Det er ikke nogen hemmelighed at rare earth materialer er steget eksplosivt de sidste par år. Også alene i år har der været rigtig store stigninger. Nye moderne vindmøller med gearkasse bruger 2 typer sjældne metaller i deres permanente generator. Af dagens artikel får vi følgende at vide.
Prisen for Neodymium steget med 62% siden maj mens Dysprosium er steget hele 3 gange. Men hvis vi bruger nedenstående data og går tilbage fra feb hvor grafen rækker så er Dysprosium steget fra ca $500 til nu $3100. Altså godt 600%
http://www.metal-pages.com/metalprices/dysprosium/
Og Neodymium er steget fra ca $80 til nu $450. Altså også næste 600%
http://www.metal-pages.com/metalprices/neodymium/
Af dagens artikel får vi også at vide hvor meget af disse dyre råstoffer der indgår i en Vestas mølle.
Per mw effekt bruges der 20kg Neodymium, mens forbruget af Dysprosium er to kilo per mw.
For en V112 betyder det at udgifterne til de sjældne metaller er steget fra $7.800 til nu $45.600. Det er trods alt noget der kan mærkes når en V112 mølle koster ca $5 mio. Altså ca 0,75% stigning på total prisen
En gearløs vindmølle indeholder derimod langt, langt større mængder sjældne metaller. Typisk 8-10 gange så meget. Så hvis vi for nemhedens skyld siger det er 10 gange mere så er udgifterne altså stegte fra $78.000 ved starten af året til nu $456.000. Jeg er endnu ikke stødt på officielle priser på den nye gearløse mølle fra Siemens. Men det er nok tæt på de $5.000.000. Nok lidt mindre pga den mindre rotor og den derfor ikke kan producere helt så mange kwh. Men det betyder at udgifterne til en mølle nu er steget mindst 8% på under et år. Det er altså noget der gør ondt. For så store prisstigninger tror jeg ikke de kan overføre til kunderne. Så bliver møllen for dyr. Derfor må det alt andet lige betyde at deres Margin er blevet mindre, samtidigt med møllen er blevet dyre for kunden.
De 8% stigning passer også meget godt med at kinesiske goldwind som også laver gearløse møller indikere deres udgifter til en mølle er steget ca 10% som følge af de stigende priser på sjældne metaller.
Jeg skal ikke her gøre mig klog på hvor priserne er om et år. Men stort set alle forventer at prisen overordnet set forbliver høj. Og det vil dermed betyde Vestas langsigtede konkurrenceevne er blevet forbedret overfor producenterne med gearløse møller. Dog bliver der forsket på livet løs for at finde andre materialer at bruge i deres magneter. Så på et eller tidspunkt så stopper afhængigheden af de kinesiske metaller. Men det ligger ikke lige rundt om hjørnet. I hvert fald ikke et materiale som har de samme gode egenskaber.
Der forskes også i at reducere mængden af de sjældne materialer. Og ovenstående udregning er med 10 gange mere RE. Det kan sagtens vise sig Siemens og andre producenter har formået at reducere behovet en anelse. De har dog for nuværende ikke været ude at kommentere på det faktuelle forbrug. Og Siemens har for nyligt rent faktisk købt sig ind i en mine producent blot for overhovedet at sikre sig adgang til RE. Det viser også det ikke ligger lige rundet om hjørnet at de kan erstatte RE i deres gearløse møller.
Whoop så fandt jeg lige nogle data fra Siemens. De siger deres permanente magneter vejer 650kg per mw. Og af disse udgør de sjældne metaller 25-30%. Dvs ved 3mw og 30% er det 585kg. I eksemplet med 10 gange mere end Vestas er det 660kg. Så det er ret tæt på de ovenfor nævnte tal
Prisen for Neodymium steget med 62% siden maj mens Dysprosium er steget hele 3 gange. Men hvis vi bruger nedenstående data og går tilbage fra feb hvor grafen rækker så er Dysprosium steget fra ca $500 til nu $3100. Altså godt 600%
http://www.metal-pages.com/metalprices/dysprosium/
Og Neodymium er steget fra ca $80 til nu $450. Altså også næste 600%
http://www.metal-pages.com/metalprices/neodymium/
Af dagens artikel får vi også at vide hvor meget af disse dyre råstoffer der indgår i en Vestas mølle.
