Jeg har tidligere skrevet om brugen af neodymium i permanente magneter som bla bruges i vindmøller og elektriske biler, men måske endnu vigtigere er brugen af dysprosium i magneterne, da dette grundstof tilhører gruppen af heavy rare earths, som findes i meget lavere koncentrationer. Sidste år producerede Kina ca 15000 ton neodymium, men blot ca 840 ton dysprosium.
Typisk indeholder de permanente neodymium magneter mellem 3% og 12% dysprosium. Bilindustrien bruger magneter med de højeste koncentrationer af dysprosium, mens vindmølleindustrien efter sigende anvender en mindre del. Med udsigt til fortsat stor vækst i bla vindmølleindustrien og bilindustrien etc, tyder det altså på at udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen af dysprosium, og allerede nu meldes der om mangel på grundstoffet.
Forskellen på udbud og efterspørgsel og prognoserne om at tendensen fortsætter, bliver da også tydeligt afspejlet i prisen. I starten af 2010 lå prisen på ca 100$ per kilo, og steg til ca 300$ i februar 2011. 30. maj røg den op på næsten 1000$ og lå i går på næsten 1600$! Neodymium prisen var forøvrigt steget til 318$/kg i går. Dacha strategic metals er et firma der køber og sælger rare earth, og de opdaterer jævnligt prisen på deres lager. Se deres priser her: http://www.dachacapital.com/Inventory/default.aspx
Historiske priser kan findes her: http://www.kidela.com/wp-content/uploads/2011/04/dysprosium-oxide-price-time.gif
De nye store miner der er ved at blive etableret udenfor Kina, vil være i stand til at producere forholdsvis store mængder af neodymium, men ingen eller meget lidt dysprosium. Mt. Weld i Australien er estimeret til at kunne producere ca 30 ton årligt fra 2012, mens Mountain pass i USA er estimeret til 0 ton. Kvanefjeld på Grønland vil efter sigende indeholde lidt større mængder af de tunge rare earths, men de er stadig lang vej fra at komme i produktion (2015/16).
I løbet af de næste 2-3 uger vil kineserne sandsynligvis komme med en udmelding omkring eksport kvoterne for rare earths for andet halvår af 2011, og det kan få rigtig stor betydning for både priserne og tilgængeligheden af rare earths til de vestlige lande. Sidste år kom udmeldingen 8. juli, og der reducerede de kvoterne til 7976 ton, hvilket var en reduktion på 72% ift 2h 2009. 28. december sidste år reducerede de igen kvoterne, denne gang til 14508 ton for h1 2011, hvilket var en reduktion på 35% ift. samme periode i 2010.
Hvis man er interesseret i udviklingen af rare earth vil jeg anbefale at læse artikler af Jack Lifton, som virker til at have et enormt indblik i branchen, og han har her til morgen netop givet et interview til Bloomberg. Her er nogle links: http://www.dailymotion.com/video/xjfej4_lifton-says-china-s-dominance-in-rare-earths-to-continue_news
http://www.glgroup.com/News/The-Effect-on-Neodymium-and-Dysprosium-Supply-of-Chinas-Domestic-Growth-52916.html
Artikel fra i morges på ing.dk: http://ing.dk/artikel/120200-kina-kvaeler-verdens-producenter-af-magneter
En rapport fra feb i år: http://www.ggg.gl/userfiles/file/Broker_Research_Reports/Rare_Earth_Mackie_Industry_Update.pdf
Rapport fra Australske Lynas fra marts: http://www.lynascorp.com/content/upload/files/Presentations/Investor_Presentation_March_2011_950850.pdf
Mit tidl indlæg her på proinvestor omkring neodymium og vindmøller: http://www.proinvestor.com/boards/41601/Vindmoeller-og-Neodymium
Typisk indeholder de permanente neodymium magneter mellem 3% og 12% dysprosium. Bilindustrien bruger magneter med de højeste koncentrationer af dysprosium, mens vindmølleindustrien efter sigende anvender en mindre del. Med udsigt til fortsat stor vækst i bla vindmølleindustrien og bilindustrien etc, tyder det altså på at udbuddet ikke kan følge med efterspørgslen af dysprosium, og allerede nu meldes der om mangel på grundstoffet.
