Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER
Oversigt

Hej Alle sammen

Se mere på http://www.agrocura.dk" target='_new'>http://www.agrocura.dk" target='_new'>recession. Når vi ser på de ledende indikatorer, har vi endnu ikke et forecast på recession. Men det lidt bemærkeligs værdig er, at coincident (økonomien) har en lavere værdi som de ledende indikatorer. Det kan betyde, at økonomien går i recession (måske 2012 eller 2013) uden vi får en varsling via de ledende indikatorer ? se nogle af de første charts. Problemet ligger i 2 parametre i de ledende indikatorer, nemlig pengemængden og rentespreadet (forskel mellem 2 og 10 års statsrenten). Trykningen af penge har selvfølgelig øget denne parametre gevaldigt. Endvidere ?plejer? de korte renter at være over de lange, såfremt der skal komme en recession i fremtiden. Dette er dog ikke muligt denne gang, da det betyder at den 10 årig statsrente skal under 2 års renten som ligger på ca. 0,25% Conference Board er opmærksom på problemet med de 2 parametre og overvejer at ændre vægtningen eller helt ude lade de 2 parametre. Selvom systemet med de ledende indikatorer evt. en enkelt gang vil ?fejle? skal det nok rette sig ind i fremtiden alligevel.

Aktiemarkedet:
Aktiemarkedet befinder sig i et seculær bear marked (sidelæns marked som evt. kan vare 16-20 år ? læs mere på Martin J. Pring?s hjemmeside). Seculær bear marked, betyder at der ikke kan generes afkast ved køb og behold strategien. Lige nu ligger aktiemarkedet teknisk i nedtrend på lang sigt. I 2010, var der et falsk signal, hvor SP500 gik under 12 måneders snit, for derefter 2 måneder senere igen at lukke over. Jeg tvivler, at der komme 2 falske signaler i træk også fordi alle store vestlige indeks er med ned. I forhold til varigheden af denne nedtur på aktiemarkedet, er der nogle cykliske modeller der peger mod en bund i sommer 2013 ? det kan man så falde op og ned på.

Renter:
Der er ikke så meget at sige til renterne. Da den vestlige økonomi formentligt skal gennem en ?ørkenvandring? måske på ca. 10 år med forholdsvis lav vækst, vil renten mere eller mindre ligge sidelæns i denne periode. Det eneste som kan hive renten op på lang sigt, er væsentlig højere vækstprocenter i en del år. Her snakker vi om vækst mellem 4-8 procent i måske 3-6 år, inden det for alvor hiver renten op, men det er jo ikke det som ligger i kortene pt.

Jeg ser ikke de store fare i F1-renten. Jeg ser et deflationsscenario foran mig, når råvaremarkedet falder yderlig, hvilket vil hive kerneinflationen med ned. Det kan så igen hive de lange renter endnu lavere og så vil vi formentligt få en 4% realkredit 30 år over kurs 100. Hvornår det sker, er svært at time, men det skal nok komme. Pt. er renten faldet tilstrækkelig og der foregår nu en lidt større korrektion op i de lange renter. Men så er der igen plads til rentefald. Som eks. på hvor lav renten kan blive, var 10 års statsrenten i slutningen af 90?erne i Japan nede i 0,5% og i 40?erne var den amerikanske 30 årig statsrente nede i 1,9%. Så der er lidt vej endnu.

Ejendomsmarkedet.
Trenden er ned. Der mangler nye tal fra Danmarks statistik. Hvor bunden ligger er meget svært at sige, men bunden har vi endnu ikke set. I DK har vi vel et eller andet stort til gode på tvangsauktioner. Derfor kan vi umuligt have set bunden. Men hvor bunden ligger er meget svært at sige. Til de tekniske læsende, er der en ca. 9 års cyklus på byggetilladelserne. Byggetilladelserne sprang en nedtur over i 00?erne. Men byggetilladelserne springer formentlig også en optur over denne gang. Den cykliske model topper i 2012 og så er der jo ca. 4,5 år ned, hvorfor en bund teknisk ligger i 2016/2017. Et godt gæt på bunden i ejendomsmarkedet er måske i 2016/2017?

Råvarer:
Stort set alle råvare ligger teknisk under 12 måneders snit. Derved er der fint sammenhæng mellem falder i råvare, faldet i inflationen, faldet i renten og lidt lavere vækst. Det er altid svært et estimere hvor meget råvarerne skal falde, herunder hvor lang tid. Typisk varer en nedtur minimum 9-18 måneder, hvorfor en bund tidligst kan fremkomme omkring sommer 2012 og senest sommer 2013.

Landbruget afregningspriser
Tag et kig på råvarer indlægget på hjemmesiden http://www.agrocura.dk" target='_new'>



13/10 2011 07:58 Kristensen 047233



Som altid - kanon gennemgang, kort og præcist.

Det er ikke ligefrem de positive briller du har på, men jeg er for så vidt ovenstående meget enig.