Per mw effekt bruges der 20kg Neodymium, mens forbruget af Dysprosium er to kilo per mw.
For en V112 betyder det at udgifterne til de sjældne metaller er steget fra $7.800 til nu $45.600. Det er trods alt noget der kan mærkes når en V112 mølle koster ca $5 mio. Altså ca 0,75% stigning på total prisen
En gearløs vindmølle indeholder derimod langt, langt større mængder sjældne metaller. Typisk 8-10 gange så meget. Så hvis vi for nemhedens skyld siger det er 10 gange mere så er udgifterne altså stegte fra $78.000 ved starten af året til nu $456.000. Jeg er endnu ikke stødt på officielle priser på den nye gearløse mølle fra Siemens. Men det er nok tæt på de $5.000.000. Nok lidt mindre pga den mindre rotor og den derfor ikke kan producere helt så mange kwh. Men det betyder at udgifterne til en mølle nu er steget mindst 8% på under et år. Det er altså noget der gør ondt. For så store prisstigninger tror jeg ikke de kan overføre til kunderne. Så bliver møllen for dyr. Derfor må det alt andet lige betyde at deres Margin er blevet mindre, samtidigt med møllen er blevet dyre for kunden.
De 8% stigning passer også meget godt med at kinesiske goldwind som også laver gearløse møller indikere deres udgifter til en mølle er steget ca 10% som følge af de stigende priser på sjældne metaller.
Jeg skal ikke her gøre mig klog på hvor priserne er om et år. Men stort set alle forventer at prisen overordnet set forbliver høj. Og det vil dermed betyde Vestas langsigtede konkurrenceevne er blevet forbedret overfor producenterne med gearløse møller. Dog bliver der forsket på livet løs for at finde andre materialer at bruge i deres magneter. Så på et eller tidspunkt så stopper afhængigheden af de kinesiske metaller. Men det ligger ikke lige rundt om hjørnet. I hvert fald ikke et materiale som har de samme gode egenskaber.
Der forskes også i at reducere mængden af de sjældne materialer. Og ovenstående udregning er med 10 gange mere RE. Det kan sagtens vise sig Siemens og andre producenter har formået at reducere behovet en anelse. De har dog for nuværende ikke været ude at kommentere på det faktuelle forbrug. Og Siemens har for nyligt rent faktisk købt sig ind i en mine producent blot for overhovedet at sikre sig adgang til RE. Det viser også det ikke ligger lige rundet om hjørnet at de kan erstatte RE i deres gearløse møller.
Whoop så fandt jeg lige nogle data fra Siemens. De siger deres permanente magneter vejer 650kg per mw. Og af disse udgør de sjældne metaller 25-30%. Dvs ved 3mw og 30% er det 585kg. I eksemplet med 10 gange mere end Vestas er det 660kg. Så det er ret tæt på de ovenfor nævnte tal
Det er næsten for nørdet fedt. Det isner i tænderne 
30/8 2011 23:40 Aspekulant 4
45837 Tak for indlægget! Rigtig god gennemgang af emnet og dejligt vi nu har nogle konkrete tal fra producenterne omkring mængderne.
Jeg lavede nogle lignende udregninger i et indlæg tilbage i maj, men på det tidspunkt var det bedste bud at Siemens 3mw brugte 2ton Nd, som altså senere viste sig at være ca 2ton nd-magneter. :)
http://www.proinvestor.com/boards/41601/Vindmoeller-og-Neodymium
Vil lige smide en lille kommentar omkring priserne, da de her omtaler priserne for metallerne og oftest når priser på RE omtales er det for elementerne i Oxid-form. Nd2O3/Dy2O3 etc.
