeg kan holde mig til sandheden, og skulle nogen spørge, hvor han sætter sit kryds kan jeg kun sige spørg…..SPØRG FOR SATAN. Glædelig jul til Bertel – tænk at han skal undskylde den type opførsel, når andre kan slippe af sted med løgn og bedrag. Jeg synes samfundet er blevet lidt tøsificeret – vi må have Chuck Norris tilbage i den gode sendetid.

Tilbage til alvoren. 2011 bliver et elendigt aktieår – og det bliver et endnu mere forfærdeligt obligationsår. Jeg tror ikke vi vender i 2011 – det gør vi først i 2012 eller lidt senere, men lige nu står vi overfor resultatet af en rundvending, der lover skidt. Dollar kommer dog til at outperforme og gøre til skamme, for økonomierne rundt i verden er jo ringere end ringe over en bred kam. Kineserne har for længst vist vejen med et ret stort aktiefald, og herhjemme er NOVO blevet lig med C20, så det er ikke længere et interessant index. Når Novo vender – og det gør Novo…..kommer det til at sende C20 i 300 igen. Det kan sagtens ske i 2011.

Jeg målsatte mig forsigtigt et 15 % i plus på 2010, og det blev nået (og lidt til) for de investerede midler i pensionsporten – placeret i dollar og grøn energi. Jeg vil i 2011 holde mig langt væk fra de fleste råvarer og ud over en ekstrem selektiv stockpicking hedder det cash og nedbringelse af gæld.

Et gratis tip til alle Topo-interesserede på PI er givet i dag tidligere. Vi rammer 2 kr. i 2011 – med mindre de laver reverse split. Selskabet kommer aldrig til at markedsføre Belinostat som andet end en potentiel blockbuster overfor investorerne. Et andet kunne være EI, som jeg helt afgjort vurderer til at gå mod 0, bl.a. fordi min PC er begyndt at crashe, når jeg går på deres debatside. Helt konsekvent.

Nå – min Anger Manager har ordineret mig et til to vrede indlæg om ugen for at få styr på mit bliodtryk. Dagens vægt er 105 kilo fordelt på 99% rendyrket muskelmasse og 1% dårlig dømmekraft. Jeg er sofaøkonom af Guds nåde, men et flot og skinnende Rolex-ur på vores skatteministers arm siger mig, at jeg har brug for mig – og at enhver PI’er har brug for at holde sig selv skarp og fit.

God juledag til alle.

AG





25/12 2010 12:13 Panic 037337



:−) Tak for et underholdende indlæg og med mange triste sandheder !
Godt Nytår

sent from iPhone



TRÅDOVERSIGT