Forskellen på udbud og efterspørgsel og prognoserne om at tendensen fortsætter, bliver da også tydeligt afspejlet i prisen. I starten af 2010 lå prisen på ca 100$ per kilo, og steg til ca 300$ i februar 2011. 30. maj røg den op på næsten 1000$ og lå i går på næsten 1600$! Neodymium prisen var forøvrigt steget til 318$/kg i går. Dacha strategic metals er et firma der køber og sælger rare earth, og de opdaterer jævnligt prisen på deres lager. Se deres priser her: http://www.dachacapital.com/Inventory/default.aspx
Historiske priser kan findes her: http://www.kidela.com/wp-content/uploads/2011/04/dysprosium-oxide-price-time.gif
De nye store miner der er ved at blive etableret udenfor Kina, vil være i stand til at producere forholdsvis store mængder af neodymium, men ingen eller meget lidt dysprosium. Mt. Weld i Australien er estimeret til at kunne producere ca 30 ton årligt fra 2012, mens Mountain pass i USA er estimeret til 0 ton. Kvanefjeld på Grønland vil efter sigende indeholde lidt større mængder af de tunge rare earths, men de er stadig lang vej fra at komme i produktion (2015/16).
I løbet af de næste 2-3 uger vil kineserne sandsynligvis komme med en udmelding omkring eksport kvoterne for rare earths for andet halvår af 2011, og det kan få rigtig stor betydning for både priserne og tilgængeligheden af rare earths til de vestlige lande. Sidste år kom udmeldingen 8. juli, og der reducerede de kvoterne til 7976 ton, hvilket var en reduktion på 72% ift 2h 2009. 28. december sidste år reducerede de igen kvoterne, denne gang til 14508 ton for h1 2011, hvilket var en reduktion på 35% ift. samme periode i 2010.
Hvis man er interesseret i udviklingen af rare earth vil jeg anbefale at læse artikler af Jack Lifton, som virker til at have et enormt indblik i branchen, og han har her til morgen netop givet et interview til Bloomberg. Her er nogle links: http://www.dailymotion.com/video/xjfej4_lifton-says-china-s-dominance-in-rare-earths-to-continue_news
http://www.glgroup.com/News/The-Effect-on-Neodymium-and-Dysprosium-Supply-of-Chinas-Domestic-Growth-52916.html
Artikel fra i morges på ing.dk: http://ing.dk/artikel/120200-kina-kvaeler-verdens-producenter-af-magneter
En rapport fra feb i år: http://www.ggg.gl/userfiles/file/Broker_Research_Reports/Rare_Earth_Mackie_Industry_Update.pdf
Rapport fra Australske Lynas fra marts: http://www.lynascorp.com/content/upload/files/Presentations/Investor_Presentation_March_2011_950850.pdf
Mit tidl indlæg her på proinvestor omkring neodymium og vindmøller: http://www.proinvestor.com/boards/41601/Vindmoeller-og-Neodymium
22/6 2011 09:33 troldmanden 2
43295 Tak for endnu et godt indlæg.
Omkring vindmølle industrien så har dere været SÅ mange forskellige tal frem for hvor meget neodymium de enkelte møller kræver. Det eneste jeg er sikker på er at gearløs betyder et signifikant større brug end en alm moderne vindmølle med normal gearkasse.
Siemens står dog i en relativ god situation alligevel idet de modsat Vestas faktisk får produceret deres magneter i Kina. Og dermed bliver de ikke ramt af mangel på magneter idet det ikke anses som eksport.
Omkring vindmølle industrien så har dere været SÅ mange forskellige tal frem for hvor meget neodymium de enkelte møller kræver. Det eneste jeg er sikker på er at gearløs betyder et signifikant større brug end en alm moderne vindmølle med normal gearkasse.
Siemens står dog i en relativ god situation alligevel idet de modsat Vestas faktisk får produceret deres magneter i Kina. Og dermed bliver de ikke ramt af mangel på magneter idet det ikke anses som eksport.