Man skal bruge ca 1,18kg Nd oxid til at producere 1kg Nd metal, og det kan klares via forskellige kemiske processer, som ikke er helt billig eller ukompliceret. Det forklarer prisforskellen på elementerne i metal/oxid form.
Med ordvalget i artiklen og priserne der nævnes, tales der her om elementerne i metal form.
Vestas må virkelig fryde sig over deres beslutning om ikke at vælge DD vejen, og de bør roses for deres fremsynethed.
Jeg lavede nogle lignende udregninger i et indlæg tilbage i maj, men på det tidspunkt var det bedste bud at Siemens 3mw brugte 2ton Nd, som altså senere viste sig at være ca 2ton nd-magneter. :)
http://www.proinvestor.com/boards/41601/Vindmoeller-og-Neodymium
Vil lige smide en lille kommentar omkring priserne, da de her omtaler priserne for metallerne og oftest når priser på RE omtales er det for elementerne i Oxid-form. Nd2O3/Dy2O3 etc.
Man skal bruge ca 1,18kg Nd oxid til at producere 1kg Nd metal, og det kan klares via forskellige kemiske processer, som ikke er helt billig eller ukompliceret. Det forklarer prisforskellen på elementerne i metal/oxid form.
Med ordvalget i artiklen og priserne der nævnes, tales der her om elementerne i metal form.
Vestas må virkelig fryde sig over deres beslutning om ikke at vælge DD vejen, og de bør roses for deres fremsynethed.
31/8 2011 02:00 Moneyloss 045840 super godt indlæg Trolmand. Rart at få nogen tal på både priserne for RE samt mængden af RE i møllerne.
Absolut en fordel for Vestas med disse pristigninger på RE.
Det der kan undrer mig lidt er at man på trods af disse prisstigninger på RE alligevel stor-sælger deres lille 2,3 MW gearløse mølle og faktisk slog Vestas i Sverige på ordren til ca. 500 MW. Derudover er den solgt et utal af steder efterhånden.
Hvis man ser på ren COE så tror jeg man kan udelukke at de med de nuværende priser på RE har en fordel her.
Så den eneste grund til successen er at de har bedre COE må ligge i vingerne. Der er nemlig 113 m i rotordiameter på deres 2,3 hvilket gør den særdeles velegnet til sites med lav vind. Altså meget lange vinger til at trække en forholdsvis lille generator.
Jeg gad godt vide om det er muligt for Vestas at sætte længere vinger på deres 2,6 MW mølle. Muligvist er det ikke lige så let som på gearløse møller da store vinger også giver belastninger på gearsystemet.
Men det kunne være suverænt hvis de solgte denne i en V100 samt en V112 (fra 3 MW) version. Så vil de kunne slå Siemens på disse specielle vindstille sites. Forhåbentligt har de allerede designet 2,6 MW møllen så de bare kan spænde V112 vinger på den :)
Absolut en fordel for Vestas med disse pristigninger på RE.
Det der kan undrer mig lidt er at man på trods af disse prisstigninger på RE alligevel stor-sælger deres lille 2,3 MW gearløse mølle og faktisk slog Vestas i Sverige på ordren til ca. 500 MW. Derudover er den solgt et utal af steder efterhånden.
Hvis man ser på ren COE så tror jeg man kan udelukke at de med de nuværende priser på RE har en fordel her.
Så den eneste grund til successen er at de har bedre COE må ligge i vingerne. Der er nemlig 113 m i rotordiameter på deres 2,3 hvilket gør den særdeles velegnet til sites med lav vind. Altså meget lange vinger til at trække en forholdsvis lille generator.
Jeg gad godt vide om det er muligt for Vestas at sætte længere vinger på deres 2,6 MW mølle. Muligvist er det ikke lige så let som på gearløse møller da store vinger også giver belastninger på gearsystemet.