13/10 2011 08:51 troldmanden 047236



Tak for endnu et fantastisk indlæg Rødekro.

Du tror på stigende priser for landbrugets afregnings priser. Tror du dermed også at risikoen for masse konkurser i landbruget og dermed risikoen for at en række banker bliver trukket med ned er overdrevet? Synes der er mere og mere snak om at landbruget kan blive den næste store afskrivnings pukel for bankerne med dertilfølgende lukninger af enkelte banker

Vh
T.



13/10 2011 20:33 Roedekro 047263



Hej troldmanden

Jeg forventer også, at der skal afskrives en del kapital i landbruget, via nødlidende ejendomme (tvangsauktioner mv.). Der er trods alt mange der har for megen gæld, selvom priserne skulle blive bedre. Skulle landbruget tjene bedre penge er de også reserveret til et stort hul og når kapitalmarkedet i en del år endnu vil være tilfrosset, vil det også være svært for landbrugets at skabe vækst.

Rødekro



14/10 2011 09:54 troldmanden 047273



Tak for svar



13/10 2011 09:24 akademikeren 047237



Meget interessant indlæg. Har du nogle tal på om faldende råvarer priser korrelerer med stigende BDI indeks?



13/10 2011 09:28 renek 347238



Det er meget rart at se at jeg ikke var den eneste med en langsigtet model, der fik et "whip saw" på modellen i 2010:

http://www.market-trends.net/ltm-rs (inklusiv handelsomkostninger, eksklusiv skatter og dividender)

Men ellers helt enig: sekulære bears fordrer ikke B&H, hvilket er gået op for mange - men for sent. Fordi de ikke kan få afkast alene ved kursudvikling, hopper man på dividendevognen, hvilket er meget typisk for sekulære bears.

I sekulære bearmarkeder er dividenderaten ofte lav ved starten og høj/stigende ved udgangen. Så sidder alle i højdividendeaktier ved indgangen til et sekulært bullmarked, hvor dividenderaten igen falder.



13/10 2011 10:27 akademikeren 147240



Jeg vil dog stadig fastholde at man måske ikke ligefrem roligt, kan begynde at supplere og holde dem langsigtet, det der yielder 4% skal man bare lægge ned i skuffen. Og der er meget Value der yielder 4% p.t. i gode defensive industrier. For at nævne 2. GSK og Johnson&Johnson.



13/10 2011 10:57 collersteen 047243



Hej RK.

Lige lidt opklarende spgm. til sidste afsnit, for jeg opfatter lidt det næstsidste afsnit som et "det gør alle lemmingerne" og dermed er der vel ingen edge der?

Hvis man sidder i "solide" dividendeaktier ved indgangen til et sekulært bullmarked kan en faldende dividenderate vel kun komme et sted fra - kursstigninger. Og det er vel ikke at foragte? Et dividenderatefald fra 4% til 2% eller 6% til 3% medfører jo en ganske betragtelig kursstigning
Medmindre pointen altså er at kursstigningerne i dette segment er mindre end kursstigningerne i andre aktiesegmenter?

Men så ender man vel også ovre i lidt bredere afkast/risiko-snak?

Eller opfatter jeg dividenderate på en anden måde end du gør? (jeg naturligvis som dividend yield)

mvh
los coller



13/10 2011 11:00 collersteen 047244



Eller er pointen at når dividenraten så falder i det sekulære bullmarked indhenter man blot det tabte fra det sekulære bearmarked? (hvor dividenderaten går fra lav til høj...ergo kurstab)



13/10 2011 11:51 renek 147246



Thorleif Jackson sadler vist også så småt om til en dividendestrategi. Han holdte et foredrag om det på DAF messen:

http://storm.zoomvisionmamato.com/player/dansk_aktion..

Jeg er meget overraskende naturligvis ikke enig med ham i at en timing strategi ikke kan lade sig gøre i et sekulært bear...bare fordi han ikke kan finde ud af det.



13/10 2011 11:35 renek 347245



Hej Coller

Nej det skal absolut ikke forstås som en "det gør lemmingerne". Point taken, hvis det er sådan min formulering lyder!

En dividendestrategi er netop det: en strategi...og den kan være ganske fordelagtig i et sekulært bearmarked. Det gode spørgsmål er, hvorvidt det er de tunge dividendeaktier, som får mest medvind i et sekulært bullmarked. Det har jeg ikke data på (endnu), så jeg kan heller ikke konkludere noget eksakt. Så det du skriver:

"Medmindre pointen altså er at kursstigningerne i dette segment er mindre end kursstigningerne i andre aktiesegmenter?"

er det som jeg hypotiserer omkring, men uden udførligt datagrundlag. Så det er indtil videre end hypotese eller anekdote om du vil. Og du kender mig: data er godt

Den anden del er det som også skriver:

"Eller er pointen at når dividenraten så falder i det sekulære bullmarked indhenter man blot det tabte fra det sekulære bearmarked?"

