Bragt efter aftale.
Innovation er gennemførelsen af nye idéer, der skaber forretningsmæssig værdi
Det er ikke al viden, man kan konkurrere på - det er ny viden. Den eksisterende viden er,
før vi får set os om, på vej ud over grænsen. Det sker ved udflytning af arbejdspladser,
udenlandske patenter, konkurrence fra BRIK lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina). Vi er
derfor nødt til hele tiden at producere ny viden for at kunne fastholde den levevis, vi har nu.
Viden er med andre ord ikke bare noget der kan vedligeholdes - den skal konstant
udvikles.
Vi ved, at uddannelse, forskning og innovation er vigtige hjørnesten i at have en af verdens
bedste konkurrence evner. Samtidig medvirker netop de tre områder også til at skabe
fundamenter for at opretholde vores levestandard og sikre spændende og udviklende
arbejdspladser i virksomhederne og den offentlige sektor.
1. Grundforskning
2. Anvendt forskning
3. Udviklingsarbejde
Der er et meget stort behov for at virksomhederne og universiteterne og universiteterne
imellem øger samspillet. Der er simpelthen gevinst på alle hylder - på universiteterne, i
virksomhederne, for den enkelte medarbejder og for samfundet. Der synes at være et
betydeligt isbryderproblem, da virksomheder der allerede har etableret et samarbejde, ikke
har vanskeligheder.
Løsningerne kunne være innovationsmentorer, videnspiloter og flere erhvervs-ph.d'ere og
man prioriterer "god ledelsesstil" i universiteterne, herunder gør universiteterne til gode
arbejdspladser med karrierepleje mm.
Der er ca. 35-40 projektpuljer indenfor innovationsområdet fordelt i 6 ministerier og
regioner. Systemet kan med fordel forenkles. Virksomhederne/forskere kan ikke
gennemskue området. Der skal langt mere gennemsigtighed, enkelhed og fleksibilitet.
Pengene skal hurtigere frem, vejen skal strømlines.
Der er gode erfaringer i Sverige og Canada med orlovsordninger, hvor forskernes lønudgift
finansieres i op til 6 måneder ved praktikophold i en virksomhed. Denne model kunne være
motiverende og lærerigt for begge parter. Samtidig får man den teoretiske viden afprøvet
og kan tage den viden med tilbage universitetet.
Vi skal have de gode referencehistorier frem, fordele og ulemper, således at såvel
virksomheder som forskere kan se værdien i et sådan samarbejde. Universiteternes
innovationskontorer mfl. kunne være frontrunner. Et rejsehold kunne ligeledes være en
mulighed.
Haldor Topsøe og Risø Topsoe Fuel Cells Udvikling af brændselceller.
Efter 15 års forskning og udvikling i tæt parløb. Den fælles satsning har placeret Danmark i
det internationale førerfelt på niveau med nationer som USA, Japan, Canada og Australien
ABEO, DTU og CBS.
Innovativ betonteknologi fra DTU er fundamentet i nyt firma.
En betonteknologi fra DTU, der gør det muligt at bygge meget mere buet samt kan
reducere CO2-udslippet ved betonbyggeri med 50%, har resulteret i et nyt dansk
iværksætter firma.
Vi er to unge iværksættere fra CBS, der har fundet sammen med forskere fra DTU, der
havde en god ide, og sådan kan mange andre også gøre. Der er mange gode opfindelser
fra universiteterne, der aldrig kommer videre. Det er bare med at kigge efter dem,« siger
Peter Hertz, der selv har fundet denne gode ide ved at være Kristian Hertz's søn.
Det kan ganske enkelt betale sig at ansætte akademikere. Virksomheder med en eller flere
akademikere producerer mere effektivt, hyrer flere folk og tjener bedre.
En interessant observation:
De fleste virksomheder, der er blevet giganter i de seneste 20 år på grund af innovation er
nye virksomheder. Kun ganske få gange er det lykkedes for en gammel, hæderkronet
virksomhed at innovere sig frem til et produkt, der vender hele virksomhedens
forretningsmodel på hovedet. I den sidste gruppe kan man nævne Nokia, der lavede alt fra
papir, cykeldæk og gummistøvler, inden de blev verdens største mobiltelefonproducent.