Men det kunne være suverænt hvis de solgte denne i en V100 samt en V112 (fra 3 MW) version. Så vil de kunne slå Siemens på disse specielle vindstille sites. Forhåbentligt har de allerede designet 2,6 MW møllen så de bare kan spænde V112 vinger på den :)
31/8 2011 11:15 troldmanden 045866 Prisen på RE er som sagt steget stort set gennem hele året. Så en del af aftalerne er indgået da RE var billigere end nu.
Vestas arbejder også på en ny version af V112 med længere vinger. Og så vil jeg næste tro der også kommer en version med længer vinger på deres 2mw platform
Vestas arbejder også på en ny version af V112 med længere vinger. Og så vil jeg næste tro der også kommer en version med længer vinger på deres 2mw platform
31/8 2011 09:58 doodha 045858 Super!
Ja... det ville da også være tosset, hvis Vestas gik væk fra gear i møllerne - nu de har betalt så mange lærepenge i forbindelse med Horns Rev...;)
En 8% konkurrencefordel i et meget konkurrence-præget marked. Det er altså noget, der betyder noget...!
Det er nok til dels held, at det viser sig, at Vestas har satset rigtigt ved at satse på gear - men det baserer sig sikkert også på grundige overvejelser. Godt er det i alt fald.
Ja... det ville da også være tosset, hvis Vestas gik væk fra gear i møllerne - nu de har betalt så mange lærepenge i forbindelse med Horns Rev...;)
En 8% konkurrencefordel i et meget konkurrence-præget marked. Det er altså noget, der betyder noget...!
Det er nok til dels held, at det viser sig, at Vestas har satset rigtigt ved at satse på gear - men det baserer sig sikkert også på grundige overvejelser. Godt er det i alt fald.
31/8 2011 11:11 troldmanden 045865 Siemens æder som sagt formentligt selv en del af stigningen så det er ikke sådan at kunderne vil opleve en 8% stigning. For så tror jeg ikke de kan sælge ret mange af den
31/8 2011 12:06 HRmunk 045868 Konkurrencefordelen er den samme uanset om Siemens vælter prisstigningen over på kunderne eller ej.
31/8 2011 12:29 troldmanden 045869 Ja det er klart. For hvis den generelle priskrig yderliger intensiveres så vil Siemens allerede være ca 8% bagud. Ergo vil det for alvor begynde at koste på deres Margin.
Den ubekendte faktor er dog om de har fortaget nogle lange kontrakter på låste priser på et væsentligt lavere niveau. Så det er ikke helt sikkert de her og nu mærker 8% stigning. Men det har i hvert fald en betydning for dem
Den ubekendte faktor er dog om de har fortaget nogle lange kontrakter på låste priser på et væsentligt lavere niveau. Så det er ikke helt sikkert de her og nu mærker 8% stigning. Men det har i hvert fald en betydning for dem
31/8 2011 13:47 Lahoj 045878 GE melder ud i dag at de i de næste 2 år vil forske i kæmpemøller på 10-15 MW - baseret på teknikken fra MR-scannere (kraftig magnetfelt) - og derved få en førende position på markedet.....De har fået penge fra en amerikanske stat til projektet...
Hvad skal vi sige til det?
Hvad skal vi sige til det?
31/8 2011 15:00 henriksj 045880 Så vidt jeg husker er det et USD 3mill projekt, så skal vi ikke kalde det for et pre-study der ender i et stykke papir og ikke et produkt. Det er selvfølgelig interessant men ikke noget vi kommer til at se forelløbeligt.