Uanset hvordan man kommer frem til ens afkast, så er vi alle underlagt verdens 8. vidunder: renters renteeffekten. I forrige indlæg på hjemmesiden viste jeg effekten af volatilitet på ens afkast (Læs fra "Market Trends Master Class"):

http://www.market-trends.net/blog/hvad-kan-jeg-kobe-f..

(men har du allerede læst )

Dividendeaktier kan også modtage udførlige kurstæsk i et sekulært bear. Så får man en dividende til at kompensere for faldet, men det det hæmmer stadig ens performance i forhold til en timingstrategi. I et sekulært bullmarked skal markedstimerne tilgengæld kridte skoene og rent faktisk lave noget, for det er ufatteligt svært at time sig ud at sekulært bullmarked, hvor det "bedste" er blot at købe og beholde

...problemet er blot at vide eksakt, hvornår den sekulære bull slutter. Så jeg er markedstimer og trendfollower forever

Men vi skal jo alle følge den strategi vi er mest overbevist om og ikke blive for dogmatiske...afkast er ligeglade med, med hvilken metode og med hvor meget arbejde de er blevet genereret.




13/10 2011 10:36 Conner 247241



Rigtig fint indlæg. Der er dog en ting jeg savner - og det er Kina.

Kina ligger som nr. 2 eller 3 på listen over de største økonomier (eurozonen under et kæmper med USA om førstepladsen). Landet har i de sidste år haft en stadig større indflydelse på verdensøkonomien. Jeg mener det er en faktor, der skal regnes med, selv om de er dybt afhænginge af de etablerede økonomier. Eftersom Kina har tilkæmpet sig den placering på relativt få år, så er der ingen grund til at tro, at de vil få mindre betydning.

Spørgsmål: hvorfor ingår de ikke dine charts, er det pga den historiske tilgang til analyse af markedet, eller er det pga manglende troværdige og langstrakte data.

Du har tidligere nævnt nogle charts over kinesisk gæld, dem er jeg meget interesseret i at se. Hvis vi står med en kinesisk gældsboble, så kan det være nådestødet til verdensøkonomien, lidt hårdt sat op, men muligt.

Og tak for indlægget

Mvh



13/10 2011 20:45 Kristensen 047264



Hej Jens!

Har nu haft tid til at få kigget dine charts igennem.

Du nævner på chart 23, at du ikke giver Euroen nogen chancer i nuværende form. Du nævner bl.a. Spanien og Italien, hvis vi går ind i en ny recession - mener du så at de også vil gå tilbage til hhv. Pesetas og Lira, eller hvordan tackler Møntunionen denne udfordring i praksis?




14/10 2011 21:59 Roedekro 247295



Hej Kristensen

De historiske møntunioner viser at det brasser helt sammen og man går tilbage til de "oprindelig" valutaer, men med den nye betegnelse. Hvis det sker, får vi en Tysk Euro, Italiens Euro, Spansk Euro og så videre, men de er flydende med mulighed for devaluering. Men jeg vil ikke være dommer over at dette sker, men nævner, at det er historien som gætter på denne løsning. Men den er nok ikke umuligt, for hvis politikkerne ikke længere har folks opbakning, tja så kan det hele jo vælte

God wekend!!

Rødekro



14/10 2011 08:18 Osteomyelitis 547270



"Hvor bunden ligger er et GÆT"

Tusind tak for en glimrende gennemgang, som jeg er enig i. Citatet ovenfor er ekstremt rammende for hele den danske økonomi og bør ligge fundamentet for hvordan man disponerer sine midler. Vi er på vej ind i en omgang japansk 90'er deflation til punkt og prikke. Et årti med gæld-deflation-spiral, der gradvist vil udhule bankernes solvens, kræve bail-outs og nationaliseringer og dermed flytte den massive danske privatgæld over på statens hænder. Japan har 225% af BNP som statsgæld. Vi kan få det samme. Oven i det forløb har vi et boligmarked, der er klemt på både udbud og efterspørgsel. Pt. kan antallet af nye handler næsten matches af antallet af nye dødsbo, og alt derudover er udbudte bobble-huse, der aldrig bliver solgt fordi parrene mildest talt vil gå fra salget med restgæld på 500.000+, hvis de skal sælge til en reel markedspris. Lejerne -- de sidder fedt i det med 33% rabat på husleje (og boligsikring) og har ikke tænkt sig at købe, kun skambyde på det groveste. Arbejdsløsheden vil stige, reallønnen vil falde. På efterspørgselssiden ser jeg intet, der kan skabe en bund under markedet.

Og hvad gør man så? I deflation er den bedst forrentede investering at hoarde cash som bare fanden. Guld er en illikvid dødssejler, aktier er i sekulær bear og valutaer kan pludseligt gå CHF-vejen og blive hiked. Næ, skrab penge sammen de næste fem år og køb fast ejendom. Alternativt short aktier alene på baggrund af høje beta-værdier.



TRÅDOVERSIGT