22/6 2011 18:29 Aspekulant 543309 Det er rigtigt at der har været en masse bud på hvor meget Nd der bliver anvendt i vindmøllerne, men det eneste tal jeg har hørt fra vindmølleindustrien selv, kom fra en repræsentant fra den kinesiske vindmølleindustri i august sidste år. Han talte om planen om at udvide møllekapaciteten i Kina med 330 Gw frem til 2020, og nævnte i den sammenhæng at det ville kræve en mængde på 59000 ton neodymium.
Det svarer i gennemsnit til 178kg neodymium per Mw, hvilket ligger meget tæt på de seneste tal Jack Lifton er kommet med. Som tidligere nævnt består magneterne af ca 28% Nd, og giver et tal på 635 kg magneter per Mw. Hvis vi går ud fra at magneterne til vindmølleindustrien kun indeholder 3% dysprosium (Dy) hvilket sikkert er lavt sat, betyder det at der skal bruges ca 19kg Dy per Mw i de kinesiske møller. Den samlede mængde for de 330Gw giver os et tal der hedder 210714 ton magneter, bestående af 59000 ton Nd og 6321 ton Dy over de næste 10 år. Det betyder at der til den kinesiske mølleindustri alene, skal bruges 5900 ton Nd og 632 ton Dy årligt.
Med en produktion sidste år på 15000 ton nd og blot 840 ton Dy, og med ringe udsigter til højere produktion af specielt Dy uden for Kina, sammenlagt med deres plan om at opbygge et stort RE lager, efterlader det som jeg ser det ikke særlig meget til vestlige virksomheder.
Siemens får sandsynligvis ikke problemer på den korte bane mht eksport kvoterne, da de køber deres magneter i Kina, men i 2015 når de begynder på de store offshore projekter i Nordeuropa med deres nye 6mw direct drive mølle, tror jeg simpelthen ikke der er nok Dy tilgængeligt. Selvom de får produceret magneterne i Kina, tror jeg godt man kan regne med at kineserne prioriterer deres egen vindmølle industri, sådan at de får de nødvendige ressourcer, og derefter må udlandet slås om resterne.
Vestas køber primært deres magneter i Japan, men har ifølge deres informationschef Michael Holm også en anden leverandør, men om den ligger i Kina vil han ikke kommentere:
»Vores japanske leverandør af neodym-magneter er ikke berørt af naturkatastrofer, og vi har en to-sourcet indkøbsstrategi. Desuden har vi en eksisterende produktion af generatorer i Kina. Og vores gearede møller bruger kun en ottendedel af den neodym-mængde, der skal bruges i direkte drevne møller.«
http://ing.dk/artikel/117761-kina-klemmer-den-vestlige-industri-med-sjaeldne-raavarer
Udklip fra artiklen om august mødet i Kina:
"When I was in Beijing in August 2010, for the 6th Annual Chinese Society of Rare Earths Summit, a speaker representing the Chinese wind-turbine electricity-generation industry told the conference that in the next two Five-Year Plans (the 12th and 13th) beginning in 2011 China, in order to reduce the usage of coal to generate electricity and to improve energy-use efficiency per productive unit of capacity, would add 330 gigawatts of wind-generated electrical power, and that this would require a total of 59,000 metric tons of neodymium."
http://www.techmetalsresearch.com/2011/03/the-effect-of-chinese-domestic-growth-on-neodymium-and-dysprosium-supply/
Det svarer i gennemsnit til 178kg neodymium per Mw, hvilket ligger meget tæt på de seneste tal Jack Lifton er kommet med. Som tidligere nævnt består magneterne af ca 28% Nd, og giver et tal på 635 kg magneter per Mw. Hvis vi går ud fra at magneterne til vindmølleindustrien kun indeholder 3% dysprosium (Dy) hvilket sikkert er lavt sat, betyder det at der skal bruges ca 19kg Dy per Mw i de kinesiske møller. Den samlede mængde for de 330Gw giver os et tal der hedder 210714 ton magneter, bestående af 59000 ton Nd og 6321 ton Dy over de næste 10 år. Det betyder at der til den kinesiske mølleindustri alene, skal bruges 5900 ton Nd og 632 ton Dy årligt.
