Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Norden Forventninger


39626 2/3 2011 09:23
Oversigt

Regnskab ude snart.


Tørlastrederiet D/S Norden, som også har en lille tankrederidivision, fremlægger onsdag et regnskab for 2010, hvor en række usikkerhedsfaktorer er i spil. Tørlastraterne har været igennem en større deroute i kølvandet efter det svækkede tørlastmarked. D/S Norden har en stor del af sin tørlastkapacitet hængt op på langtidskontrakter, hvilket mindsker rederiets kortsigtede afhængighed af udviklingen i spotmarkedet. D/S Norden skrev i regnskabet for tredje kvartal, at det har afdækket 87 procent af kapaciteten for resten af 2010 og foreløbig henholdsvis 78 og 42 procent for 2011 og 2012. I markedet har der været spekulationer om, at force majeure-klausuler er blevet brugt i forbindelse med de australske oversvømmelser, da det har kunnet løsne befragtere fra dyre kontrakter. Oversvømmelserne begyndte i december og situationen eskalerede derefter. Fokus vil være rettet mod D/S Nordens meldinger om tørlastudsigterne for 2011, og det ventede forretningsmiljø i den periode.



2/3 2011 09:43 039627



Regnskabet her. Skuffer nok lidt på 2011 forventningerne.


# Regnskab FY-2010 - Norden:



Mio. dollar FY 10 SME-estimat FY 09

-----------------------------------------------------------------

Omsætning: 2190 1993 1676

EBIT: 226 220 157

Res. f. skat: 251 225 225

Nettores.: 245 219 217

Egenkapital: 1998 - 1805

Balance: 2251 - 2032

Udbytte pr. aktie 8 - 7

#

For 2011 venter Norden en driftsindtjening, EBIT, på 55-95 mio. dollar.



2/3 2011 11:00 fcras 039631



Norden overskud på 244,8 mio. dollar

Onsdag 2. marts 2011 kl: 08:25Share


Norden fik i 2010 et overskud på 244,8 millioner dollar, mod et overskud på 217,2 millioner dollar i 2009. Omsætningen sted fra 1,8 milliarder dollar i 2009 til 2,2 milliarder dollar i 2010.

Nordens indtjening steg markant i 2010. Driftsoverskuddet (EBITDA) voksede med 91 procent og EBIT 42 procent. Resultaterne er en del over de oprindelige forventninger fra marts og i den høje ende af det interval, NOrden senest meldte ud i november.

”I 2010 kom vi som planlagt tilbage i vækstsporet med vækst i forretning og indtjening samt stigende investeringer. 2011 tegner indtjeningsmæssigt til at blive et mellemår med udfordrende markeder i både Tørlast og Tank, men vi er unikt positioneret til at udnytte muligheder i markedet, og indtjeningspotentialet er stærkt, når raterne igen stiger”, siger adm. direktør Carsten Mortensen.

Fremgangen blev især skabt af Tørlast, hvor Nordens dagsindsejling på grund af god afdækning og fornuftig operatøraktivitet lå 7 procent over spotraterne. Ud over den solide basisindtjening havde Tørlast engangsindtægter på 78 millioner dollar. Uden disse engangsindtægter steg EBITDA i Tørlast med 23 procent.

Også Tank forbedrede indtjeningen til et resultat, der er væsentligt over de oprindelige
forventninger fra marts og midt i det interval, Norden meldte ud i november.

Spotraterne var stigende året igennem, og desuden bidrog indtægter fra afdækning
og optimeringer til, at Tanks dagsindsejling lå 23 procent over de 1-årige T/C-rater.

Avancerne fra skibssalg lå med 28 millioner dollar (samt 4 millioner dollar i joint ventures) betydeligt under de senere års niveau.

Det skyldes blandt andet en strategisk beslutning om at udvide kerneflåden ved at købe tankskibe, samt at skibspriserne har gjort salg mindre attraktive. Investeringerne i skibe og nybygninger beløb sig til 663 millioner dollar, mens skibssalg udløste provenuer på 296 millioner dollar.

Hovedpunkter:

• Driftsindtjeningen i 4. kvartal blev på 39 millioner dollar, hvilket var lidt bedre end ventet. Tørlast fik et driftsoverskud på 40 millioner dollar, mens Tank fik et 0-resultat.

• Årets driftsindtjening (EBITDA) blev dermed også lidt højere end ventet. EBITDA steg 91 procent til 240 millioner dollar, mens de senest udmeldte forventninger var 220-250 millioner dollar. Tørlast og Tank øgede aktiviteter og indtjening, og i begge segmenter lå dagsindsejlingen over markedsraterne. Desuden havde Tørlast engangsindtægter på 78 millioner dollar.

• Nettoresultatet steg 13 procent til 245 millioner dollar.

• Med 85 procent afdækning er Tørlast forberedt på et udfordrende marked i 2011. Tank er med 36 procent afdækning mere eksponeret mod et marked, hvor spotraterne gradvist ventes at stige.

• Uden de betydelige engangsindtægter fra 2010 ventes Tørlasts driftsindtjening i 2011 at falde til 125-155 millioner dollar, mens Tanks EBITDA ventes at stige til 20-30 millioner dollar.

• I strategiperioden 2011-13 vil Norden i Tørlast bl.a. øge lasteprogrammet med 15 procent årligt og udvide kerneflåden. I Tank vil Norden fortsat udnytte de lave aktivpriser og udvide Tankflåden til 25 egne skibe via opkøb. Norden vil i perioden tilstræbe at sikre aktionærerne et afkast, der er bedre end hos sammenlignelige rederier.

Kilde: Norden
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=10250
---------------------------------------
http://www.ds-norden.com/
Norient Product Pool:
http://www.norientpool.com/ (DNORD 50%)
Pool Partner: Interorient Cyprus
http://www.interorient.com/







2/3 2011 11:57 collersteen 039635



Den allersidste sætning siger vist også en del om hvad vi står overfor - det haster vist ikke med at komme ind i Norden?



2/3 2011 13:41 renek 039638



Jeg lavede et lille indlæg om den for noget tid siden og indtil videre er den store nedtrend ikke brudt endnu:

http://www.market-trends.net/blog/fokus-ds-norden.html



2/3 2011 11:19 malurt 139634



2011 forventningerne giver et overskud der er på ca. 10% af overskuddene i de gyldne år 2007 og 2008. Årsagen til aktiekursfaldene de senere år er derfor svære at skjule længere.

Og indtjeningen bliver formentlig dårligere endnu i 2012.



2/3 2011 19:50 039663



En P/e på 6 i gode år, og en P/E på 16 i dårlige er da til at leve med.



3/3 2011 22:15 collersteen 239721



Norden har igen i år lavet en kort video om regnskabet.
Genialt tiltag for vi der mest er til det quick and dirty.

http://www.ds-norden.com/investor/ceofilm/filmannualreport2010in5min.html


Webcast m.m. kan findes her, hvis man lidt dybere ned i regnskabet http://www.ds-norden.com/investor/audiocastannualreport2010.html



TRÅDOVERSIGT