Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

D/S Norden; Value trap, Value play eller Merger play.


48039 HeyimnotCram 3/11 2011 00:59
Oversigt

Value trap eller Value play.
At D/S Norden er en Value Aktie er der ikke nogen tvivl om. D/S Norden har indtil for nylig ikke haft nogen gæld og virksomheden er polstret med en meget solid pengekasse, som blev skabt under den sidste højkonjunktur. Dertil kommer at aktien konstant handler under Net Asset Value, der d.16 aug. 2011 blev opgjort til 246 kr. pr. Aktie. D/S Norden aktien har alligevel evnet at falde ganske meget i værdi. Sagt på en anden måde, så har den været en fælde for dem, som har købt aktien. En Value trap. Dette fald i aktiekursen har været korreleret med faldet i BDI. I Baltic Dry Indekset kan man få en fornemmelse af D/S Norden aktiens earnings power. Og jo lavere earnings power jo lavere Aktiekurs. Samtidig bliver skibene, der ved et lavt BDI ikke længere kan generere så meget earning også nedskrevet i værdi, hvilket igen afspejler sig i aktiekursen.

Nu er det imidlertid vigtigt ikke at stirre sig helt blind på dette BDI. Da en væsentlig del af de penge, som D/S Norden igennem tiden har tjent, stammer fra handel med skibe. Dvs. man har fra D/S Nordens side været dygtige til at købe billigt og sælge dyrt. Dermed bliver en lavkonjunktur som vi oplever nu, til en ven, der gør det muligt, at skabe fundamentet til en fremtidig velstand, via indkøb af billige skibe. Denne dimension ved rederiet D/S Norden taler for, at D/S Norden aktien kunne være et Value play. For at D/S Norden aktien kan blive forløst som et Value play, der virker, er det nødvendigt at BDI kommer noget højere op. Man kan frygte, at det ikke sker foreløbigt. Men at vi står overfor en ørkenvandring med et lavt BDI mange år frem i tiden. Forårsaget af en kombination af alle de mange nye skibe, der kommer i søen, samt af dårlige økonomiske konjunkturer.

Merger play.
Det er enhver aktionærs drøm, at få sine aktier solgt med en god premium. En Merger eller takeover plejer at give en sådan premium. Hvis man skriver Merger i søgefeltet på D/S Nordens hjemmeside kommer der et resultat, som er interessant. Det viser sig at D/S Norden "may" udbetale tre års løn til Board of Management ved en Merger eller takeover, hvor det normale er to år. Måske betyder det ikke noget, men alligevel så er det da lidt interessant. Her link:http://www.ds-norden.com/investor/corporategovernance/corporatepractice/

Jeg er selv strong long i D/S Norden. Eller så er jeg bare gået i Value fælden.
Vh. Jørgen.



3/11 2011 08:54 turin 048041



Jeg er helt uenig i påstanden om D/S Norden som en valueaktie. Det er en ultracyklisk Aktie, som derfor i perioder må se sig sendt til tælling, og i andre perioder se at alt bare går op, op og op.

- turin



3/11 2011 17:49 HeyimnotCram 048099



Til turin.
Ved en Value Aktie forstår jeg en Aktie, som handler meget under dens indre værdi. D/S Nordens Net Asset Value var ved sidste regnskabsaflæggelse opgjort til 246 kr.pr Aktie. Du har ret i, at D/S Norden også er en cyklisk Aktie. Dette cykliske element har sit udspring i 1) Den økonomiske konjunktur cyklus. Og 2) Udbuds cyklusen med den varierende mængde af skibe.



3/11 2011 09:00 048042



Hej,

Jeg har ikke så meget tid til at skrive, men vil lige give point for et godt indlæg. Jeg er også strong long i Norden. Rigtig veldrevet og meget velpositioneret til at tage del i en evt. konsolidering og jeg kan godt lide at de holde krudtet tør.

Hvor stærk en virksomhed de er beviste de i denne uge da de uden problemer faktisk optog lån til at finansiere nogle skibsindkøb. Så de fik altså taget lidt lån på bogen.

Det bliver interessant at se deres regnskab for deres indtjening er faldet en del, men deres guidance sidste kvartal blev givet på en BDI, en del lavere end den er i dag, så spørgsmålet er hvordan de ser frem i mod Q4



3/11 2011 09:31 jobono 048044



AktieUgebrevets vurdering v/ shippingekspert Lars Bjørnvik.

(kort uddrag af artikel fra den åbne del af web)

http://aktieugebrevet.dk/nyheder/D-S-Norden-sejler-stadig-stoedt-gennem-krisen

Fair Value sættes til 165 på 6-9 måneders sigt.



TRÅDOVERSIGT