Med en produktion sidste år på 15000 ton nd og blot 840 ton Dy, og med ringe udsigter til højere produktion af specielt Dy uden for Kina, sammenlagt med deres plan om at opbygge et stort RE lager, efterlader det som jeg ser det ikke særlig meget til vestlige virksomheder.
Siemens får sandsynligvis ikke problemer på den korte bane mht eksport kvoterne, da de køber deres magneter i Kina, men i 2015 når de begynder på de store offshore projekter i Nordeuropa med deres nye 6mw direct drive mølle, tror jeg simpelthen ikke der er nok Dy tilgængeligt. Selvom de får produceret magneterne i Kina, tror jeg godt man kan regne med at kineserne prioriterer deres egen vindmølle industri, sådan at de får de nødvendige ressourcer, og derefter må udlandet slås om resterne.
Vestas køber primært deres magneter i Japan, men har ifølge deres informationschef Michael Holm også en anden leverandør, men om den ligger i Kina vil han ikke kommentere:
»Vores japanske leverandør af neodym-magneter er ikke berørt af naturkatastrofer, og vi har en to-sourcet indkøbsstrategi. Desuden har vi en eksisterende produktion af generatorer i Kina. Og vores gearede møller bruger kun en ottendedel af den neodym-mængde, der skal bruges i direkte drevne møller.«
http://ing.dk/artikel/117761-kina-klemmer-den-vestlige-industri-med-sjaeldne-raavarer
Udklip fra artiklen om august mødet i Kina:
"When I was in Beijing in August 2010, for the 6th Annual Chinese Society of Rare Earths Summit, a speaker representing the Chinese wind-turbine electricity-generation industry told the conference that in the next two Five-Year Plans (the 12th and 13th) beginning in 2011 China, in order to reduce the usage of coal to generate electricity and to improve energy-use efficiency per productive unit of capacity, would add 330 gigawatts of wind-generated electrical power, and that this would require a total of 59,000 metric tons of neodymium."
http://www.techmetalsresearch.com/2011/03/the-effect-of-chinese-domestic-growth-on-neodymium-and-dysprosium-supply/
22/6 2011 20:29 troldmanden 043311 Der er stor forskel på hvor meget nd der bruges i den enkelte mølle. Der er stadig masser af møller der slet ikke bruger noget.
Vestas er f.eks først begyndt at bruge det (skal først til at bruge det) i forbindelse med den nye generation af permanente magnet generator. Og de siger så de har udviklet en generator der bruger endnu mindre nd end tilsvarende generator.
Jeg så på et tidspunkt et citat om der i en V112 bliver brugt 250kg nd. Så altså kun hvad der svare til godt 80kg per mw.
Der bliver også forsket meget i næste generation af permanente generator der der slet ikke skal bruge nd. GE har fået en relativ stor offentlig bevilling til at undgå nd. Og jeg er ret sikker på Vestas arbejder på noget lignende.
Så overordnet set så tror jeg faktisk ikke nd bliver en ressource knaphed om blot få år.
Dysprosium må jeg indrømme jeg aldrig har hørt om som værende en flaskehals i forbindelse med vindmøller. Vestas selv (og Siemens) har selv fokuseret på nd og ikke nævnt det med et eneste ord
Vestas er f.eks først begyndt at bruge det (skal først til at bruge det) i forbindelse med den nye generation af permanente magnet generator. Og de siger så de har udviklet en generator der bruger endnu mindre nd end tilsvarende generator.
Jeg så på et tidspunkt et citat om der i en V112 bliver brugt 250kg nd. Så altså kun hvad der svare til godt 80kg per mw.
Der bliver også forsket meget i næste generation af permanente generator der der slet ikke skal bruge nd. GE har fået en relativ stor offentlig bevilling til at undgå nd. Og jeg er ret sikker på Vestas arbejder på noget lignende.
Så overordnet set så tror jeg faktisk ikke nd bliver en ressource knaphed om blot få år.
Dysprosium må jeg indrømme jeg aldrig har hørt om som værende en flaskehals i forbindelse med vindmøller. Vestas selv (og Siemens) har selv fokuseret på nd og ikke nævnt det med et eneste ord
23/6 2011 12:45 Aspekulant 043328 Jeg faldt lige over en artikel på ing.dk fra april, hvor Siemens udtaler de har reserveteknologier, hvis leverancer af RE svigter. De kommer selvfølgelig ikke med mange detaljer, men siger magnetpolerne kan laves af andre materialer uden RE, men det vil gøre møllen lidt tungere..
