Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

BULK - Store lastejere kræver førsteklasses skibe


47840 fcras 30/10 2011 10:28
Oversigt


Fredag 28. oktober 2011 kl: 08:00

Krisen har gjort det vanskeligere for små operatører at få foden inden for hos de store kunder. Store lastejere foretrækker i dag at indgå aftaler med store veldrevne rederier, hvor de kan være mere sikre på, at deres last kommer sikkert frem

"Den tendens, man så i 2006-2008, hvor små operatører kunne komme ind og leje store rederiers skibe og sejle andre folks last, er nok ved at være ovre", siger Ejner Bonderup, direktør for Lauritzen Bulkers, i et interview med Ritzau Finans.

Store handelshuse som Cargill og Bunge stiller meget høje krav til, hvem de vil lave forretninger med, og hvem der skal eje de skibe, de har last på, og det gør markedsvilkårene vanskelige for en lille operatør med små finansielle muskler.

"Der er en klar tendens til, at de store lasteejere vil have deres last transporteret på førsteklasses skibe, og det betyder også, at et rederi som Lauritzen har set en klar ændring i sammensætningen af sin forretning. Vi er gået fra at være en tonnageleverandør til at være en transportør, der er direkte forbundet med den kunde, som skal have sejlet last fra A til B", siger Ejner Bonderup til nyhedsbureauet.

Futuremarkedet indikerer pænt høje rater resten af året, men så snart man bevæger sig ind i 2012, falder futuremarkedet relativt kraftigt. Det skyldes, at der i markedet er en forventning om, at det nuværende rateniveau er et midlertidigt højdepunkt, som ebber ud næste år.

"Et betydeligt antal nybygninger er blevet leveret i år, men der kommer stadig rigtigt mange skibe ind på markedet i 2012, og når man ser på balancen mellem udbud og efterspørgsel, er der en klar tendens til overudbud. Umiddelbart er min fornemmelse imidlertid, at 2012 ud fra en gennemsnitsbetragtning meget vel kan komme til at ligne det, som vi har været igennem i 2011", siger Ejner Bonderup.

Kilde: euroinvestor.dk
http://www.maritimedanmark.dk/?Id=12201

http://www.lauritzenbulkers.com/LauritzenBulkers.aspx

DNORD.CO
http://www.ds-norden.com/

GOGL.OL
http://www.goldenocean.no/

JIN.OL
http://www.jinhuiship.com/jh/jstl/jstcl_profile_set.h..



DNORD.CO




TRÅDOVERSIGT