I øvrigt kan man sagtens udvikle sine produkter og gøre dem tidssvarende ud at skulle
genopfinde og innovere hele tiden. Min påstand vil i øvrigt være, at større virksomheder vil
have meget større økonomisk glæde - især i en post-recessionstid - af at holde et vågent
øje med den innovation, der sker organisk og automatisk uden for virksomhedernes mure i
stedet for at bruge en masse penge på selv at innovere. Når tiden så er rigtig, slår man til
og køber rettighederne til de innovative produkter - eller lader sig "inspirere". Det har virket
for virksomheder som Microsoft, Apple, IBM (hvor jeg selv har oplevet det) og Google i flere
årtier, også selvom disse virksomheder påstås at være enormt innovative. Det var de
engang. Men nu lader de andre gøre det for dem og køber op eller efterligner i rette tid.
Konklusion.
1. Der er et meget stort behov for at virksomhederne og universiteterne og
universiteterne imellem øger samspillet.
2. Flere innovationsmentorer, videnspiloter og flere erhvervs-ph.d'ere og man
prioriterer "god ledelsesstil" i universiteterne, herunder gør universiteterne til gode
arbejdspladser med karrierepleje mm.
3. Der er ca. 35-40 projektpuljer indenfor innovationsområdet fordelt i 6 ministerier og
regioner. Systemet kan med fordel forenkles. Virksomhederne/forskere kan ikke
gennemskue området. Der skal langt mere gennemsigtighed, enkelhed og
fleksibilitet. Pengene skal hurtigere frem, vejen skal strømlines.
4. Der er gode erfaringer i Sverige og Canada med orlovsordninger, hvor forskernes
lønudgift finansieres i op til 6 måneder ved praktikophold i en virksomhed. Denne
model kunne være motiverende og lærerigt for begge parter. Samtidig får man den
teoretiske viden afprøvet og kan tage den viden med tilbage universitetet. Så er man
i win/win situation.
Anbefalinger fra det virkelig liv, hvem har haft succes, dem som har haft klare innovations
mål, det er dem som vinder!
Bringe ny dynamik ind i virksomheder ved at ansætte nye typer af medarbejdere - enten
med længere varende uddannelse eller fra et andet fagområde.
Forretningsidé, at der IT-mæssigt er gjort op med silotænkningen og sikret en
standardisering, så det bliver muligt at koble løsninger sammen nærmest som legoklodser.
Der skal tænkes i genbrug, af data, applikationer og infrastruktur, hver gang der arbejdes
med nye forretningsidé. Hvor det sker, ser forskerne målbare fordele både på top og
bundlinje.
København, September 2011.
Poul Erik Mølgaard Rasmussen
Salgsdirektør i Akademikernes Jobbank
Innovation er gennemførelsen af nye idéer, der skaber forretningsmæssig værdi
Det er ikke al viden, man kan konkurrere på - det er ny viden. Den eksisterende viden er,
før vi får set os om, på vej ud over grænsen. Det sker ved udflytning af arbejdspladser,
udenlandske patenter, konkurrence fra BRIK lande (Brasilien, Rusland, Indien, Kina). Vi er
derfor nødt til hele tiden at producere ny viden for at kunne fastholde den levevis, vi har nu.
Viden er med andre ord ikke bare noget der kan vedligeholdes - den skal konstant
udvikles.
Vi ved, at uddannelse, forskning og innovation er vigtige hjørnesten i at have en af verdens
bedste konkurrence evner. Samtidig medvirker netop de tre områder også til at skabe
fundamenter for at opretholde vores levestandard og sikre spændende og udviklende
arbejdspladser i virksomhederne og den offentlige sektor.
1. Grundforskning
2. Anvendt forskning
3. Udviklingsarbejde
Der er et meget stort behov for at virksomhederne og universiteterne og universiteterne
imellem øger samspillet. Der er simpelthen gevinst på alle hylder - på universiteterne, i
virksomhederne, for den enkelte medarbejder og for samfundet. Der synes at være et
betydeligt isbryderproblem, da virksomheder der allerede har etableret et samarbejde, ikke
har vanskeligheder.
Løsningerne kunne være innovationsmentorer, videnspiloter og flere erhvervs-ph.d'ere og
man prioriterer "god ledelsesstil" i universiteterne, herunder gør universiteterne til gode
arbejdspladser med karrierepleje mm.
Der er ca. 35-40 projektpuljer indenfor innovationsområdet fordelt i 6 ministerier og
regioner. Systemet kan med fordel forenkles. Virksomhederne/forskere kan ikke
gennemskue området. Der skal langt mere gennemsigtighed, enkelhed og fleksibilitet.
Pengene skal hurtigere frem, vejen skal strømlines.
Der er gode erfaringer i Sverige og Canada med orlovsordninger, hvor forskernes lønudgift
finansieres i op til 6 måneder ved praktikophold i en virksomhed. Denne model kunne være
motiverende og lærerigt for begge parter. Samtidig får man den teoretiske viden afprøvet
og kan tage den viden med tilbage universitetet.