Det vil vel gøre møllen væsentlig tungere? Jeg tænker også diameteren af generatoren ville blive noget større, og en tungere mølle vil vel også kræve nyt design af fundamentet/tårnet?
Har du noget bud på hvad de kan have i tankerne mere specifikt? Tungere møller med samme effekt, eller måske samme design/vægt men mindre effekt?
Trods alt positivt at de har en nødløsning, hvis ikke de kan få det nødvendige RE magneter.
"En anden problematik ved de store generatorer med permanente magneter er en usikker adgang til de metaller, som magneterne er fremstillet af. Henrik Stiesdal fra Siemens anfører, at Siemens har reserveteknologier parat, hvis leverancerne svigter. For eksempel kan magnetpolerne fremstilles af andre materialer, som ganske vist vil gøre møllen lidt tungere, men som ikke indeholder sjældne jordarter"
http://ing.dk/artikel/117962-moellefabrikanter-nu-er-det-slut-med-gearkasserne
Det vil vel gøre møllen væsentlig tungere? Jeg tænker også diameteren af generatoren ville blive noget større, og en tungere mølle vil vel også kræve nyt design af fundamentet/tårnet?
Har du noget bud på hvad de kan have i tankerne mere specifikt? Tungere møller med samme effekt, eller måske samme design/vægt men mindre effekt?
Trods alt positivt at de har en nødløsning, hvis ikke de kan få det nødvendige RE magneter.
"En anden problematik ved de store generatorer med permanente magneter er en usikker adgang til de metaller, som magneterne er fremstillet af. Henrik Stiesdal fra Siemens anfører, at Siemens har reserveteknologier parat, hvis leverancerne svigter. For eksempel kan magnetpolerne fremstilles af andre materialer, som ganske vist vil gøre møllen lidt tungere, men som ikke indeholder sjældne jordarter"
http://ing.dk/artikel/117962-moellefabrikanter-nu-er-det-slut-med-gearkasserne
23/6 2011 13:14 troldmanden 043329 Nej jeg har ingen ide om hvilket materiale de så vil benytte. Men det er rigtigt at en tungere nacelle alt andet lige vil betyde ændringer i tårn og fundament ( hvis vi taler signifikant tunger. Ikke blot et par procent)
Så det kan potentielt betyde større ændringer. Men det viser meget godt at der forskes i andre typer som gør at disse sjældne metaller måske nok ikke er en god investering på den længere bane
Så det kan potentielt betyde større ændringer. Men det viser meget godt at der forskes i andre typer som gør at disse sjældne metaller måske nok ikke er en god investering på den længere bane
22/6 2011 12:57 collersteen 043300 Godt indlæg aspek.
Jeg faldt over en artikel her om short af molycorp (som du nævnte i chatten) m.fl.
http://www.dataexplorers.com/news-and-analysis/rare-earths-%E2%80%93-short-sellers-anticipate-further-correction-longs-build-holdings
Jeg faldt over en artikel her om short af molycorp (som du nævnte i chatten) m.fl.
http://www.dataexplorers.com/news-and-analysis/rare-earths-%E2%80%93-short-sellers-anticipate-further-correction-longs-build-holdings
22/6 2011 16:01 tos 043303 Der har tidligere været diskuteret herinde omkring, at grunden til Vestas ikke satser på gearløse møller er prisen og manglen på neodymium.
Den 14/6 var der nedenstående artikel, der omtalte at Vestas var hemmelighedsfulde omkring et projekt, som ifølge udviklingschefen vil revolutionere vindmølleindustrien.
Kunne det ikke tænkes, at der forskes i en teknologi uden brug af neodymium, og at det er derfor Vestas ikke er gået ind i udviklingen af gearløse møller. De har måske et bedre alternativ på hånden om en årrække.
http://www.finansnyheder.dk/news/shownewsstory.aspx?storyid=11725430
Den 14/6 var der nedenstående artikel, der omtalte at Vestas var hemmelighedsfulde omkring et projekt, som ifølge udviklingschefen vil revolutionere vindmølleindustrien.