1/9 2011 01:00 troldmanden 045906 Hej Lahoj
Som Henrik siger så er det på et meget tidligt niveau. Det er ren forskning. Sp der går mindst 3 år og nok snaree omkring 5 år inden de opstiller deres første prototype. Og dertil skal så lægges yderligere ca 2 år inden den er klar til serie produktion. Så den vil ikke være klar til projekter i år 2017/18. Og jeg vil gætte på Vestas også vil have den mølle klar som kommer efter V164 omkring 2018
Som Henrik siger så er det på et meget tidligt niveau. Det er ren forskning. Sp der går mindst 3 år og nok snaree omkring 5 år inden de opstiller deres første prototype. Og dertil skal så lægges yderligere ca 2 år inden den er klar til serie produktion. Så den vil ikke være klar til projekter i år 2017/18. Og jeg vil gætte på Vestas også vil have den mølle klar som kommer efter V164 omkring 2018
31/8 2011 17:17 Moneyloss 045889 Er iøvrigt blevet opmærksom på idag at ud af den totale pris på offshore energi så udgør selve vindmøllen og installation ca. 40% (husker ikke lige præcist) mens fundamentet udgør ca. 25% af prisen (onshore koster fundamentet kun 3%).
Det betyder så også at selv om RE er steget så udgør selve møllen måske kun 20-25% af de samlede omkostninger. Resten går til installation og fundament. Og netop installation og fundament vil jo være væsentligt dyrere for Vestas med den tunge mølle.
Man må håbe de ved hvad de foretager sig så de ikke laver en mølle der simpelthen er for dyr i fht. Nordex 6 MW mølle eller Siemens tilsvarende.
Det betyder så også at selv om RE er steget så udgør selve møllen måske kun 20-25% af de samlede omkostninger. Resten går til installation og fundament. Og netop installation og fundament vil jo være væsentligt dyrere for Vestas med den tunge mølle.
Man må håbe de ved hvad de foretager sig så de ikke laver en mølle der simpelthen er for dyr i fht. Nordex 6 MW mølle eller Siemens tilsvarende.
1/9 2011 00:02 Moneyloss 045905 damn, 2,3 MW møllen gør det igen:
http://www.renewableenergyfocus.com/view/20390/altamont-pass-wind-farm-upgrades/
Det er altså godt gået først at have den bedste offshore mølle og dernæst den bedste mølle til low wind sites.
Hvis Vestas skal være med her kræver det nok en 135-140 meter diameter på deres 2,6 MW mølle.
http://www.renewableenergyfocus.com/view/20390/altamont-pass-wind-farm-upgrades/
Det er altså godt gået først at have den bedste offshore mølle og dernæst den bedste mølle til low wind sites.
Hvis Vestas skal være med her kræver det nok en 135-140 meter diameter på deres 2,6 MW mølle.
1/9 2011 01:11 troldmanden 045908 I forhold til bestrøget areal i forhold til kapacitet så er Vestas v100 1,8 praktisk talt lige så god. Skal deres 2,6mw have den samme effekt per bestrøget areal så skal den have en rotor på 120m og ikke 135-140m.
Men den mest effektive lavvindsmølle (den der kan producere ved mindst vind) må væres GEs nye 1,6mw med 100 rotor. Den er klar til markedet primo 2012. Det svare til Vestas skal bruge en 108m rotor på deres 1,8mw eller ca en 128m rotor til deres 2,6mw mølle
Men den mest effektive lavvindsmølle (den der kan producere ved mindst vind) må væres GEs nye 1,6mw med 100 rotor. Den er klar til markedet primo 2012. Det svare til Vestas skal bruge en 108m rotor på deres 1,8mw eller ca en 128m rotor til deres 2,6mw mølle
1/9 2011 01:04 troldmanden 045907 Ja det er korrekt. En mølle udgør kun omkring 35% af et offshore projekt udgifter. Og dermed er det lige så meget resten omkring parken der skal optimeres på som kun selve møllen. Og sårfermt møllen ellrs er driftsikker så betyder størrelse rigtig meget. For parken er på et givent antal mw. Og jo større mølle jo færre fundamenter, mindre km kabler, færre løft af møller mm. Så størrelse betyder rigtig meget så længe møllen blot er drift sikker.