Vi skal have de gode referencehistorier frem, fordele og ulemper, således at såvel
virksomheder som forskere kan se værdien i et sådan samarbejde. Universiteternes
innovationskontorer mfl. kunne være frontrunner. Et rejsehold kunne ligeledes være en
mulighed.
Haldor Topsøe og Risø Topsoe Fuel Cells Udvikling af brændselceller.
Efter 15 års forskning og udvikling i tæt parløb. Den fælles satsning har placeret Danmark i
det internationale førerfelt på niveau med nationer som USA, Japan, Canada og Australien
ABEO, DTU og CBS.
Innovativ betonteknologi fra DTU er fundamentet i nyt firma.
En betonteknologi fra DTU, der gør det muligt at bygge meget mere buet samt kan
reducere CO2-udslippet ved betonbyggeri med 50%, har resulteret i et nyt dansk
iværksætter firma.
Vi er to unge iværksættere fra CBS, der har fundet sammen med forskere fra DTU, der
havde en god ide, og sådan kan mange andre også gøre. Der er mange gode opfindelser
fra universiteterne, der aldrig kommer videre. Det er bare med at kigge efter dem,« siger
Peter Hertz, der selv har fundet denne gode ide ved at være Kristian Hertz's søn.
Det kan ganske enkelt betale sig at ansætte akademikere. Virksomheder med en eller flere
akademikere producerer mere effektivt, hyrer flere folk og tjener bedre.
En interessant observation:
De fleste virksomheder, der er blevet giganter i de seneste 20 år på grund af innovation er
nye virksomheder. Kun ganske få gange er det lykkedes for en gammel, hæderkronet
virksomhed at innovere sig frem til et produkt, der vender hele virksomhedens
forretningsmodel på hovedet. I den sidste gruppe kan man nævne Nokia, der lavede alt fra
papir, cykeldæk og gummistøvler, inden de blev verdens største mobiltelefonproducent.
I øvrigt kan man sagtens udvikle sine produkter og gøre dem tidssvarende ud at skulle
genopfinde og innovere hele tiden. Min påstand vil i øvrigt være, at større virksomheder vil
have meget større økonomisk glæde - især i en post-recessionstid - af at holde et vågent
øje med den innovation, der sker organisk og automatisk uden for virksomhedernes mure i
stedet for at bruge en masse penge på selv at innovere. Når tiden så er rigtig, slår man til
og køber rettighederne til de innovative produkter - eller lader sig "inspirere". Det har virket
for virksomheder som Microsoft, Apple, IBM (hvor jeg selv har oplevet det) og Google i flere
årtier, også selvom disse virksomheder påstås at være enormt innovative. Det var de
engang. Men nu lader de andre gøre det for dem og køber op eller efterligner i rette tid.
Konklusion.
1. Der er et meget stort behov for at virksomhederne og universiteterne og
universiteterne imellem øger samspillet.
2. Flere innovationsmentorer, videnspiloter og flere erhvervs-ph.d'ere og man
prioriterer "god ledelsesstil" i universiteterne, herunder gør universiteterne til gode
arbejdspladser med karrierepleje mm.
3. Der er ca. 35-40 projektpuljer indenfor innovationsområdet fordelt i 6 ministerier og
regioner. Systemet kan med fordel forenkles. Virksomhederne/forskere kan ikke
gennemskue området. Der skal langt mere gennemsigtighed, enkelhed og
fleksibilitet. Pengene skal hurtigere frem, vejen skal strømlines.
4. Der er gode erfaringer i Sverige og Canada med orlovsordninger, hvor forskernes
lønudgift finansieres i op til 6 måneder ved praktikophold i en virksomhed. Denne
model kunne være motiverende og lærerigt for begge parter. Samtidig får man den
teoretiske viden afprøvet og kan tage den viden med tilbage universitetet. Så er man
i win/win situation.
Anbefalinger fra det virkelig liv, hvem har haft succes, dem som har haft klare innovations
mål, det er dem som vinder!
Bringe ny dynamik ind i virksomheder ved at ansætte nye typer af medarbejdere - enten
med længere varende uddannelse eller fra et andet fagområde.
Forretningsidé, at der IT-mæssigt er gjort op med silotænkningen og sikret en
standardisering, så det bliver muligt at koble løsninger sammen nærmest som legoklodser.
Der skal tænkes i genbrug, af data, applikationer og infrastruktur, hver gang der arbejdes
med nye forretningsidé. Hvor det sker, ser forskerne målbare fordele både på top og
bundlinje.
København, September 2011.
Poul Erik Mølgaard Rasmussen
Salgsdirektør i Akademikernes Jobbank