Kunne det ikke tænkes, at der forskes i en teknologi uden brug af neodymium, og at det er derfor Vestas ikke er gået ind i udviklingen af gearløse møller. De har måske et bedre alternativ på hånden om en årrække.
http://www.finansnyheder.dk/news/shownewsstory.aspx?storyid=11725430
22/6 2011 16:14 troldmanden 043304 Jeg tror der er en pæn sandsynlighed for det er et HTS vindmølle koncept Vestas arbejder på. Det er netop en garløs vindmølle uden brug af neodymium. Som jeg ser det så er HTS vejen at gå på offshore markedet hvor man dermed kan lave mget store vindmøller uden at de bliver tilsvarende tunge. En 10mw HTS mølle vil f.eks ikke veje mere end vestas kommende V164 7mw mølle
22/6 2011 18:39 Aspekulant 043310 Tak for den collersteen. Interessante data omkring shorting i Molycorp, og helt sikkert en side jeg løbende vil følge med på.
Jeg tror umiddelbart at antallet af shorts fortsat vil falde indtil vi får de nye kvoter på RE fra Kina, som jeg regner med kommer i løbet af de næste uger. (sidste år kom de som sagt 8/9. juli)
Forventningen ser ud til at være endnu en reduktion i kvoterne, og det tror jeg som sagt vil påvirke kursen på mcp positivt.
Jeg tror umiddelbart at antallet af shorts fortsat vil falde indtil vi får de nye kvoter på RE fra Kina, som jeg regner med kommer i løbet af de næste uger. (sidste år kom de som sagt 8/9. juli)
Forventningen ser ud til at være endnu en reduktion i kvoterne, og det tror jeg som sagt vil påvirke kursen på mcp positivt.
23/6 2011 18:25 turin 043346 Er der andre end jeg der studser over Molycorp?
Umiddelbart lyder det jo lovende med et mineselskab indenfor sjældne jordarter, men alle advarselslamper tændes hos mig når jeg ser:
1) Forholdsvis nystartet virksomhed
2) Betydelig gæld
3) Ingen produktion
4) En hepta-dobler (det er X 7) siden børsintroduktionen i august 2010
This stinks! Hvis jeg kunne shorte den ville jeg gøre det
- turin
Umiddelbart lyder det jo lovende med et mineselskab indenfor sjældne jordarter, men alle advarselslamper tændes hos mig når jeg ser:
1) Forholdsvis nystartet virksomhed
2) Betydelig gæld
3) Ingen produktion
4) En hepta-dobler (det er X 7) siden børsintroduktionen i august 2010
This stinks! Hvis jeg kunne shorte den ville jeg gøre det
- turin
22/6 2011 20:31 koden 043312 enormt spændende...
Sidder i øvrigt og venter på sidelinien for at købe massivt op i vestas.
Men pandora er vel også en af dem der er røget langt ned og som kan have potientiale...
Er der andre "sikre"..
Når jeg skriver sikre så mener jeg selskaber som er faldet meget, men hvor det ikke er konkursen der ligger og lurer.
Sidder i øvrigt og venter på sidelinien for at købe massivt op i vestas.
Men pandora er vel også en af dem der er røget langt ned og som kan have potientiale...
Er der andre "sikre"..
Når jeg skriver sikre så mener jeg selskaber som er faldet meget, men hvor det ikke er konkursen der ligger og lurer.
23/6 2011 02:57 Tonny9 043314 Jeg ved godt at jeg har nævnt det før, men E.ON er stadig en af mine "favoritter".
Desværre startede jeg mine opkøb for tidligt, men det er jo hvad det er.
Jeg supplerer stadig jævnligt i aktien.
Norden kunne være et andet godt valg, men der forventer jeg faktisk, at de skuffer ved Q2 og kan samles billigere op derefter.
Desværre startede jeg mine opkøb for tidligt, men det er jo hvad det er.
Jeg supplerer stadig jævnligt i aktien.
Norden kunne være et andet godt valg, men der forventer jeg faktisk, at de skuffer ved Q2 og kan samles billigere op derefter.
